Vægttabet går godt

[MrKjaer]

Hej MOL.

Jeg er en fyr på 18 år, som er 191cm høj og vejer 85kg.

Jeg har fornyligt tabt mig lidt. Mit mål er at komme ned på 80kg.

Der er dog imidlertid et problem. Ser i, min storesøster har anoreksi (er på sit 6. år i sygdommen) og derfor er mine forældre ikke så glade for min nye livsstil. Jeg har forsøgt at fortælle dem, at jeg aldrig nogensinde vil få det sådan - jeg vil bare ned på de 80kg. Det er bare som om de ikke forstår, og det hæmmer lidt min plan ang. de sidste 5kg. Hver gang jeg spiser sundt bliver det kommenteret (faktisk negativt) og bl.a. når jeg vælger rugbrød frem for hvidt brød står de bare og ligner spørgsmålstegn.

Jeg har levet meget usundt før i tiden, og har næsten været oppe på 100kg, men det skal være slut nu. Det er bare irriterende at det ikke anses, og det ligesom "ikke er iorden" at tabe sig. Jeg kan godt forstå, at mine forældre er nervøse jf. min storesøster men skal det gå ud over mig?

Jeg har som sagt forsøgt at tale med dem, men det er som om de ikke rigtigt forstår det. Det er bare frustrerende at komme hjem fra skole og tage rugbrød og rød peber, hvorefter man får stukket en kommentar i hovedet om "hvorfor du egentligt ikke spiser de to stykker pizza fra igår?".

Er der mon nogle her på MOL som har nogle råd? Alt er velkomment. Vil især gerne have input til, hvad jeg kan sige til mine forældre. Det er altså ikke fedt at gå og tabe sig, og så blive kigget "skævt" til selvom det kører efter planen.

Edited October 10, 2007 by MrKjaer

[zetter]

Hej MOL.

Jeg er en fyr på 18 år, som er 191cm høj og vejer 85kg.

Jeg har fornyligt tabt mig 6kg og det går stadigvæk strygende. Mit mål er at komme ned på 80kg og det er jeg fast besluttet på.

Der er dog imidlertid et problem. Ser i, min storesøster har anoreksi (er på sit 6. år i sygdommen) og derfor er mine forældre ikke så glade for min nye livsstil. Jeg har forsøgt at fortælle dem, at jeg aldrig nogensinde vil få det sådan - jeg vil bare ned på de 80kg. Det er bare som om de ikke forstår, og det hæmmer lidt min plan ang. de sidste 5kg. Hver gang jeg spiser sundt bliver det kommenteret (faktisk negativt) og bl.a. når jeg vælger rugbrød frem for hvidt brød står de bare og ligner spørgsmålstegn.

Jeg har levet meget usundt før i tiden, og har næsten været oppe på 100kg, men det skal være slut nu. Det er bare irriterende at det ikke anses, og det ligesom "ikke er iorden" at tabe sig. Jeg kan godt forstå, at mine forældre er nervøse jf. min storesøster men skal det gå ud over mig?

Jeg har som sagt forsøgt at tale med dem, men det er som om de ikke rigtigt forstår det. Det er bare frustrerende at komme hjem fra skole og tage rugbrød og rød peber, hvorefter man får stukket en kommentar i hovedet om "hvorfor du egentligt ikke spiser de to stykker pizza fra igår?".

Er der mon nogle her på MOL som har nogle råd? Alt er velkomment. Vil især gerne have input til, hvad jeg kan sige til mine forældre. Det er altså ikke fedt at gå og tabe sig, og så blive kigget "skævt" til selvom det kører efter planen.

Hvis dit mål er 80 kg. er det fint. Jeg kan overovedet ikke se du har et problem, udover dine forældres bekymring, som selvfølgelig også er et problem for dig. Men når dine forældre ser at du ikke kommer længere ned end de 80 kg. vil de nok efterhånden indse at du har styr på sagerne og ikke har et farligt forhold til mad. Selvfølgelig skal de ikke bestemme at du skal spise usundt mad i stedet for sundt mad.

[Ukendt]

Det er godt at dit vægtab går godt. Men når man er på kur har man brug for en god opbakning og den opbakning får du ikke!. Kan da godt forstå dine forældre ikke syntes om det nu hvor din søster har de problemer. Men hey? du behøver nødvendigvis heller ikke tabe dig mere. Du er normal vægtet og din bmi er 23,3. Da du begyndte var din bmi 24,9. Det er fint nok btw lige ved grænsen. hvis ens bmi er over 25 er man overvægtig. Men tja du bestemmer selfølgelig selv. Beregnt vil din bmi ende på 21,9 Jeg mener at hvis din bmi er under 19 er du overvægtig, Kan godt give et fint resultat. Men nu ved jeg jo ikke om du er kraftigt bygget eller hvad du er. man kan heller ikke regne med bmi.

Sig til dine forældrer

"køb noget mere frugt og rugbrød!"

[Piapigen]

Jeg ville blive næsvis, men det er bare mig, hvis ikke de forstår at du har det fint.

Spørg dem om de overhovedet ser nyheder eller har forståelse for at overvægt og usund mad er et problem.

Spørg dem om de kender dig overhovedet.

Spørg dem om ikke i skulle vente med den konflikt hvis det er den opstår, den er der jo ikke endnu. Det eneste der skaber en konflikt på nuværende tidspunkt er deres egen frygt.

Spørg dem om ikke de kunne rose dit sunde valg i stedet, og støtte dig i dit valg om ikke at blive overvægtig.

Spørg dem om ikke de bare skulle prøve at spise lidt sundere selv.

Jeg bliver meget berørt over konflikten i dit hjem, da jeg længe har måttet kæmpe med det samme (altså uden anoreksien). Mine forældre begyndte at kalde mig for sundhedsapostlen og hellig og sådan. Lige indtil at jeg meget barskt fortalte dem at jeg tog det som et udtryk for deres egen manglende viljestyrke og dårlige samvittighed. Så holdt det op, og de er tilmed begyndt at spørge til råds og sådan.

Jeg forstår at min situation ikke var den samme som din, så tag kun de ting jeg siger som du kan bruge til noget, og lad resten ligge (også selv om det er det hele ).

[MadsSWIM]

Jeg ser nu tingene helt anderledes end Piapigen....

Med din sösters anorexi i baghovedet er det vel naturligt at dine forældre er lidt påpasselige med hvad der sker med dig.

Kan det tænkes at deres indblanding i din kost er et udtryk for en reel omsorg?

Hvis der er så er det vel noget at være glad for?

Jeg ville nok pröve en fremgangsmåde med at takke dem for deres omsorg og fortælle dem at du godt kan forstå hvis de er bekymrede. Derefter ville jeg så fortælle dem om målet med at nå 80 kg.

Jeg ville fortælle dem hvilke tanker der ligger bag ved at nå lige nöjagtig 80 kg.

Til sidst ville jeg fortælle dem hvad målet er når jeg har nået 80 kg (muskelvækst? træne til Ironman, træne nok til at spise hvad jeg vil, find selv på flere) så de kan se at jeg har et formål med det jeg laver.

Og så spörge dem om de ikke kunne tænke sig at hjælpe mig med at nå mit mål.

[yan]

Som MadsSWIM skrev, så lyder det som en uhensigtsmæssug bekymring fra dine forældres side. I deres verden ser de formentlig de samme tegn som de gør hos din søster og er bange for at du udvikler anoreksi.

Det lyder dog på ingen måde som om du er ved at udvikle anoreksi ud fra det du har skrevet. Det er meget flot at du lægger din livsstil om og gerne vil leve sundere. Jeg tror at du bør sætte dig ned med dine forældre og tage en snak om situationen og forklare dem hvad der er formålet med, at du gerne vil tabe dig.

Mvh.

[Keki]

En tanke: Hvad med om de læste denne tråd? Du beskriver jo her ret godt hvordan du føler og hvorfor dine mål er som de er.

[linis]

Kan godt forstå dine forældrers bekymring, når din søster er syg - hun startede sikkert også med repliker som at "det kun er de her par kilo" og "jeg har styr på det".

Men du må sige at det ikke er sjov for dig og at du måske synes det føles som de ikke stoler på dig? Der kan også være en risiko for at de med deres kommentarer og overvågning kommer gøre at du faktisk pludselig ikke synes det er specielt sjov at spise i det hele taget. Det sidste de vil, er at give dig et dårligt forhold til mad.

Jeg synes du skulle bede dem at prøve lade være med at komme med de kommentarer til du nået din målvægt og lade dig bevise at du kan holde dig der.

[MrKjaer]

Tak for alle de gode svar.

I min familie har vi det (heldigvis) sådan, at vi kan snakke om stort set alt. Jeg har faktisk tænkt på at lade dem læse denne tråd, da jeg ikke rigtigt synes jeg kan komme ud med budskabet når vi sidder og snakker overfor hinanden. Det er faktisk rigtigt, at det lige i tiden er svært at holde motivationen på grund af den manglende opbakning. Men håber ikke det stopper mig.

Grunden til jeg vil ned på 80 kg, er at jeg vil have en udmærket "grundform" at starte mit styrketræning op på. Tidligere (da jeg vejede omkring 90-93kg) styrketrænede jeg intensivt, men det kunne ikke ses på grund af det fedt som jeg havde på det tidspunkt. Derfor kunne det være fedt at nå 80, begynde at træne og så kunne se resultaterne bedre og blive markeret.

Skal jeg prøve at vise dem denne tråd?

[MadsSWIM]

Jeg synes i hvert fald at det smarteste er at få snakket om tingene. Med det lille kendskab vi har fået til din familie i denne tråd lyder det som om det vil komme noget godt ud af at få tingene på bordet.

Og hvis du synes den nemmeste måde at starte dialogen er at vise dem denne tråd. Så ja! Vis den tråden og få en god snak.

[MrKjaer]

-

Edited October 10, 2007 by MrKjaer

[Gudderman]

Er dine forældre selv overvægtige, spiser usundt, lever usundt, siden de har hakket sådan på dig for dine kloge valg. Er de ikke klar over at man rent faktisk får det bedre - også i dagligdagen - af at spise sundt og fornuftigt???

[MrKjaer]

-

Edited October 10, 2007 by MrKjaer

[Gudderman]

Ja det er altid svært at overbevise folk - i det her tilfælde dine forældre - om at de valg de foretager hver dag, med hensyn til hvad de kommer i maven, er de forkerte.

Min kæreste har samme problem, bortset fra at hendes forældre også ryger så hun er dobbeltramt.!!