Peters løbeblog


pesaol
 Share

Recommended Posts

Har gået med tanker om at oprette sådan en log her i lang tid, så nu skal det sgu være.

Jeg er en mand i min bedste alder (snart 35), læser psykologi på KU (mangler 1 år), og så løber jeg. Eller det vil sige har løbet. Efter at have gennemført 2x Copenhagen marathon i hhv. 2008 og 2009, har jeg døjet med svangsenebetændelse i først den venstre og siden den højre fod, og har faktisk ikke løbet siden september 2009. Men nu skal det være! Jeg er i det små begyndt at løbe igen, og målet er helt klart: Marathon i KBH 2011, og gerne med en god tid omkring 3:30. Har løbet i 4 uger og det er oppe på 25 min. som det længste, så der er lang vej. Mærker stort set ikke noget til smerter i foden, men min lægge har en tendens til hurtigt at syre til og så sover mine fødder hvilket er voldsomt generende. Har en formodning om at jeg strammer mine snørebånd for stramt, men det er netop fordi jeg fik at vide i Kaiser Sport at det skulle jeg for at få maksimal støtte i skoen. Nu skal jeg ud i Kaiser Sport igen d. 1. juni for at få fornyet mine fodindlæg, det håber jeg kan hjælpe både på læggene samt problemet med sovende fødder.

Var i øvrigt lige ude og heppe lidt på løberne i dag. Det gav sgu et lille stik må jeg indrømme, ville sindssygt gerne have været med og mærke den oplevelse.

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 262
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Har i øvrigt brugt spinning/bodybike i FW de sidste mange måneder for at holde formen ved lige - samt at få smidt de kilo som jeg har taget på siden løbe stoppet :blush: . Ved der er mange spinning entuaster herinde på MOL og det er da også en udemærket motionsform. For mig kan det bare ikke rigtig måle sig med løb. Det at komme ud i den friske luft og få blæst hovedet igennem på en løbetur slår det at sidde inde i en holdsal hvor der er 30 grader med mange længder.

Men nok om det. Spinning afhænger jo i høj grad af en god instruktør, og sådan en har vi heldigvis på Nordre Fasanvej i Katja. Var til en etter time i dag med hende og er du gal der var intensitet på, var fuldstændig udmattet da jeg kom hjem. Nu skal jeg op i morgen tidlig og løbe en lille tur på 15 min. og så kalder eksamenslæsning og opgaveskrivning bagefter :unhappy:

Link to comment
Share on other sites

Så fik jeg løbet min lille tur på 15 min. De 15 min er det egentlige løb, jeg starter altid med 5-10 min jogging for at varme og så lette udstrækninger for læggen. Jeg afslutter også altid med 5-10 min jogging for at køle ned. Turen gik ok, sålænge jeg er under de 25-30 min mærker jeg ikke så meget til at læggene syrer til. Holder mig til de 15 min selvom formen synes til mere. De mange timers spinning har givet mig en god kondi så jeg ikke halser efter vejret på løbeturene. Planen er gradvis at trappe ned på spinningen og trappe op for løberiet her i løbet af sommeren. Af samme årsag holder jeg mig også fortrinsvis til de hårde spinningtimer for at booste konditionen.

Min træningsplan for resten af ugen ser sådan ud:

Tirsdag: halvanden times kongeetape på Lygten med instruktør Arne, som mange jo kender her fra MOL :bigsmile:

Onsdag: Spinning niveau 2, også på Lygten

Torsdag: 15 min. løb

Fredag: Træningsfri

Lørdag: Dobbelt spinning (en I'er + udholdenhed), eller: En niveau 2 i Valby med yndlingsinstruktør Katja :smile:

Søndag: 30 min. løb

Det skulle være til at overkomme.

Link to comment
Share on other sites

Så fik jeg den træningsuge overstået og den blev faktisk fulgt til punkt og prikke. Den eneste lille ændring var bodybike om lørdagen. I stedet for at vælge mellem en 2'er time eller dobbelttime valgte jeg at slå to fluer med et smæk og køre en 2'er efterfulgt af en 1'er time. Så nemlig lige at en mine absolut yndlingsinstruktører, Stine, havde en sådan på Østerbro. Ellers er løbet gået helt fint, særligt i torsdags og her i dag fløj jeg nærmest bare af sted, og mærker stadig minimalt til min gamle skade. Mit tidligere problem med at fødderne sov og læggene syrede til mærker jeg faktisk heller ikke mere. Men nu må vi se når jeg gradvis bevæger mig ud på længere distancer. Skal i øvrigt ud til Kaiser Sport på tirsdag for at få fornyet mine fodindlæg, det regner jeg med vil gøre mit løb endnu mere optimalt. Ellers ser min træningsplan for den kommende uge sådan her ud:

Mandag: en bodybike quick efterfulgt af en 1'er time med yndlingsinstruktør Katja :bigsmile:

Tirsdag: 15 min. løb

Onsdag: en bodybike 2 time

Torsdag: 15 min. løb

Fredag + lørdag: (trænings)fri

Søndag: 30 min. løb.

Link to comment
Share on other sites

Så oprandt dagen hvor jeg skulle have fornyet mine indlæg til skoene. Troede egentlig at jeg først skulle testes på løbebånd og så ville de lave de nye, men jeg fik dem med det samme og blev testet i de nye.

Som sædvanlig god service hos Kaiser Sport, bedre løbebutik i KBH findes vist ikke.

Fik at vide at jeg i starten ikke må løbe de længere ture i dem, men at der skal være en overgangsperiode. Løb i dag mine 15 min. med de nye indlæg og det føltes fint. Nu håber jeg bare det funker, for skulle af med 1100 dask, hvem sagde at løb var en billig sport :dry: . Selve løbeturen var dog lidt la la da vejret ikke ligefrem indbød til løb. Normalt er jeg ikke pivet mht. vejret, men når man primært løber på grus er det sgu en mudret fornøjelse. :unhappy:

Ellers kører det efter planen. Fik kørt mine timer med Katja i går og for sa... hun fik kørt mig i hegnet, var fuldstændig smadret da jeg kom hjem :tongue:

Nye historier venter...

Link to comment
Share on other sites

Så er endnu en uge ved at være ovre, og igen igen har jeg overholdt min planlagte træning. Det holdt ellers hårdt her i weekenden. Fredag var jeg på arbejde til kl. 23, så til fest og op igen kl. 11 på arbejde. Så lod jeg mig overtale af en kammerat til at gå i byen lørdag aften, på trods af at jeg også skulle arbejde kl. 11 søndag. Puha, kan godt mærke at jeg altså ikke er 25 længere. Men jeg kom da ud på min løbetur her til aften, og det gik faktisk helt fint, er nærmest kommet til live igen. Normalt hader jeg at løbe sent på aftenen, men det var behageligt da det ikke var så trykkende varmt og søerne var ikke plastret til med andre løbere. Men men en ny uge venter og planen ser således ud:

Mandag: En bodybike 1 med Katja (der er desværre ikke nogen quick mere)

Tirsdag: 20 min. løb

Onsdag: Træningsfri

Torsdag: 20 min. løb

Fredag: en bodybike 1

Lørdag: en bodybike 2, måske med en 1'er time bagefter alt efter kræfter og tid

Søndag: 35 min. løb

Og så er der INGEN druk i denne uge.

Link to comment
Share on other sites

En uge er gået og en ny venter. Jeg overholdt stort set hvad jeg havde planlagt denne uge, dog droppede jeg bodybike om lørdagen, da jeg simpelthen havde for travlt med eksamen. Skal op på tirsdag og gruer lidt. Desuden vurderede jeg at det måske var meget godt med lidt restitution, synes at jeg mærker visse skavanker ved at træne så forholdsvis meget. Mine løbesko er også ved at være udslidt, så planen er at jeg onsdag tager ud til Kaiser Sport for at se på løbesko. Har brugt adidas adistar som jeg købte sidste sommer inden jeg blev skadet, og de har som sådan fungeret fint nok. Dog synes jeg de har en tendens til at give vabler og det irriterer mig. Det jeg skal bruge er sko der giver rigtig god støtte og egner sig til en lidt tung løber.

Planen for ugen der kommer:

Mandag: en bodybike 1 med Katja

Tirsdag: 20 min. løb

onsdag: en bodybike 2

torsdag: 20 min. løb

Fredag: en bodybike 1

Lørdag: Træningsfri (pga. tømmermænd)

Søndag: 35 min. løb

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Så er det på tide med en opdatering.

eksamen er vel overstået, så nu står den på ferie og afslapning (og træning selvfølgelig). Sidste uge blev stort set fulgt til punkt og prikke, inklusiv de beregnede tømmermænd om lørdagen. Dog var jeg nødt til at skippe bodybike om onsdagen da jeg er startet på nyt frivilligt arbejde netop onsdag aften. I det hele taget har jeg overvejet stærkt at skære kraftigt ned på "spinneriet" da jeg syntes jeg kan mærke at jeg har brug for noget mere restitution. Så her i sommerperioden bliver det nok kun til 2 spinning timer om ugen. Ellers går det faktisk helt fint med løberiet, mærker ikke noget til skader eller skavanker og mit tempo er helt fint, selvom jeg selvfølgelig tager den med ro. Desuden har jeg været ude og købe nye løbesko, et par New Balance 1225. Regner med at løbe min første tur i dem på torsdag, har gået lidt i dem og har en rigtig god følelse med dem. Træningsplanen for denne uge ser sådan ud:

Mandag: en bodybike med Katja (er taget)

Tirsdag: 25 min. løb

Onsdag: måske en bodybike time

Torsdag: 20 min. løb

Fredag: En bodybike 1 time

Lørdag: fri

Søndag: 35 min. løb

Næste uge tager jeg til Roskilde så der kommer lige en uges afbræk i træningen, men sådan noget skal der jo også være plads til...

Link to comment
Share on other sites

Lige en lille midt uge status her.

Fik løbet mine 20 min. i dag i de nye NB sko, og det var en helt fin fornemmelse. Dog var jeg umanerlig tung i dag og kæmpede med ben der føltes som bly. Varmen har helt sikkert en betydning, jeg har det meget svært ved at løbe når det er over 20 grader og stort set ingen vind. Det bliver lidt af en udfordring hvis vi (forhåbentlig!!!) får hedebølge i Danmark, men jeg må så vidt muligt prøve at træne enten tidligt på morgenen eller senere på eftermiddagen/aften hvis det kommer dertil.

I stedet for at tage en bodybike time i går, valgte jeg at benytte det gode vejr til at cykle mig en tur til Køge. Det blev til ca. 85 km, og det kunne mærkes. Planen er stadig i morgen at køre bodybike, men det bliver på en af de opstillede cykler i træningslokalerne, og så må vi se om jeg kan motivere mig selv;-)

I øvrigt fik jeg lavet en lille fejl i mit ugeprogram for søndag. Det er 40 min. og IKKE 35 min., og det gør jo en kæmpe forskel.

Og for det ikke skal være løgn er jeg blevet den lykkelige ejer af et TA DAH... Garmin Forerunner 305 med GPS og hele svineriet. Jeg har egentlig aldrig haft den store fidus til at det pulstræning, men der skal ske nogle forandringer og min træning skal snart til at være meget mere struktureret så jeg har simpelthen investeret 1200 kr. i sådan et stykke legetøj.

Ellers venter Roskilde derude med 4 dages sol, druk og musik, så der bliver en del at indhente når jeg vender tilbage:-)

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Så er det vist på tide med en opdatering...

Det vil sige, der er ikke så forfærdeligt meget at opdatere i hvert fald mht. træning. Har været til Roskilde Festival siden søndag - tirsdag og har i den periode levet øl, junk-food og høj sol. Kan mærke at bukserne strammer noget mere om livet efter sådan en tur. Men nu går den heller ikke længere, der skal trænes :superman:

Jeg har besluttet mig for at lægge bodybiken på hylden, i hvert fald her i sommerperioden. Jeg kan simpelthen ikke finde motivationen til at tage ned i et fitness center når vejret er sådan, og desuden er det måske bedre med nogle flere restitutionsdage mellem mit løb. Derfor har jeg bestemt mig for at løbe hveranden dag fremover. Jeg er stadig på grundtræningsplanet og da jeg jo er lidt bagud pga. Roskilde hopper jeg også lidt tilbage i programmet. Derfor ser min træningsuge således ud:

Mandag ( i dag): 35 min. løb

Onsdag: 25 min. løb

Fredag: 20 min. løb

Søndag: 40 min. løb.

.... opdateringer vil følge.

Link to comment
Share on other sites

Puuuuha, kan man tillade sig at klage over det er for varmt???

Synes godt nok at varmen har en voldsom negativ effekt på mine præstationer. De sidste par dage har jeg godt nok fået løbet mine ture, men det har holdt hårdt. Er nødt til at sætte mit tempo meeeeget ned, og må også stoppe op flere gange. Ikke fordi jeg er forpustet eller det gør ondt men fordi varmen rammer som en hammer (hov det rimede). Af samme årsag venter jeg også lidt med at bruge mit nyindkøbte garmin 305. Min puls ryger helt op i det røde felt ved bare almindelig langsomt tempo, så derfor giver det ingen mening at bruge pulsen som rettesnor. Jeg venter til temperaturen er lidt mere menneskelig, så vil min træning også blive lidt mere struktureret til den tid.

Har i øvrigt bestemt mig for at jeg i dag kører min (forhåbentlig!) aller aller sidste bodybike time, så skulle det gerne være slut. Det bliver med yndlings instruktør Katja :blush: og regner med at jeg drukner i sved. Kan godt mærke at jeg ikke kommer til at savne bodybiken. Det er ikke så meget træningen der er noget i vejen med, men mere hele det fitness miljø jeg ikke rigtig kan udstå.

Ellers ser min træningsuge sådan ud:

Mandag (i dag): bodybike

Tirsdag: 25 min. løb

Torsdag: 25 min. løb

Lørdag: 40 min. løb

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Egentlig ikke så meget nyt at fortælle. Jeg løber som sagt ca. hver anden dag og det vil jeg forstsætte med i ca. 3 uger endnu. Derefter vil jeg starte på et mere struktureret program med det hovedmål at træne mig op til at løbe 20 km til december, og med en ugentlig km mængde på ca. 45 km.

Ellers kæmper jeg stadig med varmen, selvom temperaturerne er blevet lidt mere menneskelige. Løb 25 min. og eksperimenterede med at løbe i et hurtigere tempo end normalt. Det gik ok selvom jeg måtte stoppe op 2 gange. I morgen står den på 45 min. i roligt tempo.

More to come...

Link to comment
Share on other sites

Pis, pis, pis og atter pis :devil:

Ville ud og løbe en lille tur på en halv time i dag. Ca. 10. min. inde i løbet mærker jeg en pludselig ømhed i højre lyske, så jeg er nødt til at standse op og gå. At begynde at løbe igen gør det bare endnu værre, så det bliver til 25 min. gåtur hjem i stedet for løb. Det er frustrerende for jeg har før haft lyskeproblemer og ved hvor lang tid sådan noget kan hænge fast. Det mærkelige er at jeg intet, absolut intet har mærket til problemer med lysken, det kom som et lyn fra en klar himmel. Udover har jeg mærket en snigende forværrelse af mit svangproblem og har en fornemmelse hvor det kommer fra. Sidste weekend spillede jeg rundbold og kunne tydeligt mærke det bagefter. Det at løbe sprint uden nogen form for opvarmning tror jeg ikke har været sundt, så jeg skal holde mig fra det pjat.

Som jeg ser det har jeg disse muligheder:

1. Først og fremmest gælder det om at holde pause, ikke noget med lige at se om jeg kan løbe lidt. Jeg løber ikke før jeg ikke mere kan mærke ømhed i lysken. Jeg kan håbe på det er noget der går hurtigt over og at en uges pause kan være rigeligt.

2. Under alle omstændigheder er jeg nødt til at gå lidt tilbage i træningen, så min plan med at træne mere struktureret om et par uger er jeg nødt til at udskyde.

3. Hvis det går sådan at det er mere alvorligt og længere pause er nødvendigt - 7-9-13 vi håber det ikke er sådan - er der vist ikke andet for end at jeg må melde mig ind i FitnessWorld igen og få gang i noget spinning for at holde formen ved lige.

Hvor er det dog noget ØV lige nu :unhappy:

Link to comment
Share on other sites

Har i dag været nede og indmelde mig i FW igen, efter for 14 dage siden at have sat mit medlemskab i bero :dry:

Det er der primært to grunde til. For det første har jeg jo som jeg fortalte, fået et smæld i lysken og skal lige holde noget løbepause. For det andet har min livsstil her i sommerperioden været præget af usund livsstil med junkfood og byture og har det sat sit præg på min i forvejen lettere buttet krop. Jeg er simpelthen nødt til at intensivere min træning hvis jeg vil tabe mig. Håber ved gud at det ikke bliver mere end 2 måneder jeg træner i FW, orker simpelthen ikke fitness centre mere. Planen er at jeg torsdag eller fredag tager en lille løbetur for at se hvordan min lyske reagerer, hvis der ikke er nogen problemer starter jeg langsomt op igen.

Men til træningen:

Tog ned i dag på Nordre Fasanvej, der var ingen bodybike timer, men der står 2 spinning cykler i kredsløbsområdet så jeg lavede min egen lille time. Det gik faktisk udmærket hvis jeg selv skal sige det, selvom jeg ikke havde en instruktør til at råbe ad mig og høj musik i øret. Havde strikket følgende program sammen:

10 min progressiv opvarmning med 3 stående ryk i slutningen på hhv. 30, 45 og 60 sek.

20 min serie der forløb på denne måde: (samme belastning hele vejen)

5 min stående ET

1 min siddende ACC

4 min stående ET

1 min siddende ACC

3 min stående ET

1 min siddende ACC

2 min stående ET

1 min siddende ACC

1 min stående ET

1 min siddende ACC

Derefter fulgte ca. 2 min. rul

10 min interval træning med "Armstrong intervaller" - som jeg har lært af Arne :wink: - dvs. 2 min. siddende ET, 2 min stående eksplosiv ryk, efterfulgt af 1:30/1:30, 1/1, 30/30 i samme stil

Derefter ca. 2 min rul

10 min. interval på denne facon (samme belastning hele vejen)

Stående (tung) ET/ siddende tempo/ACC

50/10, 50/10, 40/20, 40/20, 30/30, 30/30, 20/40, 20/40, 10/50, 10/50

Jeg havde en gns. puls på 73% og var oppe og ramme 88-96% i de hårde intervaller. Ville gerne have vedhæftet en pulskurve, men har ingen anelse om hvordan man gør, eller om man kan!!!

Jeg har sat min max puls til 200, da 184 i hvert fald er for lav. Jeg synes det stemmer meget godt med min træning i dag, men nu må vi se i morgen hvor jeg regner med at tage en time med Katja, om min pulskurve er fuldstændig anderledes der :smile:

Håber ikke dette udvikler sig til en spinning blog i stedet for en marathon blog :crazy:

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Bloggen har stået lidt stille da jeg har været i tænkeboks angående hvad vej min træning skulle gå. Fik som nævnt problemer med lysken for en uges tid siden og har i den forbindelse genoptaget spinningen. I går var jeg ude på en lille løbetur på omkring 25 min. i roligt tempo, og det gik fint og mærker ikke noget videre til lysken. Men...

Nye træningsmål:

Jeg havde en plan om at starte på et mere struktureret løbeprogram her i midten af august som ville indeholde bl.a. en del tempo intervaller. Det er droppet da min lyske simpelthen pt. ikke kan holde til det. Jeg fokuserer i stedet på at øge min distance frem til december hvor jeg gerne skulle kunne løbe omkring 20 km.

Udover det vil jeg tage 2-4 spinning timer om ugen i FW. Disse timer skal være intense og jeg skal ligge omkring 80% af max puls i gennemsnit. Det er dels for at forbedre konditionen og dels for at sætte skub i mit vægttab. Dog vil jeg ikke tage dobbelt timer som jeg gjorde før, da de simpelthen kræver for lang restitution.

Drømmen om marathon:

...er ikke opgivet, men det kan være nødvendigt for mig at revurdere min målsætning om at løbe den på 3 en halv time. Efter nytår vil jeg se hvordan mine ben arter sig og sætte træning og mål efter dette.

Ugens træningsplan:

Mandag: kort løbetur (er taget)

Tirsdag: en bodybike 1

onsdag: kort løbetur

Torsdag: bodybike 1

Fredag: bodybike 1

Lørdag: trænings fri

Søndag: lidt længere løbetur på ca. 40 min. i roligt tempo

Link to comment
Share on other sites

Så er denne træningsuge overstået. Dvs. druk uge er måske et bedre ord, da der godt nok har været mange sociale sammenkomster i denne uge der har sat sit præg på træningen.

Har dog stort set overholdt min plan for ugen. Det eneste jeg måtte droppe var lørdagens træning, var på ingen måde i stand til noget som helst overhovedet (skal nok lade være at gå i detaljer).

Ellers har jeg fået kørt nogle bodybike timer med nogle instruktører jeg ikke har kørt med i lang tid. Torsdag kørte jeg en super time med Jesper. Den var enkelt opbygget med 4 stigningsintervaller på 8,5 min. med en gradvis længere og længere accelaration til sidst. Det var hårdt og godt. Torsdag kørte jeg med Rasmus, han er meget "på med technoen og så derudaf instruktør typen", og kører stort set sine timer på fuldstændig samme måde. Men det var nu ok træning og ved begge lå på omkring 83% af max puls i gennemsnit.

Jeg er stadig lidt bekymret for mit løb. Er lige kommet hjem fra en 40 min. løbetur og har temmelig ondt i foden. Håber dog at det mere skyldes weekendens udskejelser.

Anyway, min plan for den kommende uge ser således ud:

Mandag: Bodybike

Tirsdag: 30 min. løb

Onsdag: bodybike

Torsdag: 25 min. løb

Fredag: bodybike, eller fridag

Lørdag: bodybike, eller fridag

Søndag: 40 min. løb

Jeg regner med at have i hvert fald en dag hvor jeg holder trænings fri, og det bliver enten fredag eller lørdag.

Link to comment
Share on other sites

Lidt en skoduge... rent trænings mæssigt.

Om det stadig var eftervirkninger af weekendens udskejelser, eller den begyndende forkølelse i kroppen der gjorde udslaget skal være uklart, men mandag startede med noget jeg ellers ikke har gjort i lang tid. Jeg måtte simpelthen give op de sidste 10 min. af Katjas time. Nu er det heller ikke altid hun er lige smart i træningen. Efter en kort opvarmning var der et 9 min. interval hvor der skulle trædes TUNGT. Jeg røg allerede op på max puls der, og det var alt for tidligt. Når det oven i det bogstaveligt talt er som at træne i en sauna på Nordre Fasanvej gik jeg rimelig hurtig død. Tirsdagens løbetur gik ok onsdag tog jeg selv en time på spinning cyklen. Torsdagens løbetur var til gengæld noget rigtig møg, selvom den kun var på 25 min. måtte jeg stoppe flere gange og hive efter vejret. Kunne tydeligt mærke at jeg var forkølet og skulle aldrig have løbet den. Fredag og lørdag gik med at være syg, så ingen træning der. Til gengæld forløb søndagens løbetur på 45 min. helt fremragende, og jeg fik det dejligste flow.

Så meget om sidste uge, det kan vist kun blive bedre...

Mandag, dvs i dag, startede jeg så tidligt som kl. 8 med en bodybike time med selveste Arne. Det er godt nok lang tid siden jeg har trænet så tidligt, men det gik udmærket selvom intensiteten ikke var helt oppe og ringe. Når jeg træner tidligt er det som regel før morgenmaden og det var det også i dag. Så puls gennemsnittet blev på lige omkring 75%. Fint nok og god start på dagen.

Resten af ugen er planlagt således:

Tirsdag: 30 min. løb

Onsdag: Bodybike, bliver nok for mig selv på spinningcyklen (måske jeg skulle overveje at blive instruktør???)

Torsdag: 30 min. løb

Fredag: en bodybike 1 time

Lørdag: Træningsfri

Søndag: 45 min. roligt løb

Link to comment
Share on other sites

Var i FW Nordre Fasanvej og tog en bodybike time. Det vil sige jeg havde aftaler om aftenen og kunne derfor ikke bruge holdtimerne, så jeg sprang op på spinning cyklen der står i kredsløbsområdet og tog en tur på den.

Der er rigtig mange gode grunde til at det er god ting at have de cykler stående. For det første når det bedre passer en at træne midt på dagen er det glimrende, luften er bedre (bilder jeg mig ind, det føles sådan), og jeg kan køre præcis det program der passer mig uden at være afhængig af en instruktør.

Selvfølgelig mangler der musik og stemning, men i alt beskedenhed er jeg blevet rimelig god til at spinne selv. På www.cycling-online.com har de programmer til inspiration og det har jeg benyttet en del.

I dag kørte jeg et program der var mere udholdenhed end interval på 52 min, 11 min. opvarmning og en lang serie på 41 min. Havde en gennemsnitspuls på 83% og det er jo ikke så ringe endda...

I morgen står den på løb og jeg håber da vinden har lagt sig noget for det er da godt nok blevet efterår med den blæst... Fredag regner jeg med at tage en time med gode Marie på Lygten kl. 16.

Link to comment
Share on other sites

Var til en dejlig bodybike time i går på Lygten med en af mine favorit instruktører. Det var ellers ikke den bedste optakt da jeg var lettere tømmermændsplaget (igen!!! det ligner snart et uheldigt mønster, godt at ferien snart er slut...), men kom afsted.

Hendes timer er pænt hårde og jeg havde en gennemsnitspuls på 85% med flere peaks op omkring de 95-97%, hvis man skar pauserne væk ville det være tæt på en 2´er time. Allerede det første interval på 16,5 minut var jeg presset, det var tungt arbejde med accelarationer og stigende belastning.

Fed time, men lidt ærgeligt at de åbenbart forsvinder, kan ihvertfald ikke se dem på holdplanen.

I morgen står den på tidlig løbetur på 45 min. i roligt tempo.

Link to comment
Share on other sites

Denne uges sidste træningspas, en rolig løbetur på 45 min, blev påbegyndt 7.30 i morges. Jeg tog den før morgenmaden, det har tidligere virket fint for mig når jeg bare skal løbe i et roligt tempo.

Jeg fik ellers godt og grundigt fejlvurderet vejret. Med tanke på de sidste par dage og det tidlige tidspunkt, havde jeg taget korte tights, t-shirt og en løbejakke. Et par shorts og en t-shirt havde været væsentlig bedre, for hold da op hvor var det varmt.

Lige så meget som jeg elsker sol og sommer lige så slemt er det for mig at løbe når temperaturen kommer over de 15 grader. Jeg løber absolut bedst når temperaturen er mellem 5 og så en 11-12 stykker, så jeg hilser efteråret velkommen på i hvert fald på den front :4thumbup:

Ellers er der ikke så meget at sige om turen end at jeg godt kan mærke at jeg skal bruge lang tid på at blive ordentlig "varm". De første 25-30 min. har jeg svært ved at få en ordentlig rytme og vejrtrækning i mit løb. Sådan har det altid været for mig, og skyldes - tror jeg - min astma. Og det er også derfor jeg altid har haft det bedst med de lange, rolige ture. De ture ligger lidt længere ude i fremtiden, lige nu fokuserer jeg bare på at øge distancerne.

Jeg overvejer at tage en lille restitutions uge i den kommende uge. Ikke så meget spinning som tidligere, og hvis det er, ikke højintensiv spinning. Derfor:

Mandag: Den faste time hver mandag med Katja

Tirsdag: 30 min. løb

Onsdag: Måske en bodybike

Torsdag: 30 min. løb

Fredag: Måske en bodybike, eller evt. en længere cykeltur hvis vejret er til det.

Lørdag:Træningsfri

Søndag: 50 min. løb

Link to comment
Share on other sites

Det der med "ikke højintensiv spinning" kom så ikke helt til at holde stik.

Var til en time med Katja i dag og selvom mit pulsgennemsnit "kun" er på 80% dækker det over at der var adskillige intervaller hvor jeg lå på mellem 95-100% i puls. Det var i øvrigt en rigtig god time i dag. En gang imellem går der for meget makker- og hold kørsel i den på hendes timer, men i dag var det faktisk rimelig velstruktureret, men det var godt nok noget spøjst musik der var valgt. Meget Aqua og det sidste nummer havde et omkvæd der gik noget i retning af "når du vågner op med klunkerne i din mund", eller noget i den retning.

I morgen står den på 30 min. løb og NEJ jeg skal heldigvis ikke løbe DHL stafet i år. At løbe på et ujævnt underlag sammen med 120 kg tunge SOSU-assistenter, og overstadige karriere typer der træner et et halvt år for at imponere chefen - det gider jeg sgu ikke.

Link to comment
Share on other sites

Det blev en begivenhedsrig uge hvor jeg fik rundet de 35, må konstatere at jeg nu er tættere på de 40 end de 30 :blush: så meget desto mere grund til at træne for at holde det fysiske forfald fra døren.

Fulgte i øvrigt mit planlagte program med mindre spinning i denne uge. Tog en time med Katja i mandags og kørte selv en serie fredag på de opstillede spinning cykler. Det blev en mere udholdenheds præget time, hvor jeg efter en opvarmning på 13 min. kørte en serie på 42 med skift mellem stående enkeltakt/siddende mellemtakt. Ramte meget præcist de 80% i puls snit.

I morgen starter jeg i praktik på psykiatrisk center Ballerup. Jeg glæder mig som et lille barn, de sidste 2 år har jeg set frem til dette og har været til en god intro dag, så det kan kun blive helt fantastisk :4thumbup:

Noget andet er, at jeg så også skal vænne mig til at møde kl. 8, så langt væk som Ballerup, det har jeg godt nok ikke prøvet i lang tid... regner også med at få cyklet lidt derud, så det er jo ekstra træning.

Programmet for den kommende uge ser således ud:

Mandag: en bodybike 1, undtagelsesvis ikke med Katja, men med Marie som kører på Lygten

Tirsdag: 30 min. løb

Onsdag: Træningsfri

Torsdag: 30 min. løb

Fredag: en bodybike 1 time

Lørdag: en bodybike 2 (det er planen, alternativt en 1'er)

Fredag: 55 min. løb

Løbet går i øvrigt rigtig godt for tiden. Kan dog stadig mærke lidt til lysken, så det bliver ikke foreløbig jeg begynder på intervaltræningen. Men jeg løber dog de korte ture i et noget højere tempo end den lange tur om søndagen, så lidt tempo bliver det da til.

Link to comment
Share on other sites

Det blev så til en time med Katja i stedet for Marie. Det skyldtes lidt praktiske årsager...

Var i øvrigt en rigtig god time. Hun fortsatte stilen fra sidst med "rene" intervaller, dvs. ikke noget makker kørsel, hep intervaller eller lign. Fik kørt mig rimeligt i hegnet med et puls snit på 84% og en max på 101 :innocent:

Og så havde jeg jo første dag i praktik i dag, dejligt dejligt dejligt. Tog cyklen med i toget til Ballerup og cyklede så de ca. 15 km hjem i rimeligt hurtigt tempo. I morgen står den på 30 min. løb. Vil prøve at sætte tempoet noget op, og så vil jeg igen begynde at bruge mit pulsur til løbeturene.

Link to comment
Share on other sites

Change of plans...

Døjer lidt med en begyndende forkølelse, så løb er aflyst i dag. Må se hvordan jeg har det i morgen og så tage løbeturen der. Planen er stadig en BB 2 på lørdag.

Lidt motion er det da blevet til. Ca. 16 km cykeltur hjem fra praktikstedet i strid modvind, hold da kæ.. efteråret har meldt sin ankomst...

Link to comment
Share on other sites

Ingen træning i dag. Døjer stadig med forkølelse, men har heldigvis ikke feber så regner med det går hurtigt over.

Kan godt mærke jeg ikke har trænet i 3 dage endnu. Det er frustrerende når man de sidste mange uger har været vant til at træne 5-6 gange om ugen. At kalde det abstinenser er måske lige at stramme den, men det er et irritationsmoment for at jeg ikke kan koble af med træning.

Men måske er det meget godt for mig at restituere lidt, det kan være kroppens måde at fortælle mig at jeg skal slappe lidt af. Kan huske efteråret 2008 som jeg fik totalt spoleret træningsmæssigt pga. konstante forkølelser, håber ikke det bliver sådan et efterår igen.

Planen er stadig at jeg tager en BB 2 i morgen på Århusgade, men det kan jo være at intensiteten fra min side ikke bliver superhøj.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share