Scorpio Posted February 10, 2010 Report Share Posted February 10, 2010 Nøglehulsmærket - åh, nej endnu en kampagne, der simplificerer fødevarer ud fra en simpel makronæringsstofsbetragtning, og kun medvirker til at øge fedtforskrækkelsen.. Og dog!http://www.noeglehullet.dk/Forside.htmEr der for en gangs skyld tale om et brugbart mærke, der nuanceret vejleder forbrugeren ift. gældende kostanbefalinger?Kriterierne er her:Produktgruppe- Vilkår1. Mælk og syrnede mælkeprodukter uden tilsat smag. - fedt højst 0,7 g/100 g2. Syrnede mælkeprodukter med tilsat smag.- fedt højst 0,7 g/100 g- sukkerarter totalt højst 9 g/100 g3. Vegetabilske produkter, der er beregnet som et alternativ til produkterne i produktgruppe 1.- fedt højst 1,5 g/100 g- mættede fedtsyrer højst 33 % af det totale fedtindhold- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g- natrium højst 0,04 g/100 g4. Produkter bestående af en blanding af mælk og fløde, der er beregnet som et alternativ til fløde og tilsvarende syrnede mælkeprodukter, som hovedsageligt er beregnet til madlavning. Produkterne kan være tilsat smag.- fedt højst 5 g/100 g- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g- natrium total højst 0,1 g/100 g5. Helt eller delvist vegetabilske produkter, der er beregnet som et alternativ til produkterne i produktgruppe 4.- fedt højst 5 g/100 g- mættede fedtsyrer højst 33 % af det totale fedtindhold- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g- natrium højst 0,1 mg/100 g6. Frisk ost og lignende produkter med tilsat smag.- fedt højst 5 g/100 g- natrium højst 0,35 g/ 100 g7. Helt eller delvist vegetabilske produkter, der er beregnet som et alternativ til produkterne i produktgruppe 8. Produkterne kan være tilsat smag.- fedt højst 17 g/100 g- mættede fedtsyrer højst 20 % af det totale fedtindhold- natrium højst 0,5 g/100 g8. Øvrig ost og lignende produkter med tilsat smag.- fedt højst 17 g/100 g- natrium højst 0,5 g/100 g9. Madlavningsfedt og –fedtblandinger, som er omfattet af Rådets forordning 2991/94/EF om smørbare fedtstoffer2) og tilsvarende produkter med tilsat smag.- fedt højst 41 g/100 g- mættede fedtsyrer højst 33 % af det totale fedtindhold- natrium højst 0,5 g/100 g10. Olier og flydende margariner.- mættede fedtsyrer højst 20 % af det totale fedtindhold- natrium højst 0,5 g/100 g11. Kød (muskelvæv) og lever af kvæg, hest, svin, får, ged, fjerkræ eller vildt, som ikke har gennemgået nogen bearbejdning; det må dog være udskåret, delt, skivet, udbenet, hakket, skåret op, rengjort, afpudset, kølet, frosset og optøet.- fedt højst 10 g/100 g12. Fisk, skaldyr, muslinger og andre bløddyr, som ikke har gennemgået nogen bearbejdning; de må dog være udskåret, delt, skivet, udbenet, hakket, skåret op, rengjort, afpudset, kølet, frosset og optøet.- ingen13A. Produkter fremstillet af mindst 50 % kød (muskelvæv), lever eller blod af kvæg, hest, svin, får, ged, fjerkræ eller vildt. Produkterne må ikke være paneret, men må indeholde sovs eller lage. Procentandelen gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum.- fedt højst 10 g/100 g- sukkerarter totalt højst 5 g/100 gKriterierne gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum.13B. Produkter fremstillet af mindst 50 % fisk, skaldyr, muslinger eller andre bløddyr. Produkterne må ikke være paneret, men må indeholde sovs eller lage. Procentandelen gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum- andet fedt end fiskefedt højst 10 g/100 g- sukkerarter totalt højst 5 g/100 gKriterierne gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum.13C. Produkter, der er beregnet, som den væsentligste proteinkomponent i et måltid eller som pålæg, og som består af mindst 95 % vegetabilske råvarer. Produkterne må ikke være paneret, men må indeholde sovs eller lage. Procentandelen gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum.- fedt højst 10 g/100 g- sukkerarter totalt højst 5 g/100 gKriterierne gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum.14. Færdigretter, som ikke er omfattet af produktgrupperne 15, 16 og 17, og er beregnet til at skulle udgøre et hovedmåltid, og som indeholder:- 400-750 kcal (1670-3140 kJ) per portion og - mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusive kartofler) pr. 100 g produkt.- højst 30 % af energiværdien må stamme fra fedt. Hvis produktet indeholder fisk med et fedtindhold over 10 %, må højst 40 % af energiindholdet i produktet stamme fra fedt, dog må det fedt, som ikke kommer fra fisk højst udgøre 10 g per portion- renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100 g- natrium højst 0,4 g/100 g15. Madtærter (ikke desserttærter), piroger og pizzaer baseret på cerealier og som indeholder:- mindst 250 kcal (1050 kJ) per anvist portion, og- mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusiv kartofler) pr. 100 g produkt. Desuden skal cerealiedelen indeholde mindst 15 % fuldkorn regnet på cerealiedelens tørstofindhold.- højst 30 % af energiværdien må stamme fra fedt- renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100g- natrium højst 0,5 g/100 g16. Smørrebrød, sandwich, wraps og lignende produkter, baseret på cerealier, og som indeholder:- mindst 250 kcal (1050 kJ) per portion, og- mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusiv kartofler) pr. 100 g produkt. Desuden skal cerealiedelen indeholde mindst 25 % fuldkorn regnet på cerealiedelens tørstofindhold.- højst 30 % af energiværdien må stamme fra fedt- renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100g- natrium højst 0,4 g/10017. Supper (færdige produkter og tørsupper efter tilberedning, der følger producentens anvisning), og som indeholder:- mindst 150 kcal (625 kJ) per portion, og- mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusive kartofler) pr. 100 g færdigt produkt.- højst 30 % af energiværdien må stamme fra fedt- renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100g- natrium højst 0,4 g/10018. Frugt og bær, som ikke er forarbejdede; de må dog være renset, skivet, kølet, frosset eller optøet.- ingen19. Kartofler, rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager, som ikke er forarbejdede; de må dog være blancheret, tørret, skivet, kølet, dybfrosne, optøet eller være konserveret i vand. Produkterne må være tilsat krydderier.- renfremstillede sukkerarter højst 1g/100 g- natrium højst 0,2 g/100 g20. Brød og brødmix, hvor alene vand og eventuelt gær skal tilføres (for brødmix gælder kriterierne den færdige vare), og som indeholder mindst 25 % fuldkorn regnet på produktets tørstof.- fedt højst 7 g/100 g- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g- natrium højst 0,5 g/100 g- kostfiber mindst 5 g/100 g21. Knækbrød og skorper, som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstof.- fedt højst 7 g/100 g- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g- natrium højst 0,5 g/100 g- kostfiber mindst 6 g/100 g22. Pasta (ikke fyldt) som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstof.- natrium højst 0,04 g/100 g regnet på produktets tørstof- kostfiber mindst 6 g/100 g regnet på produktets tørstof23. Morgenmadscerealier og müesli, som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstof.- fedt højst 7 g/100 g- renfremstillede sukkerarter højst 10 g/100 g- sukkerarter totalt højst 13 g/100 g- natrium højst 0,5 g/100 g- kostfiber mindst 6 g/100 g24. Mel, flager, gryn og knækkede kerner af cerealier, som indeholder 100 % fuldkorn regnet på produktets tørstof, samt klid af cerealier.- kostfiber mindst 6 g/100 g25. Grød og grødpulver (for pulver efter tilberedning), og som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstof.- fedt højst 5 g/100 g- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g- natrium højst 0,2 g/100 g- kostfiber mindst 6 g/100 g Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
AndreasH Posted February 10, 2010 Report Share Posted February 10, 2010 Ambitiøst men næppe noget der kommer til at hjælpe på folkesundheden. Mange af tingene er der heller ikke belæg for skulle gavne sundheden, her tænker jeg primært på energitætheden, indhold af mættet fedt og salt. Dette er dog sikkert allerede diskuteret til døde her inde.Vh Andreas Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
mugge Posted February 12, 2010 Report Share Posted February 12, 2010 (edited) Ambitiøst men næppe noget der kommer til at hjælpe på folkesundheden. Mange af tingene er der heller ikke belæg for skulle gavne sundheden, her tænker jeg primært på energitætheden, indhold af mættet fedt og salt. Dette er dog sikkert allerede diskuteret til døde her inde.Vh AndreasØh hvis overvægt er et sundhedsmæssigt problem, må det der da være belæg for at se på energitætheden i relation til at gavne sundheden. ? Edited February 12, 2010 by mugge Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
cookie_sq Posted February 13, 2010 Report Share Posted February 13, 2010 Jeg synes det er dejlig retardo. Kan godt li' at dem der nu bestemmer har bestemt at gennemsnitsdanskeren er for dum til at vende en fødevare om og se hvad der er i den. Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Kongsfelt Posted February 13, 2010 Report Share Posted February 13, 2010 Jeg synes det er dejlig retardo. Kan godt li' at dem der nu bestemmer har bestemt at gennemsnitsdanskeren er for dum til at vende en fødevare om og se hvad der er i den.Men det er jo desværre sandheden... Folk ved godt at wienerbrød er usundt - tilgengæld har jeg mødt par stykker som troede at hvidt brød m. ost og cornflakes med mælk var sund morgenmad... Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
AndreasH Posted February 13, 2010 Report Share Posted February 13, 2010 (edited) Øh hvis overvægt er et sundhedsmæssigt problem, må det der da være belæg for at se på energitætheden i relation til at gavne sundheden. ?Kunne man mene men desværre viser forskning på dyr og spædbørn at vi spiser det samme antal kcal uanset fiber og vandindholdet.På voksne personer har man påvist at der spises mindre energi ved et enkelt måltid, hvis energitætheden reduceres, det samme gælder ved portionsstørrelse reduktion. Dette er dog temmelig sikkert noget som kun sker på kort sigt. Hvis man gennem længere tid spiser energifattig mad, så vil der uden tvivl blot indtages større mængder for at energibalancen skal være intakt.Dette er så vidt jeg ved ikke blevet påvist på mennesker, men div kost omlægninger, hvor man reducerer folks fedtindtag (og dermed kostens energitæthed) har vist sig ude af stand til at stoppe fedme epidimier verden over.Som ung for snart 10 år siden, legede jeg pælio dieter en halv års periode, dette betød ingen korn, intet rent fedtstof, ingen mælk eller derivater deraf osv. Jeg var ret striks med overholdelsen af principperne, og moderate mængder kartofler, var den eneste stivelses holdige komponent af min kost. Fedt kunne jeg få fra kød fisk og lign. samt nødder og frø. Frugt og grønt blev også indtaget i store mængder. Min vægt var stort set uændret (havde som sådan heller ikke noget vægtproblem), men min portionsstørrelse voksede ganske imponerende. For at opnå mæthed blev jeg nødt til at indtage temmelig store mængder af den energifattige diæt.Mvh Andreas Edited February 13, 2010 by AndreasH Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
mugge Posted February 14, 2010 Report Share Posted February 14, 2010 (edited) Kunne man mene men desværre viser forskning på dyr og spædbørn at vi spiser det samme antal kcal uanset fiber og vandindholdet.På voksne personer har man påvist at der spises mindre energi ved et enkelt måltid, hvis energitætheden reduceres, det samme gælder ved portionsstørrelse reduktion. Dette er dog temmelig sikkert noget som kun sker på kort sigt. Hvis man gennem længere tid spiser energifattig mad, så vil der uden tvivl blot indtages større mængder for at energibalancen skal være intakt.Dette er så vidt jeg ved ikke blevet påvist på mennesker, men div kost omlægninger, hvor man reducerer folks fedtindtag (og dermed kostens energitæthed) har vist sig ude af stand til at stoppe fedme epidimier verden over.Som ung for snart 10 år siden, legede jeg pælio dieter en halv års periode, dette betød ingen korn, intet rent fedtstof, ingen mælk eller derivater deraf osv. Jeg var ret striks med overholdelsen af principperne, og moderate mængder kartofler, var den eneste stivelses holdige komponent af min kost. Fedt kunne jeg få fra kød fisk og lign. samt nødder og frø. Frugt og grønt blev også indtaget i store mængder. Min vægt var stort set uændret (havde som sådan heller ikke noget vægtproblem), men min portionsstørrelse voksede ganske imponerende. For at opnå mæthed blev jeg nødt til at indtage temmelig store mængder af den energifattige diæt.Mvh AndreasJo men det ændrer da ikke noget ved, at hvis man går fra mindre energitætte fødevarer til mere energitætte, er risikoen der for vægtøgning. Forsøg på dyr og spædbørn kan du vist ikke uden videre overføre til voksne mennersker. Fedmeepidemien kommer desuden ikke af ingenting. Du kan desuden heller ikke konkludere fra, hvsd der sker, når man går fra en meget energitættil en meget lidt energitæt til det modsatte. Edited February 14, 2010 by mugge Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.