Focus på Glucosamin.


Luciferase
 Share

Recommended Posts

Endelig sker der bare en lille smule fornuftigt i debatten om kosttilskud. Politikken har idag en artikel om Glucosamin.......

Gigtpatienter tvunget til købe medicinen hos foderhandleren

Af Thomas Hundsbæk

Hundredtusindvis af danske gigtramte lades i stikken, fordi de ikke lovligt i den danske handel kan købe piller, der vil hjælpe mod deres smertefulde slidgigt.

Helsebranchen ligger ellers inde med et produkt, der har en dokumenteret virkning mod landets mest almindelige alvorlige sygdom.

Men det har ikke opnået godkendelse i Danmark og er derfor forbudt at handle med.

Afslag fra direktoratet

Foreløbig har Fødevaredirektoratet givet afslag på at få stoffet godkendt som kosttilskud. Lægemiddelstyrelsen vil ikke godkende det som naturlægemiddel.

Og helsevirksomhederne magter ikke at bære de omkostninger, der er forbundet med at få stoffet godkendt som et egentligt lægemiddel.

Lindrer slidgigt

Men stoffet har en gavnlig effekt på den meget udbredte slidgigt, der rammer 68 procent af befolkningen, når de er fyldt 55 år.

Og Gigtforeningen har derfor valgt at henvise sine medlemmer til temmelig alternative salgskanaler.

'Véd, det virker'

»Vi ved, at det virker. Vi får rigtig mange meget positive tilbagemeldinger fra folk, der er blevet hjulpet, og videnskaben underbygger, at stoffet har en effekt. Desværre er vi tvunget til at henvise folk til enten at købe deres medicin hos forhandlere af foder til heste - eller via udenlandsk baserede internetbutikker. Stoffet må bruges til heste og hunde, og på den måde kan folk få fat i det hos foderforhandlere. Det er en helt uholdbar situation for os, men folk har brug for det«, siger direktør i Gigtforeningen Lene Witte.

En af de forhandlere, Gigtforeningen henviser til, er Farmedical i Lemvig, der sælger fodertilskud.

Ejeren, Jens Christian Jensen, siger, at der er godt gang i butikken. Han sælger Glucosamin-pulver i tonsvis om året.

'Kolossal efterspørgsel'

Og det er meget, taget i betragtning, at den daglige dosis til mennesker ligger på omkring halvandet gram.

»Der er en kolossal efterspørgsel. Min fornemmelse er, at hver gang jeg sælger til to heste, sælger jeg til 98 mennesker«, siger han.

Unik behandlingsmulighed

Gigtforeningen så gerne, at stoffet blev godkendt som naturlægemiddel i Danmark. Men her spænder de danske regler ben for de gigtramte.

Glucosaminsulfat har været kendt i mange år. Og et belgisk studie, der blev offentliggjort i lægetidsskriftet The Lancet, har vist markante resultater for patienter, der har slidgigt i de tidligere stadier.

»Glucosamin er unikt inden for slidgigtbehandlingen. Det behandler ikke kun symptomerne, men det ser også ud til bremse den nedbrydning af brusken, der er det centrale ved slidgigt. Det er det, vi slidgigtsforskere hele tiden har søgt efter«, siger leder af Rigshospitalets slidgigtcenter Keld Østergaard, der gerne anbefaler glucosamin til patienterne.

Link to comment
Share on other sites

Jeg undersøgte engang sidste år om glucosamin samt diverse andre præparater (læs kosttilskud som normalt ikke er godkendt i Dk) er tilladt som tilskud til dyr. Det viste sig at det var det ikke. Plantedirektoratet tager sig af dette og ved godt at præparaterne findes, men det gør de ikke noget ved, men hvis et firma ønskede at producere et produkt så kunne de ikke tillade dette. Da glucosamin blev lanceret til mennesker så gik der ikke mange måneder før glucosamin fik et forbud fra Fødevaredirektoratet.

Så glucosamin bliver ikke lovligt af at man har et præparat, som er beregnet til dyr, men der bliver bare ikke gjort noget ved det.

Myndighederne burde tage sig sammen og sikre at tilskud, som har en dokumenteret effekt kan komme ud til forbrugerne, istedet for deres sædvanlige formynderi. Alternativet er man kan købe det over nettet, i kuponnyheder, som pulver til creme osv. hvilket gør at mange af de ældre som har det største behov for glucosamin ikke tager glucosamin.

Link to comment
Share on other sites

Myndighederne burde tage sig sammen og sikre at tilskud, som har en dokumenteret effekt kan komme ud til forbrugerne, istedet for deres sædvanlige formynderi.

Sådan som jeg ser det er det alment kendt at glucosamin, chontroitin og MSM virker positivt på eksisterende led-problemer men også som forebyggende ved at gøre ledende stærkere. Jeg har været inde og læse den artikel der bliver omtalt i The Lancet, og den har undersøgt brugen af glucosamin over en 3 årig periode på den gruppe mennesker (over 200 mener jeg). Nogle af de ting som der bliver stillet spørgsmålstegn ved er bla. langtidseffekterne af stoffet på kroppen (lidt i samme dur som problemet med kreatin). Det er blevet stillet nogle teoretisk spørgsmåltegn ved glucosamins langtidseffekt på kroppen i forskellige aspekter, men jeg har endnu ikke set nogle dokumenterede problemer med indtagelsen af produktet. Det kune være interessant at se hvilke argumenter fødevareministeriet kan komme med......jeg skal helt sikkert være blandt de første til at være med i en saglig diskussion.....det er et spændende og relavant emne.

Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

Luciferase: "Det kunne være interessant at se hvilke argumenter fødevareministeriet kan komme med"

Deres argument er meget enkelt, det passer ikke til nogle af deres "kasser". Den eneste "kasse" de kan finde til glucosamin er lægemiddelkassen, hvilket ikke er normalt for den type produkter. Lægemiddelkassen er dog problematisk da det kan være svært og dyrt at få godkendt som lægemiddel.

I Sverige er et glucosamin produkt netop blevet godkendt som lægemiddel, problemet med dette produkt er at det er i formen glucosamin hydroklorid (hvis effekt ikke er dokumenteret - dokumentationen forelægger på glucosamin sulfat) og at den anbefalede dosis ikke er den som er blevet benyttet i studier, men noget mindre. Visse forskere mener dog ikke at der er forskel på om glucosamin forefindes som sulfat eller hydroklorid, idet det hurtigt dissocieres efter indtagelse. Andre forskere mener at sulfat delen er særdeles vigtig for effekten af glucosamin. Fakta er at der er meget få gode positive studier på glucosamin hydroklorid. Et nyligt Cochrane review fandt kun et studie med G. hydroklorid, som var velkontrolleret og her fandt man ingen effekt, mens de fandt effekt af G. sulfat.

Det omtalte belgiske 3 års studie i Lancet er netop blevet gentaget i et Tjekisk 3 års studie, som fandt samme resultat som i det belgiske studie - at glucosamin kan bremse udviklingen af slidgigt.

Normal medicin (typisk NSAID´s = forskellige smertestillende piller) bremser ikke udviklingen, men har derimod adskillelige bivirkninger, bl.a. får op til 15 - 43 % gastrointestielle blødninger efter brug i 6 måneder. Desuden har NSAID´s en hæmmende effekt på byggestenene for brusk. NSAID´s har endvidere ca. 100 dødsfald på samvitigheden i Danmark. Således ikke en særlig god medicin at benytte i længere tid.

Glucosamin sulfat er fundet at have bedre eller samme smertestillende effekt som NSAID´s. Effekten viser sig dog først efter lidt længere tid, men holder til gengæld et godt stykke tid efter indtagelsesstop, hvilket ikke ses med NSAID´s.

Link to comment
Share on other sites

Kan der være nogen ide i at tage Glucosamin, når man er rask og ung - omkring de 20-30 år? Evt. som forebyggelse? :confused2:

Mvh

Leaky

Det er altid en ide at tage noget som forebyggende. Det man bare må gøre op med sig selv er om man er i riskogruppen, for en eventuel skade, og om man ønsker at bruge nogle penge på noget som man ikke med sikkerhed ved virker (jeg betvivler ikke på nogen måde glucosamin sulfats virkning, tværtimod jeg har haft gode resultater. Men man ved ikke om man vil have fået skaden hvis man ikke tog produktet.)

forresten vil jeg da selv anbefale dig at tage det :)

Link to comment
Share on other sites

Det fortsætter i Politikken idag:

Glucosamin som slik.

Antaeus:

De argumenter kender jeg skam godt. Jeg giver bare ikke rigtigt noget for det. Ligegyldigt om du vil kalde det et kosttilskud eller et lægemiddel er sagen sådan at hvis det virker bør det ikke bare godkendes af staten.....staten bør opfordre til at folk bruger det. Jeg forstår det faktisk ikke, for hvis man tænker på hvor mange penge det koster samfundet at behandle folk mod slidgigt, virker det i mine øjne fuldstændigt håbløst at det ikke lovligt.

Normal medicin (typisk NSAID´s = forskellige smertestillende piller) bremser ikke udviklingen, men har derimod adskillelige bivirkninger, bl.a. får op til 15 - 43 % gastrointestielle blødninger efter brug i 6 måneder. Desuden har NSAID´s en hæmmende effekt på byggestenene for brusk. NSAID´s har endvidere ca. 100 dødsfald på samvitigheden i Danmark. Således ikke en særlig god medicin at benytte i længere tid.

Jeg går ud fra at du er klar over at når du snakker om NSAIDs (=Nonsteroidal anti-inflammatory drugs) snakker vi ikke bare om at de har nogle negative effekter som du nævner, men oven i det bruges de kun akut mod ledsmerter. Gulcosaminsulfat virker både antiinflammatorisk, men hvad der er endnu vigtigere har det en forebyggende effekt.

Link to comment
Share on other sites

Luciferase: Jeg giver dig helt ret, argumenterne er elendige og selvfølgelig burde et produkt som er effektivt være i handlen og anbefales til personer som har slidgigt. Fortæl det til Lars Løkke Rasmussen, som jo mener at danskerne skal bestille glucosamin på et svensk apotek.

Hvad mener du med at NSAID kun bruges akut mod ledsmerter? der er da adskillelige mennesker som tager NSAID over lang tid i Danmark. Bl.a. derfor at 100 danskere hvert år dør af NSAID. Men NSAID burde kun benyttes akut. At glucosamin kan bruges forebyggende er ikke vist i nogle forsøg (raske indtager glucosamin andre raske indtager placebo over en årrække, hvorefter man følger udviklingen af ledgigt hos hver af de to grupper). Derimod er det vist at glucosamin kan stoppe udviklingen af ledgigt hos personer, som allerede har ledgigt - jævnfør de føromtalte 3-års studier. Sandsynligheden taler dog for at glucosamin kan benyttes forebyggende.

Link to comment
Share on other sites

Fuck Fuck fuck fuck. Hvor er det dog latterligt og formynderisk at gigtplagede folk ikke kan få dette produkt. Det er sgu det samme som de folk der lider af den sygdom hvor de ryster(kan ikke lige huske hvad den hedder), hvor små doser hash har en stor virkning på deres velbefindende.

Disse to eksempler giver mig kvalme, at folk unødigt skal lide pga. at stoffet ikke passer ind i statens små selvopfunde kasser er jo fuldstændigt forrykt. Det er som om at staten ikke er til for folkets skyld men for dens egen....

Torben F

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Og så kan man prøve at gætte på, hvor mange invalider medicinalindustrien, - og deres samvittighedsløse medløbere har produceret i de mange år, de effektivt har forhindret gigtplagede mennesker adgang til dette og andre effektive præparater!

Og når man er færdig med det, kan man forsøge sig med et skøn over, hvor mange milliarder samme industri har tjent på at sælge hundedyre, men rent symptombehandlende midler til samme gruppe forpinte stakler.

Tilfældet glucosamine er blot endnu et eksempel på hvor vigtigt, - og hvor indbringende -, det er for medicinmafiaen og dens lejesvende, at opretholde og forstærke en tilstand, hvor stadigt flere mennesker fastholdes i et livslangt forløb af kronisk sygdom, som ligeledes "kræver" livlang og kolossal kostbar medicinsk behandling!

Det er desværre, - og tydeligvis -, IKKE nok for disse sygdomsspekulanter, IKKE at forske i gode sager som f.eks. glucosamine mv.

Der pågår løbende et effektivt organiseret forsøg på miskreditering af alle IKKE-patenterbare præparater, - og hvis man IKKE vidste bedre, kunne man af den grund f. eks. godt få den opfattelse, at vitaminforgiftning er et af denne verdens store problemer, - helt på linje med Doping DK, der anser sparsom brug af proteinpulver, som den lige vej til et livsødelæggende kombinationsmisbrug!

Blot fordi folk iklæder sig hvid kittel, højtidelig stemmeføring og er indehavere af fine akademiske uddannelser, behøver deres økonomiske motiver IKKE nødvendigvis at være mere ædle end det er tilfældet hos den gemene gaderøver, der slår en 86-årig ned for en flad 50´er.

Forskellen er udover påklædningen bl. a, at de fine herrer selvfølgelig aldrig ville gøre noget som helst for småpenge!

Edited by JØRGEN STORM
Link to comment
Share on other sites

Glucosamin er ikke blevet godkendt, meddelelsen i TV-avisen igår var forkert.

Mecina har laceret et produkt indeholdende en lav koncentration af chondroitinsulfat (akurat som de gjorde med glucosamin i sin tid). En meta-analyse har vist bedre effekt af chondroitinsulfat end glucosaminsulfat på smerte index's, men der er ikke foretaget nogen sammenlignende studier. Således ved man ikke om det reelt er bedre og desuden kender man ikke langtidseffekten og om det kan bremse udviklingen af slidgigt ligesom glucosaminsulfat.

Se mere her:pressemeddelelse

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share