SSR/JGK træning


svane1983
 Share

Recommended Posts

  • Replies 88
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Jeg vågnede op her til morgen efter en ret så dårlig nats søvn og tænkte, nu kan det fandme være nok!

Tog en kop kaffe og trak i løbetøjet. Jeg pakkede mig rigtig godt ind og tog så ud på en lille joggetur.

Det var meningen at jeg ikke skulle løbe længere end 5-6km, jeg ville bare ud og røre mig lidt.

Men jeg fandt ud af at jeg faktisk fik det bedre og bedre i takt med at jeg løb. Så jeg forlængede ruten en smule

og løb 13,5km.

Så mangler jeg bare lige en tur i fitness og rykke nogle vægte rundt og så er jeg sikker på at den sygdom er ude af kroppen :wink:

Jeg sender lige SSR restanterne en varm tanke, da de på nuværende tidspunkt må være igang med deres anden 20km march :tongue:

/svane

Hej Svane,

Jeg sendte dem også mine varmeste hilsener her til morgen. De har dog nogenlunde vejr til at gå i. Jeg mener bestemt at vi begge havde både snevejr og blæst på vores 2x 20 km. marcher... HMM!

Mht. regntøjet har jeg det "nye" sæt. Det med elastikker ved ærmerne ik?

Jeg synes det er ok, men bruger dog kune jakken, da jeg synes bukserne sidder alt for løse, trods elastikker, så hvis du begynder at arbejde/bevæge dig med dem på, begynder de at arbejde sig af... Så hellere våde bukser :superman:

/Jan

Link to comment
Share on other sites

Dagen i dag har stået på styrketræning i fitness.

Fik kørt et par bronzecirkler, med fokus på korrekt udførelse. Jeg føler selv at jeg er ved

at have godt styr på cirklerne og tiden er ikke noget problem.

Derudover blev det til 1 times styrketræning, primære muskler: skulder, bryst, ryg.

Som en sidenote hørte jeg idag at Søren Gades pressechef påstår at, den nok så omtalte lækage, kom fra jægerkorpset selv. Der er altså en eller anden der får gevaldigt røde øre. Dog må man sige at man er ved at være

lidt træt af at høre om deres mudderkastning og det vil sgu være rart at få en redegørelse for sagen. Om det var JGK selv der lækkede det, tvivler jeg stærkt på, men man kan jo aldrig være sikker.

Der er jo intet der er så skidt at det ikke er godt for noget.. så man kan jo håbe at Thomas Rathsacks advokater

kan finde ud af at bruge den her lækage sag til Thomas´ forsvar. Hvis ikke forsvaret finder ud af at de

ingen sag har og dropper det hele.

Nå.. men nok øfferi fra mig af. Imorgen står den på lidt løb til de kære stylter :bigsmile:

Hej Svane,

Jeg er FULDSTÆNDIG enig!

Politikere skal holde sig til politik, og ikke små detaljer om hvem der gjorde hvad. Meeen, pressen er også MÆGTIG god tila t puste en lille-bitte sag op til noget kæmpestort, og det er selvfølgelig en af ulemperne ved ytringsfrihed... :blink:

Nå, tilbage til træningen:

Det lyder godt med træningen. Jeg var selv ud og løbe 8,8 km i går. Løb den på 43 min... Ikke vildt hurtigt, men de sidste 3-4 km var interval løb.

Her til morgen tog jeg 800 m svømmetur, lidt interval/tempo svømning og 3 undervandsdyk. :smile:

I morgen tager jeg lidt restitutionstræning og søndag skal VI gå en dejlig O-march! Glæder mig!!! :4thumbup:

Ses

/Jan

Link to comment
Share on other sites

Så er tirsdag ved at være forbi og dagen har budt på 1t 20m styrke derhjemme.

Kørte et fint hårdt program imorges.

I morgen står den på lidt mere løb. Såfremt det ikke er al for glat imorgen skulle jeg gerne

ud på en 6-8km tempo løb. Det afhænger dog af vejret som sagt. Derudover har jeg tænkt mig at

krydre dagen med 45min styrketræning derhjemme også.

Jeg kunne med glæde konstatere at TV2 har læst min log og strammet op :4thumbup:

Da jeg stod op i morges clickede jeg ind på sputnik og kunne minsandten se den meget

omtalte jæger dokumentar. Kanon start på morgenen og jeg var da også MEGET motiveret i det

efterfølgende styrketræningsprogram :superman:

omkring dokumentaren har jeg ikke så meget at sige. Det var lidt det man også regnede med at de lavede

dernede og det er jo det som de er gode til. Man kan bare håbe at denne dokumentar samt den mediedækning

det har fået, kan føre til at retsagen mod Rathsack bliver droppet.

Jeg syndes ydermere at det er en fornuftig beslutning forsvaret har taget med hensyn til at "lukke døren"

til JGK igen. Personligt er mit forhold til det hele lidt dobbeltsidet. Jeg sluger alt hvad jeg kan få fingre i

omkring JGK med hud og hår, men syndes samtidig at de er lige lovlig overeksponeret.

Det har selvfølgelig alt sammen noget at gøre med rekruttering og muligvis også det kommende forsvars forlig bla bla, men til syvende og sidst så er det sikkerheden der bliver sat på spil, og det syndes jeg sgu et eller andet sted ikke at jægerne kan være tjent med.

Det var sgu hvad jeg havde at sige om denne fantastiske tirsdag i Dronningens Danmark! :bigsmile:

/svane

EDIT - Min sygdomsramte tilværelse ser ud til at være forbi!! :4thumbup:

Jeg kan igen træne på fuld blus.

Angående JGK programmet, så synes jeg det udemærket, og det var egentlig meget overfladisk. Jeg synes godt de kunne have gået lidt i dybden, evt. med lidt flere interviews, eller fokuseret på noget mere specifikt. Jeg synes de viser deres værd under den operation hvor de bliver sendt ind for at observere om natten, og jeg synes det er ærgeligt at de ikke bliver brugt noget oftere.

Under deres anden patrujle man følger, synes jeg egentlig at de laver fuldstændig det samme som almindelige infanterister. De gør det dog stadig ret godt.

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan varmt anbefale det Ibzor og det er slet ikke så svært som det måske lyder. Det er klart at man ikke kan huske et helt o-løb i hovedet, med mindre man er Rainman selvfølgelig.. Men tanken bag det er at det skal bruges til forskydning, hvor man skal fra A til B og så yderligere have et par samlingspunkter såfremt det hele går ad lort til og man bliver splittet eller hvad der nu kan ske på patrulje. Vi skal derfor kunne huske op til 3-4 poster samt ruten i hovedet. Det kan vi dog langt fra endnu, men man kan sgu en hel del mere end man lige går og tror.

Med hensyn til teknik, så er jeg bange for at der ikke er nogen nem måde at gøre det på. Måden hvorpå vi gør det er ved at sidde med koordinaterne til posterne på en lap papir og kortet foran os. Så er det ellers bare med at gå igang..

"Start, post 1 (Digeknæk 3700ts 30m). Post 1 (Digeknæk 3700ts 30m), start. Start, post 1 (Dige..), post 2 (hegnende). Post 2 (hegnende), post 1 (Digeknæk...), start. Start, post 1, post 2, post 3. Post 3 osv osv osv.."

Det sidder man så bare og repetere start til slut et par gange og så tager det ca 15 minutter at huske 13 poster.

Jeg prøvede lige her til morgen og finde kortet frem og jeg kunne sgu huske begge O-march ruter i hovedet endnu hehe, det er total hjernevask!

Det svære er, når man skal til at huske TS retninger og afstand osv, men det kommer helt af sig selv.

Når man skal huske ruter (post til post) i hovedet, så skal man finde 3-4 markante terrængenstande som man skal møde på sin rute og som man kan genkende langt væk. Det kan være byer, el ledninger etc etc. Så man kan stå ved post 1 og så hvis man skal til post 2 så ved man måske at man skal gå i NW retning indtil et dige. Man følger så diget i N retning indtil det ender og derfra søger man W mod en lund. Hvor man skal have en by mod nord og en rød vej mod syd eller lignende.

Så har du de markante genstande: Dige, Lund, By og rød vej.. I think u get the point..

Tricket er at begrænse det man skal huske og gå efter let genkendelige terræn genstande. Senere skal man så kunne huske længere ruter med flere genstande. Det er helt sikkert en brugbar og meget sjov lille øvelse.

Jeg glemte helt at fortælle om en anden lille detalje i weekend og jeg syndes egentlig at den er ret interessant og det tror jeg også mange af jer andre vil syndes..

Vi har fået tilknyttet et mental coaching team, som skal støtte os her under modulerne og på optagelsesugen.

Teamet består af en professionel erhvervscoach (SSR mand), psykolog og en med en anden fin uddannelse som jeg ikke kan huske navnet på..

De skal forsøge at skabe et rum, hvor vi kan tale frit og komme ud med de tanker der gnaver i os. Ydermere vil de forsøge at give os nogle redskaber, hvormed vi kan tackle de små dæmoner der kommer til at sidde på skuldrene af os i under forløbet.

Rent praktisk vil der før hvert modul være noget tid hvor vi som gruppe eller enkeltmand vil få noget coaching og lære omkring det mentale aspekt i det vi har gang i. Den her mental træning er noget der kører helt autonomt uden indblanding fra instruktørernes side og alt hvad der bliver sagt under de her coaching sessions er fortroligt og bliver ikke givet videre til instruktørerne.

Vi er det andet hold de forsøger det her med og jeg har rent faktisk store forventninger til det. Jeg syndes at det er så FEDT at de også hos SSR har forstået at det mentale aspekt spiller en væsentlig rolle. Det er helt sikkert også noget jeg vil kunne bruge senere i forløbet når jeg forhåbentlig for lov til at prøve kræfter med PTRKUR.

Vores første session var desværre bare introduktion til mental træning og jeg kan derfor ikke rigtig berette noget fra det endnu. Så snart vi går igang for alvor med coaching så skal jeg nok følge op på det her i min log så i andre kan få et lille indblik i hvad der sker :)

Damn.. jeg skal vende mig til ikke at skrive så lange indlæg.. det ender jo bare med i ikke gider at læse dem så ;) Det er bare svært at begrænse sig, når man snakker om noget man brænder for hehe

En sidste ting og mere træningsrelateret.. Så har jeg tænkt mig at gennemføre de øvelser der er vist i forsvarets elite træningskit. Det skulle efter sigende give en indikation om hvorvidt man er klar til at søge en eliteudd. i forsvaret eller ej..

For jer der ikke har set det før, så download det og tag et kig ;) her er et link: http://forsvaretsuddannelser.dk/Uddannelse/Eliteuddannelser/Pages/default.aspx

Det var sgu alt for idag..

/svane

Tak for det uddybende svar, det ville jeg helt klart kigge lidt mere på.

Det lyder rigtig fedt at i har coach og psykolog ved jer, troede sgu ikke de puttede så mange ressourcer i det, men det er sgu fedt. Og det gør ikke noget at dine indlæg er lange. :smile:

Angående det elitekit, så er det generelt i FVR at de har meget fokus på specielle øvelser, meget core øvelser, og generelt meget ben og ryg. Jeg kan godt lige uploade FVR fysiske tests skema, hvor der er de samme øvelser med plus lidt andre, og med et testskema, hvor man kan måle sin form og egenhed til udsendelse. Hvis det har interesse?

Link to comment
Share on other sites

Her er en kort beskrivelse af min lille tur i det fri fredag/lørdag..

Selvfølgelig røg der lige en snestorm ind over det sønderjydske, som jeg skulle til og tage afsted :D Det afholdt mig dog ikke fra at tage afsted alligevel.

Rygsæk + kampvest vejede 30 kilo og jeg kan nemt se vægten komme op på 40+ kilo i de næste moduler. Vi skal jo både have 8 magasiner fuldt opladt + ekstra ammonution, 10m patruljereb og diverse funktions udrustning. Faktisk har jeg svært ved at se vægten komme under de 45kg hehe.

Jeg startede ud hjemmefra og havde udvalgt et skovområde der lå ca 10km væk. Sneen var noget pis og jeg blev forholdsvis hurtig rigtig våd. Jeg droppede o-marchen som jeg havde planlagt, da jeg på vej mod første post, måtte ligge ruten om adskillige gange fordi der simpelthen havde været oversvømmet over det hele. Den kulde vi har haft de sidste par dage har så gjort at der kom en tynd isskorpe på og snestormen gjorde at de var umuligt at se hvor fanden der var vådt og hvor der ikke var. Desuden gled jeg og faldt på røven 3 gange inden for et par minutter. Med 30 kilo oppakning vurderede jeg at det simpelthen ikke var risikoen værd, få dage før starten på patrulje modulet. Istedet gik jeg ad mere farbare veje i skoven og tullede rundt i et stykke tid, hvor jeg prøvede at forudsige hvor lang tid det vil tage mig at gå fra punkt A til B. Måden jeg gjorde det på var at kigge på kortet, vurderede afstanden og så kender jeg nogenlunde min egen march hastighed og kunne så sige at jeg tidligst ville være ved punkt B om X antal minutter og senest om X+3 minutter. Det gik rimelig godt.

Klokken 23 fandt jeg mig et sted hvor jeg kunne overnatte. Det var et lille læ-skur der kunne beskytte mig imod vinden og holde mig nogenlunde tør. Bryggede mig en gang kaffe og spiste noget chokolade, mens jeg legede "find en ting". Vi har fået nye pakningsbestemmelser for hvordan vores rygsæk skal pakkes, så jeg brugte noget tid på at finde rundt i min rygsæk i mørke, så jeg ved hvor de ligger på modulet.

Klokken 0030 gik jeg i posen og lå et stykke tid og lyttede på de forbandede ugler der åbenbart holdte cocktail party lige ved siden af. Der var godt gang i festen :)

Klokken 0430 stod jeg op efter en lidt urolig omgang søvn og bryggede mig en kop kaffe og tilberedte nogle kop nudler, mens jeg pakkede mit lort sammen. Jeg tog mig god tid og nød den stille morgen og stjerneklare himmel :) Det var sgu lækkert at være tilbage i felten.

Klokken 0600 tog jeg lortet på ryggen og begyndte at begive mig hen til den badeanstalt jeg havde udsøgt mig dagen før. Jeg kom dertil lidt i otte og kunne på vejen nyde sol opgangen og en helt skyfri himmel. Noget af en modsætning til aftenen før hehe

Alssund er stadig frosset til og jeg havde forberedt mig på at min rygsæk skulle fungere som isbryder for mig, men heldigvis var der en gammel vinterbader igang med at hugge et lille badehul dernede. Han var endog så flink at blive indtil jeg var kommet op af vandet, da jeg absolut ikke er nogen garvet viking ;)

Vandet var koldt.. rigtig koldt, men det vidste man jo godt på forhånd. Det gav lidt vejrtrækningsproblemer da vandet steg til halsen. Jeg prøvede at kontrollere det, men det var sgu ikke så nemt. Jeg var nok i vandet i ca 1 minut og så sys jeg sgu det var godt nok hehe. Gik op og fik tørt tøj på og bryggede mig en kop kaffe og spiste lidt chokolade mens jeg kunne nyde en fremragende udsigt ud over sundet.

Derefter gik turen bare hjem.

Km gået: ?? Fredag blev det til lidt over 3 timer med sækken på ryggen og lørdagen lidt over 2 timer. Det var ikke det vilde, men det var heller ikke march der skulle trænes :)

Alt i alt en kanon tur og det er helt sikkert ikke sidste gang at jeg gør det!

God weekend alle sammen

/svane

Det er altid spænende at høre, hvad du render og laver, og den tur er en kæmpe inspiration til selv at komme ud hurtigst muligt i naturen på eventyr. Fed tur!!!

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share