Hübner2.0 Posted September 28, 2008 Author Report Share Posted September 28, 2008 (edited) Jeg skulle grave virkelig dybt efter motivationen i dag, men da jeg så endelig havde fået løbeskoene på og var kommet ud af døren, var det så fedt , at jeg kan undre mig over, at det skulle være så svært at tage sig sammen.Det blev ikke verdens længste træningspas, men en god lille tur på 40:04 min. ad Nordre Fasanvej, Borups Allé, Bellahøj på indersiden af krateret, hvor der engang var et friluftsbad, Bellahøjvej med den lange sløjfe, Godthåbsvej, Stockflethsvej, Nyelandsvej, Langelandsvej og hjem.Gennemsnitspulsen var 157, der var igen fejl på målingen af maxpulsen. Edited September 28, 2008 by Hübner2.0 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted October 5, 2008 Author Report Share Posted October 5, 2008 Fredag løb jeg ca. 40 min. op over Bellahøj, en fin tur ad en rute, som jeg improviserede mig frem til, dels for at undgå myldretidstrafik, dels fordi der kom en slagregnbyge, som fik mig til at afkorte turen en del. average 169 max. 180I dag løb jeg Eremitageløbet i øsende regnvejr og kuling. Jeg har valgt at tage løbet som en oplevelse for livet, for det hjælper jo ikke noget at gå rundt herhjemme bagefter og være sur over ting, som man alligevel ikke kan lave om på. Men jeg er ved at være seriøst træt af løb i dårligt vejr. Ørestadsløbet løb jeg i hård kuling. Til DHL Stafetten var det regnvejr. Skovløberen foregik i mudder. Og så kulminerede det hele i dag med et Eremitageløb under vejrforhold, der var så dårlige, som de overhovedet kan tænkes at være på den her årstid.E-løbet plejer at være et feel good løb for mig. Det foregår jo i en vildt flot natur, og så plejer det også at være et løb, hvor jeg møder familie, venner og bekendte og smalltalker før og efter. De første kilometer plejer at være præget af trængsel, men efter 3-4 km er der normalt god plads.Sådan var det ikke i dag. På INTET tidspunkt var der mere end 70 cm til de nærmeste fødder, så man måtte under samtlige 13,3 km være fuldt koncentreret om at undgå at løbe ind i nogen - og at undgå at løbe ud i de værste søer og vandløb på tværs af ruten. Dertil kommer, at jeg var 1½ meter fra at blive løbet ned af en kronhjort, som krydsede feltet midt på Eremitagesletten. Må indrømme at jeg blev noget chokeret, så den næste kilometer løb jeg nærmest stivnet. Og så mødte jeg ingen. Den eneste person, jeg genkendte derude, var Mogens Lykketoft, weeee...Min tid blev 1:22:05. Kunne have løbet hurtigere, men hvor der var plads til at forcere, var der også mudder. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted October 9, 2008 Author Report Share Posted October 9, 2008 I går kørte jeg min store datter til fodboldtræning i Allerød, hvor hendes mor bor. Jeg havde regnet ud, at jeg lige kunne nå at tage en tur i Fdk i Birkerød, inden jeg skulle være tilbage i Allerød og hente.Det var et ok Fdk-center i Birkerød, hvor jeg nåede 42 min. på cross trainer. average 151 max. 180 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted October 10, 2008 Author Report Share Posted October 10, 2008 Dagens træning endte med at blive til en delvis improviseret løbetur, idet jeg lagde mig i hælene på en "hare", som ikke skulle samme vej, som jeg havde planlagt.Tid: 53:12 average 161 max. 170Det er vel efterhånden unødvendigt at nævne, at det meste af turen foregik i regnvejr . Alligevel var det en god start på efterårsferien. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted October 14, 2008 Author Report Share Posted October 14, 2008 Søndag kørte jeg 1 t. Spinning Elite og 1 t. Spinning Øvet hos Chris i Fdk Nygårdsvej. To super timer m. høj intensitet. average 1. time: 171 max. 1. time: 174 average 2. time: 168 max. 2. time: 172Er nu på Bornholm, hvor jeg senere på dagen vil løbe ca. 12 km - i solskin . Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted October 15, 2008 Author Report Share Posted October 15, 2008 Løb i går til Nexø og retur ad stranden med den lavtstående sol mod vest og fuldmånen over havet mod øst. Helt vildt flot tur. Ruten blev forlænget med 1-2 minutter, da jeg ikke lige havde tænkt på, at der er mere vand i åerne om efteråret end midt på sommeren. Så Melåen ved Balka var ikke til at forcere uden en omvej op gennem klitterne til en lille gangbro.Sluttiden blev 1:10:08 average 160 max. 179 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted October 18, 2008 Author Report Share Posted October 18, 2008 Er nu hjemme igen efter en sand gyngetur over Østersøen. Det må være surt at have tendens til at blive søsyg. Har heldigvis aldrig selv prøvet det.Torsdag løb jeg igen turen til Nexø og retur ad stranden. Denne gang havde jeg taget højde for vandstanden i Melåen, så tiden blev noget bedre, end den var på "samme" rute to dage før.Tid: 1:07:52 average 173 max. 188 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted October 19, 2008 Author Report Share Posted October 19, 2008 Dagens træning var 1 t. Spinning Basis og 1 t. Spinning Elite hos Allan i Fdk Nygårdsvej. Gode, enkle og velstrukturerede timer.Første time: average 156 max. 179Anden time: average 156 max. 176I alt blev det til 103 minutters træning. Og et væsketab på 2,1 liter netto . Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted October 23, 2008 Author Report Share Posted October 23, 2008 Løb i går aftes en lille improviseret tur på 30:27. Der er ingen pulsdata; da jeg havde løbet 400-500 m, opdagede jeg, at jeg ikke havde pulsbæltet på . Gad ikke løbe tilbage efter det. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted November 2, 2008 Author Report Share Posted November 2, 2008 Det har ligget lidt tungt med opdateringerne, men jeg har nu ikke ligget stille .I søndags tog jeg 45 min. på cross trainer i Fdk Nygårdsvej.Tirsdag løb jeg en kort tur uden om Grøndalsparken i 31:40. average 166Der var fejl på målingen af maxpulsen.I dag løb jeg halvmarathonløbet "Skovmar" i Store Dyrehave ved Hillerød. Super løb, som jeg kan anbefale. Ruten er udelukkende på gode skovveje og kun inde i skoven. Den er kuperet uden at være urealistisk hård. Og så var vejret perfekt, skyet med lidt sol ind imellem og næsten ingen vind. Jeg løb i årets bedste halvmarathontid, 2:08:37, ikke nogen prangende tid, men jeg er tilfreds og afslutter hermed nok løbesæsonen 2008. Til næste år SKAL jeg ned under to timer på halvmarathondistancen. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted November 8, 2008 Author Report Share Posted November 8, 2008 Halser fortsat noget bagefter med opdateringerne... Tirsdag kørte jeg 1 t. Spinning Basis og 1 t. Spinning Øvet i Fdk Royal m Tanja på podiet. To super timer m livskloge sentenser hentet fra to af verdenshistoriens store personligheder, nemlig Lance Armstrong og Brian Holm.Må hellere få gjort alvor af at købe et nyt pulsur, for der var igen fejl på målingen af maxpulsen.Det blev i alt til 91 minutters effektiv træning. average i anden time: 160 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted November 10, 2008 Author Report Share Posted November 10, 2008 I dag lykkedes det endelig at få genoptaget styrketræningen. Var i Fdk Adelgade i rush hour, og selv om der var crowded, var det forbløffende let at komme til. Og så var der en rigtig levende DJ , der gjorde det lettere at holde en rytme på 124 bpm under opvarmningen på cross traineren. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted November 11, 2008 Author Report Share Posted November 11, 2008 Dagens træning var 1 t. Spinning Basis og 1 t. Spinning Øvet i Fdk Royal, instruktør Tanja. Super timer med mere end fuldt hus til basistimen.I alt 95 minutters effektiv træning. average i 2. time: 166 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted November 16, 2008 Author Report Share Posted November 16, 2008 I dag blev det til en lille times styrketræning i Fdk Nygårdsvej. Ikke med den store gejst, men nu er jeg i gang . Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted November 18, 2008 Author Report Share Posted November 18, 2008 (edited) I går lykkedes det igen at gennemføre en lille times styrketræning, denne gang i Fdk Adelgade midt i rush hour. Det var svært at komme til, og hvis man ikke er fleksibel mht. rækkefølgen, kan komme til at vente længe.I dag blev det til 1 t. Spinning Basis og 1 t. Spinning Øvet m. Tanja i Fdk Royal. Igen super timer med det ekstra plus i dag, at Tanja selv havde mixet musik til første time . average 2. time: 170I alt 94 minutters effektiv træning. Edited November 18, 2008 by Hübner2.0 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted November 25, 2008 Author Report Share Posted November 25, 2008 Efter en hel uge uden træning tog jeg igen 1 t. Spinning Basis og 1 t. Spinning Øvet m. Tanja i Fdk Royal. Det er som tidligere skrevet nogle super timer , som Tanja laver. På tirsdag skal jeg desværre holde foredrag om aftenen, så dér bliver jeg nødt til at springe over.Kunne i starten godt mærke tegn på, at det var en uge siden, jeg havde bevæget mig mere end transportcyklingen til og fra arbejde. Men jeg fik kørt mig op og sluttede i fin stil.Det blev i alt til 94 minutters effektiv træning. Jeg har ingen valide pulsdata. Har efterhånden mistet tålmodigheden med mit pulsur , så der er vel ikke andet at gøre end at købe et nyt. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted November 26, 2008 Author Report Share Posted November 26, 2008 (edited) I dag blev det til en lille times styrketræning i Fdk Adelgade. Ankom lige før rush hour, og det kunne mærkes.Det er stadig svært at få lagt noget rytme og regelmæssighed ind i styrketræningen. Jeg ville helst kunne træne tre gange om ugen i snit, men der er hele tiden noget, der kommer på tværs.I næste uge fx skal jeg til ERFA-møde med middag mandag aften, tirsdag aften skal jeg holde foredrag (med middag), onsdag får jeg så tid til et par timers spinning, torsdag er der juleklip i min yngste datters SFO, fredag julefrokost med arbejdet, lørdag familie-tam-tam - og så langt om længe søndag den 7. december er der muligheder. Edited November 26, 2008 by Hübner2.0 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted December 3, 2008 Author Report Share Posted December 3, 2008 Jeg har skrantet lidt på det sidste, og derfor missede jeg bl.a. to spinningtimer i søndags . I fredags nåede jeg en times styrketræning i Fdk Adelgade, og i dag var jeg så tilbage på spinningcyklen, denne gang i Fdk Nørrebro. 1 t Spinning Elite og 1 t Spinning Øvet med Benjamin på podiet. Træning med mange korte intervaller og masser af stående dobbelt- og mellemtakt; ikke lige min foretrukne måde at sammensætte en spinningtime, men så trækker det betydeligt op, at Benjamin er en rigtig showmaster med et smittende engagement og humør .Det var længe siden, jeg havde været i Fdk Nørrebro, og der går lang tid, før jeg sætter mine ben der igen. Sidst jeg var der, var der nogle fyre, der virkede truende og sprøjtede med vand i omklædningsrummet. Denne gang var der bare alt muligt, der ikke var ok. Toilet: Ude af funktion, tekniker er tilkaldt. Overmodne bananer med mørke pletter i frugtkurven. Stort set ingen bøjler i skabene. Cykler: Der var 5-6 ledige tilbage, da jeg kom ind i salen, de var alle sammen defekte på den ene eller den anden måde. INTET papir af nogen art på det toilet, der virkede, og gulvet var drivvådt. Dampbad: Ude af funktion, tekniker er tilkaldt. Ingen sæbe i sæbeautomaten. Ingen vægt i herreomklædningen.Helt ærligt Fitnessdk, vil I virkelig være det bekendt? Kan I der kører de andre centre, hvor tingene - for det meste - er i orden, leve med, at der er et enkelt sted, hvor standarden er så ringe?Jeg glæder mig til at køre i Royal på tirsdag! Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted December 8, 2008 Author Report Share Posted December 8, 2008 (edited) Træning søndag: Styrke i Fdk Nygårdsvej. Hurtig og effektiv træning pga. god plads og ingen kø. Men vægten var røget op over 82 kg. 5 x traditionel dansk julefrokostmenu på 8 dage må have sat sine spor. Edited December 8, 2008 by Hübner2.0 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted December 12, 2008 Author Report Share Posted December 12, 2008 Ups, der mangler en opdatering fra tirsdag, hvor jeg kørte 1 t. spinning basis og 1 t. spinning øvet i Fdk Royal m Tanja på podiet. Jeg er blevet helt afhængig af disse to tirsdagstimer, hvor Tanja heldigvis har lagt basistimen op sådan, at man kan få noget ud af den, selv om man har kørt et firecifret antal spinningtimer i årenes løb.I dag kørte jeg 90 min. spinning elite også i Fdk Royal m Kim G. på instruktørcyklen. Fed time for "den hårde kerne der have valgt at køre spinning frem for at gå til julefrokost" med Armstrong interval og Fdk rekord i Dragons (i alt 22 stående accelerationer á 45 sekunder). Varmede op med lidt styrketræning, men trods opvarmningen følte jeg mit lidt tung, og en tur på vægten efter timen afslørede, at det ikke bare var en følelse.Ingen pulsdata - jeg har givet mit hiditidige pulsur en Torsten Hesselbjerg . Skal hente et nyt på posthuset i morgen. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted December 13, 2008 Author Report Share Posted December 13, 2008 I dag blev det til en effektiv gang styrketræning i Fdk Sydhavn. Lille hyggeligt sted med tung rock i højttalerne og rigeligt med gratis parkeringspladser . Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted December 14, 2008 Author Report Share Posted December 14, 2008 Så lykkedes det endelig at få Chris MacD's spinningtimer om søndagen til at passe sammen med min kalender. 1 t. Spinning Elite og 1 t. Spinning Øvet gav i alt 124 minutters effektiv træning .Chris var vist opsat på at give den fyldte sal en benhård lektion her midt i julefrokostsæsonen, og han erklærede allerede fra elitetimens start, at han var ligeglad med, om man havde været på druk lørdag aften. "It was your own fucking idea," lød det fra podiet. Selv havde jeg haft en meget fredsommelig lørdag aften, og det kunne jeg så glæde mig over, efterhånden som de to timer skred frem.Man skal tidligt op søndag morgen for at kunne køre den første time kl. 9.20. I dag var der lidt mumlen i salen, da minutterne lige efter 9.20 gik, og Chris ikke havde vist sig. "Han er nok ude og holde et foredrag," var der én, der sagde bag mig. Men men - Chris dukkede op, beklagede forsinkelsen, og så fik vi som kompensation en elitetime på 65 minutter.Det var første gang i lang tid, at jeg kørte hos Chris uden pulsur. Det er så afgjort bedre at køre med end uden - så jeg kan glæde mig til næste gang, for nu har jeg fået mit nye pulsur i hus. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted December 16, 2008 Author Report Share Posted December 16, 2008 Kørte i dag 1 t. Spinning Basis og 1 t. Spinning Øvet hos Tanja i Fdk Royal. Fede timer med super musik, desværre drillede teknikken Tanja lidt. Højdepunktet var et langt interval i Spinning Øvet timen afsluttende med fire minutters siddende tung kørsel, hvor opgaven var at ligge over 90 % af maxpuls. Det var som annonceret fra podiet sindsygt hårdt. Jeg lå oppe på 93-94 % af max de sidste to minutter.Jeg fik indviet mit nye pulsur, men fandt ikke ud af alle funktionerne ved hjælp af den sædvanlige "prøv-dig-frem-ved-at-trykke-lidt-tilfældigt-på-knapperne"-metode. Det skal nok komme.Det var sidste spinningtime inden jul. I morgen skal jeg have købt nogle flere julegaver, og så har jeg mine børn fra på torsdag og indtil 27. december . Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted December 18, 2008 Author Report Share Posted December 18, 2008 I dag nåede jeg en hurtig gang styrketræning i Fdk Adelgade. Indtil den 27. december vil træningen være på vågeblus. Håber dog at jeg kan få taget mig sammen til at løbe nogle ture, selv om det er koldt og gråt. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Hübner2.0 Posted December 24, 2008 Author Report Share Posted December 24, 2008 Lillejuleaftensdag løb jeg i strålende solskin ca. 5k ad en af mine faste korte ruter på det vestlige Frederiksberg, bl.a. gennem Grøndalsparken. For at få lidt mere udbytte af den korte tur lagde jeg nogle intervaller ind, hvor jeg var oppe omkring og endda også noget over 90 % af maxpuls.Glædelig jul til jer alle. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.