Kermit

Got legs?

Recommended Posts

Mit bud på dagens enkeltstart er at Contador kører bedst af favoritterne. Jeg tror han slår Froome.

Godt gættet Kenneth :bigsmile:

Nå, jeg er bare rigtig heldig med mit helbred for tiden. Der er igen kradseri i halsen hvilket har betydet at jeg ikke har fået trænet siden i mandags. Det irriterede mig ret så meget i går da jeg virkelig gerne ville have været ude i det lækre vejr. Men hellere holde sig lidt i ro og håbe på at kunne komme af med det i en ruf. Så nu bliver der arbejdet hjemmefra i dag, og så håber jeg at jeg er 100% klar til i morgen.

I øvrigt lidt af en voldsom måde at vågne på. Tror klokken var omkring 6 eller sådan noget da man kunne høre regnen der bare væltede ned. Kort tid efter begyndte det så at lyne, og på et tidspunkt var der vidst et lyn der slog ned lige udenfor, for braget kom mere eller mindre med det samme.

Var der nogen der sagde Thin Lizzy - Thunder and Lightning?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg hoster og hakker stadig, så derfor var jeg desværre ikke til start ude i Amagers løb i dag. Til gengæld har jeg nået en hel masse andet, og har allerede fået solgt en del af de ting der er røget til salg. Jeg håber dog stadig på at der snart kommer et par ordentlige bud på kranken, boksen og dragten.

Jeg nåede også en lille tur på cyklen i dag, og jeg skal da love for at den styrer som et anker sådan en. Da jeg lige havde sat mig ud over de første indtryk var det en fornøjelse at banke farten op og holde den. Når det så er sagt, så skal jeg unægteligt lege med positionen noget mere, og der skal nok laves nogle store justeringer.

Share this post


Link to post
Share on other sites

For hulen hvor er det bare irriterende med sygdom. Jeg måtte gå hjem fra arbejde i går fordi jeg simpelthen havde det for skidt. Jeg hoster stadig en del, og tror måske også jeg har en smule feber. Det der irriterer mig mest ved det er at jeg bliver stresset over formen. Der er jo ikke noget at gøre ved det, men der er altså kun 3-4 uger tilbage af sæsonen, og jeg havde håbet på at køre nogle gode resultater hjem efter en juli og august hvor der har været god træning i benene. Specielt efter løbet i Roskilde var moralen høj, men lige nu er det tvivlsomt hvor meget overskud der er tilbage i stængerne. Der er dog ikke andet at gøre ved det end at forsøge at tage den med ro, og se hvad der sker.

Jeg håber på at jeg føler mig nogenlunde i dag, og måske kan trille en tur på cyklen - om ikke andet så bare for at løsne lidt op og få lidt frisk luft.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Beton ben

2012-Vuelta-a-Espana-Stage-17-Joaquin-Rodriguez.jpg

Efter næsten 2 uger uden træning, og en forkølelse der har suget kræfter ud af kroppen, var jeg i går på cyklen igen. Det blev til en tur med Ordrup og jeg havde egentlig glædet mig til programmet som burde ligge lige til højrebenet for mig. 4x op af Slotsbakken, et par omgange på klubmesterskabsruten med afslutning på hver omgang, og så 5x op af Sjælsø bakken. Jeg stødte til gruppen på en 5-6 mand oppe ved Trongårdsskolen og fik lige kigget mig omkring for at se hvem der egentlig var med. Det var en lidt broget skare, med Stig som kører H40, Frank som kører D, en ny gut jeg ikke havde mødt før der hed Simon som også kører D, en af vores ungdomsryttere som er virkelig dygtig, og så et gensyn med Frederik Rasmussen som jo var sidste års helt store profil i klubben. Han er sidenhen skiftet til Lyngby CC for at få større modstand, og han kører også A nu. Han var heldigvis kun ude på en trilletur, så han blandede sig ikke rigtig i noget.

Da vi ramte Slotsbakken første gang var det Stig og Simon der åbnede op. Jeg kørte med, men kom lidt for langt tilbage fra. Så jeg kunne ikke helt følge Simons acceleration til sidst, så det blev til en 2'er. Efter en kort trilletur var vi for foden igen, og denne gang var benene noget bedre. Jeg husker det som om jeg tog den mere eller mindre fra spids da vi kørte ind i S-svinget. Pulsen og vejrtrækningen var også godt presset til sidst. 3. gang holdt jeg lidt igen, og kørte den direkte mod Simon, og da vi kom igennem sidste sving åbnede jeg op for alvor, og kunne distancere de andre. Det er altså bare en super fornemmelse når man kan presse igennem på den måde og lave en voldsom acceleration. Da jeg begyndte at trille kunne jeg dog mærke at benene var tunge, og fuldstændig som beton. Selvom jeg kørte med lidt høj kadance rundt da vi hvilede, kunne jeg slet ikke køre syren ud, så da vi skulle op af Slotsbakken for sidste gang måtte jeg ned på lille klinge og bare køre jævnt op. Jeg var HELT ristet i benene, og jeg har aldrig oplevet den følelse før. Der var bare slet ingen power i stængerne, og jeg kunne bare se alle de andre komme flyvende forbi. Jeg frygtede faktisk lidt at jeg ikke kunne køre videre på træningen, for jeg var bare så meget i underskud. Men da der kom samling igen efter sidste tur op, valgte jeg alligevel at køre med. Det kunne jo være at benene blev bedre som vi kom igang.

Morten og Klaus var stødt til på den sidste omgang, så vi var blevet lidt flere. Morten har lige fået kørt sig op i C, og han er en rigtig stærk rytter. Han skal desværre ikke køre her i weekenden, men han er sådan en slags rytter man har lyst til at ligge ved siden af hele tiden fordi han bare er så cool.

Vi kørte over Sandbjerg ned til Isterødvejen hvor jeg for første gang på turen kom lidt frem og fik lidt vind i ansigtet. Der var i øvrigt rigeligt af den skulle jeg hilse og sige. Oppe ved Stumpedyssevej gjorde vi lige et stop, og blev instrueret i hvordan vi skulle køre. En omgang på klubmesterskabsruten, hvor afslutningen eftersigende er en anelse ligesom løbet i morgen i Tikøb. Der skulle køres rulleskift frem til Kettinge hvor vi så skulle køre det som et løb. Klaus kørte ikke med, men kørte i stedet nogle 15 minutters AT intervaller. Så han lå faktisk ude foran som hare indtil vi for alvor kom igang. Da vi nåede Kettinge tog jeg fronten, og kørte stille og roligt Klaus ind, og tog så teten igennem skoven hvor de første ryk kom. Faktisk var det mere eller mindre hele feltet der angreb inde igennem skoven, men jeg var nervøs for formen og ikke mindst mine ben, så jeg valgte ikke at gå med i accelerationen. Til gengæld sad jeg så tilbage med Klaus og Frederik, og blev hurtigt enig med mig selv om at det ikke var det værste sted at sidde. Jeg kom derfor ind som den sidste i gruppen, og Klaus kørte et fint tempo. Vi kunne også spotte at gruppen foran var gået lidt i stå, og det var netop det jeg satsede på. Vi hentede derfor kraftigt ind på dem igen. Da vi nåede bakken op mod forsamlingshuset havde de andre et hul på 30-40 meter eller noget i den dur, og så rykkede Frederik afsted. Jeg kom hurtigt på hjul og blev så trukket med frem, samtidig med at de andre også begyndte at røre på sig oppe foran. Med et par hundrede meter til målstregen var de andre hentet igen, og så valgte jeg at lave angrebet på nedkørslen. Fuld gas, og håbe på at der ikke var andre der gik med. Da jeg havde 30 meter til stregen kiggede jeg bagud, og de andre var holdt op med at træde. Fedt fedt FEDT! Benene havde lidt fundet sig selv igen, og ellers havde jeg bare valgt at køre den taktisk klogt således at jeg ikke nåede spurten i det røde felt og så skulle sprinte derfra.

Anden omgang bestod også af en omgang rulleskift. Igen var Klaus kommet op og kørt i forvejen i hans intervaller. Denne gang valgte jeg en anden taktik som bestod af at jeg ville køre lidt leadout for de andre. Da vi kørte ind igennem Kettinge lå jeg igen i front med de andre på hjul. Jeg undrede mig lidt over at de andre ikke begyndte at angribe, og da jeg kom ud af skoven kiggede jeg mig over skulderen og så lå de langt tilbage. Var der allerede gået taktik i den? Jeg kørte op til Klaus, lagde mig i front og begyndte bare at give gas. Han kom i front igen efter et par minutter, og samtidig var der bare intet at se bagude. Da vi nærmede os målet kørte jeg lige op på siden, og sagde tak. Vi kørte så stille og roligt og ventede på de andre mens vi snakkede om alt og ingenting - hovedsagligt dopingsagen i H40 hvor Klaus trods alt kører. Han fortalte en lidt sjov historie fra sidste uges løb i H40, hvor de pludselig kun var 2/3 af det normale felt :laugh:

Efter at have kørt en halv omgang uden at kunne se de andre begyndte vi at undre os lidt, men da vi så kom igennem Kettinge kom de kørende modsat. Jeg fandt aldrig helt rigtig ud af hvad der var gået galt. Vi skulle køre en omgang til hvor vi måtte angribe ude fra Stumpedyssevej af. Jeg fik lagt mig bagerst i gruppen, og kunne på den måde sidde med når rykkene kom. Da vi nærmede os forsamlingshuset begyndte de første at røre på sig, og jeg måtte køre forbi et par af de forankørende for ikke at blive sat tilbage. Jeg fik fanget Mortens hjul, og da der manglede 150 meter åbnede han op, og jeg kom hurtigt med. Desværre var der en bil der skulle til at overhale nærmest i samme øjeblik - bag os. Super timing når det for det første var op af bakke og når vi fyldte det meste af vejbanen og kørte 50+. Så spurten blev mere eller mindre afblæst, men jeg var sikker på at jeg havde snuppet den hvis det havde været mere reelt.

Herfra valgte vi så at køre ned til Sjælsø hvor vi skulle køre de sidste intervaller for dagen. Fuld skrald fra sidevejen af og op, og så ellers køre rundt og op igen. På første omgang kørte Stig i forvejen så han kom op uden problemer. Jeg tog den dog i feltet hvilket var super. Anden omgang lå jeg og kæmpede med Frank og Simon. Frank visnede relativt hurtigt, og så var det bare Simon og jeg. Halvvejs oppe valgte jeg for alvor at træde igennem, og så var den lukket. Tredje omgang spillede jeg nok lidt for smart, og kørte lige op med Simon hvilket betød at jeg ikke kunne lave punchet da jeg nærmede mig toppen, og vi kørte mere eller mindre sammen op.

Sidste omgang skulle vi køre hele vejen op til Høsterkøb, så jeg sparede mig lidt på Sjælsø bakken, hvilket passede mig fint. Jeg havde desværre fået smidt kæden på lille klinge, så da vi nåede Åsebakken i medvind var jeg ude der hvor kæden ikke ville længere ud. Jeg kunne snildt følge Simon, men da han trådte an og jeg fulgte med, kunne jeg ikke holde kadance så højt oppe, så jeg måtte holde mig i hans baghjul og kunne ikke køre forbi.

Herfra var det så en omgang tons i et begyndende regnvejr mod Lyngby.

I alt blev det til små 77 km med 28,1 km/t i snit.

20120906tur.png

20120906kort.png

Jeg er ret spændt på løbet i morgen, og ikke mindst hvordan min krop reagerer. Jeg tror dog at jeg skal sørge for en grundig opvarmning hvor jeg stille og roligt kommer op i intensitet således at jeg ikke brænder sammen når de første begynder at rykke.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lækker tur og klasse billede det du har sat ind. Det siger jo mere 10000 ord! En smadret Rodriguez og en smilende Majka! -En fantastisk etape vi fik dér, ligesom man troede at Rodriguez havde slået knude på sejren!

Egentlig syntes jeg ikke du skal bekymre dig over formen, for din grundform er så solid at du stadigvæk kører stærkt med to ugers pause i benene, og den friskhed to uger medfører kan også måske være en god ting!

I øvrigt så så jeg lige D´ernes distance for i morgen. 63 km, come on. Det er godt nok ikke meget, halvanden times kørsel! og mere end 40 km mindre end C. = Jeg tror du skal ud og gøre løbet hårdt! Ruten er jo ret fed og hård, men man skal ikke sidde nede bagi ihvertfald, og der er flere gode steder man kan angribe!

Under alle omstændigheder og hvis vi ikke lige får set hinanden inden, så held og lykke :smilerock:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lækker tur og klasse billede det du har sat ind. Det siger jo mere 10000 ord! En smadret Rodriguez og en smilende Majka! -En fantastisk etape vi fik dér, ligesom man troede at Rodriguez havde slået knude på sejren!

Egentlig syntes jeg ikke du skal bekymre dig over formen, for din grundform er så solid at du stadigvæk kører stærkt med to ugers pause i benene, og den friskhed to uger medfører kan også måske være en god ting!

I øvrigt så så jeg lige D´ernes distance for i morgen. 63 km, come on. Det er godt nok ikke meget, halvanden times kørsel! og mere end 40 km mindre end C. = Jeg tror du skal ud og gøre løbet hårdt! Ruten er jo ret fed og hård, men man skal ikke sidde nede bagi ihvertfald, og der er flere gode steder man kan angribe!

Under alle omstændigheder og hvis vi ikke lige får set hinanden inden, så held og lykke :smilerock:

Tak, og lige over. Umiddelbart burde det være en fin rute, det er bare et spørgsmål om jeg har punchet. Taktikken er i hvert fald at prøve at angribe når muligheden byder sig. Jeg tænker at Harreshøjvej kan være et godt sted fordi den lige stiger en anelse til at starte med. Kommer selvfølgelig meget an på hvordan vinden kommer til at være, hvor mange der stiller til start og alt det der. Den korte distance kan dog også betyde at det kan blive tæt på umuligt at komme fri af feltet, fordi nogle ønsker at holde det samlet. Modsat er vi nu så sent i sæsonen at de stærke fra D er rykket op, og det kan måske betyde at der er mindre taktik hos holdene.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak, og lige over. Umiddelbart burde det være en fin rute, det er bare et spørgsmål om jeg har punchet. Taktikken er i hvert fald at prøve at angribe når muligheden byder sig. Jeg tænker at Harreshøjvej kan være et godt sted fordi den lige stiger en anelse til at starte med. Kommer selvfølgelig meget an på hvordan vinden kommer til at være, hvor mange der stiller til start og alt det der. Den korte distance kan dog også betyde at det kan blive tæt på umuligt at komme fri af feltet, fordi nogle ønsker at holde det samlet. Modsat er vi nu så sent i sæsonen at de stærke fra D er rykket op, og det kan måske betyde at der er mindre taktik hos holdene.

Det var lige præcis harreshøjvej jeg tænkte på og det er på stykket mod mål. Stykket efter mål er nemlig noget nær det eneste sted man kan få afstand til feltet. Men jeg tror desværre du har ret mht det at komme fri, den korte distance og det store felt betyder at der altid vil være kræfter at finde i feltet...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Løbsrapport - CK Kronborg løbet d. 8/9

Jeg fik måske ikke den bedste optakt til løbet i nordsjælland, da jeg allerede vågnede kl. 6 i morges ved nogle underlige lyde. Det viste sig dog at være mine underboer der hyggede i dobbeltsengen :4trumpet: Så meget for at bo i en gammel bygning. Jeg formåede dog at falde i søvn igen, men det var først efter et kvarters venden og drejen. Jeg kom dog op til forventet tid, og hoppede da også lige på vægten for første gang i meget lang tid. Uden at have lavet nummer 2 stod vægten på 76,3 kg, og det vil nok svare til en kampvægt lige omkring de 75,5 kg. Sjovt at jeg ikke har tænkt særlig meget over hvad jeg har spist, og slet ikke haft fokus på at få mange proteiner, og knap så mange carbs.

Anyhow, jeg fandt op til Tikøb, fik skrevet mig ind, og kørte så lidt opvarmning. Først en 10 minutters tid med lav intensitet for benene lige blev løsnet op, og så en 5-6 minutter hvor jeg holdt et tempo lige omkring FTP. Et toiletbesøg, og så ellers ned til starten. Ved starten stod jeg ved siden af CC Hillerøds Dan Wassmann som jeg egentlig troede var rykket op i C. Det viste sig dog at han "kun" havde 23 point, og det kræver 24 at rykke op.

Da starten gik var det ikke fuld fart på, men relativt stille og roligt. Da vi dog kom ud på et stykke med sidevind var pulsen pænt oppe, og feltet skulle lige finde sin rytme. Det meste af første omgang lå jeg nede bagerst i feltet, og prøvede lige at finde ud af hvordan kroppen egentlig havde det. Der var en del der prøvede at komme væk, og jeg tror da også at det var på første omgang at det første udbrud kom afsted - 3 mand rev sig løs fra feltet, og der var ingen der kom op til dem.

På 2. omgang var der lidt mere aktivitet i feltet, og oppe ved Jonstrup valgte jeg at angribe. Jeg fik et hul, og fortsatte med at køre selvom der ikke umiddelbart var nogen der kom op til mig. Turen ned mod søen var i pivhamrende modvind, og jeg lå ikke og kørte meget mere end 30-31 km/t. Det føltes næsten som om jeg stod stille. Ned langs søen så det ud som om der var en der var på vej op til mig, og på Harreshøjvej var han oppe. Vi havde stadig et hul til feltet, og vi tog nogle føringer hver især. Vi fik også besøg af en ABC mand, der dog ikke bidrog til særlig meget, og således blev vi hentet igen kort tid efter målstregen.

Simon fra klubben forsøgte også at komme væk på 3. omgang, men det lykkedes ikke. Jeg forsøgte selv igen da vi kørte fra søen op på Harreshøjvej. Igen fik jeg slået et hul, og kom da også væk, men blev hentet igen. Kræfterne var efterhånden ved at være små, og selvom hastigheden ikke var skræmmende høj, så var rutens udformning virkelig hård og kombineret med en hård vind, så trak den virkelig kræfter ud. På 4. omgang lå jeg i fronten af feltet sammen med Jesper Scharling fra klubben. Da der var en der rykkede afsted, rykkede Jesper afsted og jeg var med på hjul. Jeg slog dog ud i håbet om at de kunne få hullet, og det gjorde de. De fik vidst også 2 andre med, så de var en gruppe på 4 mand. Igen på toppen af Jonstrup lige inden nedkørslen, kørte Dan W fra CC Hillerød, og jeg hoppede med det samme med. Dan er en sindsyg stærk rytter, og han har virkelig næse for cykelløb. Jeg kom forbi ham, og vi fik etableret et samarbejde som gjorde at vi kørte op til de 4 foran os. Lidt risky at køre en så stærk rytter op til en af mine holdkammerater, men samtidig var han en stor kapacitet i udbruddet.

Vi havde fået en anden med op også, en fra Holbæk, men han faldt hurtigt fra igen, specielt da han blev skældt ud over ikke at køre med i rulleskiftet som vi fik etableret. Så vi var 6 ryttere der fandt ind i en god rytme med et rulleskift, og havde slået hullet ned til feltet. Jeg var selv ret højt oppe rent pulsmæssigt, og var efterhånden også træt efter mine tidligere "solo"ture, men jeg blev enig med mig selv om at det nok også gjorde ondt på de andre. Der var et par gange hvor rulleskiftet gik i stå, men så kom det hurtigt igang igen efter en lille opsang.

Som forudset var Dan god for udbruddet, og han sørgede hele tiden for at sige når vi skulle køre skiftet højre og venstre om - noget de fleste ikke engang tænker over. På 5. omgang kunne vi igen se feltet bag os, med et par stykker der prøvede at komme op, men de blev heldigvis hentet igen, og det gjorde at der faldt ro på. Vi kunne igen udbygge vores føring ned til feltet, men da vi gik ud på 6. og sidste omgang begyndte det at koste kræfter.

En af rytterne i gruppen angreb på bakken efter den lille nedkørsel. Han var kørt først ind på bakken og da det var et 90 graders sving, kunne han tage det meget hurtigere end os andre. Det hul han tog der, udnyttede han og rykkede på bakken. Jeg sad som nummer 2 mand, og forsøgte at lukke hullet. Da jeg selv var ved at være brugt op, slog jeg lige ud med armen for at lade den næste komme frem, men der skete ikke det helt store. Igen en lille opsang og så kom vi igang igen. Desværre gjorde accelerationen at Jesper blev sat fra gruppen. Jeg snakkede efterfølgende med ham, og han sagde at han havde haft kramper i benene, og bare ikke havde mere at skyde med.

Vi fik hentet udbryderen lige inden var ramte Harreshøjvej, og så gik der for alvor taktik i den. Der var ikke nogen der skulle op og tage føringer, men vi kørte alligevel i et jævnt tempo. Jeg sad i midten, og pludselig angreb ham der angreb tidligere igen. De to forreste gik med, mens jeg sad tilbage med Dan som jeg havde på hjul. Jeg lukkede lidt op, men valgte ikke at følge deres acceleration - jeg havde simpelthen ikke poweren. Det fik Dan til at rykke fra mig og køre op til de andre. Jeg gik med op i fart, men kunne ikke fange hans hjul, men prøvede i stedet at bevare roen og køre stille op til de andre. Jeg regnede lidt med at den ville gå i stå igen deroppe, og det gjorde den selvfølgelig også , og så fik jeg kontakt igen.

Set i bagklogkabens ulideligt klare lys skulle jeg have grebet situationen anderledes an end jeg egentlig gjorde. For da jeg fik kontakt med de andre lagde jeg mig bare ind på hjul i stedet for at prøve at udnytte deres stilstand og min fremdrift til at rykke forbi dem. Jeg tror faktisk bare jeg var nervøs for at eksplodere fuldstændig. I stedet for nærmede vi os spurten, og det var vidst en Hvidovre rytter der åbnede ballet. Dan gik med, og jeg kom umiddelbart efter. Jeg krampede i begge ben, måtte lige ned og sidde igen mens de 2 andre kørte væk. Jeg kunne dog fornemme at der kom en til bagfra, så jeg måtte lige give det sidste for at holde min position, hvilket lykkedes. Der var som sagt 3 andre der var kommet før os, så min 3. plads i spurten blev vekslet til en 6. plads i løbet :bigsmile: Alt taget i betragtning så er jeg ganske tilfreds med den indsats!

20120908tur.png

20120908kort.png

Efter løbet brugte jeg lige 15 minutter på at trille af. Mine ben var blevet ramt af et par kramper, og de skulle helst køres lidt stille ud. Det er tilgengæld ret tydeligt at se på min watt graf de 3 steder hvor jeg angreb for at komme i udbrud :happy:

Jeg er ikke i tvivl om at jeg lige mangler de sidste par procenter for at være helt på toppen, men det ville også underligt andet efter 2 ugers forkølelse/influenza. Det ville sgu have været fedt hvis jeg havde været helt på toppen, for så tror jeg min 6. plads var blevet vekslet til en 4. plads i dag. Men sådan er det. Så vidt jeg kan se er det under alle omstændigheder 2 point på kontoen så jeg nu er oppe på hele 6 point i år.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg var lige hurtigt ude og trille på cyklen i går. Det startede meget sløvt med ømme stænger, men som jeg kom rundt på min rute begyndte benene at blive løsnet op. Det er altså lækkert når turen tjener sit formål.

Ellers har jeg brugt de seneste aftener på at fjerne limrester fra mit pladehjul. Da jeg tog ringen af sad en del af tapen stadig tilbage på hjulet, og så er det ellers bare igang med at nulre. Det er et ret hårdt arbejde, og efter 2 aftener er jeg kun nået ca. halvvejs rundt på hjulet, og har faktisk kun fået "ridset" op i tape-resterne. Ret irriterende, men samtidig hyggeligt. Jeg brugte min tommelfinger en del til at nulre det af, og det betød at jeg i går fik en god vabel.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg var lige hurtigt ude og trille på cyklen i går. Det startede meget sløvt med ømme stænger, men som jeg kom rundt på min rute begyndte benene at blive løsnet op. Det er altså lækkert når turen tjener sit formål.

Ellers har jeg brugt de seneste aftener på at fjerne limrester fra mit pladehjul. Da jeg tog ringen af sad en del af tapen stadig tilbage på hjulet, og så er det ellers bare igang med at nulre. Det er et ret hårdt arbejde, og efter 2 aftener er jeg kun nået ca. halvvejs rundt på hjulet, og har faktisk kun fået "ridset" op i tape-resterne. Ret irriterende, men samtidig hyggeligt. Jeg brugte min tommelfinger en del til at nulre det af, og det betød at jeg i går fik en god vabel.

Puha ja det er sgu hårdt arbejde som kræver stor tålmodighed, men når lykken er gjort når man til sidst kigger på det nøgne hjul:) Er hjulet blevet tapet?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now