Sign in to follow this  
Nbo

Skal have gang i noget træning

Recommended Posts

Hej allesammen!

Jeg er ny, både i dette forum, og i motion generelt.

Jeg er hvad man i populær tale kalder en computernørd. Jeg spenderer det meste af min tid foran computeren, og det betyder samtidig, at jeg ikke rigtigt får dyrket noget motion. Efter min mening har jeg været heldig, lige indtil nu. Jeg har altid kunnet spise så meget jeg ville, og har været høj og slank, men det er begyndt at vende nu. Jeg er forholdsvis ung, og det har nok gjort at jeg kunne tåle at spise, men nu da jeg ikke rigtigt vokser i højden mere, så begynder kiloene at hoppe på mig.

Jeg synes ikke det kan ses på mig, da jeg er relativt høj, og stærkt bygget. Men den anden dag da jeg målte hvor høj jeg var, og hvor meget jeg vejede, fik jeg noget af et chok. Resultaterne blev: 86kg og 187cm, hvilket er en BMI på +25 (= overvægtig) Dette gav mig et lettere chok, da min BMI altid har ligget på 21-22. Jeg ved godt, at man ikke altid kan regne med BMI'en, men det er alligevel et hårdt slag.

Jeg har derfor besluttet mig for at gå igang med noget motion. Jeg er dog ikke typen der starter på en sportgren, eller går i motionscenter. Jeg foretrækker at gøre det selv, så derfor har jeg tænkt mig at begynde på noget løbetræning, og normale øvelser, såsom mavebøjning, armbøjning, osv.

Nu har I fået den lange beskrivelse, men mit endelige spørgsmål er faktisk ang. mine lår. Jeg har altid haft store lår, alt for store efter min egen mening. Derudover er jeg utrolig bred, efter min egen mening, omkring hofterne. Jeg synes ikke dette ser specielt pænt ud hos mænd, og derfor heller ikke mig selv. Mit største ønske ville være, at jeg kunne få trænet mine lår mindre. Jeg kan ikke rigtigt gøre noget ved mine hofter, da det ikke er fedt der sidder på dem. Jeg er generelt bare bred, desværre. :-(

Jeg har ikke pt. nogle hoftemål, så kan ikke rigtigt illustere hvor bred jeg er.

Vil løbetræning være en god metode til at få trænet mine lår mindre, og generelt så jeg kunne se lidt mindre ud omkring lår og hofte?

Håber I kan hjælpe mig, så jeg bare en gang kan kigge i spejlet, og tænke, "sikke en flot fyr der står der!"

Mvh. Nbo

Share this post


Link to post
Share on other sites

Goddag

Som jeg læser det er der 2 ting som du er utilfreds med, nemlig at du har taget på og at dine lår er for store?

Til det første kan jeg kun sige at den eneste måde at smide de extra kg på er ved at være i

kcal(energi)-underskud (Hvilket vil sige at du indtager mindre energi end du forbruger). Et sådant underskud kan du opnå på to måder; enten ved at spise færre kcal eller ved øge dit aktivitetsniveau. En kombination vil oftest være at foretrække... Hvis du begynder med at løbe og lave nogle supplerende øvelser hjemme er du godt på vej...

Angående det andet fremgår det ikke tydeligt om det er fedt eller muskler der er problemet. Helt overordnet kan det siges at det ikke er muligt at punktslanke - desværre. Din fedtdeponering er genetisk bestemt, og der er forskel på hvor forskellige folk har deres problemer. Hvis du har tendens til fedtdeponering på lårene er generelt fedttab vejen frem - og til det vil både konditionstræning og styrketræning være effektivt (igen super med en kombination).

Angående hjemmeøvelser så husk at få trænet din bagside minds ligesp meget som forsiden - mange har en tendens til at glemme den, men det er uhyre vigtigt at du ikke gør det - især når du som du selv siger bruger mange timer om dagen foran en computer. Desuden er bentræning også anbefalelsesværdigt - et mere trænet lår med mindre fedt synes ofte mindre end et utrænet lår...

Lidt input herfra

/Cat

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tusind tak for svarene, Cat og Thorhauge!

Jeg havde håbet på, at der var en magisk vej, så jeg kunne blive smallere omkring hofterne, men det må jeg jo indse at der ikke er.

Nu må jeg hellere komme igang med noget træning, så jeg kan få smidt et par kilo, samt at få nogle slankere lår.

- Nbo

Share this post


Link to post
Share on other sites
Tusind tak for svarene, Cat og Thorhauge!

Jeg havde håbet på, at der var en magisk vej, så jeg kunne blive smallere omkring hofterne, men det må jeg jo indse at der ikke er.

Nu må jeg hellere komme igang med noget træning, så jeg kan få smidt et par kilo, samt at få nogle slankere lår.

- Nbo

Der er ingen magiske steder nogen vejne hen. Nogle har selvfølgelig lettere ved det end andre. Men lad være med at leve i den illusion, at dem der har en flot krop ikke har arbejdet for det, på forsk. måder.

Share this post


Link to post
Share on other sites
Tusind tak for svarene, Cat og Thorhauge!

Jeg havde håbet på, at der var en magisk vej, så jeg kunne blive smallere omkring hofterne, men det må jeg jo indse at der ikke er.

Nu må jeg hellere komme igang med noget træning, så jeg kan få smidt et par kilo, samt at få nogle slankere lår.

- Nbo

Det lyder måske som en gammel kliché, men tænk også lidt over hvad du kommer i hovedet. Som Cat nævner så er ernergi-underskud den eneste vej til at tabe sig, og med mindre du i forvejen har en rimelig optimeret kostplan så kan du sikkert "spare" en del træning ved at spise noget mindre. Jo mindre energi du indtager desto mindre skal du forbrænde for at være i underskud.

Jeg har selv været i en lignende situation som den du beskriver: ret slank/spinkel op til omkring 20-22 års alderen hvorefter jeg begyndte at opbyggge en smule mave. Nu har jeg skiftet mere og mere af maven ud med noget muskelmasse, primært på overkroppen og armene. Ikke noget Arnold style pumpe-helvede, bare væk med fedtet og få en fornuftig figur. En af de ting der virkede for mig var konsekvent at skære al fastfood, sodavand og andre usunde vaner væk (med undtagelse af de gange jeg var i byen om weekenden). Det lyder som et rimeligt åbentlyst råd, men det er faktisk sværere at vænne sig af med sådanne dårlige vaner end man lige regner med, og bare 0.5 liter cola hver dag er altså en pæn mængde extra energi man er nødt til at forbrænde, hvis man vil tabe sig.

Edit: Staver som en dør

Edited by DeerInHeadlights

Share this post


Link to post
Share on other sites

@Eruption:

Jeg ved udemærket godt, at man skal arbejde for, at kunne få en flot figur. Jeg havde bare håbet på, at der var en måde så jeg kunne blive smallere omkring hofterne, men jeg er nok engang bare bygget som jeg er, da jeg netop ikke rigtigt har noget fedt omkring hofterne, kun lårene. Så nej, jeg lever ikke i en illusion.

@DeerInHeadlights:

Jeg tror egentlig ikke, at det er min kost der fejler noget. Jeg synes generelt, at jeg spiser sundt, og det er kun meget sjældent, at der ryger nogle chips eller sodavand ned. Jeg tror den største grund til mit lille problem er, at de mængder jeg spiser er for store og at jeg ikke rigtigt dyrker noget motion overhovedet.

Men dejligt at høre, at der er andre der har været i den samme situation som mig. Jeg går heller ikke efter at blive ekstrem stor og muskuløs, jeg vil bare have en fornuftig figur, som du selv siger.

Dejligt med alle de svar jeg får!

Jeg er stadig åben for nye besvarelser, hvis der er nogle der har noget at sige?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nåja, eksemplet med fastfood var sådan set mere rettet mod min egen situation dengang :tongue:

Pointen lå mest i den første del af indlægget, nemlig at man nemt slipper for en masse træning ved at spise lidt mindre når målet er at tabe sig. Det lyder jo også på dit seneste indlæg som om du selv er helt klar over det, grunden til jeg bragte det op igen var bare at du i dit forrige indlæg sagde "Nu må jeg hellere komme igang med noget træning" og så villle jeg lige minde om at det kun er halvdelen af processen. Held og lykke med det :superman:

Edited by DeerInHeadlights

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jamen løsningen for dig ligger da lige for. I TV-shop kan du købe sådan en ryste-dimmer som du lige spænder rundt om det sted du gerne vil formindske. Og mens du så sidder foran computeren og arbejder ryster den masser af kilo og centimeter af dig, samtidig med at du bliver så glad og lykkelig at man næsten får huller i tænderne af det...

:4thumbup:

Ironi off..

Seriøst tror jeg at det bedste slankeråd jeg endnu har læst på MOL kom fra en der hed noget i retning af Quantanamo. Spis mindre af det du allerede spiser. Spiser du 3 stykker rugbrød til frokost, så spis 2 fremover, brug en mindre tallerken og tag aldrig mere end 1 gang osv. Da dine kostvaner allerede er ok drejer det sig jo bare om at skære lidt ned og så ellers forbrænde lidt ekstra.

Held og lykke med projektet.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg vil da klart anbefale noget motionsboksning. Her får du trænet hele kroppen, især overkroppen godt igennem. Du udvikler dine motoriske færdigheder og møder samtidig nogle mennesker, som du træner sammen med. Og hvis du bliver bidt af det så er kampboksning nok noget af det fedeste!

Hvis du går til den til træning og spiser lidt mindre så vil du lynhurtigt se resultater.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tak for de to nye besvarelser, samt alle de andre også!

Jeg er begyndt at løbetræne hver dag, hvor jeg har en bestemt rute. Derudover er jeg også begyndt at skære ned på hvad jeg spiser - og spise lidt sundere. Det gik op for mig, at jeg ikke altid spiser lige sundt, specielt ikke når den står på franskbrød og nutella hver morgen. Men alt dette har jeg lavet om på, så nu må jeg se hvordan det kommer til at gå. Det overrasker mig, hvor godt man får det i kroppen, når man har været ude at løbe. Det er super!

Jeg siger tusind tak allesammen - og jeg jeg er stadig åbne for nye gode råd!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this