Peters løbeblog


pesaol
 Share

Recommended Posts

Der har været lidt stille her i loggen noget tid. Må indrømme specialet tager det meste af min tid og kommer også til det de næste par uger.

Det er nu ikke fordi jeg ikke får trænet, for det gør jeg skam! Nyder lidt at jeg ikke er bundet af så fast et program, men veksler lidt mellem løb, spinning, styrketræning, kredsløbsmaskiner og længere cykelture. Det går også fint med FiveFingers selvom det stadig er meget lidt jeg løber, men det bliver gradvist øget. Har godt kunne mærke, specielt i fødderne, at det aktiverer nogle andre muskler end jeg er vant til. Så jeg tager det stille og roligt, og bygger op mens jeg fokuserer på min teknik.

I dag var jeg i øvrigt nede i FW Lygten for at kombinere noget styrketræning med spinning. Dog ved jeg ikke om det var mig der har overset et lokale, for det var et rimeligt pauvert udbud af maskiner til styrketræning. Kunne ikke se nogen til skulderpres og manglede også de der bænke til at træne lænden, så det en lidt kort styrketræning. Derefter havde en af mine favoritinstruktører fra før - Frank Thy - en time og den hoppede jeg på. Rigtig god time med en lang opvarmning på 13 min (9 min siddende 4 stående), og så 2 serier på hhv. 19 og 14 min. Fik kørt mig selv godt op i puls. I går tog jeg i øvrigt en time med den lige så dygtige Marie, også på Lygten. Jeg er en lille tryghedsnarkoman så holder mig til de instruktører jeg kender - ikke noget med at prøve noget nyt her ;-)

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 262
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Opsamling på uge 23:

På trods af speciale travlhed her jeg præsteret følgende træning i uge 23:

Mandag: 2xBikefit energy med Katja på Ndr. Fasanvej

Tirsdag: Løb i VFF - 2 min gang, 2 min løb, 2 min gang, 3 min løb, 2 min gang, 3 min løb

Onsdag: styrketræning, de sædvanlige 5 øvelser og så 30 min på crosstrainer indtil jeg ikke kunne udholde at være i centeret mere...

Torsdag: Løb i VFF, samme program som tirsdag

Fredag: en Bikefit energy med Marie på Lygten

Lørdag: Styrketræning + en Bikefit energy med Frank på Lygten

Søndag: Løb i VFF, samme program som tirsdag/torsdag

Det var det, så alt i alt har jeg lavet et eller andet hver dag i den forgangne uge. Regner nogenlunde med at den kommende uge vil ligne uge 23. Dog har jeg dog tænkt mig at melde mig til Katjas 90 min Bikefit Rock event time i morgen på Fasanvej, og så skruer jeg lidt op for løbet. Ikke voldsomt, men hopper lige en uge frem i programmet så jeg får nogle flere minutters løb.

Det er jo den tredje uge med FiveFIngers løb, og jeg er stadig ikke helt sikker på at teknikken er rigtig, men jeg synes det fungerer og nyder det stadig.

Link to comment
Share on other sites

Okay, det der med at melde mig til Katjas Rock time var åbenbart mere udfordrende end jeg havde regnet med. Var lige inde og melde mig til og jeg er nr 12 på ventelisten...!!!

Må håbe på at det bliver godt vejr i morgen og folk måske vil være udendørs end sidde halvanden time i et indelukket 30 grader varmt lokale!!!

Link to comment
Share on other sites

Okay der blev så ikke noget Rock Bike event til mig i dag.

Gad ikke at stå på venteliste, og desuden lå den også på et lidt dumt tidspunkt for mig, da jeg gerne skulle bruge noget af dagen på specialet. Derfor tog jeg ned i FW på Nordre Fasanvej tidligt på dagen og satte mig op på en af de bodybikes som FW heldigvis har til rådighed, og lavede min egen lille time.

14 min. opvarmning (9 min siddende, 5 stående) og derefter følgende program: 7 min siddende tempo/mellemtakt, 1 min stående enkelttakt, 6 min siddende, 2 min stående, 5 min siddende, 3 min stående, 4 siddende, 4 stående, 3 siddende, 5 stående, 2 siddende, 6 stående, 1 siddende og endelig 7 min stående med gradvis øgning af belastning og så en acceleration det sidste minut. Sluttede af med 5 min. rul. Jeg holdt pulsen nogenlunde på samme niveau hele vejen igennem, med pil opad i det stående arbejde, så det var mere udholdenhedstræning.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling for uge 24:

Jeg har i den forgange uge fortsat den gode stil med at lave noget hver dag.

Mandag: 75 min. udholdenhedstræning på en spinning cykel

Tirsdag: Løb i VFF, 1 min gang, 3 min løb, 1 min gang, 6 min løb

Onsdag: Styrketræning, de sædvanlige øvelser + maveøvelser efterfulgt af 45 min interval på crosstrainer

Torsdag: VFF løb, 1 min gang, 4 min løb, 1 min gang, 6 min løb

Fredag: 1xBikefit energy med Marie på Lygten

Lørdag: Styrketræning + 1xBikefit med Marie (igen igen) på Ndr. Fasanvej

Søndag: VFF løb, 1 min gang, 4 min løb, 1 min gang, 6 min løb, 1 min gang, 4 min løb

Det var så det! Den kommende uge får jeg pi...travlt for at sige det rent ud. Det er meningen at jeg tager til Roskilde allerede Lørdag, og skal have nået at skrive en voldsomt masse på specialet inden da. Regner dog også med at få trænet hver dag frem til Lørdag.

Link to comment
Share on other sites

Lidt træningsupdate...

ikke fordi der er så meget at berette. Jeg fortsætter med lidt spinning og løb i de herlige FiveFingers.

I går, mandag, var jeg til 2xBikefit Energy med hhv. Katja og Jesper. Gode timer begge to, selvom det er sjovt at observere forskellen på de to instruktører. Hos Katja gælder det bare om at give den gas og hun lagde ud med et intervalprogram efter få minutters opvarmning på 33,5 minut! Vi slap dog for underlig musik og hold/makker kørsel, til gengæld skulle vi lige have de sidste obligatoriske minutter hvor vi skulle op i den røde zone, hvor det så er op til en selv hvordan det sker. Jesper bygger sine timer meget mere simpelt op. 4 stigninger på hhv. 3, 4, 5 og 6 minutter med siddende mellemtaktskørsel imellem lige på syregrænsen, og så med de obligatoriske "forceringer" ved hver stigning. Han bygger timen op progressivt så pulsen bare stiger og stiger og det er fedt.

Ellers var jeg lige ud og løbe i dag i VFF. 5 + 2x6 min. løb med 1 min gang imellem. Det går som sådan fint, men jeg har en begyndende ømhed i tæerne og forfoden og jeg kan simpelthen ikke hitte rede i, om det er tilvænningen til en anden form for løb eller noget jeg skal være bekymret over. En ting jeg dog kan mærke er, at jeg ikke endnu skal løbe for meget på asfalt. Det føles for hårdt hvis jeg løber på asfalt i bare lidt længere tid, så indtil videre holder jeg mig til grusstierne i Fælledparken, som for øvrigt er blevet pænt nyrenoveret :-)

Link to comment
Share on other sites

Spændende at høre om dine fremskridt. Det er en rigtig fornuftig og forsigtig start, du har taget. Vil du blande dine ture med løb i mere skolignende sko eller racersko på et tidspunkt, mon?

Selv om jeg har været i gang et stykke tid, kan eg stadig være usikker på, om jeg gør det helt rigtigt. Har faktisk overvejet på et tidspunkt at tage en workshop hos Posemanden: http://www.facebook.com/posemand?sk=app_162352623814877

Link to comment
Share on other sites

Spændende at høre om dine fremskridt. Det er en rigtig fornuftig og forsigtig start, du har taget. Vil du blande dine ture med løb i mere skolignende sko eller racersko på et tidspunkt, mon?

Selv om jeg har været i gang et stykke tid, kan eg stadig være usikker på, om jeg gør det helt rigtigt. Har faktisk overvejet på et tidspunkt at tage en workshop hos Posemanden: http://www.facebook.com/posemand?sk=app_162352623814877

Når vejret bliver koldere i det vil jeg helt klart prøve at skifte til "de skolignende sko", mere præcist minimalistskoene. Sommeren ud og et stykke ind i efteråret regner jeg med at kunne fortsætte i VFF. Jeg vil være helt sikker på at jeg har styr på landingen og teknikken før jeg går videre til de mere "almindelige sko".

Jeg har faktisk også set mig lidt lun på et kursus hos posemanden, da jeg synes det er temmelig svært selv at bedømme om jeg løber korrekt rent teknisk. Prisen er dog 1250 kr. og det ikke penge jeg har lige pt. men når jeg forhåbentlig kommer ud på arbejdsmarkedet igen her til efteråret er det planen at tage sådan et kursus:-)

Link to comment
Share on other sites

Lidt småskavanker..hmmmm....

Det skal da heller ikke være nemt, og skavanker i forbindelse med løb er jo ikke nødvendigvis noget jeg slipper af med fordi jeg er gået over til FiveFingers.

Har haft et eller andet med knæet de sidste par dage, og har haft en fornemmelse af at det hænger sammen med styrketræningen. Jeg kunne tydeligt mærke da jeg lavede benpres i onsdags, det gav et lille ryk i knæet og jeg tror det er fordi jeg har lagt lidt for hårdt ud med belastningen. Er også i tvivl om jeg overhovedet skal træne benpres eller andre benøvelser. De næste uger bliver det kun styrketræning af overkroppen, og så må jeg se senere om jeg skal smide nogle benøvelser oveni.

Som jeg vist har nævnt før har jeg haft lidt ømme tæer i den højre fod. Er stadig i tvivl om det bare er den nye løbestil fødderne lige skal vænne sig til. Et mere alvorligt alternativ kunne være, at det var træthedsbrud i mellemfodsknoglerne, da symptomerne meget ligner dette. I så fald vil det være debut til en løbeskade jeg endnu har haft til gode!!! Heldigvis skriver de i "biblen" (AKA= Gyldendals Løbebog), at det kan afhjælpes meget med øvelser for fødderne, så det har jeg tænkt mig at gøre noget ved.

Nu går der også lige et stykke tid før jeg kommer til at løbe igen, for på lørdag tager jeg på ferie i en uge. Den ferie skal afholdes på en mark, tæt på den hyggelige midtsjællandske by Roskilde i nogle lidt primitive omgivelser... Måske er det meget godt med en lille træningspause.

I morgen har jeg meldt til en såkaldt "Bikehans event" på Nordre Fasanvej. 90 minutters Bikefit med DJ på og en instruktør jeg ikke har prøvet før...skal nok blive interessant!

Link to comment
Share on other sites

Opsamling på uge - inden jeg smutter til Roskilde...

Mandag: 1xBikefit Energy (faktisk en såkaldt "kongeetape") med Katja + 1xBikefit Energy med Jesper

Tirsdag: Løb i VFF - 5 min løb, 1 min gang, 6 min løb, 1 min gang, 6 min løb

Onsdag: Styrketræning + 30 min. på crosstrainer

Torsdag: Løb - samme program som tirsdag

Fredag: 90 min. "Bikehans event" med en, for mig, ny instruktør Karsten.

Fik så prøvet en ny spinning instruktør Karsten til eventet i dag. Ok, selvom han var lidt for talende til mig, og havde en mildt sagt distraherende kørestil. Nogle af intervallerne skulle vi fx gå fra enkelttakt og i løbet af intervallet sætte 12 belastninger på efterfulgt af angreb. Nemt når man bruger ret meget af tiden på at råbe efter deltagerne mens man selv står stille på cyklen. Men allright, det var da en udmærket time og lidt hård for en 90 min. (Der blev ikke angivet hvilket niveau den lå på, men gætter at meningen var en almindelig Bikefit energy).

Nu står den på fuldstændig træningsfri den næste uge, så må vi se hvor meget formen er dykket når jeg kommer hjem. Kan I have det så godt her på MOL imens:-)

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Jeg tror ikke det må have været særligt lækkert at sidde ved siden af mig til dagens spinning time med Jesper. Ikke så meget fordi jeg sveder ekstraordinært meget, for det gør jeg altid, men det faktum at jeg har tilbragt den sidste uge på en pløjemark i Roskilde gør at jeg nærmest svedte ren alkohol! Normalt lægger jeg ikke mærke til hvordan jeg lugter når jeg træner, men i dag synes jeg godt nok den var slem...

Min form var næppe til at køre den normale dobbelttime, så jeg nøjedes med en enkelt hos Jesper. Om det var Roskilde eftervirkninger eller den nærmest tropiske varme i lokalet ved jeg ikke, men min puls var helt oppe og ringe fra start. Normalt skal jeg bruge noget tid på at få den banket helt op, men det var intet problem i dag, og efter 5 min var jeg tæt på de 75% af max. Men alt i alt var det sgu en rar følelse at træne igen. Den sidste uge har jeg primært levet af øl, sprut og junkfood, så der er en del efterslæb.

Det var i øvrigt en ganske fed Roskilde Festival, omend jeg ikke synes musikprogrammet var det helt vilde i år. Havde i øvrigt mine FiveFingers med, da jeg på ingen måde kan klare at gå i sandaler, og hold da op var det pragtfuldt at have dem på. Fik også en par kommentarer, men når man tænker på hvad folk ellers render rundt i derude, var der ikke så mange der lagde mærke til sådan et par troldefødder;-) I øvrigt siges det at man på Roskilde i gennemsnit går ca. 10 km hver dag, og det passer nok meget godt, så lidt motion har man da fået:-)

Nu står den på løb i morgen efter halvanden uges pause. Jeg er spændt på hvordan tæer og forfod teer sig. Kan ikke rigtigt mærke noget til ømheden lige nu. men lægger blidt ud så håber det går.

Link to comment
Share on other sites

I dag var jeg i øvrigt nede i FW Lygten for at kombinere noget styrketræning med spinning. Dog ved jeg ikke om det var mig der har overset et lokale, for det var et rimeligt pauvert udbud af maskiner til styrketræning. Kunne ikke se nogen til skulderpres og manglede også de der bænke til at træne lænden, så det en lidt kort styrketræning.

Der er tre etager med styrketrænings equipment, så jeg tror ikke lige de nævnte ting mangler ude på Lygten...

I går, mandag, var jeg til 2xBikefit Energy med hhv. Katja og Jesper. Gode timer begge to, selvom det er sjovt at observere forskellen på de to instruktører. Hos Katja gælder det bare om at give den gas og hun lagde ud med et intervalprogram efter få minutters opvarmning på 33,5 minut! Vi slap dog for underlig musik og hold/makker kørsel, til gengæld skulle vi lige have de sidste obligatoriske minutter hvor vi skulle op i den røde zone, hvor det så er op til en selv hvordan det sker. Jesper bygger sine timer meget mere simpelt op. 4 stigninger på hhv. 3, 4, 5 og 6 minutter med siddende mellemtaktskørsel imellem lige på syregrænsen, og så med de obligatoriske "forceringer" ved hver stigning. Han bygger timen op progressivt så pulsen bare stiger og stiger og det er fedt.

Nu er Katja en klassisk bike-pige der kan lide at lave lidt sjov, og Jesper en typisk landevejs/tri-rytter. Jeg har aldrig brugt ordet forcere, førend jeg kørte med Jesper :smile:

Men jeg synes det er da fedt at få lidt variation på timerne, så man ikke altid kører det samme.

Frank har fed musiksmag!

Nu har jeg ikke læst så langt tilbage, men har du stadig planer om maraton i år?

Link to comment
Share on other sites

Da jeg skulle til at i gang med min lille løbetur rundt i Fælledparken i dag, kom en ældre herre cyklende op til mig og spurgte om jeg løb i de der (altså mine FiveFingers). Det måtte jeg jo så svare ja til, og det viste sig så at han havde løbet i dem i et års tid nu, og var meget glad for dette. Vi snakkede så lidt om hvor langt man løb, og jeg svarede at jeg løb de der 2-4 km i dem sådan cirka for at få en blød opstart. Han løb samme distance, men efter 1 års træning!

Det fik mig til at tænke på om jeg måske er startet for hårdt op! Har jo haft lidt knas med mellemfodsknoglen og har ikke kunnet finde ud af om det er en begyndende skade eller om det er føddernes naturlige tilvænning til en anden løbestil. Så de tanker rumsterede i mit hoved under løbeturen, måske derfor at jeg var lidt ukoncentreret og havde svært ved at finde en rytme.

Anyway, på lørdag tager jeg til Mallorca med familien, og hvis I tror at jeg bare skal ligge og dandere den i solen.... så tager I næsten fejl. Jeg er så heldig at der er fitness center tilknyttet det hotel vi skal bo, og jeg har skam tænkt mig at pakke mine FiveFingers med i tasken og fortsætte min løbetræning på løbebåndet. Overvejer kraftigt om jeg måske skal fortsætte med løbebåndet når jeg kommer tilbage. Det er ikke med min gode vilje, men jeg kan mærke at jeg har behov for at arbejde mere koncentreret med min teknik, og jeg tænker det er nemmere på et løbebånd.

I morgen skulle jeg jo egentlig have været til min faste spinning time hos Marie på Lygten. Men da Lygten stadig er oversvømmet efter weekendens skybrud må jeg finde på alternativer. Overvejer kraftigt at tage en Arne time på Fasanvej i morgen eftermiddag. Der kan man da være sikker på at få en kompetent instruktør:-)

Link to comment
Share on other sites

' date=' 5. juli 2011 - 22:36 ' timestamp='1309901790' post='1525889']

Der er tre etager med styrketrænings equipment, så jeg tror ikke lige de nævnte ting mangler ude på Lygten...

Nu er Katja en klassisk bike-pige der kan lide at lave lidt sjov, og Jesper en typisk landevejs/tri-rytter. Jeg har aldrig brugt ordet forcere, førend jeg kørte med Jesper :smile:

Men jeg synes det er da fedt at få lidt variation på timerne, så man ikke altid kører det samme.

Frank har fed musiksmag!

Nu har jeg ikke læst så langt tilbage, men har du stadig planer om maraton i år?

Hej,

Har først lige set dit svar nu, kan jeg udlede at du er ansat i FW ;-)

Men ellers har du fuldstændig ret, det er godt med noget variation på timerne. Tror bare at den stil som Jesper kører passer bedre til mig.

Min overskrift på loggen er lidt misvisende, da jeg sådan set har løbet CPH marathon i år. Når jeg engang finder ud af hvordan man retter overskrifter m.m. finder jeg på en lidt mere retvisende titel - noget i retning a la: "på vej mod maraton 2012, nu i et par FiveFingers", eller noget i den stil. Målet er Berlin maraton næste år, og gerne med en ændret løbestil hen ad Chi/Pose stil.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Så er jeg såmænd hjemvendt fra de varme lande, nærmere betegnet turistmekkaet Mallorca. Det var så første gang at jeg var på den ø og for at sige det rent ud er det noget værre charter-børnefamilie-tysker helvede... hvis man spørger mig altså...der er sikkert andre mere spændende steder på den ø.

Men turen har i hvert fald haft den effekt jeg havde håbet på: at få slappet af og vendt tilbage med ny energi. De sidste uger har jeg følt mig kørt fast i specialet, men kan mærke en følelse af at jeg er klar til at kaste mig over skriveriet igen - og selvfølgelig træningen:-)

Det var faktisk ikke ren afslapning, og jeg fik skam løbet dernede. Det fitness center jeg havde fået var på hotellet bestod af: et par gamle, udslidte kondicykler og ditto crosstrainere samt et par bænke til mavebøjninger!!! Så der var ikke noget med løbebånd til mig. Derfor måtte jeg tage løbeturene udendørs, i ca. 30 graders varme (selvom det var tidligt på morgenen) og på stenhårdt og ujævnt underlag. Ydermere måtte jeg tage dem på gefühl da jeg jo ikke lige havde pakket mit Garmin ur med i tasken. Men det blev til 3 ture på omkring 3 km hver, og det gik faktisk ok, selvom jeg kan mærke i læggene at jeg har løbet på asfalt.

En anden lille træning man også får sådan en ferie er jo turene i poolen og i havet. Jeg er, og har altid været, en elendig svømmer og har det notorisk dårligt med vand. Men jeg kan dog også mærke at når jeg først får vænnet mig til det og bliver mere afslappet kommer teknikken også gradvist til mig. Faktisk overvejer jeg stærkt at supplere løbeturene, spinningen, crosstrainer m.v. med at besøge den lokale svømmehal her i løbet af sommeren! Hvem ved - måske er der en lille ironman gemt i mig???? AAAArrrrh, og så dog;-)

En anden ting man ser når man sådan render rundt i bar overkrop og stramme badebukser er, at 3 uger med hhv. Roskilde festival og ferie på Mallorca, ikke ligefrem har gjort noget godt for vægten. Faktisk har jeg tillagt mig noget af en ferievom:-( Men som min kære gamle mor sagde til mig da jeg beklagede mig: "Jamen Peter, rasler de ikke af dig når du ikke længere drikker 20 øl om dagen og spiser junkfood, samt får trænet?". Og jo, det må man da håbe. Så der skal gang i træningen igen, og skæres ned på det usunde. Ambitionen er stadig at lave en eller anden form for træning hver dag, og det regner jeg også med i den kommende uge.

Link to comment
Share on other sites

I gang med træningen igen :laugh:

Så blev det første dag med spinning efter ferien. Havde egentlig planlagt en dobbelt time med Katja og bagefter Jesper, men der var laaaang venteliste på at komme på Katjas time, så det droppede jeg.

I stedet tog jeg en omgang styrketræning for bryst, skuldre, biceps, triceps + lidt maveøvelser. Kan i den grad også mærke at det er næsten 3 uger siden jeg har fået styrketrænet så det var forfra igen.

Det var vist også meget godt at jeg kun tog Jespers time i dag, for jeg følte mig seriøst presset, som jeg ikke kan huske at jeg har følt det før. Noget af det har helt sikkert at gøre med at jeg ikke har været til spinnng i lidt over en uge, men synes også at mine benmuskler var lidt mærket, specielt læggene syrede noget. Så hjalp det heller ikke at Jesper i dag valgte at køre en serie efter opvarmningen på 30 min. tungt arbejde, med de obligatoriske indlagte forceringer. Alt i alt lå jeg med et gennemsnit på timen på omkring de 80% af max.

I morgen har jeg planlagt at jeg skal løbe indendørs på løbebånd, og jeg har sådan set også planlagt at tage en spinning time bagefter. Hvis mine ben altså vil være med til det... :blink:

Link to comment
Share on other sites

Kombi-træning tirsdag eftermiddag!!!

Som jeg skrev i går havde jeg planer om at kombinere min løbetur på løbebåndet med en efterfølgende spinning time, og sådan blev det skam også :bigsmile: Om det så er en god ide, kan jeg ikke helt endnu sige...

Først, en løbetur på omkring 30 min på løbebånd. Brugte 5 min. på en rolig opvarmning og derefter 10 min løb ved jævnt tempo omkring de 11 Km/t. Det er et interessant fænomen for mig at jeg synes det er mere anstrengende at holde et højt tempo på løbebånd end jeg har når jeg udendørs. Under alle omstændigheder føltes det hårdt og hurtigt. Dernæst 2 min. jogge pause efterfulgt af 12 min. løb hvor jeg gradvist øgede tempoet fra 11 til omkring 12,5 km/t. Rundede af med ca. 5 min. nedkøling.

Pointen med at bruge løbebånd var jo at træne min teknik mere effektivt, men jeg er ikke sikker på at jeg nødvendigvis træner en bedre teknik end jeg ville have gjort udendørs, måske snarere tværtimod... Under alle omstændigheder kan jeg mærke at jeg bedre kan arbejde med teknikken når jeg først har løbet et stykke tid. De første 10 min. kunne jeg slet ikke finde ind i en rytme eller få styr på teknikken. Det gik væsentligt bedre på de 12 min. selvom tempoet var hårdere. Det er det samme når jeg løber udendørs: jeg har behov for en lang og grundig opvarmning før jeg rigtigt kan løbe ordentligt.

Men jeg fik da prøvet det, og det er nok ikke sidste gang. Derefter stod den på en Bikefit energy time med en vikarierende instruktør, Ditte, som jeg har kørt hos før, og husker som en glimrende instruktør. Det var da også en udmærket time, selvom jeg synes de sidste 10 min. var lidt mærkeligt sat sammen :blink: Jeg holdt, lidt med vilje lidt pga. den forudgående løbetur, intensiteten en anelse nede og var ikke over de 90% på nogen af intervallerne. Som instruktør minder Ditte mig en hel del om Marie som jeg jo kører (eller har kørt!) med på Lygten. 3 blokke med intervaller og ikke så meget landevejs stil der, men udmærket træning.

Link to comment
Share on other sites

Test af nye sko!

Har været ude og investeret i et par ekstra FiveFingers, denne gang Bikila modellen så jeg har noget at skifte med. Var allerede nede i Marathon Sport mandag, men der var udsolgt af størrelse 41, så noget kunne tyde på at der er stigende salg!!! Derfor måtte jeg vente til i dag med at hente dem.

Det er min intention at have et par til Fitness/indendørs brug og så et jeg løber ude med. Selv om jeg jo egentlig burde gå lidt i dem tog jeg en tur lige efter jeg kom hjem. 2 runder på hhv. 10 og 12 min. med 2 min. jog imellem. Bedømt ud fra en meget kort og enkelt tur virker det som om Bikila modellen lige har en tand bedre greb om underlaget, specielt når man løber på grus. Den er også mere "rillet" under forfoden modsat KSO modellen som jeg jo har anvendt før. Skal lige have nogle flere ture før jeg kan give den endelige dom, men det tegner godt :4thumbup:

Turen i dag gik fint, selvom jeg kunne mærke at jeg have styrketrænet benene i går. I morgen står den på en gang "Arne spinning" på Ndr. Fasanvej. På trods af sommerperioden er der et hårdt pres på timerne grundet den manglende mulighed for spinning på Lygten. Så derfor har jeg allerede booket timer for søndag og mandag (dobbelt timer begge dage :crazy: ). Lørdag var helt overtegnet, så der står den på løbetur i stedet.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling på uge 29

Uge 29 blev min første sammenhængende træningsuge i 3 uger pga. Roskilde festival, ferie m.m. Jeg holdt mit eget løfte om at træne et eller andet hver dag:

Mandag: Styrketræning bryst/biceps/triceps/skuldre efterfulgt af en Bikefit Energy med Jesper

Tirsdag: Løb på løbebånd, 10 + 12 min. efterfulgt af 1xBikefit Energy med Ditte

Onsdag: Styrketræning ben/ryg/lidt mave + 45 min. let interval på crosstrainer

Torsdag: Løbe ude, samme program som tirsdag

Fredag: 1xBikefit Energy med Arne - som i dagens anledning var en ung, lyshåret kvinde ved navn Christine...

Lørdag: løb, 15 min. i jævnt tempo

Søndag: 1xBikefit Energy + 1xBikefit Fatburner med instruktør Michael

Altså i alt 5xspinning, 3xløb, 2xstyrketræning og 1xcrosstrainer, så er ferien forbi... :innocent:

Fik kørt med et par nye instruktører i denne uge. Fredag glimrede Arne ved sit fravær - var det mon Touren der trak for meget??? - og i stedet var der vikar, Christine på. Den sædvanlig rock og rul var skiftet ud med noget Medina, Nik & Jay agtig pop, men timen var som sådan udmærket skruet sammen.

Søndag kørte jeg 2 timer med en instruktør der hed Michael, og lad mig sige med det samme: hans stil var på ingen måde mig! Kort opvarming, masser af små 4-5 min. intervaller hvor vi "bare skulle op i 5'eren (den højeste pulszone, for udenforstående). "Fatburner" timen, som jo egentlig bare er en udholdenhedstime, var der ikke megen udholdenhed over, han kørte den nærmest bare som en almindelig Energy time. Ret skal være ret, jeg havde høj puls og det var hårdt, men selve opbygningen...

Ellers har jeg holdt fast i mit begynder løbeprogram og det går fint. Jeg kan mærke igen at jeg er lidt øm i mellemfodsknoglerne på venstre fod. Det kommer og går, enten på venstre eller højre fod, og jeg kan stadig ikke greje om jeg skal tage det som en skade eller et naturligt tegn på at jeg er ved at lægge min løbestil om. Man kan jo sige at det er et bevis på at jeg rent faktisk lander på midt/forfoden :blush: Kan også være at mine nye Bikila lige skal løbes til. De føles en anelse mere stramme om foden end KSO modellen.

Næste uge kommer nok meget til at ligne denne uge. Jeg dropper dog løbebåndet og efterfølgende spinning. Må bare erkende at jeg aldrig bliver gode venner med den maskine, og så træner jeg ikke min teknik bedre end jeg kan udendørs. Jeg skal også til et eksperimentere lidt med tempoet på løbeturene. Ikke meget, men bare lige øge tempoet et par minutter.

Link to comment
Share on other sites

Det var ikke med de mest friske ben eller det mest friske hoved at jeg begav mig ud på dagens lille løbetur. Faktisk var det en af de dage hvor jeg virkelig skulle hanke op i mig selv for at komme ud. Har en mindre mistanke om at det er dobbelt spinning timer 2 dage i træk der har sat sig deres spor, og har også en mistanke om, at jeg ikke har været så god til at indtage nok væske bagefter.

Spinning lokalet på Nordre Fasanvej er jo som en sauna, og jeg tror specielt i går på dobbelt timen med Katja at jeg satte personlig rekord i svedproduktion på kortest tid. Gulvet sejlede under mig, og flere andre, på trods af at jeg havde lagt papir ned for at tage det allerværste :crazy:

Kunne også mærke det i dag da jeg tog ind på speciale kontoret. Havde absolut ingen energi til hverken at læse eller skrive, så tog forholdsvis hurtigt hjem igen. Ikke godt når man har halvanden måned til at aflevere speciale :unhappy:

Men jeg kom da ud på en løbetur, og for første gang i lang tid tog jeg mit pulsbælte på, selvom det vist ikke var den bedste dag at gøre det på! Programmet hed: kort opvarmning, så 15 min. i jævnt tempo, 2 min. jog og så 2 min. hvor jeg skruede op for tempoet. Som det kan ses her: http://connect.garmin.com/activity/101906943

fik jeg lagt for hårdt ud og måtte lige stoppe op efter ca. 6 min, deraf pulsfaldet. Som det også kan ses ramte jeg de 100% af max :blink: Ved sgu ikke rigtigt hvad jeg kan lægge i dette, andet at jeg åbenbart løber med en meget høj puls, men nu ser jeg de næste par uger. En ting der er anderledes er, at jeg løber markant hurtigere end normalt, fordi turene er så korte - og så også fordi FiveFingers nærmest inviterer til at løbe hurtigt. Når jeg kommer længere hen i programmet og turene bliver længere, vil jeg prøve at sætte tempoet ned og så må vi se hvad pulsen siger.

Link to comment
Share on other sites

Lidt om styrketræning...

Var nede i den lokale FW her til formiddag til en gang styrketræning. Styrketræningen har jo været lidt så som så de sidste uger, og jeg må indrømme at der et element af pligt over det. Jeg har ikke den der "YES, nu skal jeg ned og løfte jern" tilgang, men må erkende at når man når en vis alder... :blush: kan det være en god ide at holde muskulaturen vedlige. Endvidere skulle det gerne have en positiv effekt på min konditionstræning.

Derfor har jeg orienteret mig lidt hvordan jeg bedst kunne gå til styrketræningen, og jeg slog op i "biblen" - AKA: Gyldendals Løbebog - for at få gode tips. Det er især ben og rygmuskler der er i fokus og de anbefaler at man deler styrketræningen op i 3 perioder. En opstartsfase hvor man fokuserer på teknikken og mange gentagelser fremfor styrke og tunge vægte. En intensiv fase, typisk i vinteperioden, hvor man øger både hyppighed og vægten på øvelserne. Den sidste fase er en vedligeholdelsesfase hvor man trapper ned i intensitet igen, typisk i den periode hvor løbeformen rigtig skal være i top. De anbefaler følgende øvelser:

Benpres

Øvelse for forsiden af låret

Øvelse for bagsiden af låret

Squat

Hælhævninger

Træk til nakke (for øverste del af ryggen)

"Extensions" tror jeg det hedder, for lænden/nedre del af ryggen

Dertil har jeg tilføjet brystpres for lige at få den del med

I den første fase tager jeg alle øvelserne 2 gange, med en 10-12 gentagelser. Fokus er som sagt ikke på at det skal være tungt men mere, at jeg får indøvet teknikken, specielt ved squat. Det program laver jeg indtil videre 2 gange om ugen. I den mere intensive fase er det meningen at jeg skal træne 3 gange om ugen og gradvis putte mere vægt på. Jeg har, hvis jeg selv skal sige det, nogenlunde styr på squatten: tager den i stativ med vægtstangen hvilende over skuldrene (ikke nakken), ret ryg og fødderne i skulderbredde med tæerne pegende ligeud, og i bevægelsen går jeg roligt ned til lårene er vandret gulvet mens ryggen forbliver vertikal. Den er hård og jeg har virkelig ikke meget vægt på.

Formålet med styrketræningen er, udover selve styrken af ryg og ben, at den gerne skulle have en skadesforebyggende funktion og ikke det modsatte. Det er ikke min intention at blive "stor" eller "stærk" og - bare rolig - jeg kommer ikke til at lægge billeder ud af mig selv med den nyeste muskeludvikling :tongue: Havde jo egentlig droppet benpres fordi jeg synes det gik for meget i knæet, men så længe jeg holder det på en lav vægt synes jeg det går ok.

En udfordring bliver helt klart motivationen. Har det meget svært med fitnesscentre generelt og med styrkeområdet i særdeleshed, en lang historie som jeg ikke lige gider gå i dybden med nu. Så længe jeg kan træne på fleksible tidspunkter hvor der ikke er så mange går det fint, men det bliver nok en udfordring længere henne på sæsonen hvor der bliver pres på maskinerne.

Link to comment
Share on other sites

Hmm, tja, tjo, jeg forstår godt dine overvejelser. Jeg bliver sgu mildest talt heller aldrig den store vægtløfter, men holder alligevel fast i noget styrketræning 1, højst 2 gange om ugen Jeg synes så egentlig, at det er meget rart, når først jeg er kommet i gang. Man får sådan lige sat kroppen lidt på plads og mærker nogle muskler, man ikke lige bruger, når man løber.

Og så ar jeg også holdt fast i det, fordi man målrettet kan styrke nogle muskler, der har været problemer med. Jeg havde på et tidspunkt et svagt punkt på indersiden af det ene lår. Det gav nogle smerter, når jeg havde løbet nogle kilometer. Da smerterne gik væk, begyndte jeg målrettet at træne inder-/ydersider af lårene (abductor), og smerterne er aldrig kommet tilbage.

Link to comment
Share on other sites

Opsamling på uge 30

I den forgangne uge har jeg præsteret følgende udmattende, sveddryppende og jernhårde :superman: træning:

Mandag: 2xBikefit Energy med Katja på Ndr. Fasanvej

Tirsdag: Løb, 15 min. jævnt tempo, 2 min jogging, 2 min tempo

Onsdag: 1x styrketræning

Torsdag: 1xBikefit Quick (30 min.) + 1xBikefit Energy med instruktør Ricky i FW Århusgade

Fredag: løb, ca. 6,5 km i afslappet tempo

Lørdag: styrketræning + 60 min jævnt/anstrengende arbejde på crosstrainer

Søndag: løb, samme program som tirsdag

En uge der mindede meget om den sidste, på trods af noget mindre spinning. Fredag skulle den egentlig have stået på 15 min. løb i jævnt tempo, men mit hovede havde bare behov for noget andet. Derfor løb jeg i noget der vel kan kaldes restitutions tempo rundt om et par af søerne og tilbage. Det var rart bare at tage en afslappet tur og så se noget andet end Fælledparken.

Mht. skavanker kan jeg mærke at jeg lige skal passe lidt på knæet. Noget af det tror jeg hænger sammen med styrketræningen og jeg håber at det bare er tilpasning, men alligevel... kan være at jeg skal have fat i mit knæbind igen på et tidspunkt.

Den kommende uge kommer nok ikke til at adskille sig sindssygt meget fra denne. Måske lidt mere spinning? De er ved at gå over til de normale ugeplaner igen i FW derfor har Jesper 2 timer i morgen, en almindelig og en MAX og jeg har tænkt mig at tage dem begge. Samtidig skal jeg også lige være opmærksom på at jeg ikke bevæger mig ind i et eller andet overtrænings syndrom, men jeg satser igen på at jeg får lavet en eller anden form for træning hver dag.

Link to comment
Share on other sites

Lidt FiveFingers update...

for dem som skulle være interesseret... :innocent: Som jeg har været inde på i et par tidligere indlæg har jeg har lidt ømhed ved mellemfodsknoglerne, særligt i venstre fod, og det var ikke fordi det generede som sådan ved løb men det var særdeles trykømt på grænsen til det smertende.

Jeg har vaklet lidt mellem forskellige forklaringer, og den mest positive jeg kunne komme på var, at det var en naturligt reaktion på et andet løbemønster, hvilket jeg som sådan stadig tror på. Men det har nok også betydet en del at jeg har ikke har gået mine nye VFF Bikila til før jeg løb i dem. Kan huske da jeg startede med KSO modellen, da havde jeg også en mindre tendens til ømhed i mellemfodsknoglerne, men det gik over efterhånden som jeg fik løbet dem til.

En af de ting jeg skulle vænne mig til i KSO modellen var at have alle tæer inde i de dertil indrettede. For dem som ikke kender til FiveFIngers kan jeg fortælle, at man starter med at få storetåen på plads og derefter trækker dem ned over foden. Det vigtigste er at få storetåen på plads, fik jeg at vide, de øvrige tæer betød ikke så meget. I starten var det da også kun storetåen der sad ordentlig, men gradvis efter en del løb fik jeg dem bedre på plads så alle tæerne faktisk var i. Samme problem har jeg haft med Bikila modellen, og det er først nu jeg rigtig føler at alle tæerne er på plads. De første gange jeg havde dem på så tæerne, på nær storetåen, helt forkrøllet ud når jeg tog dem af :blink: , men det har ændret sig, og jeg kan da også mærke at ømheden er på retur.

Så summa summarum: det er en plausibel forklaring på min ømhed, og læren må vel være at man skal huske at gå noget i sine VFF før man løber i dem.

Link to comment
Share on other sites

Kan det overhovedet lade sig gøre at få FiveFingers på foden, hvis ikke alle tæerne er på plads i hver deres lille "afdeling"? Hvis ikke alle dine tæer har været på plads, kan jeg måske godt forstå, at det har givet noget ømhed. Jeg troede bare slet ikke, at det kunne lade sig gøre.

Selv sætter jeg også storetåen på plads først og "klikker" så de øvrige fire tæer på plads en efter en. Så trækker jeg lige hele skoen på plads, så den sidder, som den skal. Hidtil har det ikke givet nævneværdig ømhed i selve foden at løbe i dem, men kun den nok så kendte ømhed i læggene.

Når det er sagt, så skal du naturligvis være opmærksom på tilløb til skavanker. Som udgangspunkt er ømhed okay, men smerter tegn på, at der er noget galt. Men det er du jo allerede til fulde klar over. Din overgang virker i hvert fald meget gennemtænkt og fornuftig …

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share