Sign in to follow this  
sheriffen

Min træning frem mod La Marmotte 2011

Recommended Posts

Jeg tænker såmænd også på Sverige og Marmotte. Og ejg er enig med Ulrik mht. pulsuret. Marmotte er trods alt ikke noget du laver hver dag, så det er ikke sikkert, at du har den samme fornemmelse for din krop under det løb, som du har til daglig.

Jeg er hermed overbevist! Jeg kan bedre disponere løbet blandt andet ved hjælp af pulsen, og jeg må derfor lige ud og skaffe et pulsur inden Marmot. Jeg tror simpelthen ikke på mit eget polar ur længere, det lader til, at det har udtjent sin værnepligt.

sad nogle dovne fyre på på første række i dag - lavede ikke en skid... altså sneaky2.gif

Jeg er tilgengæld sikker på, at vi på første række med vores lead out sørgede for, at garmin-cervelo holdet kørte Thor Hushovd til en sejr igår :tongue:

Nå men som jeg allerede har afsløret blev det også til et aftentræningspas igår. Først 7km på 30min som opvarmning. De første 15min blev løbet progressivt, mens det sidste kvarter var med en konstant hastighed på 16,5km/t.

Derefter et direkte skift til spinninglokalet og en time hos Arne. Jeg kunne godt mærke, at der ikke længere var så meget saft tilbage i lårbasserne efter morgenes hårde træningspas, men jeg prøvede alligevel at give den ok gas. Har ligget på en ca.85%, og jeg havde da en del momenter undervejs hvor det virkelig brændte i stængerne pga fuld syreophobning.

Pt. sveder jeg ekstra meget under træningen, fordi jeg kører lidt lav-carb diet. Jeg har skåret ca. 50% ned på mit daglige carb-indtag, så nu er der ikke så meget til at binde væsken og dermed løber sveden altså også ekstra meget. Jeg er derfor opmærksom på, at få masser af væske og også en lille smule tilsat salt. Jeg kører lige idag og imorgen med, inden jeg begynder at fylde mere på frem mod søndag og løbet i sverige. Inspireret af Motta kører jeg det også som et lille eksperiment, og ser om det også kan bruges i forbindelse med Marmot. Vægtmæssigt er der "røget" 2,5kg på 3 dage, så jeg går sgu og binder en del glykogen i dagligdagen....

Dagens træning blev en meget stille og rolig løbetur på 8km i frederiksberg have og søndermarken fra morgenstunden. Jeg havde tonstunge ben og lavt blodsukker, så de første kilometer var rimelig meget overlevelse. Derefter fik jeg bedre rytme og det blev ialt til 40min med lav puls hele vejen.

Ved ik lige hvad der venter senere, jeg skal hente min cykel på et tidspunkt og måske bliver det til en tur på den.

Edited by sheriffen

Share this post


Link to post
Share on other sites

Pt. sveder jeg ekstra meget under træningen, fordi jeg kører lidt lav-carb diet. Jeg har skåret ca. 50% ned på mit daglige carb-indtag, så nu er der ikke så meget til at binde væsken og dermed løber sveden altså også ekstra meget. Jeg er derfor opmærksom på, at få masser af væske og også en lille smule tilsat salt. Jeg kører lige idag og imorgen med, inden jeg begynder at fylde mere på frem mod søndag og løbet i sverige. Inspireret af Motta kører jeg det også som et lille eksperiment, og ser om det også kan bruges i forbindelse med Marmot. Vægtmæssigt er der "røget" 2,5kg på 3 dage, så jeg går sgu og binder en del glykogen i dagligdagen....

Dagens træning blev en meget stille og rolig løbetur på 8km i frederiksberg have og søndermarken fra morgenstunden. Jeg havde tonstunge ben og lavt blodsukker, så de første kilometer var rimelig meget overlevelse. Derefter fik jeg bedre rytme og det blev ialt til 40min med lav puls hele vejen.

Ved ik lige hvad der venter senere, jeg skal hente min cykel på et tidspunkt og måske bliver det til en tur på den.

Det er vildt hvor meget væske man egentligt binder! Havde ikke lige tænkt over den med sveden, men giver meget god mening. Mht Marmotten, så kan jeg ikke nå at carb-cycle igen, det vil være direkte åndssvagt, så kører bare på med kulhydrater fra nu af. Søndag bliver depoterne nok rimelig tømt alligevel, så for ikke at skulle stresse kroppen yderligere, holder jeg bare en high-carb diet frem mod næste lørdag!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg er tilgengæld sikker på, at vi på første række med vores lead out sørgede for, at garmin-cervelo holdet kørte Thor Hushovd til en sejr igår :tongue:

Mistænker du har ret - det var ikke podiet der lå først - tæt på maks fake ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ræs i det svenske

Så var det tid til endnu et cykelløb, og denne gang var ruten henlagt til Sveriges svar på de franske alper - nærmere bestemt området omkring Hallandsåsen. 20 mand høj var mødt op til start kl. 11 igår, så alt tegnede til en rigtig hård, konkurrencepræget, sjov og ikke mindst hyggelig dag i godt selskab. Det blev det også!

Første del af programmet var en ultra kort enkelstart på præcis 1km, hverken mere eller mindre. Men hvilke 1000 meter. Den gennemsnitlige stigningsprocent var på 10, og der var op til flere stykker med 14-15%. Fy for satan, nu kunne jeg pludselig huske igen, hvor ubarmhjertigt, det er at køre i "bjerge", hvor farten bare ligger på omkring de 12km/t ligemeget, hvor hårdt man kæmper.

Nå men feltet fik lige lov til at prøvekøre ruten en enkelt gang stille og roligt, og derefter blev det hele sat igang med en startrækkefølge, der var modsat af det samlede klassement, dvs. sidstemanden først. Jeg har ikke deltaget i de sidste 2 løb, og er derfor dumpet et stykke ned i klassementet, hvilket betød at jeg igår skulle sendes afsted som nr. 10. Nervøsiteten begyndte at bredde sig, men endelig blev det min tur og jeg gjorde klar til at give den gas. Men for dulen da, det blev aldrig rigtig min enkelstart, pulsen var helt i top lige fra start, og det var umuligt at finde flow og rytme. 3 minutter og 40 sekunder i helvede bongede tiden ind på, da jeg endelig nåede toppen. Det rakte til en samlet 8.plads da alle var kommet igennem. Det positive var, at min holdkaptajn, som også skal køre marmot, virkelig har fundet formen, og lidt overraskende smadrede resten af favotiterne med en tid der sagde 3.02min. Det var 10 sek bedre end nummer 2 og yderligere et stykke ned til nr. 3, og alle var rimelig imponeret over den bedrift. Det var jeg absolut også, og jeg vil gå så langt som at sige, at jeg yderligere var en anelse chokeret, da jeg hørte hans topfart havde været 32km/t, mens jeg selv lige havde haft den oppe på 23km/t :w00t:

Efter et kort break stod den derefter på linieløb. Der skulle køres en prøveomgang i samlet felt, og derefter 5 løbsomgange. Strækningen var 12km lang, og den største rutemæssige udfordring bestod af en 2km lang stigning med ca. 9% i snit. Fra toppen af stigningen fulgte herefter et kringlet og let kuperet stykke af smalle veje ind gennem en skov, inden man ramte en lang og meget lidt teknisk svær nedkørsel på et par kilometer. Derefter var der et stykke på tværs ca. 3km, inden man igen stod for foden af stigningen. Alt ialt super fed rute!

Nå men efter enkelstarten var min moral rimelig meget i bund, og jeg havde egentlig ikke særlig meget lyst til at køre linieløbet. Jeg følte det var gået rigtig dårligt og jeg var sgu en anelse skuffet over mig selv. Afsted kom vi dog, og efter prøveomgangen blev hele feltet som forventet splittet i atomer, da vi ramte stigningen første gang. Jeg sad midt i feltet, da de begyndte og køre stærkt oppe foran, men da jeg ville skifte ned på lille klinge foran virkede skidtet bare ikke. Pulsen var allerede her helt oppe, og det kombineret med et gearskift der ikke virkede, gjorde undertegnede en anelse hidsig. Jeg prøvede igen og igen, men kæden ville bare ikke ned på den lille klinge. Samtidig kunne jeg se fronten komme længere og lænegere væk fra mig, og for overhovedet at have en chance i løbet blev jeg tilsidst nødt til at opgive at rode mere med det, og istedet tvinge cyklen op over stigningen på stor klinge. Det foregik stående hele vejen, og jeg fik hurtigt hentet et par af de lidt tungere ryttere i feltet, og lige inden toppen fik jeg også hentet den gule trøje, der overraskende var blevet sat af de 4 favotitter. Jeg fik lagt mig på hjul af ham, men kunne også lynhurtigt konstatere, at vi aldrig ville hente de 4 forreste. Jeg kunne ikke føre, da min kaptajn lå blandt de forreste, og den gule trøje havde sgu ikke så meget at skyde med igår. En tredje mand kom lidt efter op til os, og vi aftalte bare at køre den rundt for i det mindste, at holde de resterende bagved os, og så kunne vi internt kæmpe om 5. pladsen. Da vi ramte stigningen 2. gang lagde jeg mig forrest (imellem tiden havde jeg fået mine gear til at virke) og kørte et konstant højt tempo. Mine 2 følgesvende røg af halvvejs og jeg overvejede et kort øjeblik at vente, da det altså var rimelig langt at køre alene herfra. Men jeg besluttede istedet at give det et forsøg, og skruede derfor istedet op for gassen og kørte all out. Jeg kørte alt hvad rammer og tøj kunne holde, og på de kringlede smalle veje på toppen svingede vejen heldigvis hele tiden så meget, så de aldrig rigtig kunne se mig. På toppen havde jeg også lige fået en mellemtid der sagde, at jeg var 2.15min efter de 4 forreste. De næste 2 omgange kørte jeg udelukkende for ikke at blive hentet, men hullet blev også større og større, og tilsidst kunne jeg slet ikke se dem, selv på meget åbne stykker. Jeg holdt høj fart i cyklen hele vejen rundt, og også på nedkørslen, som stort set bare var ligeud, trådte jeg helt igennem hele vejen. Der var rimelig hårdt modvind, men fik da hastigheden op på 70km/t - fint nok lige at mærke de hastigheder igen, inden det det går løs på lørdag. Jeg sørgede hver gang for lige at komme lidt til mig selv igen på de sidste 1000 meter, inden man endnu engang stod for foden af stigningen. På stigningen forsøgte jeg bare at holde høj fart og ligge ca. på 90%.

Lidt efter lidt blev jeg klar over, at hvis jeg bare undgik uheld, så var den 5. plads i hus, hvilket faktisk var ret tilfredsstillende og gav mig god moral. Men på vej op af stigningen for næst sidste gang, så jeg pludselig 4 ryttere ude i horisonten. Fedt tænkte jeg, nu overhaler jeg sgu nogle af de langsomme med en omgang. Det var først, da jeg nåede ca. 50-60m fra dem, at jeg med mit halvblinde syn så genkendelige skikkelser i form af: min kaptajn i den prikkede bjerg trøje, min specialemakker og hans cancelarra agtige kørestil plus de 2 andre favoritter. Hold da ferie, det var overraskende tænkte jeg, men besluttede samtidig at give den alt for lige at nå, at hente dem, inden det flade stykke og nedkørsel, hvor jeg vidste det ville blive svært alene mand. Det lykkedes, 100meter efter toppen, fik jeg tilslutning, og de blev sgu også en anelse overraskede. Efter lige kort at have konverseret med min kaptajn, lagde jeg mig bare forrest og trampede derud af. Jeg var in the zone, så jeg kunne lige så godt fortsætte med bare at køre højt tempo, og samtidig gav det min kaptajn mulighed for at ligge sidst og slappe lidt mere af. Så jeg kørte fuld gas på både nedkørsel og det flade stykke og den første kilometer af stigningen lå jeg også forrest. Jeg var helt i det røde felt og ventede egentlig bare på, hvornår de skulle sætte et angreb ind. Det kom lidt efter og jeg kunne ikke gå med. Jeg fortsatte dog og holdt afstanden på ca. 30 meter til dem. Pludselig hører jeg høje råb fra min kaptajn og lidt efter ser jeg ham stå på vejen og hive og flå i sin cykel. Manden har sgu tabt kæden og ser de andre køre væk. Jeg henter ham hurtigt og overvejer et kort sekund om jeg skal give ham min cykel - jo jo man har vel set de rigtige professionelle :tongue: Jeg dropper dog hurtigt ideen igen, da jeg 1) ikke ved om hans sko passer i mine klamper, 2) tænker at han alligevel ikke har en chance for at hente dem, 3) vil være pisse hamrende ærgelig over selv at skulle stå med aben og ikke få gavn af dagen ekstremt hårde arbejde :smile: Jeg kører derfor bare forbi ham, og kommer i mål på en fjerde plads ca. 15 sekunder efter vinderen. Det viser sig så, at det ikke bare er kæden manden har tabt, men at hele krankboksen er gået i stykker. Konkurrencemenneske som man vel er, vælger han dog at løbe de sidste 2-3km i mål på bare tæer og med cyklen ved sin side, og kommer derfor en anelse utraditionelt i mål på en 5. plads :smile:

Alt ialt virkelig fedt ræs med store tidsforskelle blandt feltets ryttere.

Personligt fik jeg også lidt moral igen, og ikke mindst var det virkelig brugbart lige at køre på nogle seriøse stigningsprocenter igen. Man glemmer jo for fanden, hvor hårdt det er, og hvor voldsomt 12% forekommer. Så samtidig med glæden ved at have prøvet det igår, indfinder "frygten" sig også ved Marmots ubarmhjertige udfordringer!

Jeg holder kroppen lidt igang idag og imorgen, og så går det onsdag formiddag i fly mod Frankrig.

Edited by sheriffen

Share this post


Link to post
Share on other sites

lidt misundelig på at du skal flyve derned :dry:

Jeg må også konstatere, at jeg er fint tilfreds med mit valg :smile: Bare det at skulle køre hjem fra Sverige igår, efter 4-5 timer i sadlen og masser af højdemeter, var ikke det mest behagelige.

Men der er nu også noget hyggeligt over et længere road trip i bus eller bil med vennerne.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hold kaeft en fed beretning fra Loeb i det svenske. Man bliver helt revet med af stemningen og faar lyst til at blive cykelmand.

Og fedt, at du var saa godt koerende. Det lugter jo af, at du havde feltets bedste ben, og at der maaske havde vaeret til endnu mere, hvis det ikke var for teknikken.

Det her:

Det viser sig så, at det ikke bare er kæden manden har tabt, men at hele krankboksen er gået i stykker. Konkurrencemenneske som man vel er, vælger han dog at løbe de sidste 2-3km i mål på bare tæer og med cyklen ved sin side, og kommer derfor en anelse utraditionelt i mål på en 5. plads

Er bare fedt!

(Er det Carsten? (Jeg er lidt ude af the loop mht. hvem der er hvem - eller om, der overhovedet er nogen, der er hvem.))

Share this post


Link to post
Share on other sites

Fed beretning fra det svenske og godt kørt :4thumbup:

Hallandsåsen er et fedt sted at køre. Og jo, man får lige indstillet øjemålet på de stejle stigningsprocenter igen. Der er en lille ond satan op til en golfbane, der oppe at runde de 22 procent, så vidt jeg husker :blink:

Anyways, rigtig god tur til Frankrig. Make us proud! :laugh:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hallandsåsen er et fedt sted at køre. Og jo, man får lige indstillet øjemålet på de stejle stigningsprocenter igen. Der er en lille ond satan op til en golfbane, der oppe at runde de 22 procent, så vidt jeg husker :blink:

Men den er ikke på asfalt, vel? Mener min onkel har snakket om den og at underlaget er det der ler/grus agtige grå noget de bruger mange steder. Min onkel har truet med at vi skal op ad noget lign. næste gang vi skal cykle derovre og man kommer åbenbart ret let til at lave hjulspin...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Men den er ikke på asfalt, vel?

jo, jo. Nu er det to år siden, jeg sidst var ovre og tosse rundt på Hallandsåsen, men som jeg husker det var der en stigning i den østlige del (Vallåkra?), der rundede de 20 procent. Og lige vest for Båstad (?) kan man dreje fra hovedvejen, køre ind mellem nogle svenske træhuse og BUM!, så går det 22 procent opad. Hvis ikke, du træder, så vælter du :laugh:

Det var en asfaltvej, og jeg mener, at den endte oppe i nærheden af en golfbane ... Hmm, man kan vist godt høre, at vi havde stedkendte guider med, så vi kunne slå hjernen fra og bare stirre på baghjulet foran os.

Share this post


Link to post
Share on other sites

jo, jo. Nu er det to år siden, jeg sidst var ovre og tosse rundt på Hallandsåsen, men som jeg husker det var der en stigning i den østlige del (Vallåkra?), der rundede de 20 procent. Og lige vest for Båstad (?) kan man dreje fra hovedvejen, køre ind mellem nogle svenske træhuse og BUM!, så går det 22 procent opad. Hvis ikke, du træder, så vælter du :laugh:

Det var en asfaltvej, og jeg mener, at den endte oppe i nærheden af en golfbane ... Hmm, man kan vist godt høre, at vi havde stedkendte guider med, så vi kunne slå hjernen fra og bare stirre på baghjulet foran os.

Alright. Jeg "glæder" mig til at prøve den min onkel har udset os næste gang jeg er der...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tillykke med det gode linieløb og super flot kæmpet! Fin beretning også!

Godt kørt, du skal nok være i fin form til La Marmotte på lørdag!! Krydsede fingre herfra.

Fed beretning fra det svenske og godt kørt :4thumbup:

Hallandsåsen er et fedt sted at køre. Og jo, man får lige indstillet øjemålet på de stejle stigningsprocenter igen. Der er en lille ond satan op til en golfbane, der oppe at runde de 22 procent, så vidt jeg husker :blink:

Anyways, rigtig god tur til Frankrig. Make us proud! :laugh:

:smile: Mange tak for ros og opbakning. Det vil også uden tvivl hjælpe mig på lørdag - det oplevede jeg i høj grad sidste år.

Hold kaeft en fed beretning fra Loeb i det svenske. Man bliver helt revet med af stemningen og faar lyst til at blive cykelmand.

Tak tak. Hvis lysten på et tidspunkt skal omsættes til en reel afprøvning, tager jeg dig meget gerne med på en lille guidet tur i det nordsjællandske, når du på et tidspunkt er i dk igen. Ellers er det jo snart tour tid, som jeg ved du ynder at følge lidt med i. Har du overhovedet mulighed for det i Bangkok?

Og fedt, at du var saa godt koerende. Det lugter jo af, at du havde feltets bedste ben, og at der maaske havde vaeret til endnu mere, hvis det ikke var for teknikken.

Det her:

Er bare fedt!

(Er det Carsten? (Jeg er lidt ude af the loop mht. hvem der er hvem - eller om, der overhovedet er nogen, der er hvem.))

Haha ja vi var også mange der tog hatten af for hans vilje til at kæmpe sig i mål og dermed sikre sig point til det samlede klassement.

Nej Carsten er ikke med i den gænge, men jeg cykler stadig en del med ham. Han skal lave 1/2 ironman i århus på søndag, og skal derfor ikke med til marmot i år.

Dem jeg kører med er folk fra studiet og venners venner. Blandt dem er der også en flok på 10 stykker, der skal køre marmot på lørdag, så det er sgu fedt nok.

Og nej, jeg tror umiddelbart ikke du kender nogle af dem.

Igår og idag er kroppen bare blevet holdt lidt igang med 2 ture af 35km kørt stille og roligt. Jeg lagde lige et par enkelte bakke spurter ind, så kroppen ikke helt glemmer, hvad det vil sige at arbejde hårdt. Yderligere kunne jeg også lige tjekke mit nye pulsur - det virker fint :smile:

Resten af dagen idag går med en masse praktiske ting, inden afgang imorgen. Opdatering på hvordan løbet er gået bliver nok søndag eller mandag.

Share this post


Link to post
Share on other sites

jo, jo. Nu er det to år siden, jeg sidst var ovre og tosse rundt på Hallandsåsen, men som jeg husker det var der en stigning i den østlige del (Vallåkra?), der rundede de 20 procent. Og lige vest for Båstad (?) kan man dreje fra hovedvejen, køre ind mellem nogle svenske træhuse og BUM!, så går det 22 procent opad. Hvis ikke, du træder, så vælter du :laugh:

Det var en asfaltvej, og jeg mener, at den endte oppe i nærheden af en golfbane ... Hmm, man kan vist godt høre, at vi havde stedkendte guider med, så vi kunne slå hjernen fra og bare stirre på baghjulet foran os.

Lyder ellers fedt med den stigning. Da det er en årligt tilbagevendende begivenhed med et løb i udlandet skal den da helt sikkert med i overvejelserne næste år. Enten som en finale eller også som en del af en rundstrækning, hvis det kan lade sig gøre.

Det kunne faktisk godt være denne her. Den er i hvert oppe at runde de 22 procent et sted:

http://climbs.dk/tarravaegen.php

Eller ser alle stigningerne samlet her, hvis du vil rekognoscere lidt på forhånd:

http://climbs.dk/halland.htm

Fedt nok med et overblik - tak :smile:

Share this post


Link to post
Share on other sites

La Marmotte - Part 2

Er tilbage i KBH efter en fantastisk dag og et fint personligt løb.

Min totale tid blev 8t03min, og med den tidsmæssigt "annullerede" Glandon nedkørsel hedder den 7t33min.

Flere detaljer følger en af de kommende dage.

Share this post


Link to post
Share on other sites

La Marmotte - Part 2

Er tilbage i KBH efter en fantastisk dag og et fint personligt løb.

Min totale tid blev 8t03min, og med den tidsmæssigt "annullerede" Glandon nedkørsel hedder den 7t33min.

Flere detaljer følger en af de kommende dage.

Sgu i orden og tillykke med resultatet!! :4thumbup:

Share this post


Link to post
Share on other sites

La Marmotte - Part 2

Er tilbage i KBH efter en fantastisk dag og et fint personligt løb.

Min totale tid blev 8t03min, og med den tidsmæssigt "annullerede" Glandon nedkørsel hedder den 7t33min.

Flere detaljer følger en af de kommende dage.

Flot! Glæder mig til at læse mere

Share this post


Link to post
Share on other sites

La Marmotte - Part 2

Er tilbage i KBH efter en fantastisk dag og et fint personligt løb.

Min totale tid blev 8t03min, og med den tidsmæssigt "annullerede" Glandon nedkørsel hedder den 7t33min.

Flere detaljer følger en af de kommende dage.

SATME I ORDEN TID!!!

Share this post


Link to post
Share on other sites

La Marmotte - Part 2

Jeg takker for lykønskningerne!

Efter et par dejlige dage i Frankrig vil jeg også lige prøve at samle lidt op på begivenhederne i forbindelse med min deltagelse i La Marmotte.

I år var vi ialt 7 gutter af sted, og vi ankom onsdag, hvor den stod på udpakning og klargøring af cykler.

Torsdag ville jeg gerne ud og prøve bjergbenene lidt af, så mig og to andre tog en tur på 65km indeholdende to et halvt bjerg og i alt 2000 højdemeter. I år boede jeg på toppen af Alpen, så vi sluttede af med at køre de 21 hårnåle sving op. Jeg ville ikke grave dybt, men jeg ville dog stadig gerne lige have pulsen lidt op, så jeg kørte med ok tempo, men 100% i kontrol. Jeg har kørt Alpen nogle gange efterhånden, og jeg har et par fixpunkter, hvor jeg lige kan se, hvordan det står til med bjergformen. Første punkt er efter de 4 første forfærdeligt stejle sving, og der lå jeg 30 sekunder efter mit all time bedste. Toppen nåede jeg efter 57min uden at have lukket helt op, så det var en god indikation af fin form, der gav mig god moral inden lørdagens løb. I alt blev det til 3,5 timers cykling.

Det var rart lige at få bekræftet, at den gode cykelform i DK også kunne overføres til de stejle stigninger i Frankrig. Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt mine 2-3kg mere end sidste år (75kg), og de halvt så mange kilometer på landevejen (2000km), ville influere negativt på mine evner i bjergene, men det så jo ok ud.

Fredag var jo dagen før dagen, og jeg ville lige holde benene lidt i gang. Trillede derfor et godt stykke ned af Alpen, og cyklede de sidste 10km op, helt stille og roligt. I alt en times tid på cyklen, og derefter stod den på afslapning og opfyldning af depoter. Gik i seng kl. 22 og skulle op kl.5 næste morgen.

Lørdag vågnede jeg kl.02 fuldstændig klar og parat! Arg shit, der var jo stadig 3 timer til jeg skulle op, og det blev efterfølgende ikke til meget søvn. Endelig ringede uret, og så spiste jeg lidt havregryn og drak en halv liter energidrik. Nu ventede en nedkørsel fra Alpen ned til startstedet i Bourg, og det blev absolut ikke nogen fornøjelse. For det første bryder jeg mig ikke specielt meget om lige netop den nedkørsel, og for det andet tror jeg aldrig jeg har frosset så meget i mit liv før. Da jeg nåede i bund var jeg fuldstændig gennemkold, og jeg klaprede bogstavelig talt tænder helt indtil vi blev sendt af sted en lille time senere.

Starten gik, og jeg havde lagt en plan om at følges med 2 andre så langt vi nu kunne. Det er rimelig kaotisk i starten, så det kræver lidt opmærksomhed ikke at blive væk fra hinanden. Vi kørte derfor en slags holdløb de første ca. 10km, inden man rammer foden af Glandon. Vi fangede hjulet på en meget ivrig og ambitiøs franskmand, som ene mand hamrede derud af med 40-45km/t på det første flade stykke. Det gik derfor pænt stærkt, men min puls lå stadig fint lavt på ca. 120 slag.

Vi kørte ind på Glandon, som er en meget ujævn stigning, der både går stejlt op og stejlt ned, og også indeholder et par halv flade plateauer undervejs. Det første stejle stykke op gennem skoven gik egentlig fint, men efterfølgende fik jeg lidt problemer med at holde hjul på de to andre. Jeg kæmpede for at holde fast, men samtidig fik jeg også fornemmelsen af, at det her da virkelig ikke gik særlig godt. Den irriterende nisse kom frem, og spurgte hvad fanden jeg egentlig lavede på det her bjerg, og om jeg godt var klar over, hvor langt der stadig var igen? Nej min indre dialog var på det her tidspunkt absolut ikke fremmende for præstationen, og jeg overvejede et kort sekund, om jeg ikke bare skulle give op og vende cyklen, når vi nåede toppen. Jeg forsøgte at ændre fokus, og jeg holdt da også hjul på de to andre hele vejen op. Min puls lå konsekvent på ca. 150 (77-78%), og på toppen så jeg, at jeg havde kørt præcis samme tid på minuttet som sidste år. Dvs. jeg var på toppen af Glandon 1t.50min efter at starten var gået.

Det hele skulle jo nok gå alligevel, og foreløbig ser det da fornuftigt ud, tænkte jeg. Så langt så godt, og jeg fik hurtigt fyldt en vanddunk, og påbegyndte derefter nedkørslen. Den er ikke så sjov den nedkørsel, da vejen er rigtig dårlig og indeholder mange sving. Jeg registrerede da også en del mennesker undervejs, der lå i rabatten eller var i gang med at skifte slanger osv. Mine to følgesvende kører dog rigtig stærkt nedad, så jeg måtte lige spænde hjelmen og holde fokus, så jeg ikke mistede dem undervejs. Endelig nåede vi bunden, og så ventede det kedelige meget let stigende stykke på 20-25km, som lørdag var krydret med en lille modvind. Der bragede en gruppe på 5-8 ryttere uden om os, og de to andre gik straks med. Jamen det blev jeg så også nødt til, men jeg fandt efter et par kilometer ud af, at det simpelthen gik for stærkt til mig (37/38km/t). Jeg sagde derfor farvel og ønskede de to andre et godt løb. Jeg faldt ned i en gruppe der lige kørte en anelse langsommere, og nåede rimelig frisk frem til foden af næste bjerg, som var Telegraf.

Den store udfordring lå nu foran mig. Telegraf og Galibier, dvs. 32km opad kun adskilt af en meget lille nedkørsel. En ting af gangen, og først skulle jeg jo lige op af Telegraf. Jeg kan egentlig meget godt lide den stigning, den stiger konstant mellem 6-9%, så man hele tiden føler der er ok fart i cyklen 12-15km/t, og samtidig har den en overskuelig længde på 11-12km, er det vist. Det gik fint, jeg fandt en god rytme og kom til toppen efter ca. 55min. Det var igen det samme somme sidste år, og jeg spekulerede lidt på, om jeg skulle holde mere igen med tanke på sidste års kæmpe krise på Alpe d Huez. På stigningerne lå pulsen dog stadig kun på ca. 150, ca. 10 slag lavere end sidste år, så jeg tænkte, at det var fint nok. Tak til Spøer og Q for anbefaling af pulsur :4thumbup:

Jeg fyldte igen en dunk og kastede mig derefter over Galibier. Det er en lang og stejl satan i et åbent og goldt landskab, og det føles uendeligt, når man spejder efter snedriverne på toppen i 2600 meters højde. Tænke, tænke, hvordan skulle jeg gribe det her an. Tja det første stykke skal bare overstås, og når der så er 8-9km til toppen tager den virkelig fat med 8-10% hele vejen. Netop på dette sidste stykke tjekkede jeg lige, hvor lang tid, jeg var om at køre 1km, og det tog plus/minus ca. 6min. Ok, det var jo så omkring 50min med en stabil fart, og det var jo bare nogenlunde det samme som en spinning time, regnede min skarpe hjerne ud :cool: Sådan - positive tanker og energier, det gjorde mig godt. 1km ad gangen, og jeg kom hele tiden lidt tættere på målet.

Nøj den var skarp, de sidste 2-3km, hvor den virkelig bliver stejl, og lårene begyndte virkelig at bide. Jeg kom dog rimelig fint til toppen, og havde lige et break på 5-6min, hvor jeg fik tisset, spist en halv banan og fyldt en dunk. Det var ret koldt på toppen og blæste en del, så på med ærmer og vest og derefter nedad.

Det er en nedkørsel, hvor man virkelig kan give den gas. God vej og fin oversigt, så jeg trådte helt igennem. Der var dog også ret meget modvind, så jeg nåede ikke højere end 70km/t. Efter et par kilometer, hørte jeg pludselig hej Sherif. Jeg kiggede bagud, og så, at jeg havde overhalet en af gutterne, der havde forladt mig inden Telegraf. Han havde haft en rimelig stor krise på vej op ad Galibier, da han begyndte at blive muskulært udtrættet, og derfor havde svært ved at holde pedalerne i gang. Jeg sagde, at han bare skulle lægge sig på hjul, og jeg fangede en 6-7 ryttere længere fremme. Dem holdt jeg hjul på hele vejen til bunden, selvom der nogle gange virkelig skulle trædes til, hvilket gjorde mig lidt nervøs ift. tanken om at administrere kræfterne rigtigt. Jeg tænkte dog, at det var bedre at holde fast og få lidt læ, end lige at køre det langsommere.

Tunnellerne nedad Galibier er stadig ikke mine venner og igen i år, var et par stykker af dem vildt ubehagelige, da jeg ikke kunne se en skid. Så er det man bare må stole på, at der ikke ligger noget på vejen og at dem foran en ikke laver noget uventet (plus konstaterer at man snart skal tage sig sammen til at få nogle kontaktlinser).

Jeg kom dog sikkert ned, og nu ventede stykket over mod Alpen. På vejen derover er der lige et par små knolde, som er nogle rigtige benbrækkere, med en lang nedkørsel og 3 bjerge i benene. Så jeg skulle lige bide tænderne sammen, og min kammerat hang en anelse. Vi kom dog begge hele vejen med over til foden af Alpen, og jeg påbegyndte stigningen efter 6t.53min. Hold op, jeg var sgu en anelse nervøs, for jeg havde hele tiden sidste års løb i tankerne, hvor jeg nåede Alpen nogenlunde samtidigt og med samme følelse i kroppen. Så hvorfor skulle det blive anderledes i år, tænkte jeg? Jeg troede ikke, at jeg ville kunne klare en sådan krise igen, og spekulerede konstant på, hvornår hammeren ville falde.

Nå, men jeg måtte jo i gang med bjerget, og jeg tog det helt roligt fra start. Jeg accepterede, at de første 2km som er vanvittigt stejle, kun kunne foregå med 9-10km/t, og jeg fandt lynhurtigt ind i en god rytme. Lårene bed og kroppen var mærket, men jeg havde det efter omstændighederne fint, og overhalede konstant masser af meget mere lidende ryttere. Efter de første 4 sving, var hvert et nyt tråd en succes oplevelse, da det var her jeg gik helt bagom dansen sidste år. Så jeg fortsatte bare og glædede mig over at være ved fuldt bevidsthed og rimelig godt kørende. Samtidig sad tanken om, at det ikke kun kunne gå godt, der stadig, og det var først, da der manglede 3-4km, at jeg var overbevist om, at det nok skulle gå godt hele vejen til mål.

Jeg øgede derfor farten en anelse, men jeg havde stadig fint overskud, og nikkede, smilede og sagde Merci til folk, der klappede og heppede på vejen op. Pulsen sagde stadig 150, og det lod ikke til, at den ville meget højere op under dette løb. Efter en time og 10min nåede jeg toppen af Alpen, og i år var jeg gode venner med bjerget hele vejen op.

Så jeg drønede i mål i tiden 8t03min/7t32min, og var endnu gang glad og stolt over at have gennemført et fantastisk arrangement/løb. Min makker kom ind et kvarter senere, og den anden gut, der havde kørt fra mig, kom i mål i en fantastisk flot tid en halv time før mig. Godt han er min kaptajn herhjemme i DK :smile:

Så løbet i år var knap så dramatisk for mit vedkommende, og jeg fik ingen besøg hos søde franske sygeplejerske, der godt lige ville tjekke mit helbred, da jeg kom i mål… :blush:

Set i bakspejlet ærgrer jeg mig lidt over, at jeg ikke lige kom under 8 timer, men det er en detalje. Alt i alt fik jeg vist disponeret løbet meget fint, og røg ikke ud over grænserne i år.

Jeg fik desværre slettet pulsfilen efter løbet, men her er de detaljer, som jeg kan huske:

Tid: 8t03min

Avg speed: 21.58km/t

Top fart: 70km/t

Estimeret kalorieforbrug: 7000-8000 Kcal

Energiindtag:

3x750ml energidrik

2x750ml vand

8 gels

2 energibarer

½ banan

I alt ca. 1200-1300 Kcal

Jeg tror jeg fik det hele med, det kan være der lige kommer lidt mere de kommende dage.

Nu skal jeg lige have lidt pause fra cyklen og i stedet spille en masse tennis, og ikke mindst fyre den meget mere af, end hvad det er blevet til de sidste 2-3 måneder! Det bliver en god sommer.

Edited by sheriffen

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this