Alternativ til fiskeolietabs og vitaminpiller

[ThomasNA]

Jeg har i de seneste måneders tid haft sværere og sværere ved at få klemt mine vitaminpiller og fiskeoliepiller ned. Derfor er jeg helt stoppet. Bare det at skrive det her giver mig kvalme. Derfor har jeg brug for alternativer.

Til vitaminerne forestiller jeg mig et produkt som superfood. Findes der er tilsvarende herhjemme, til en god pris?

I stedet for fiskeolietabs, hvilke fisk bør jeg spise mere af? Kan jeg supplere op med mere olivenolie?

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Thomas NA.

Olivenolie kan da være en udmærket olie. Du bør dog vide, at rapsolie indeholder langt flere af de livsnødvendige flerumættede fedtsyrer end olivenolie. Derfor kan det være en fordel at bruge ren rapsolie eller produkter, der indeholder uhærdet rapsolie.

Godt nytår.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

[Thorhauge]

Hej Thomas NA.

Olivenolie kan da være en udmærket olie. Du bør dog vide, at rapsolie indeholder langt flere af de livsnødvendige flerumættede fedtsyrer end olivenolie. Derfor kan det være en fordel at bruge ren rapsolie eller produkter, der indeholder uhærdet rapsolie.

Godt nytår.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

lol?

Hvad er 'næsten bachelorniveau'? Og hvor meget er 'det meste'?

Når nu dine råd henvender sig til 'folk der ikke dyrker meget sport', tror du så ikke du er gået forkert?

[Johnas J]

Hej Thomas NA.

Olivenolie kan da være en udmærket olie. Du bør dog vide, at rapsolie indeholder langt flere af de livsnødvendige flerumættede fedtsyrer end olivenolie. Derfor kan det være en fordel at bruge ren rapsolie eller produkter, der indeholder uhærdet rapsolie.

Godt nytår.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Og hvorfor ikke bruge PubMed og Cochrane? PubMed fremviser rigtig meget nyt forskning og Cocrhane er kun det bibliotek i verden hvis artikler og lign. har den højeste evidens.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Thorhauge.

PUNKT1:

Du spørger: "Hvad er 'næsten bachelorniveau'? Og hvor meget er 'det meste'?"

Jeg har taget halvdelen af uddannelsen til afspændingspædagog. Jeg stoppede efter bestået anatomi-eksamen (bevægeapparatet).

Så er jeg uddannet FDZ-zonetarapeut. Jeg er i og for sig ikke til alternative uddannelser, men jeg fik lært meget anatomi, fysiologi og sygdomslære.

Jeg har derudover taget den SU-berettigede uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom.

Så har jeg suppleret med et fysiologikursus på DTU. Jeg læste lærerbogen igennem 9 gange.

Jeg har taget et eller to kurser i ernæring på KVL-Landbohøjskolen.

Fysiologi, anatomi og ernæring er næsten på bachelor-niveau. Måske er fysiologi over bachelor-niveau, da jeg tog et DTU-kursus.

Der var en del disskusion om, om ernærings- og husholdningsøkonom var en bachelor-uddannelse.

Hvis man lægger alt det sammen, som jeg har læst, svarer det niveau-mæssigt til en diætistuddannelse.

PUNKT 2:

Du skriver: "Når nu dine råd henvender sig til 'folk der ikke dyrker meget sport', tror du så ikke du er gået forkert?".

Nej, jeg tror ikke, at jeg er gået meget forkert. MOLs brugere består uden tvivl er en større eller mindre gruppe, som dyrker meget motion. Det er da rigtig nok. Men den består også af en større eller mindre gruppe, der ikke dyrker meget motion. Disse kan bruge mine råd, hvis de har lyst.

PUNKT 3:

Scars du skriver: "Og hvorfor ikke bruge PubMed og Cochrane? PubMed fremviser rigtig meget nyt forskning og Cocrhane er kun det bibliotek i verden hvis artikler og lign. har den højeste evidens".

Dette har jeg diskuteret i 2 andre tråde. Derfor bliver det kun et kort svar denne gang.

Medline/Pubmed og Cochrane kan være gode at lave artikelsøgning på. Jeg har dog valgt at bruge min sparsomme tid anderledes. Hvis jeg havde mere tid, ville jeg bruge de nævnte databaser.

Man skal ikke overvurdere de nævnte databaser og undervurdere andre metoder som bøger/rapporter og samtaler/skriverier med institutter, fagfolk, foreninger og evt. producenter.

[Antaeus]

Du kan selvfølgelig ikke spise olivenolie hvis du skal have fiskens egenskaber (formentlig omega-3 du tænker på). Så kan du indtage fede fisk, fiskeolie eller også hørfrøolie (flaxoil). Ønsker du bare en lille mængde omega-3 så kan du benytte rapsolie.

Citat Smørhul: Man skal ikke overvurdere de nævnte databaser og undervurdere andre metoder som bøger/rapporter og samtaler/skriverier med institutter, fagfolk, foreninger og evt. producenter.

Den har vi som skrevet haft før. Des mere seriøs man er des længere bevæger man sig over mod de nævnte databaser. De andre ting KAN da være udmærkede TIL TIDER, men er langt fra så seriøst og man får lettere farvede meninger. Seriøse rapporter er det eneste som virkeligt er brugbart af de kilder som Smørhul nævner.

[MikaelLS]

inden det hele atter en gang ender med en diskussion af smørhullets faglige metoder, vil jeg rette ind på topic igen:

Du kan ikke erstatte fiskeolier med noget. Fiskeolien værdsættes for dets indhold af langkædede omega-3 fede syrer og de får du svært ved at finde andre steder, og slet ikke i planter. Nogen planter har omega-3, men det er nogen underlegne typer, så at sige. Du kan enten spise fed fisk, spise fiskeoliekapsler eller drikke flydende fiskeolie (ikke så slemt hvis der er smag i).

Vitaminpiller er ikke strengt nødvendige, hvis du altså spiser godt og varieret. Jeg bruger selv kun fiskeoliekapsler og en 35µg D-vitamin.

[Antaeus]

inden det hele atter en gang ender med en diskussion af smørhullets faglige metoder, vil jeg rette ind på topic igen:

Du kan ikke erstatte fiskeolier med noget. Fiskeolien værdsættes for dets indhold af langkædede omega-3 fede syrer og de får du svært ved at finde andre steder, og slet ikke i planter. Nogen planter har omega-3, men det er nogen underlegne typer, så at sige. Du kan enten spise fed fisk, spise fiskeoliekapsler eller drikke flydende fiskeolie (ikke så slemt hvis der er smag i).

Vitaminpiller er ikke strengt nødvendige, hvis du altså spiser godt og varieret. Jeg bruger selv kun fiskeoliekapsler og en 35µg D-vitamin.

Jeg kunne ikke lade være når han nu skriver som har gør og samtidig skriver at man bare kan tage olivenolie i stedet for.

Spiser du fiskeolie for at få en eicosanoid virkning så er der rigtig at du ikke kan benytte andet end fisk og andet som giver de langkædede omega-3 fedtsyrer (nu er sæl og hval nok ikke tilgængelig alternativt er der algeolie).

Men er det for at få den anbefalede mængde omega-3 så kan man lige så godt indtage hørfrøolie, som indeholder mere omega-3 end fiskeolie (undtagelserne er de koncentrerede fiskeoliekapsler).

Der er en lang række studier som viser at man kan have en fordel af kosttilskud - herunder også i farmakologiske doser. Man skal dog ikke begynde på sidstnævnte uden god grund. Det er ikke nemt at få bare anbefalingerne for samtlige mikronæringsstoffer via kosten - det skal planlægges ret godt. I praksis er det ikke ret mange som opfylder samtlige anbefalinger. Det giver derfor ret god mening at tage en vitaminpille selv om flere danske såkaldte ernæringseksperter siger at det er spild af penge - sjovt nok når nogle af de samme så skriver artikler hvor de skal stå til regnskab for den videnskabelige verden så er piben en anden lyd - det bedste eksempel jeg kan komme i tanke om er Lars Ovesen som i sin tid var leder af Fødevarestyrelsens ernæringsafdeling. Store systematiske artikler anbefaler også at man indtager vitaminer (i den jeg hentyder til var mineraler ikke med i gennemgangen). Og ældre blev i øvrigt anbefalet at tage to vitaminpiller. Disse artikler er alle nogle jeg har bragt herinde tidligere. Andre siger det ikke er nødvendigt, hvis man spiser varieret - og så er vi tilbage igen ved at det er der så få der gør. For 10 år siden var der fx kun 3% som fik det anbefalede indtag at frugt og grønt - det er så steget væsentlig siden.

Jeg er enig i at det kan være en god ide med fiskeolie og D-vitamin (hvis det ellers er en fiskeolie som er uden D-vitamin - det er de typisk, mens levertran ofte indeholder D-vitamin samt A-vitamin).

Personligt tager jeg multi-vitamin/mineral og D-vitamin i vinterperioden.

Omega-3 som fiskeolie eller hørfrøolie hvis jeg ikke indtager så meget fed fisk.

Magnesium og calcium hvis det er småt med mælkeproduktindtaget - jeg drikker fx ikke mælk.

[Hr.Kirchebrandt]

Lige et indspark her.

Er det ikke korrekt at de omega-3 fedsyrer som findes i hørfrøolie er ALA (a-linolenic acid) som kun i ringe grad omdannes i kroppen? Mener jeg hørte et tal a la 10% i forhold til docosahexaenoic acid (DHA) og eicosapentaenoic acid (EPA), som findes i fisk.

Hr. K

[MikaelLS]

Der er nok mig der tror for godt om folks kostvaner så

Du må lige uddybbe for mig hvad du mener med at man kan spise hørfrøolie for at "få den anbefalede mængde omega-3". I min optik er den primære funktion for ALA at blive til DHA og EPA, og evidensen for at ALA skulle kunne noget selvstændigt, især i form af tilskud, er mig bekendt meget dårlig.

[Antaeus]

Lige et indspark her.

Er det ikke korrekt at de omega-3 fedsyrer som findes i hørfrøolie er ALA (a-linolenic acid) som kun i ringe grad omdannes i kroppen? Mener jeg hørte et tal a la 10% i forhold til docosahexaenoic acid (DHA) og eicosapentaenoic acid (EPA), som findes i fisk.

Hr. K

Jo, det er korrekt at cirka 10% omdannes til EPA og endnu mindre til DHA.

[Antaeus]

Der er nok mig der tror for godt om folks kostvaner så

Du må lige uddybbe for mig hvad du mener med at man kan spise hørfrøolie for at "få den anbefalede mængde omega-3". I min optik er den primære funktion for ALA at blive til DHA og EPA, og evidensen for at ALA skulle kunne noget selvstændigt, især i form af tilskud, er mig bekendt meget dårlig.

Det er langt mere kompliceret end at ALA bare omdannes til EPA og DHA.

Anbefalingerne adskiller ikke omega-3 i hvilken form det er.

Ser vi på fx hjerte-karsygdom så er EPA og DHA bedst dokumenteret.

Hvis du er interesseret i emnet så er en god start denne artikel:

http://www.lipidworld.com/content/8/1/33

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

Mikael LS du skriver: "I min optik er den primære funktion for ALA at blive til DHA og EPA, og evidensen for at ALA skulle kunne noget selvstændigt, især i form af tilskud, er mig bekendt meget dårlig".

Da jeg ikke har nogle gamle papirer ved mig, bygger det følgende på hukommelse. Men så vidt jeg husker, gælder følgende.

Lyprinol skulle være et produkt fra den grønlæbede musling. (Vi må godt nævne produktnavn på fedt/olier). Denne indeholder fedtsyrer, som vi her kan kalde X. Jeg kan nemlig ikke huske, hvad de hedder. Fedtsyrerne X menes - ifølge nogle alternative eller etablerede fagfolk - at være gode ved nogle sygdomme.

Det interessante er, at X skulle være et af mellemprodukterne fra ALAs omdannelse til EPA/DHA fra fiskeolie. Så ALA fra hørfrøolie m.m. er ikke kun et forstadie til EPA og DHA. ALA er også et forstadie til fedtsyrerne X.

For mange år siden fandt jeg ud af, at man lige så godt kunne bruge ALA fra f.eks hørfrøolie som X fra den grønlæbede musling. Lyprinol er dyr.

Hvis ALA kun var et forstadie til EPA/DHA, kunne man lige så godt spise fisk/fiskeolie som man kunne tage ALA fra f.eks hørfrøolie. Men da ALA er et forstadie til fedtsyrerne X, er det - måske - en ide at få lidt ALA. Der kan også være andre grunde til at få noget ALA.

Dette er en af grundene til, at jeg mener, at man ikke kun bør have EPA/DHA fra fiskeprodukter. Man bør også have n-3-fedtsyrer fra raps- eller hørfrøolie, så man kan få dannet fedtsyrerne X.

Olivenolie giver ikke ret meget ALA. Så selvom du spiser meget fisk, kan det være bedre at bruge hørfrøolie/rapsolie (n-3) end olivenolie.

For mange år siden nævnte jeg overstående problemstilling til Tine Tholstrup, der har forsket i en eller flere fedtsyrer på Forskningsinstitut for Human Ernæring på KVL-Landbohøjskolen. Måske skal jeg kontakte hende igen og se, om hun har en kommentar til dette.

Om man kan finde overstående problemstilling på de kendte databaser, ved jeg ikke. Men selvom man ikke kan finde noget om emnet på Medline/Pubmed og Cochrane, kan der jo godt være noget om snakken.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

[MikaelLS]

Anteus: tak for det, den kigger jeg lige nærmere på i løbet af eftermiddagen. Der står tydeligvis nogen ting jeg ikke har tænkt over.

Jan: Såvidt jeg, ved hurtig søgning, kan se, er Lyprinol et udtræk af fedtet fra den musling der, og hovedindholdet er forskellige marine fiskeolier og steroler. Du må meget gerne finde nærmere ud af hvilken fedtsyre der er så speciel

[Jan Projekt Smørhul]

Hej igen.

Desværre har jeg ikke mine rigtige gamle papirer ved mig. Der stod vist fedtsyrernes eller fedtsyrens navn.

Men vi kan da i det mindste indkredse fedtsyrerne.

Så vidt jeg husker har ALA fra hørfrøolie m.m. vist 18 kulstofatomer og 3 dobbeltbindinger. Og EPA fra fiskeolie har vist 20 kulstofatomer og 5 dobbeltbindinger. Det er ihvertfald sådan, at jeg husker det.

De eller den spændende fedtsyre i Lyprinol er en eller flere af "mellemstationerne"/"mellemprodukterne" fra omdannelsen af ALA til EPA.

Jeg har googlet lidt. Jeg kom frem til et link, som er skrevet af en bromatolog ved Scleroseforeningen. Desværre kan jeg ikke finde linket nu.

Så vidt jeg husker, nævner fagmanden vist fedtsyren ETA, som vist er en "mellemstation" eller et "mellemprodukt" fra omdannelsen af ALA til EPA.

Mon ikke at ETA står for Eicosa Tetraen Acid. ( Tetra betyder vist 4, ikke sandt ? ). Vi har så en fedtsyre med 20 kulstofatomer og 4 dobbeltbindinger.

Der er måske også andre fedtsyrer end ETA, som kan have interesse. Men kan jo se på vejen fra ALA til EPA.

Læge Peter Marckmann, der har været med til at skrive en eller flere af Ernæringsrådets rapporter, svarede mig engang, at ca. 10 % af ALA omdannes til EPA og DHA. Det vil jo medføre, at mindst 10 % af ALA fra hørfrøolie m.m. omdannes til ETA. ( ETA omdannes så videre til EPA). Det medfører, at man kan få dannet en stor mængde ETA og andre "mellemstationer" ud fra hørfrøolie m.m. Man behøver ikke bruge den dyre Lyprinol. Dog kan Lyprinol indeholde andre stoffer (ikke fedtsyrer), som er gavnlige.

Jeg ved ikke, om der er noget om snakken. Kort og godt ved jeg ikke, om ETA og eller de andre mellemprodukter er speciel gode eller ej. Derfor tog jeg emnet op her på MOL for et lang stykke tid siden. Desværre var der ingen, der svarede.

Måske står der ikke noget om ETA m.m. på de kendte databaser. Jeg ved det ikke. Men jeg synes, at tvivlen må komme ETA m.m. til gode. Derfor bruger jeg som privatperson rapsolie og hørfrøolie, der jo indeholder n-3-fedtsyrer, der kan omdannes til ETA og de andre mellemstationer. Blandt andet derfor fravælger jeg olivenolie.

God weekend.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

[Antaeus]

Jeg undersøgte selv Lyprinol dokumentation for vel en cirka 8 år siden da jeg undersøgte stoffet for et firma. Den gang var der i hvert fald ikke god nok dokumentation. Jeg tjekker som udgangspunkt humane studier - findes de ikke så kan man ikke konkludere noget som helst, hvis man ønsker det som et kosttilskud til mennesker - mange viderekonkluderer fra dyreforsøg og reagensglas forsøg.Det kan højest bruges til at underbygge humane studier.

Det ser ud til at de så har lavet en masse studier nu, hvis man skal tro deres hjemmeside.

http://www.lyprinol.com/home.htm

http://www.pharmahealth.co.nz/prd-lyprinol.php

Den ligner dog noget hvor de overclaimer som så mange andre. Se fx den dosis de påstår man kan benytte ifht. andre omega-3. Det har man nu engang svært ved at tror på da en del af indholdsstofferne er det samme og det ser ud til at deres forklaringsmodel er den samme som ved EPA.

Jeg gider ikke undersøge det igen, men hvis nogle har lyst til at tjekke om situationen nu er anderledes så er det jo bare at finde samtlige videnskabelige kvalitetsartikler om Lyprinol og gennemgå dem. Hvis man er heldig så kan det være andre har gjort det for dig og det ligger et eller andet sted på nettet - man kan jo tjekke pubmed og google.

Lige et par hurtige søgninger så må interesserede selv søge videre:

http://ecam.oxfordjournals.org/cgi/content/full/nep030

...There are design problems with the clinical trials of Lyprinol in humans as an anti-inflammatory agent in osteoarthritis and rheumatoid arthritis, making it difficult to give a definite answer to how effective Lyprinol is in these conditions, but any benefit is small. Lyprinol also has a small benefit in atopic allergy. As anti-inflammatory agents, there is little to choose between Lyprinol and fish oil. No adverse effects have been reported with Lyprinol. Thus, although it is difficult to conclude whether Lyprinol does much good, it can be concluded that Lyprinol probably does no major harm...

Edited January 8, 2010 by Antaeus