Slankekure kan føre til fedme

[ChristianLykke]

For nogen lyder det sikkert underligt, men inden for psykologien arbejder man i øjeblikket blandt andet med en tese om, at ekstreme slankekure kan øge risikoen for i sidste ende at tage mere på. Så man ender med at veje mere end da man startede på slankekuren.

Hvad er jeres mening om dette?

[MaxPower]

Jeg synes det er rimelig oplagt.

1. Person X spiser Y kalorier dagligt hvilket opretholder en vægt på Z kg.

2. En "ekstrem"-slankekur vil ganske vist medføre et vægttab, men da en stor del af vægttabet (afhængig af udformning) vil medføre en ikke uvæsentligt tab af muskelmasse, så vil ligevægtsindtaget efterfølgende være lavere.

3. Når kuren så stoppes og de gamle spisevaner genoptages vil personen være i markant overskud, og pga den mistede muskelmasse ende på en højere vægt end udgangspunktet.

4. Gå til punkt 1.

[Quantanamo]

Enig med MaxP i at der også er en fysiologisk forklaring på problemet. Men som jeg læser det, er det ikke det du efterspørger.

Du (Chr. Lykke) indleder derimod med at nævne at der i følge nogle er en psykologsik forklaring på problemet. Det er velkendt indenfor psykologien at der er en sammenhæng imellem fysiske

tilstande og psykologiske fænomener. Det er således muligt at knytte adfærdsmønstre (psykologiske mekanismer) sammen med fysiske sygdomme som fx kræft (og mange andre). Det

er derfor rimeligt at antage MaxP's fysiologiske forklaring enten har en psykisk årsag eller en psykisk virkning.

Et eksempel på en psykologisk årsag kan være at nogle mennesker har en tendens til mindre viljestyrke eller selvtillid, og når de mislykkes med et projekt (en slankekur) vil de blive bekræftet i denne

antagelse, og de vil derfor opsøge lykke-kilder som de kan kontrollere og som de ikke kan fejle i: Indtag af mad.

Et eksempel på en psykologisk virkning kan være, at har man været i stort kcal-underskud og haft nogle ubehagelige oplevelser (stærk sult, melankoli, manglende energi) i denne periode, vil hjernen forsøge at undgå processer der minder om dem, der gik forud for den ubehagelige følelse (svag sult). Dermed lokkes kroppen til ikke at efterligne de processer der fik den til at tabe sig.

Det er muligt at opstille en lang række lignende årsag/virknings modeller, men fælles for dem alle - og dermed min pointe - det er plausibelt at psyken spiller en meget stor rolle, når det

kommer til vedligeholdelse af et vægttab, da hjernen ikke er adskilt fra resten af fysiologien.

Edited March 26, 2008 by Quantanamo

[QueenPearl]

Også enig her.

Vil tilføje at en del af det kunne skyldes, at i ordet "ekstrem slankekur" ligger der jo noget om at man

- benægter sig "alt det gode" fuldstændig

- spiser meget anderledes end hvad man plejer at gøre, og sandsynligvis har en hård overgang til den nye kost (altså fredagen spiser man det man plejer, mandag spiser man helt anderledes)

- spiser muligvis også anderledes end det, der ville være en normal, sund kost

Alle tre faktorere spiller jo en rolle og har både med psyken at gøre, men også med noget fysisk. Hvis folk bare pludselig går på en slankekur uden at langsom vænne sig til at spise anderledes, og vigtigere, at tænke anderledes om mad og kost, så går de jo bare tilbage til det gamle, og tryk, når der "færdig" med slankekuren. Hvis slankekuren har ovenikøbet været "usund", på den måde sagt at den ikke ligner en normal, sund kost, så øges risikoen for at man går tilbage til det gamle - man kan jo ikke andet.

Og det første, det fleste gør, når de har overstået en hård slankekur, er som regel at æde igennem med alt det man ikke har måtte spise i lang tid.

[Guest Slettet bruger]

For nogen lyder det sikkert underligt, men inden for psykologien arbejder man i øjeblikket blandt andet med en tese om, at ekstreme slankekure kan øge risikoen for i sidste ende at tage mere på. Så man ender med at veje mere end da man startede på slankekuren.

Hvad er jeres mening om dette?

Hej Christian

tja efter 5 år har 90 % af alle som starter et vægttab (her skelnes ikke mellem ekstreme og ikke ekstreme kure) taget det på igen.

Sociale sammenhæng i Danmark er jo ofte bygget op omkring mad, og er en person på en ekstrem kur så undgår vedkommende jo ofte sociale sammenhæng.

Jeg er ganske overbevidst om, at du sagtens kan finde noget evidens indenfor ernæringsområdet som underbygger den tese, hvis det er noget du har brug for..

[ChristianLykke]

En af de psykologiske teser går på, at ”dietary restraint” fx slankekurer, hvor man har en spiseadfærd, der ikke opfylder energibehovet, giver større risiko for overspisninger.

Der er en del undersøgelser der underbygget, at individer med dietary restraint har en forhøjet tendens til at overspise, fx som reaktion på bestemte kognitive eller affektive forhold.

Om overspisninger leder til fedme, afhænger selvfølgelig af, hvor voldsomme de er, hvor ofte de forekommer og hvor meget kompenserende adfærd der er.

Dette kunne give anledning til en tese om, at mennesker der oplever mere negativ affekt, stress, modgang osv., vil have større risiko for at udvikle fedme.

Jeg er interesseret i undersøgelser/empiri, der både taler for og imod disse teser…

Kilder:

Lowe, M. R., Foster G. D., Kerzhnerman, I., Swain, R. M. & Wadden, T. A. Restrictive dieting vs. “undieting”. Effects on eating regulation in obese clinic attenders. Addictive Behaviors, 2001, vol. 26: 253-266.

Polivy, J. Psychological consequences of food restriction. Journal of the American Dietetic Association, 1996, vol. 96, 6: 589-592.

Stice, E., Akutagawa, D., Gaggar, A. & Agras, W. S. Negative Affect Moderates the Relation Between Dieting and Binge Eating. International Journal of Eating Disorders, 2000, vol. 27, 2: 218-229.

Ruderman, A. J. Dietary restraint: A theoretical and empirical review. Psychological Bulletin, 1986, vol. 99, 2: 247-262.

Westenhoefer, J., Broeckmann, P., Münch, A.-K. & Pudel, V. Cognitive Control of Eating Behaviour and the Disinhibition Effect. Appetite, 1994, 23: 27-41.