Nøglehullet


Scorpio
 Share

Recommended Posts

Nøglehulsmærket - åh, nej endnu en kampagne, der simplificerer fødevarer ud fra en simpel makronæringsstofsbetragtning, og kun medvirker til at øge fedtforskrækkelsen.. Og dog!

http://www.noeglehullet.dk/Forside.htm

Er der for en gangs skyld tale om et brugbart mærke, der nuanceret vejleder forbrugeren ift. gældende kostanbefalinger?

Kriterierne er her:

Produktgruppe

- Vilkår

1. Mælk og syrnede mælkeprodukter uden tilsat smag.

- fedt højst 0,7 g/100 g

2. Syrnede mælkeprodukter med tilsat smag.

- fedt højst 0,7 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 9 g/100 g

3. Vegetabilske produkter, der er beregnet som et alternativ til produkterne i produktgruppe 1.

- fedt højst 1,5 g/100 g

- mættede fedtsyrer højst 33 % af det totale fedtindhold

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

- natrium højst 0,04 g/100 g

4. Produkter bestående af en blanding af mælk og fløde, der er beregnet som et alternativ til fløde og tilsvarende syrnede mælkeprodukter, som hovedsageligt er beregnet til madlavning. Produkterne kan være tilsat smag.

- fedt højst 5 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

- natrium total højst 0,1 g/100 g

5. Helt eller delvist vegetabilske produkter, der er beregnet som et alternativ til produkterne i produktgruppe 4.

- fedt højst 5 g/100 g

- mættede fedtsyrer højst 33 % af det totale fedtindhold

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

- natrium højst 0,1 mg/100 g

6. Frisk ost og lignende produkter med tilsat smag.

- fedt højst 5 g/100 g

- natrium højst 0,35 g/ 100 g

7. Helt eller delvist vegetabilske produkter, der er beregnet som et alternativ til produkterne i produktgruppe 8. Produkterne kan være tilsat smag.

- fedt højst 17 g/100 g

- mættede fedtsyrer højst 20 % af det totale fedtindhold

- natrium højst 0,5 g/100 g

8. Øvrig ost og lignende produkter med tilsat smag.

- fedt højst 17 g/100 g

- natrium højst 0,5 g/100 g

9. Madlavningsfedt og –fedtblandinger, som er omfattet af Rådets forordning 2991/94/EF om smørbare fedtstoffer2) og tilsvarende produkter med tilsat smag.

- fedt højst 41 g/100 g

- mættede fedtsyrer højst 33 % af det totale fedtindhold

- natrium højst 0,5 g/100 g

10. Olier og flydende margariner.

- mættede fedtsyrer højst 20 % af det totale fedtindhold

- natrium højst 0,5 g/100 g

11. Kød (muskelvæv) og lever af kvæg, hest, svin, får, ged, fjerkræ eller vildt, som ikke har gennemgået nogen bearbejdning; det må dog være udskåret, delt, skivet, udbenet, hakket, skåret op, rengjort, afpudset, kølet, frosset og optøet.

- fedt højst 10 g/100 g

12. Fisk, skaldyr, muslinger og andre bløddyr, som ikke har gennemgået nogen bearbejdning; de må dog være udskåret, delt, skivet, udbenet, hakket, skåret op, rengjort, afpudset, kølet, frosset og optøet.

- ingen

13A. Produkter fremstillet af mindst 50 % kød (muskelvæv), lever eller blod af kvæg, hest, svin, får, ged, fjerkræ eller vildt. Produkterne må ikke være paneret, men må indeholde sovs eller lage. Procentandelen gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum.

- fedt højst 10 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

Kriterierne gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum.

13B. Produkter fremstillet af mindst 50 % fisk, skaldyr, muslinger eller andre bløddyr. Produkterne må ikke være paneret, men må indeholde sovs eller lage. Procentandelen gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum

- andet fedt end fiskefedt højst 10 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

Kriterierne gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum.

13C. Produkter, der er beregnet, som den væsentligste proteinkomponent i et måltid eller som pålæg, og som består af mindst 95 % vegetabilske råvarer. Produkterne må ikke være paneret, men må indeholde sovs eller lage. Procentandelen gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum.

- fedt højst 10 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

Kriterierne gælder for den del af produktet, som er beregnet til konsum.

14. Færdigretter, som ikke er omfattet af produktgrupperne 15, 16 og 17, og er beregnet til at skulle udgøre et hovedmåltid, og som indeholder:

- 400-750 kcal (1670-3140 kJ) per portion og - mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusive kartofler) pr. 100 g produkt.

- højst 30 % af energiværdien må stamme fra fedt. Hvis produktet indeholder fisk med et fedtindhold over 10 %, må højst 40 % af energiindholdet i produktet stamme fra fedt, dog må det fedt, som ikke kommer fra fisk højst udgøre 10 g per portion

- renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100 g

- natrium højst 0,4 g/100 g

15. Madtærter (ikke desserttærter), piroger og pizzaer baseret på cerealier og som indeholder:

- mindst 250 kcal (1050 kJ) per anvist portion, og

- mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusiv kartofler) pr. 100 g produkt. Desuden skal cerealiedelen indeholde mindst 15 % fuldkorn regnet på cerealiedelens tørstofindhold.

- højst 30 % af energiværdien må stamme fra fedt

- renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100g

- natrium højst 0,5 g/100 g

16. Smørrebrød, sandwich, wraps og lignende produkter, baseret på cerealier, og som indeholder:

- mindst 250 kcal (1050 kJ) per portion, og

- mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusiv kartofler) pr. 100 g produkt. Desuden skal cerealiedelen indeholde mindst 25 % fuldkorn regnet på cerealiedelens tørstofindhold.

- højst 30 % af energiværdien må stamme fra fedt

- renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100g

- natrium højst 0,4 g/100

17. Supper (færdige produkter og tørsupper efter tilberedning, der følger producentens anvisning), og som indeholder:

- mindst 150 kcal (625 kJ) per portion, og

- mindst 25 g rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager og/eller frugt og bær (eksklusive kartofler) pr. 100 g færdigt produkt.

- højst 30 % af energiværdien må stamme fra fedt

- renfremstillede sukkerarter højst 3 g/100g

- natrium højst 0,4 g/100

18. Frugt og bær, som ikke er forarbejdede; de må dog være renset, skivet, kølet, frosset eller optøet.

- ingen

19. Kartofler, rodfrugter, bælgfrugter (undtagen jordnødder) og andre grønsager, som ikke er forarbejdede; de må dog være blancheret, tørret, skivet, kølet, dybfrosne, optøet eller være konserveret i vand. Produkterne må være tilsat krydderier.

- renfremstillede sukkerarter højst 1g/100 g

- natrium højst 0,2 g/100 g

20. Brød og brødmix, hvor alene vand og eventuelt gær skal tilføres (for brødmix gælder kriterierne den færdige vare), og som indeholder mindst 25 % fuldkorn regnet på produktets tørstof.

- fedt højst 7 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

- natrium højst 0,5 g/100 g

- kostfiber mindst 5 g/100 g

21. Knækbrød og skorper, som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstof.

- fedt højst 7 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

- natrium højst 0,5 g/100 g

- kostfiber mindst 6 g/100 g

22. Pasta (ikke fyldt) som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstof.

- natrium højst 0,04 g/100 g regnet på produktets tørstof

- kostfiber mindst 6 g/100 g regnet på produktets tørstof

23. Morgenmadscerealier og müesli, som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstof.

- fedt højst 7 g/100 g

- renfremstillede sukkerarter højst 10 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 13 g/100 g

- natrium højst 0,5 g/100 g

- kostfiber mindst 6 g/100 g

24. Mel, flager, gryn og knækkede kerner af cerealier, som indeholder 100 % fuldkorn regnet på produktets tørstof, samt klid af cerealier.

- kostfiber mindst 6 g/100 g

25. Grød og grødpulver (for pulver efter tilberedning), og som indeholder mindst 50 % fuldkorn regnet på produktets tørstof.

- fedt højst 5 g/100 g

- sukkerarter totalt højst 5 g/100 g

- natrium højst 0,2 g/100 g

- kostfiber mindst 6 g/100 g

Link to comment
Share on other sites

Ambitiøst men næppe noget der kommer til at hjælpe på folkesundheden. Mange af tingene er der heller ikke belæg for skulle gavne sundheden, her tænker jeg primært på energitætheden, indhold af mættet fedt og salt. Dette er dog sikkert allerede diskuteret til døde her inde.

Vh Andreas

Link to comment
Share on other sites

Ambitiøst men næppe noget der kommer til at hjælpe på folkesundheden. Mange af tingene er der heller ikke belæg for skulle gavne sundheden, her tænker jeg primært på energitætheden, indhold af mættet fedt og salt. Dette er dog sikkert allerede diskuteret til døde her inde.

Vh Andreas

Øh hvis overvægt er et sundhedsmæssigt problem, må det der da være belæg for at se på energitætheden i relation til at gavne sundheden. ?

Edited by mugge
Link to comment
Share on other sites

Jeg synes det er dejlig retardo.

Kan godt li' at dem der nu bestemmer har bestemt at gennemsnitsdanskeren er for dum til at vende en fødevare om og se hvad der er i den.

Men det er jo desværre sandheden... Folk ved godt at wienerbrød er usundt - tilgengæld har jeg mødt par stykker som troede at hvidt brød m. ost og cornflakes med mælk var sund morgenmad...

Link to comment
Share on other sites

Øh hvis overvægt er et sundhedsmæssigt problem, må det der da være belæg for at se på energitætheden i relation til at gavne sundheden. ?

Kunne man mene men desværre viser forskning på dyr og spædbørn at vi spiser det samme antal kcal uanset fiber og vandindholdet.

På voksne personer har man påvist at der spises mindre energi ved et enkelt måltid, hvis energitætheden reduceres, det samme gælder ved portionsstørrelse reduktion. Dette er dog temmelig sikkert noget som kun sker på kort sigt. Hvis man gennem længere tid spiser energifattig mad, så vil der uden tvivl blot indtages større mængder for at energibalancen skal være intakt.

Dette er så vidt jeg ved ikke blevet påvist på mennesker, men div kost omlægninger, hvor man reducerer folks fedtindtag (og dermed kostens energitæthed) har vist sig ude af stand til at stoppe fedme epidimier verden over.

Som ung for snart 10 år siden, legede jeg pælio dieter en halv års periode, dette betød ingen korn, intet rent fedtstof, ingen mælk eller derivater deraf osv. Jeg var ret striks med overholdelsen af principperne, og moderate mængder kartofler, var den eneste stivelses holdige komponent af min kost. Fedt kunne jeg få fra kød fisk og lign. samt nødder og frø. Frugt og grønt blev også indtaget i store mængder. Min vægt var stort set uændret (havde som sådan heller ikke noget vægtproblem), men min portionsstørrelse voksede ganske imponerende. For at opnå mæthed blev jeg nødt til at indtage temmelig store mængder af den energifattige diæt.

Mvh Andreas

Edited by AndreasH
Link to comment
Share on other sites

Kunne man mene men desværre viser forskning på dyr og spædbørn at vi spiser det samme antal kcal uanset fiber og vandindholdet.

På voksne personer har man påvist at der spises mindre energi ved et enkelt måltid, hvis energitætheden reduceres, det samme gælder ved portionsstørrelse reduktion. Dette er dog temmelig sikkert noget som kun sker på kort sigt. Hvis man gennem længere tid spiser energifattig mad, så vil der uden tvivl blot indtages større mængder for at energibalancen skal være intakt.

Dette er så vidt jeg ved ikke blevet påvist på mennesker, men div kost omlægninger, hvor man reducerer folks fedtindtag (og dermed kostens energitæthed) har vist sig ude af stand til at stoppe fedme epidimier verden over.

Som ung for snart 10 år siden, legede jeg pælio dieter en halv års periode, dette betød ingen korn, intet rent fedtstof, ingen mælk eller derivater deraf osv. Jeg var ret striks med overholdelsen af principperne, og moderate mængder kartofler, var den eneste stivelses holdige komponent af min kost. Fedt kunne jeg få fra kød fisk og lign. samt nødder og frø. Frugt og grønt blev også indtaget i store mængder. Min vægt var stort set uændret (havde som sådan heller ikke noget vægtproblem), men min portionsstørrelse voksede ganske imponerende. For at opnå mæthed blev jeg nødt til at indtage temmelig store mængder af den energifattige diæt.

Mvh Andreas

Jo men det ændrer da ikke noget ved, at hvis man går fra mindre energitætte fødevarer til mere energitætte, er risikoen der for vægtøgning. Forsøg på dyr og spædbørn kan du vist ikke uden videre overføre til voksne mennersker. Fedmeepidemien kommer desuden ikke af ingenting. Du kan desuden heller ikke konkludere fra, hvsd der sker, når man går fra en meget energitæt

til en meget lidt energitæt til det modsatte.

Edited by mugge
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share