MOL marchklub


NORAH
 Share

Recommended Posts

Ved der er ret mange her på MOL der powerwalker... jeg havde tænkt mig i det nye år at gøre det lidt mere officielt i form af deltage i nogle marcher!

Tænkter derfor om der kunne være basis for en MOL march klub?

Er ret lun på både hærvejensmarch som nijmegen march og var lidt nysgerrig efter om der kunne være andre som var frisk?? Herunder selvfølgelig nogle mindre marcher først smile.gif

Link to comment
Share on other sites

Blackmoore og jeg har før flirtet med tanken om at nappe en Nijmegen på et tidspunkt. Det ligger stadig og lurer på 'to do'-listen. Har en kammerat der har gået den mange gange (15 eller mere), og han anbefaler det stærkt, ikke mindst pga. helhedsoplevelsen (det sociale, festerne, stemningen m.v.)

For selve marchtræningen er jo som så meget andet; træn og du skal sejre.

Jeg lytter lige med på sidelinjen, for bliver der først stemning, så skal jeg ikke udelukke at jeg kunne blive grebet.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Jeg gik Nijmegen, da jeg var i forsvaret. En fed, men ufattelig katabolsk oplevelse.

Husk uldsokker (aldrig bomuld)

Husk zinksalve

Husk tensoplast

Så er I godt gående alle fire dage.

Hvorfor uldsokker??

Jeg bekymre mig noget over hvilke sko jeg skal til at machere i... nogen råd?

Link to comment
Share on other sites

Blackmoore og jeg har før flirtet med tanken om at nappe en Nijmegen på et tidspunkt. Det ligger stadig og lurer på 'to do'-listen. Har en kammerat der har gået den mange gange (15 eller mere), og han anbefaler det stærkt, ikke mindst pga. helhedsoplevelsen (det sociale, festerne, stemningen m.v.)

For selve marchtræningen er jo som så meget andet; træn og du skal sejre.

Jeg lytter lige med på sidelinjen, for bliver der først stemning, så skal jeg ikke udelukke at jeg kunne blive grebet.

Nu da Blackmoore joiner... er du så game innocent.gif

Så tæller vi indtil videre 2 "piger" + 2 drenge

... der må være flere!!!?

(har nok en pige til op i ærmet... så drenge .. kom nu tongue.gif )

Link to comment
Share on other sites

Kunne være cool at komme op på min 11

http://www.4daagse.nl/index.php/en/participation/regulations/61-deelnemen-reglementen-burgergroepen.html

... så kan vi danne trup og gå efter GULD superman.gif

Kunne være cool at få feedback fra person der har gjort det før (host host Q...) - hvad skal vi tænke på, både med sted at bo/teltplads? hvad skal med selv medbringe, det praktiske undervejs ect.

Link to comment
Share on other sites

Hvorfor uldsokker??

Jeg bekymre mig noget over hvilke sko jeg skal til at machere i... nogen råd?

Jeg var 'tvunget' til at går i militærets daværende støvler (M-58), men jeg vil anbefale at gå i så lette sko som muligt, hvis det er Nijmegen, da det (bogstaveligt talt) er lige ud af landevejen - uden stigninger og ujævnheder. Så løbesko med god udluftning. Hærvejsmarchen er meget ujævn så her vil et par sko med ankelstabilisering ikke være helt dumt.

Hvis vejret er rigtig dårligt er det naturligvis en anden historie, da det så er nødvendigt med en vandtæt, men åndbar variant. Her ville et par Ecco track være en mulighed (gerne varianten med kort skaft) - under alle omstændigheder: så længe du ikke går med tung oppakning skal fødderne holdes tørre (udluftning i varme - vandtæt, men åndbar i vådt føre) og have så god affjedring som muligt. Går du med oppakning er mange sko og støvlers affjedning for blød (du synker igennem) og du skal have en mere bastant sål. Og selvfølgelig (er det af uforklarlige grunde ikke for alle) gå aldrig i nye støvler eller sko under en march. Sørg for at de er gået rigtig godt til.

Med hensyn til sokkerne: Det er alfa og omega af holde fødderne tørre. En uldsok kan indeholde langt mere væske før den føles våd end en bomuldssok. Dermed undgår du slidskader. Jeg gik med en tynd uldsok inderst og en mellemtyk uldsok yderst og det fungerede perfekt. Igen: Havde jeg haft muligheden for at gå i løbesko, havde jeg kun gået med en tynd uldsok og så direkte ned i skoen. Jeg havde prøvet alt mulig tmoderne med venstre/højre-sokker, mærkelige kombinationer af stof og så videre. Intet virkede så godt som uld.

De personer der gik med bomuldssokker under marchen fik store sår og havde virkelig mange problemer med af gennemføre. Bomuld føles dejligt lige når det kommer på, men så snart de bliver svedige er det no-go.

Lige et marchtip mere i øvrigt. Det kan være ret generende at fingre og hænder svulmer op, når man går lange distancer på grund af den lette svingen med armene og at hænderne hænger nedad mange timer i træk. Tag en lille ujævn sten i hver hånd og leg med den, mens du går, så arbejder venepumpen, og du undgår væsken.

Edited by Quantanamo
Link to comment
Share on other sites

Q 4thumbup.gif

Kunne læse i deres regler at civilister slet ikke må gå med oppakning - så det giver nok helt sig selv med et par gode løbesko eller to bigsmile.gif

Det med uldsokkerne må prøves - har aldrig haft andet end løbesokker på når jeg har powerwalket - men så har 30-35 km om dagen også været fodelt på 3 ture hvorfor det måske ikke har betydet noget?

Link to comment
Share on other sites

Det med uldsokkerne må prøves - har aldrig haft andet end løbesokker på når jeg har powerwalket - men så har 30-35 km om dagen også været fodelt på 3 ture hvorfor det måske ikke har betydet noget?

Der er selvfølgelig stor forskel på at gå i militærstøvler med tæt ved ingen åndbarhed og så et par løbesko, som jo typisk er med god udluftning. Og derfor kan det være at bomuldssokker ikke har været noget problem - der har simpelthen ikke samlet sig nok sved i sokkerne, når du har powerwalket.

Men: Det kan være ekstremt varmt i Holland under Nijmegen. Vi havde 35 grader - to personer døde af dehydrering - og så sveder ens fødder altså virkelig meget. Pointen er at man ligeså godt kan gå i uldsokker. Der er ingen bagsider ved det. De er ikke varmere (da de jo er tynde). I øvrigt en god idé at vende dem på vrangen, så man undgår syninger.

edit: har i øvrigt flere cowboy-tricks fra dagene i Holland og Viborg og omegn. Du siger bare til, hvis det er.

Edited by Quantanamo
Link to comment
Share on other sites

Hov havde ikke set denne.

Kunne være cool at få feedback fra person der har gjort det før (host host Q...) - hvad skal vi tænke på, både med sted at bo/teltplads? hvad skal med selv medbringe, det praktiske undervejs ect.

Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, hvordan det foregår for civile, men hvis det foregår som med forsvaret bor man i store barakker, hvor man køber mad. Men det er kun et gæt. Skal helt sikkert undersøges.

Når man går er det bedst at gå med så lidt som muligt. En vandflaske på 1 L og musik i ørene+ en hat per person. Og så skal gruppen have solcreme og fikseudstyr til dårlige fødder + zinksalve. og evt. skiftesokker (jeg skiftede ikke mens jeg gik - det er der nogen der gør).

Derudover er det guld værd at have en opvarter eller to (kan ikke husker den korrekte betegnelse), der kører i forvejen på cykel og sørger for mad og at der er vand klar osv. for hver 10-15 km (kunne man måske lokkes til, da det er noget mindre katabolsk). Da jeg gik dehydrerede begge vores opvartere i øvrigt og måtte indlægges. De var lidt for uselviske, når det kom til at uddele drikkevarer (læs: de var for dumme og glemte at drikke).

Derudover er Nijmegen, som Blackmoore er inde på, en folkefest. Hollændere elsker simpelthen at gå. Vi blev overhalet af en bedstemor, der havde gået det over 60 gange. Der er kæmpe fest i byen inden det bliver skudt i gang, og på sidstedagen, hvor man går ind i byen, er der kæmpe stimlen sammen af mennesker med blomster og ballade til flotte mandfolk og ditto kvinder. Der er orkestre i byerne man går igennem, stort fyrværkeri show osv.

Link to comment
Share on other sites

Jeg mener de hjælpere kaldes ordonnanser, ligesom i militæret. Den bekendte jeg har, som har gået den rigtig mange gange (alle sammen militært med sin deling) har et par gange været cykelordonnans, og siger det er mindst lige så hårdt.

Og når Q begynder at liste de gode tips, forberedelserne, historierne osv. op af lommen, så bliver jeg sgu da også fristet. Mit eneste minus er, at jeg ikke kan få fri i den periode i sommeren 2010. Vores sommerferieplan er allerede lavet, og uge 29 (20. - 23. juli 2010) er forhåndsbooket til de af mine kolleger der har skolesøgende børn.

Men måske jeg kan få presset det ind i 2011. Der er bare 1½ år til. :unhappy:

Link to comment
Share on other sites

Jeg syntes sku det lyder spændende. Det eneste der bekymre mig lidt er:

Civilian groups are not allowed to walk 40 kilometres with full kit.

Må civile ikke gå med mere end 10kg eller deromkring, eller hvordan forholder det sig?

Link to comment
Share on other sites

  • 9 months later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share