Løb for "ikke-løbere" - det kan lade sig gøre


oleriis
 Share

Recommended Posts

I GÅR

INGEN BESØG HOS TRI4

Fik ikke prøvetrænet i Tri4. Det tog længere tid at lave blandingsbatteri end jeg havde regnet med. Desuden gik min ene bærbare (den jeg har alle mine e-mails i Outlook på ned med en clusterfejl (ville ikke starte op som følge af det). Så det måtte jeg prøve at finde ud af at få fikset.

GARMIN FR305

Det var så anledning til at cykle hen til en ven og hente en device til at slutte harddisken til en USB indgang så man den vej rundt kunne køre en "check disk". Og i den anledning blev så min om formiddagen indkøbte Garmin FR305 afprøvet for første gang på de ca. 14km frem og tilbage. Den er godt nok god. Den kan meget mere end jeg lige pt. kan overskue og finde ud af. desudne kan man vidst også downloade diverse tillægsprogram så funtionaliteten udvides. Jeg glæder mig meget. Kørte også 30km med en i dag og havde sat den til at bippe hvis jeg kom under en bestemt puls. Det var en sjov feature. men som nævnt den kan godt nok meget. Må finde et link til en erfa-side for brugere.....

FYSIOTERAPI

Om formiddagen hos fysioen for at checke akillessene. Det går fremad. Jeg stopper helt med at løbe, men må gerne cykle. Har desuden fået et træningsprogram i deres fitnesscenter til styrkelse af muskler og sener i ben, samt konditionstræning gennem primært romaskine og den der gå-maskine som jeg ikke ved hvad hedder. Det prøver jeg nu en måneds tid. Men fremover regner jeg med at kunne få mit behov for styrketræning dækket gennem mit medlemskab af Tri4.

JEG ER SGU MÆRKELIG SKRUET SAMMEN

Med min nye FR305 kan jeg så holde øje med min puls under hele træningsforløbet. Både i går og idag, på en 33km lang cykeltur pressede jeg mig selv rigtig meget i små perioder for at se hvor meget min puls kommer op. Jeg kan stort set ikke få den op over 130bpm. Og hvis jeg holder meget mere en 110bpm så syrer min ben til. Til gengæld kan jeg også på en mountain bike holde en gennemsnitsfart af ca. 25km/t med en puls på omkring 110. Når jeg har en pulspå 130bpm puster jeg helt vildt, og jeg tør ikke tænke på hvor meget jeg ville puste hvis jeg havde 150bpm. Men jeg har jo også et lille hul i hjertet (ASD) og det betyder måske (jeg har aldrig fået det direkte at vide, at mit hjerte ikke kan pumpe så hurtigt. Men min pointe er, at det alligevel pumper pænt meget ilt rundt selv mellem 110 og 120bmp. Når jeg løber friskt til ligger jeg på 120bpm. Min bror der er et år yngre en mig, og i ikke særlig god form kan få sin puls op på 170bpm. Det er helt vildt i min krops verden.

Nå men uanset, ASD, skæv ryg, Scheuermanns sygdom, lidt slidgigt hist og pist og muligvis KOL så har jeg det alligevel godt med at motionere, og gør det så meget jeg kan. Og jeg glæder mig til at komme i gang med tri. Uanset alle disse småskavanker så skader motion jo ikke, - tværtom.

Link to comment
Share on other sites

I FITNESS CENTER FOR FØRSTE GANG

Så var jeg i fitness center. Den fysioterapi jeg benytter har eget fitness center med alt udstyr. Koster næsten det samme som de almindelige centre og der er rådgivning fra fysioterapistuderende. Det var faktisk rigtig sjovt at få konditionstrænet på en anden måde end løb og cykling.

Nu havde jeg cyklet 33km tidligere i dag med en puls over 110bpm, så den maskine sprang jeg over. Men jeg roede 3 x 1000m, 2 x 5 min. gang på løbebånd med 6km/t og en hældning på 10% og 2 x 5 min. på crosstræneren (fik lært et nyt ord i dag) med en modstand på 10 og 12. Derudover pressede jeg 3 x 15 gange 60kg på en "benpresser" (ved ikke om den hedder det).

Jeg fik svedt lidt af disse forskellige øvelser, særligt konditionsøvelserne. selv de 2 x 5min gang gav en puls på omkring 118.

En anden fordel af alt det træning jeg har lavet i dag er, at min akillessene føles meget smidig her til aften. Den bliver også påvirket af at hele kroppen bliver godt trænet igennem, uden at den bliver belastet, vel at mærke. Jeg vil nok gå i motionscenter mindst hver anden dag. Har kun betalt for en måned fordi jeg lige vil se hvor meget styrketræning der tilbydes gennem Tri4, når først jeg kommer igang der.

Gode hilsner

Ole

Link to comment
Share on other sites

DAGENS MOTION

- foregik i fitnes center. Først konditionstræning og derefter styrketræning. Styrketræning skriver jeg ikke lige noget om, for det ligger helt nede i kyllingedivisionen (hold kæft hvor er jeg slap), det som jeg kan præstere. M.h.t. kondition så bestod dagen af 3 x 5 min i romaskine, 3 x 5 min i crosstræner, og så 3 x 5 min på løbebånd med at gå 6 km/t med en hældning på 10%.

Fik cyklet en 30 km tur om lørdagen. Det er nu morsomt med den Garmin FR305......

Ha en god dag allesammen!

Ole

Link to comment
Share on other sites

FULSTÆNDIG OG ALDELES OFF TOPIC

Så fik jeg lige tid, her i ferien, til også at få min pladespiller op at kære igen. Jeg er (også) en gammel pladespiller- og hifinørd. Måtte lige skifte Pick Up da den gamle gik i stykker. Havde heldigvis en reserve liggende. Nu sidder jeg så og hører det superlækre gamle nummer "Feel like going home" med The Nothing Hillbillies. Kun folk på min alder der kender dem, men tag en lytter:

God sommerdag

Ole

Link to comment
Share on other sites

JA SÅ DUMMEDE JEG MIG SELVFØLGELIG - IGEN

Da jeg bestilte dele til konens og min citybike fik jeg bestilt det forkerte udstyr ved Chainrecationcycles. I DK kalder vi jo cyklerne citybikes, men det viser sig at de Centurion cykler vi har er med 26" hjul, hvorfor jeg troede at udstyr selvfølgelig var det samme som til "road cycles". Men det viser sig, at de serier der er brugt på cyklerne, både hvad bremser og kranse/gear angår, er mountain bike serierne. Nu må jeg se om de vil bytte. Priser, service (der var noget mailkorrespondance om ting de ikke lige havde på lager alligevel) og forsendelse (2 dage) var ellers super.

Hvis ikke de vil bytte har jeg noget lækkert Tiagra og Ultegra udtsyr billigt til salg. Så på den igen Hr. Riis...... Konen var ellers begyndt at glæde sig eftersom jeg var begyndt at tage det gamle rustne udstyr af hendes. det var selvfølgelig først dér jeg opdagede min fejl. :omg:

TRÆNING I MOTIONSCENTER

Ville have været tidligt oppe for at træne inden børnene stod op. Men så var jeg alligevel for træt. Men jeg er også begyndt at få lidt ømhed under knæskallerne. Kan det være det der benpresning, som jeg jo ikke er vant til. Jeg er ikke vant til så hårde belastninger i så kort tid. Kun mindre belastninger over lang, så som ved cykling.

Det kunne være jeg skulle springe benpresning over i dag og nøjes med cardio øvelser og overkroppen. Måske jeg bare er for gammel? Måske jeg kører mig selv for hårdt?

Mange gode hilsener

Ole

PS: Sidder at hører Dark side of the moon, med "You know who" :4band: mens jeg skriver det her. Nostalgi så det batter :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

DAGENS MOTION

1½ time i motionscenter, primært med cardio øvelser (jeg får godt nok lært mange nye ord): 15 min. roning, 15. min rask gang op ad en 10% hældning og 15 min. crosstræner. Dertil nogle styrkeøvelser samt øvelser for akillessenen.

Det er altså 45 min. med nogenlunde høj puls. Det kan godt kompensere for det manglende løb, når så jeg også cykler lidt ved siden af.

Jeg lavede ikke benpres i dag. Jeg har haft ondt i min venstre knæ siden sidst. Jeg er simpelthen et skrog..... Bare man begynder at træne en smule så kan kroppen ikke holde? Men det er nu også det samme knæ som jeg kan mærke lidt under løb, og som var den oprindelige årsag til henvisning til fysioterapeut.

Gode varme hilsener

Ole

Link to comment
Share on other sites

GÅRSDAGENS MOTION

Var ude at løbe 2530 meter. Vi havde været ude at spise og endda fået lidt at drikke, men jeg havde bare energi og lyst til at løbe, og jeg havde det godt i min akillessene, - fik endda lavet øvelser efter hjemkomst.

Tiden 15:34 min, - d.v.s. at jeg løb med 9,8 km/t. Jeg var ved at få sidestik, men jeg løb også kun 1½ time efter vi var stoppet med at spise.

Det var første gang jeg brugte min FR305 under løb. Den viste så faktisk, at lige efter jeg starter ryger min puls faktisk op omkring de 160 bpm, for efter 3½ minut at falde til ca. 130bpm.. Så jeg kan altså godt få min puls rigtig højt op. Det har jeg aldrig målt før, for jeg måler den først når jeg er godt i gang. Jeg løb også med ene højere gennemsnitspuls end normalt i går. Men jeg følte mig altså også frisk, og derfor VILLE jeg løbe lidt, selvom jeg havde fået spiritus, og de kloge siger jeg ikke må.

Hverken knæ eller akillessene blev dog dårligere af det, - heller ikke her til morgen. Tværtimod, - den korte løbetur løsnede ligesom. Jeg løb dog også stille og roligt. Med risiko for at få det halve af videnskaben på nakken, så tror jeg altså også det ikke er entydigt det med ikke at løbe når mna har dårlig akillessene. Jeg tror det kommer an på graden af inflammation, og hvilket stadie man er i, - altså om det lige er brudt ud, eller du har haft det et stykke tid og afpasset din funktion efter det. Men lad nu være med at overfalde mig, jer der synes det lyder forkert, - for I har sagt ret - videnskabeligt set.

Gode søndagshilsener

Ole

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Kære Alle,

BEDRING I AKILLESSENE

jeg har ikke skrevet længe. Det skyldes at jeg ikke har løbet i de sidste 2-3 måneder, fordi min akillessene skulle blive bedre. Jeg kom til fysio og fik nogle øvelser der har hjulpet. Jeg var til ultralydsscanning i mandags og lægen siger deter næsten væk (hun kan faktisk ikke se noget, men jeg kan stadig mærke noge????). Så inge sprøjte.

Mangler at tale med min fysio om: Hvad nu? Hvor meget og hvor hurtigt må jeg løbe igen?

I de forgangne måneder har jeg holdt mig til cykling og svmømning samt motionsrum, lavet hjemme træning. Jeg har heldigvis holdt min vægt, og min overkrop og ben er trods alt blevet stærkere. Kan man begynde at skelne en 50årig six-pack????

MINDRE LUNGER

Jeg har også været undersøgt for mine lunger på hvidovre en gang til. Det viste sig at jeg hverken har KOL eller anden sygdom i lungerne. Mine lunger er blot ca. 25% mindre end hos en normal mand i min størrelse og med mit "livmål" :-). Ligesom at have lidt kortere ben eller mindre ører... Til gengæld fungere mine lunger rigtig godt. På to af parametrene (kan ikke huske hvilke præcist, men det var noget med at omsætte luften til ilt rundt i kroppen) virker de med 136% og 117%. Så det er ikke helt skidt. Og NUL eksperimenteren med medicin fra min praktiserende læge længere. Men mine mindre lunger betyder at mine spirometritests altid vil være dårligere end normalt. Dejligt at få slået fast at jeg ikke skal have medicin og især t jeg IKKE har KOL.

TRIATHLON

Havde planer om at starte med triathlon her i ferien, og havde da også kontaktet TRI4, men så har der bare været så meget og særligt om onsdage hvor de tager imod nye. Men jeg skal i gang.

STARTE LANGSOMT OP

Var i motionsrum i går hvor jeg tillod mig at løbe stille og roligt på løbebånd et kvarters tid. Jeg tror det er vigtigt at mærke efter, og så alligevel øge omfanget af løb langsommere end muskler og lunger er gearet til. For mine gamle sener skal lige kunne følge med. Det bliver vidst lidt svært. Jeg er spændt på hvad fysioen siger om hvor på hvilket niveau jeg skal starte, og udvikle mig frem mod et marathon næste år. Og så har jeg altså tilmeldt mig Erimitageløbet??????

Husk venner: man bliver stærkere, smukkere, klogere og gladere af at dyrke motion!

Rasende gode hilsener

Ole

Edited by oleriis
Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Beklager jeg ikke logger så meget pt.. Jeg er lige så småt startet på at løbe igen. For ikke at risikere at få bøvl med akillessenen igen så starter jeg stille og roligt op. De sidste 14 dage har jeg løbet ca. hver 3. til 4. dag. Distancer mellem 2,5 og 5 km. Altså noget under mit gamle niveau.

Jeg er usikker på om jeg kan tillade mig at løbe Erimitagen. Har ikke fået spurgt fysioen.

Så cykler jeg så meget jeg kan, men jeg gider ikke cykle når det regner. Så forrige uge blev det ikke til så meget.

Vægt 75,7 kg.. Har jeg fået flere muskler eller hva?

Ole

Edited by oleriis
Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Det skyldes at jeg ikke har løbet i de sidste 2-3 måneder, fordi min akillessene skulle blive bedre.

Nå ja, vi tilhører jo samme klub mht. akillessenebøvl. Og jeg kan derfor skrive under på, at det kan tage lang tid. Jeg fik min den 7. juni, og jeg er ikke blevet den helt kvit endnu blink.gif

Min udfordring har været, at jeg ret hurtigt kom i gang med mine øvelser plus ispose, salve mm. Den første ømhed forsvandt derfor efter nogle uger, så jeg kunne cykeltræne og sågar løbe lidt.

Men det har muligvis forlænget "livet" på irritationen, for jeg mangler at komme det sidste stykke, før det går helt væk.

Derfor konsulterer jeg nu en sportsfys, der bruger chokbølgeterapi, akupunktur og laser. Det er virkelig træls, men den gode nyhed er, at det lader til at hjælpe. Min morgenømhed i senen er i hvert fald på vej ned, og jeg kan cykeltræne og løbe stort set uden at mærke noget.

Denne lange jeremiade blot for at sige, at du gør det helt rigtige ved at få irritationen behandlet i bund, før du for alvor skruer op for træningsvolumen igen.

Link to comment
Share on other sites

AKILLESSENE

Tak cykologen fordi du deler dine erfaringer. Jeg har en små-ømhed, mest dagen efter løbetræning. Jeg fik at vide af ultralydsscanneren, at hun stort set ikke kunne se noget. Derefter startede jeg stille og roligt op. Jeg holder nu min. 3 dages restitution, og øger distancen stille og roligt. Jeg laver stadig mine øvelser med at stille mig op på tæer og tilbage igen. Det hjælper kan jeg mærke, og samtidig styrker det mine ankler.

PRØVETRÆNING HOS TRI4

- var jeg til igår. Jeg måtte selvfølgelig nøjes med at løbe med hold 3, der holdt et tempo på 6 m/km. Vi lavede noget intervaltræning (for første gang i mit liv) og jeg tror det kommer til at virke. Vi løb ialt ca. 7 km, og det var nok lidt i overkanten af hvad akillessenen kunne lide. Må nok vente 4 dage med at løbe. Er lidt øm i dag, men ikke mere end at det nok går over. Selvom jeg løb langsomst af alle, tror jeg på at intervaltræningen kan forbedre mit løb og mine tider. Så selvom jeg er langsom så kan jeg lige følge med, og det gør jeg så. Jeg melder mig ind og begynder så også at svømmetræne.

Det er dog ikke min ambition at lave en ironman. Det er jeg nok for gammel til. I hvertfald vil jeg nok skulle bruge ca. 13-14 timer hvis jeg skal se på mine tider pt.. Men jeg glæder mig til at få en mere alsidig træning.

MINDRE LØB, MERE CYKLING

Har fået cyklet en del i denne uge, i snit 30 km om dagen, så det giver en god grundform. Dejligt at vejret har tilladt det.

God aften

Ole

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Jeg holder nu min. 3 dages restitution, og øger distancen stille og roligt.

Jeg er nok lidt ovre i samme boldgade efter endnu en konsultation hos fyssen med nåle, chokbølgeterapi og laser (ja, hun har virkelig fundet hele arsenalet frem). Skal nok indstille mig på endnu kortere løbeture og lidt flere dage med restitution og cykeltræning indimellem. Så vi kan vist begge skrive under på, at en akillesseneinflammation aboslut ikke er til at spøge med sneaky2.gif

Link to comment
Share on other sites

  • 4 months later...

Long time no seen.

Akillessenen er under genoptræning. Siden september er jeg så småt begyndt at løbe igen. Det går bedre og bedre uden at akillessenen bliver mere irriteret. Fra en meget beskeden start med 3-4 km om ugen, løber jeg nu 2 x 6,6km om ugen, og det går rigtig fint. En enkelt 10km er det også blevet til. Min normale restitutionsperiode er, som de matematisk trænede kan regne ud, ca. 3 dage. Nu prøver jeg stille og roligt at forsøge mig med 2 dages restitution en gang i mellem.

Min vægt er oppe på 77kg, men jeg tror det mest skyldes at jeg har fået flere muskler.

Trods min pauseperiode løber jeg ca. 1km/t hurtigere end sidste vinter (trods en højere vægt). Det er jeg godt tilfreds med.

Har ikke cyklet særlig meget på det seneste. Det er altså for koldt for mig. Men jeg glæder mig til at komme igang igen. Det kan tage nogle af de overflødige kilo, så jeg kan løbe endnu hurtigere.

Jeg tror dog ikke en marathon er realistisk i år. Jeg vil hellere træne mig så langsomt op, at jeg ikke skal døje med akillessene igen.

Mange gode hilsener og Godt Nytår til jer alle

Ole

EDIT: Glemte da lige at tilføje, at jeg også var ude at træne i dag, endda i en for mig god tid der svarer tillidt over 10km/t. Se venligst her:

Mit link

Edited by oleriis
Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Velkommen tilbage. Godt at høre, at du er i gang igen. Jeg kan godt huske, at vi delte samme lidelse mad.gif

Det har også været et langt sejt træk for mig, men nu mærker jeg – endelig! – ikke mere til akillessenen. Af gammel vane laver jeg stadig mine øvelser (på syvende måned). Og jeg aflaster også stadig senen i mine hverdagssko ved hjælp af en lille hælkile. Jeg kan mærke, at senen stadig er en smule større end den anden, men der er ikke længere nogen ømhed – 7, 9, 13.

Vi kan vist godt skrive under på en erklæring om, at man skal tage ømhed fra akillessenen alvorligt smile.gif

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Hej Cykologen, det tager lang tid. Jeg er ikke helt ovre det endnu. Jeg kan løbe ca. 6,5km 2-3 gange om ugen og så bliver min akillesene gradvis bedre alligevel. Ingen smerter men den er lidt stiv og knirkende endnu, og kan "svie" en lille smule hvis jeg løber for langt og for mange gange. Men som nævnt, så bliver det bedre og bedre med det niveau jeg holder nu. jeg ´regner med at gå over 8-9 km i marts. Jeg når ikke en marathon i år. Så skal det i hvert fald blive helt Ok meget pludselig, og det tror jeg ikke på.

Forskellen på dig og mig er også, at jeg intet sport har dyrket før jeg bliver knap 50 år. Du har, som jeg kan forstå været ret aktiv gennem årene. Måske det gør at din krop kan hele hurtigere, for dine sener er stærkere i forvejen?

M.h.t. dagens træning tror jeg bare jeg linker: http://www.endomondo.com/workouts/umgUiZk2zWo

Og knytter følgende kommentarer som knytter sig til min endomondo registrering: Havde rigtig ondt i ryggen da jeg startede, men det var gået væk da jeg var færdig. Som sædvanlig. Første gang jeg løb med knæbind. Det virkede. Ingen smerter. Akillessene helt OK. Men ville ikke løbe 9km. God vejrtrækning i starten, men til sidst lidt astmatisk. Det kolde vejr? (-2 grader).

Jeg vil prøve at lægge linket og mine egne notater hver gang, uden at forklare meget mere, med mindre det kommer over mig....

Mange gode hilsener

Ole

Edited by oleriis
Link to comment
Share on other sites

Dagens træning:

http://www.endomondo.com/workouts/vBeOumJNOgg

Armbøjninger, mavebøjninger, løftning af diverse håndvøgte er stadig en del af hverdagen.

Min vægt er lige i dag helt oppe på 77,9kg. Det er lidt for højt efter min smag, men jeg har heller ikke cyklet til arbejde i lang tid.

Tjekkede lige, at jeg i 2010 har cyklet eller løbet ialt 2.866km. Det synes jeg selv er OK, og er lidt undrende over at det blev til så meget. Heraf ca. 800km løb, trods et par måneder uden træning.

God søndag

Ole

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning: http://www.endomondo.com/workouts/uNBWu_AdwGo.

Var på kursus, efter et par dage i sengen med influenza lignende symptomer. Det blev sent i går aftes så alt i alt blev det bare et feel good løb lngt inde i comfortzonen.

Vil prøve at skrue op for frekvensen. Vil prøve at løbe enten hver dag eller mindst hver anden. Men kun ca. 6,5km som jeg er vant til. Så må vi se om det kan bære og jeg på den måde kan få nogle flere kilometre i benene.

Ole

Edited by oleriis
Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Stadig OK at løbe 5-6 km hver anden dag. Dog lidt knirkeri i v. knæ. Akillessene bliver dermod ikke værre, så det er dejligt.

Her kan ses ugens udskejelser. Har taget på i vægt de sidste par dage p.g.a. kursus på Sydfyn. Det ses straks på tiderne. Jeg har dog også været lidt halv skidtmas den sidste uges tid og jeg har p.g.a. det meget sidden ned i kursusugen fået ondt i ryggen. Jeg er simpelthen ikke skabt til at sidde ned. Heldigvis hjælper løb på rygsmerterne. Men jeg avr så uheldig at jeg skulle tilet 4 timers møde i dag også. Hvor uheldig kan man være. Normalt står jeg op og underviser.

http://www.endomondo.com/workouts/su28XiROVXA

Mange gode hilsener

Ole

Link to comment
Share on other sites

Ca. 1400 KCal forbrændt i dag. Først 31km cykling og så 6,5 km løb. Formkurven er dog ikke noget at prale af. Men akillessenen bliver bedre og bedre. Mit h. knæ driller en smule. Det er lidt ømt i starten, men det går væk undervejs. Må høre fysioterapeuten hvad han siger.

http://www.endomondo.com/workouts/pi2E2CHHt5Y

Vil til at cykle til og fra arbejde næsten hver dag. Så ryger der ca. 800 KCal ekstra om dagen. Jeg vil gerne have mit vægt ned.

Nu fortsætter jeg med 6,6 km løb måneden ud. 1-2 dages restitution. Og hvis det ikke bliver værre så skruer jeg længden op. Marathon bliver det dog ikke til i år. Jeg tror jeg er for skrøbelig. Vil hellere bygge den krop der nu ah været inaktiv i 30 år grundigt op, så sener m.v. kan følge med.

Med den nedadgående resultatkurve i mente så føler jeg mig stadig som en ikke-løber. Det er sgu ikke hurtigt det jeg kan løbe. Det er deprimerende, at se alle dem, også på min alder, der racer forbi én rundt om Damhussøen. Og jeg tænker stadig at meget af mit resultat alene skyldes mit vægttab og ikke al den træning. Og jeg ved godt at det ikke passer. Nu er jeg ikke fra fødslen af forsynet med de bedste gener, men alligevel.

Jeg læste at i Murakami's løbebog at han, som betragter sig som et menneske med langdistancegener, kan løbe et marathon med en puls på 100 i gennemsnit og en hastighed omkring de 11 km/t. Jeg ligger med en puls på ca. 120 og en hastighed på ca. 9,5 km/t. Hans hvilepuls er ligesom min omkring de 45. Det der er mærkeligt med mig er dog som tidligere nævnt, at jeg ikke kan få min puls særlig meget højere op. Jeg har præsteret at løbe en 9km med en puls på ca. 130. Men det er undtagelsen.

Han skriver at han trækker vejret meget roligt ved en løbepuls på 100. Jeg trækker vejret meget tungt gennem munden når jeg løber. Det skyldes måske min nedsatte lungekapacitet?

Han beskriver at hans krop tager et stykke tid inden den er rigtig varm, og at han i starten ikke kan løbe særlig hurtigt, men at det så kommer efter et stykke tid. Jeg har det på lignende måde. Jeg kan se meget af den måde han reflekterer over sin krop og sit løb hos mig selv. Så på den måde er bogen en god oplevelse allerede. Jeg vender tilbage med en mere grudnig anmeldelse når jeg er færdig. Har oprettet en særlig tråd andetsteds.

Kys og kram

Ikke-løberen

Link to comment
Share on other sites

Dejligt at være oppe at løbe 9-10 km hver gang igen. Og akkillessenen og knæ ser udt il at kunne følge med.

http://www.endomondo.com/workouts/oZ-n5TJw9Xk

Nu havde jeg også en ufrivillig pause på 5 dage i denne uge p.g.a. travlhed. Jeg fik dog cyklet til og fra arbjde den ene dag. på konens cykel. Vil så gerne have en mountain bike som supplemenet til løb, men økonomien altså.....

Min motivation i går var særdeles lav. Var træt og havde også en masse i hovedet i.f.t. to møder jeg skal deltage i i weekenden. Inderst inde vidste jeg dog godt at en løbetur ville være det eneste rigtige. Og det var det da også. Trods lav hastighed var min løb så alligevel en succes for mig. Gennemsnitspuls på 115 ved 9,5km er også OK for mig.

Jeg elsker at løbe 9-10 km som træning. Kroppen bliver lige det varmere end ved 6-7 km. Jeg er usikker på det begreb der hedder "runners high". Men det er som om at jeg kan presse mig selv mere efter 7-9 km løb end efter 4-5km løb.

Vægten 77,4. Prøver at spise mere sundt. Det er gået lidt den forkerte vej den sidste tid. Slik, for store portioner, for lidt frugtog grønt. Det kender I andre sikkert ikke noget til :innocent: ?

Jeg er lidt ligeglad med mine tider for øjeblikket. De går automatiks ned når jeg mister et par kilo igen. For mig gælder det om at kunne genfinde en rutine med ca. 30-40 km om ugen, OG at kroppen kan holde til det.

Prøver at løbe en 10 km igen i morgen søndag, d.v.s. med kun 1 dags restitution. Min akkillessene er ikke øm eller sviende. Senen og musklerne omkring ankelledet virker bare mere stive end i den anden side.

Dejligt at vejret bliver så godt de næste dage.

Gode hilsener

Ole

Edited by oleriis
Link to comment
Share on other sites

  • 2 months later...

Kære MOL læsere,

undskyld der er lidt lang tid imellem at jeg skriver noget. Og undskyld dette indlæg bliver lidt langt, men det er en slags status over mit hidtidige motionsliv, samt en erfaringsdeling omkring min start på pose running.

Min log (blog?) blev oprindeligt oprettet for at holde mig selv i ørene ved at alle vidste hvad jeg planlagde m.h.t. motion. Dette for at gennemføre den livsstilsændring jeg havde planer om. Jeg har nu i 2 år holdt min livsstilsændring trods (stadig) bøvl med akillessenen.

Derfor plotter jeg ikke hver eneste træning ind længere, men jeg skriver når der er noget konkret at fortælle eller nogle tanker jeg ønsker at dele med jer.

Alt efter årstid, vejr og akillessene bøvl får jeg cyklet ca. 200 km om måneden og løbet ca. 55 km om måneden. Derudover hjemme-styrketræning af overkrop, mave og ryg. Så jeg føler mig som en rimelig fit 50 årig, - modsat for 2 år siden. Min vægt ligger omkring de 76 kilo, alt efter hvor meget jeg får trænet. I kan se min træning via dette link på endomondo http://www.endomondo.com/workouts/jM298Ir6SEI

Jeg har aldrig været særlig stærk. Lige nu prøver jeg at træne mig op til at lave 10 chin-ups (tror jeg det hedder). Kan tage 3 lige nu. M.h.t. armbøjninger er jeg begyndt at gøre det lidt sværere ved at have armene mere ind til kroppen.

Pose running

Så i går fik jeg den ide at prøve pose running. Min fysioterapeut (som jeg ikke har besøgt i lang tid) er af den overbevisning at akillessenebøvlet skyldes de stød man får når man løber. Derfor skulle cykling ikke påvirke akillessenen i negativ grad, selvom man jo også spænder en del der. Jeg er lidt i tvivl.

Er der nogen som har fået akillessenebetændelse ved at cykle så hører jeg gerne om det?

Fordi man lander på forfoden ved pose running, så får man ikke de samme hælstød som når man løber almindeligt. Så det måtte prøves, om det er en vej jeg kan gå. For så kan jeg både få løbet og ikke genere min akillessene.

Jeg har holdt en lille pause med løb, fordi jeg havde overbelastet min akillessene igen. Som I kan læse, var jeg kommet op på at løbe 10 km pr. træningspas igen. Jeg elsker 10 km distancen (jeg elsker selvfølgelig også min kone). Jeg tog så 3 x 10 km på en uge, og det var så lige for meget..... ØV. Siden har akillessene været "irriteret og stram". Noget jeg ellers kun plejer at sige om min kone engang imellem.

Så nu vil jeg prøve om jeg kan lave pose running uden at det går ud over akillessene restitution.

Jeg satte mig for at løbe ca. 2 km med pose running til at starte med. Farten var hurtigere end jeg havde regnet med. Næsten oppe på 10 km/t. hvilket er hurtigt for mig, men man kan næsten ikke løbe langsommere med den teknik. Kadencen bliver uvægerligt hurtigere end min normale feel good løbekadence. Man bruger lægmusklerne meget mere, og det kunne mærkes. Dagen efter er jeg stadig meget øm, men mon ikke jeg kan træne musklerne op.

Det var tydeligt, at knæene, i overensstemmelse med teorien, skånes ved denne teknik. INTET kunne mærkes i v. knæ, hverken under eller efter løbet, - og det er helt nyt.

Modsat teorien havde jeg dog en højere puls end under mine normale løb. Måske fordi jeg ikke kunne holde kadencen nede på det niveau jeg normalt løber på, og måske fordi jeg var mere koncentreret end normalt.

Nu prøver jeg de to kilometer igen i morgen, og så ser vi hvordan det udvikler sig. Jeg overvejer at købe nogle sko der er mere egnede til pose running end mine meget dæmpede Mizuno Wave Nirvana 5. Jeg har ingen planer om at det skal ende med barfodsløb.

Fortsat god weekend (det er fantastisk motionsvejr)

Ole

Edited by oleriis
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share