Peters løbeblog


pesaol
 Share

Recommended Posts

Indlæg nr 100!!!

Så nåede jeg sørme til indlæg nr. 100 i den her log. Egentlig burde jeg jo have en ugestatus, men der er sgu ikke så meget at opdatere på synes jeg.

Fik jo som sagt løbet 3 små ture og så lige lidt på løbebånd i denne uge. Alle signaler siger "HOLD PAUSE" og det indretter jeg mig så efter :unhappy:

Hvis jeg har det ok om 2-3 dage lunter jeg nok en tur for lige at prøve det af, og så afhænger det jo også lidt af vejrforholdene. Til en orientering kan jeg fortælle at jeg IKKE er en af dem der ser frem til en hvid jul :sneaky2:

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 262
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Jeg er ikke gået helt død...

...trods alt da, på trods af skavanker og julens strabadser :wink:

Faktisk har jeg fået trænet lidt her i juleferien, men selvfølgelig med begrænset intensitet. Onsdag følte jeg mig ok og tog en lille prøvetur på 8,5 km i afslappet tempo, og det gik helt fint. Jeg har jo været ramt af frostbid og frygtede lidt for kulden. Men så længe vinden ikke er alt for hård er det faktisk ikke noget problem, og så sørger jeg for at pakke mig godt ind og smøre udsatte områder ind i kold creme før løb.

Fredag, juleaftensdag, var vinden dog så heftig, at jeg valgte at betale en fyrstelig sum på 75 kr. for at få til at træne i FitnessWorld. Det blev til en time på løbebåndet efter følgende program: 10 min. progressiv opvarmning, 40 min. med 4 x 5 min. jævnt tempo og 4 x 5 min. med fuld hammer på, og til sidst 10 min. nedkøling. Gik udmærket, og i hvert fald væsentlig bedre end sidst jeg prøvede denne metode.

Endelig i dag tog jeg en tur på 10,5 km. efter arbejdet. Gik sørme også glimrende :smile: Jeg havde mine Yaktrax på hele vejen, som jeg også havde i tirsdags, og for pokker de er altså et godt køb. Man mærker stort set ikke noget til underlaget med sådan et par på.

Fælles for begge ture var at jeg lod pulsur og GPS... være pulsur og GPS. Faktisk meget befriende ikke at skulle tænke så meget på det, men det kommer på igen i næste uge. Mht. skavankerne er status at frostbid er meget vind afhængig. Jeg har lige set at de lover svag vind i næste uge, så det er ikke det der skal stoppe mig, og hvis endelig det skulle være har jeg jo FW som alternativ. Min astma er også under kontrol nu, jeg har været lidt småforkølet, men ikke noget der har sat sig på lungerne.

Knæet driller stadig en anelse. Jeg kunne specielt mærke det på løbebåndet i fredags under de hårde ryk, der gjorde det lidt av til sidst. Jeg propper stadig is på og laver øvelser samt bruger knæbind, og det hjælper da, jeg har intet mærket til det i dag efter løbeturen. Men alt i alt skal jeg være opmærksom på faresignalerne og ikke forcere noget.

så kan man jo heller ikke løbe fra at det har været jul :blink: Det kan især mærket på min livvidde at bukserne lige strammer en anelse mere :crazy: Nu skal jeg lige have afsluttet en familie julefrokost på tirsdag og så selvfølgelig nytårsaften, men så er det vist også slut med æderiet. Kan allerede mærke at lysten til at mæske mig i fed mad er stærkt aftagende.

Så en glædelig (bag)jul til alle på MOL og god træning derude :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Træning de næste uger samt revurdering af mål

Mine "skavanker" de sidste par uger har jo betydet at jeg er kommet lidt bagud i forhold til min oprindelige træningsplan. Det, og så vintervejret oveni har gjort at jeg har revurderet min træningsplan samt nogle af mine delmål.

Først og fremmest holder jeg fast i at jeg skal nå op på omkring 55 km. ugentligt her i slutningen af januar. Det gør jeg ved at starte på omkring 40 km. denne uge, og derefter lægge ca. 10% til de næste 4 uger, så skulle jeg gerne nå de 55.

Al løb vil foregå i jævnt, roligt tempo, alt efter hvordan vejret arter sig. Det fører mig så frem mod den revurdering jeg har taget vedr. øgning af tempo. Jeg havde jo en ambition om at klare 10 km på max 45 min. Den er skrottet til fordel for distance. Det er faktisk ikke en ny beslutning, men en som er taget for lang tid siden. Det betyder at jeg ikke på de kortere ture vil prøve at komme op i tempo, men det er ikke det der er fokus. Tempo træning gemmer jeg til mit egenlige marathon program som jeg starter på i slutningen af januar.

Derfor vil min træning i denne uge nogenlunde forløbe sig på denne måde:

Tirsdag, torsdag og fredag: ca. 8-9 km løb

Søndag: en tur på 14-15 km.

Denne simple struktur holder jeg fast i de næste 5 uger med, som sagt, en 10% øgning i distance.

Link to comment
Share on other sites

Tog for en sikkerheds skyld denne test for nu at sikre at jeg også er helt klar til at løbe marathon om 5 måneder: http://iform.dk/maraton-test

Gudskelov viste resultatet at jeg er top klar til udfordringen :4thumbup:

Og når testen sådan kommer fra tidsskriftet for den højeste videnskab inden for træning :innocent: ...ja så må det jo passe...

Link to comment
Share on other sites

Nu vi er ved dette fremragende blad så anbefaler de i øvrigt følgende metode til at træne op til marathon på en "nem" og skadesfri måde: http://iform.dk/traening/maraton/51-metoden-loeb-5-min-gaa-1-min

Det lyder jo besnærende og et eller andet sted logisk nok, at man minimerer skaderne på denne måde ved at kombinere løb og gang.

Det metoden så vel ikke tager højde for, som jeg ser, er den følelse af flow der ødelægges når man konstant skal være opmærksom på at løbe 5 min. og så gå 1 min. Det er jo netop på de lange, jævne ture at man falder ind i sig og falder ind i en rytme.

Måske har jeg bare holdt lidt for meget fri her de sidste uger og finder på alle mulige overspringshandlinger, fx at bladre alle artikler i Iform igennem :wink:

Link to comment
Share on other sites

Tog mig en "lille" tur i dag på knap 16 km, kan ses her: http://connect.garmin.com/activity/61551777

Ville egentlig have løbe mosen rundt, men stierne er stadig mere velegnet til skøjter end til løbesko, så det blev en alternativ rute i stedet. Ellers ok, forholdene taget i betragtning. Med turen i dag har min trænings uge set således ud:

Tirsdag: 8,5 km

Torsdag: 10,4 km

Fredag: 8 km

Søndag: 15,8 km

I alt = 42,7 km

Det var også efter planen. En uge der har været anderledes på den måde at vejret jo er skiftet noget til det mildere. Men også at vejene især fredag og i dag har været spejlglatte visse steder og det har været en udfordring. Fredag måtte jeg fx afsætte 15-20 min. til at hjælpe en bilist der var gledet i svinget på Ryvangs Alle.

En tilbagevendende problem de sidste par uger har været bøvl med mit knæ, og det mærkede jeg desværre også i dag. Specielt de sidste 4-5 km gjorde det av i knæet. Jeg har skrevet det før, og må så skrive det igen at jeg er nødt til at være realistisk. Hvis det her bliver ved er der ingen vej uden om en pause og en revurdering af mine mål og ambitioner.

Det hjælper heller ikke at underlaget er som det er i øjeblikket. Kan godt mærke at det ikke er sundt for knæet at løbe på skrånende cykel stier, hård asfalt og det glatte føre som gør at mit ben indimellem glider ud af.

Et nytår kræver næsten på en status over hvad man bedrevet og hvad planen er for det nye år, og sådan en har jeg da også tænkt mig at skrive - i morgen...

Link to comment
Share on other sites

Her skulle der have været en nytårsstatus...

...men det gør der så ikke alligevel :unhappy:

Må krybe til korset og erkende at mit dårlige knæ ikke bare lige er noget der går over af sig selv. Tværtimod gør det faktisk hammer nas, og der er ingen vej uden om en pause.

Var faktisk nede i Kaiser Sport her til morgen for at få fornyet mine indlæg, og jeg talte i den forbindelse lidt med hende der stod for det som i øvrigt var fysioterapeut. Hun gav mig ret i at en (mindre) pause var vejen frem, og at de øvelser jeg lavede var relevante.

Vi blev også enige om at det at løbe meget på asfalt og skrånende cykel stier ikke har gjort det bedre, og hvis vejret (forhåbentlig snart) skifter, vil det give mig mulighed for at komme ud på bedre underlag. Så konklusionen er: 3-4 dages fuldstændig ro og derefter langsomt forsøge at løbe igen.

Jeg tænker at løbebåndet måske kunne være et udmærket alternativ, hvis vejret altså fortsætter på denne måde. Tror ikke engang at spinning vil være et alternativ, da jeg også mærker til knæet ved almindelig cykling.

Det er noget rigtig ØV, og det betyder jo så nok at selvom jeg skulle stille til start til CPH marathon d. 22/5 vil det være med et andet udgangspunkt og med en anden målsætning.

Link to comment
Share on other sites

Lidt update

Siden sidste søndag holdt jeg en lille pause til og med fredag. Tog en mindre tur fredag på ca. 5,5 km for lige at teste knæet. Det gik ok selvom det var spejlglat mange steder.

I dag vovede jeg mig så ud på en lidt længere tur på ca. 8,5 km. Det gik også ok. Faktisk gik det helt fint under selve turen. Jeg har en vis ømhed efter løb, men det foretager sig hurtigt og det føles ikke så slemt som de sidste par uger.

Jeg laver stadig mine stræk- og styrke øvelser og jeg synes jeg kan mærke en forskel. Selvfølgelig har det også noget at gøre med længden og tempoet på mine ture, jeg er ikke lige klar til at tage et halvmarathon nu :crazy:

Alt i alt er det ikke helt ad helvedes til, men det er heller ikke super duper. I denne uge har jeg tænkt mig at tage en 3-4 ture på 7-9 km og så se hvad knæet siger. Hvis det ikke giver for meget knas prøver jeg roligt at bygge op igen. Men jeg har for længst indset at jeg må stække lidt på ambitionerne mht. marathon og tid.

En løsning kunne være at skubbe marathon til efteråret (måske udlandet???), selvom det jo egentlig er KBH jeg gerne vil løbe. Min status siger "på vej mod marathon 201" og dermed intet om KBH, så....

Nu til det positive: hvor var/er det dog et dejligt vejr i dag! Ok, der var ikke sådan fuldstændigt ryddet alle steder og man skulle lige passe på med det glatte føre visse steder, men alt i alt er det første gang i lang tid at jeg sådan bare kunne løbe uden alt for mange stop pga. føret. Desuden måtte jeg tage min ellers tynde hue af, ellers blev det simpelthen for varmt!

Det er stadig ikke til at løbe på grusstierne i Fælledparken og omkring søerne, men hvis dette vejr fortsætter - og det er der noget der tyder på det gør - kan det ikke vare forfærdelig længe før det er muligt. Noget jeg tror mit knæ vil være glad for.

Fortsættelse følger...

Edited by pesaol
Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

En løsning kunne være at skubbe marathon til efteråret (måske udlandet???), selvom det jo egentlig er KBH jeg gerne vil løbe. Min status siger "på vej mod marathon 201" og dermed intet om KBH, så....

Har du overvejet Berlin? Det er vist hen i september og skulle være et supergodt løb. Selv har ikke prøvet det, men folk taler meget begejstret om det. Og det er jo tæt på.

Link to comment
Share on other sites

Helt klar! Berlin har faktisk længe været drømmen, men havde egentlig en plan om at prøve det i 2012 - men kunne være det skulle fremrykkes lidt :innocent:

Tror den største udfordring vil være at få et startnummer, der plejer at være udsolgt 2 år inden...

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Tror den største udfordring vil være at få et startnummer, der plejer at være udsolgt 2 år inden...

Ak, okay, ja, det er jo så en udfordring i sig selv ud over de 42 km, der venter bagefter blink.gif

Link to comment
Share on other sites

Opsamling uge 2

Fik som planen løbet 4 mindre ture her i den forgangne uge.

Tirsdag: ca. 8 km

Torsdag: ca. 8 km

Lørdag: ca. 5 km

Søndag: ca. 11 km

Det gik glimrende og jeg mærker faktisk minimalt til mit knæ. Dermed ikke sagt at jeg ikke kan mærke noget, men det er markant mindre end før, på trods af jeg stadig løber. Jeg fortsætter stille og roligt med at sætte distancen op, men holder mig nogenlunde til de 10%.

På trods af det positive, kan jeg jo ikke løbe fra at det er noget af et setback, og de træningsplaner jeg havde lagt for nogle uger siden holder ikke mere. Som tidligere nævnt kan det være at marathon først bliver til efteråret, for jeg lavet den aftale med mig selv, at jeg ikke stiller op hvis jeg har den mindste skade. Det har jeg prøvet før, det kostede mig en meget lang pause og der vil jeg ikke havne igen.

Link to comment
Share on other sites

Fik løbet en udmærket tur i dag. 9,5 km. på omkring 48 min. :bigsmile:

Om det var euforien over at mit knæ er i bedring, eller om det var at jeg kunne løbe på stort set is- og sne stier omkring søerne ved jeg ikke, men jeg fik lagt lidt får hårdt ud og det kostede til sidst.

Mente at jeg endda var i stand til at træne lidt tempo, men det var mit knæ ikke helt enig i. Det gav en del knas da jeg forsøgte at presse tempoet op, så det droppede jeg. Holdt mig dog til omkring de 5 min/km og det passede udmærket.

Fantastisk at det har tøet så meget. Nu håber jeg (og mit knæ!) så bare på at det holder så man kan løbe ordentligt i parkerne igen :superman:

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning:

En tur rundt om (nogle af) søerne og (noget af) Fælledparken, i høj sol og på sne- og isfri grusstier :4thumbup:

Detaljer kan ses her: http://connect.garmin.com/activity/64263162

Distancen var nogenlunde den samme som i tirsdags, men i et noget roligere tempo. Det havde mit knæ det helt fint med. Desuden skal jeg da måske snart til at tænke på anden påklædning. Svedte som et svin, og måtte droppe handsker og hue, det blev simpelthen for varmt!

Har i øvrigt undret mig lidt over mine mistænkelig høje puls tal, uden jeg er gået vildt meget op i det. Kan forstå at man er nødt til at fugte sensorerne inden man løber så der er bedre signal. Så er man blevet så meget klogere, må prøve det næste gang!

I morgen regner jeg med at løbe en ca. 10 km i rent restitutions tempo.

Link to comment
Share on other sites

Fik som aftalt (med mig selv!) løbet en tur på omkring en time i dag.

Det blev dog ikke helt i restitutions tempo som jeg havde planlagt, selvom tempoet ikke var højt. Detaljer kan ses her: http://connect.garmin.com/activity/64416556

Måske var det fordi jeg havde så mange tanker i hovedet at jeg skulle lægge bånd på mig selv for ikke at løbe til. Tankerne havde meget med kvinder at gøre, uden at sige for meget :devil: Utroligt hvilke følelser de kvindfolk kan vække i en :crazy:

På den anden side er det også et billede på hvor meget sådan en løbetur kan friske hovedet op og få en til at se tingene med andre øjne...

På søndag regner jeg med at lægge turen forbi mosen, det er efterhånden alt for lang tid siden jeg har været der.

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Ikke noget løb til mig i dag.

Signalerne fra kroppen fortæller mig, at jeg er ved at blive syg. Hoste, ondt i kroppen, forkølet... Håber det er noget der går hurtigt over.

Crap mad.gif

God bedring!

Link to comment
Share on other sites

Crap mad.gif

God bedring!

Jo tak skal du ha :bigsmile:

Synes egentlig allerede det går lidt bedre. Varm te, suppe og grøntsagsjuice samt mange timer under dynen har hjulpet en del. Må se hvordan jeg har det i morgen, og hvis jeg ikke mærker noget napper jeg en tur, men vil selvfølgelig heller ikke udfordre skæbnen unødigt.

Link to comment
Share on other sites

Helt klar! Berlin har faktisk længe været drømmen, men havde egentlig en plan om at prøve det i 2012 - men kunne være det skulle fremrykkes lidt :innocent:

Tror den største udfordring vil være at få et startnummer, der plejer at være udsolgt 2 år inden...

Tor du tænker på NY. Berlin er der ikke problemer med, du kan købe nu, hvis du vil.

Link to comment
Share on other sites

"udfordrede skæbnen" i dag ved at begive mig ud på en lille løbetur. Tog det i roligt tempo og efter fornemmelsen af hvor meget jeg kunne holde til.

Det blev så til 13 km... måske lige en tand for meget. Har det dog bedre i dag, selvom jeg stadig kæmper med lidt forkølelse og ømhed. Har dog ikke feber, så mon ikke det går

Detaljer kan ses her: http://connect.garmin.com/activity/64959043

Planen for den kommende uge er at jeg løber en 9-10 km onsdag og fredag og en tur på 15-16 km søndag.

Link to comment
Share on other sites

Så fik jeg rejst mig fra sygesengen...

Har godt nok døjet med forkølelse og dårlig hals de sidste 3 dage, og tilhørende løbe abstinenser :crazy:

Det føles dog bedre i dag, og jeg fik vovet mig ud på en ganske lille bitte jogging tur på knap 5 km, bare lige for at se hvad kroppen sagde til det. Det gik ok, og planen er stadig at løbe ca. 15-16 km på søndag.

Fornuften siger mig ellers, at jeg egentlig måske burde tage det en anelse roligt, men jeg tror fornuft centret i min hjerne pt. er slået fra, nu gælder det om at komme ud over stepperne :superman:

Link to comment
Share on other sites

Planen hed mellem 15 og 16 km i dag, og jeg holdt mit løfte med 15,5 km. så mere præcist kan det jo ikke blive :wink:

Detaljer kan ses her: http://connect.garmin.com/activity/65900744

At kalde det en super tur vil være det man kalder en sandhed med modifikationer. Har ligget syg det meste af ugen med forkølelse og jeg kan godt mærke at det har sat sig på kroppen og på kondien.

Måtte stoppe op en 2-3 gange for lige at få vejret, men alt i alt kom jeg da igennem i ok stil og i ok tempo.

I øvrigt et fantastisk vejr i dag, og rart at komme tilbage til mosen. Der lå stadig lidt is og sne, men ikke i et omfang der generede på nogen måde.

Noget helt andet:

Stødte på min vej til mosen på flere søndags hold fra Sparta, og hold da op hvor kan de ikke finde ud af at rykke sig for modløbende. Jeg måtte springe flere gange fordi nogle af løberne havde mere travlt med at kigge ned i jorden end at kigge op, hvad sker der lige???

Jeg tror i øvrigt ikke at jeg kommer til at løbe så meget med Sparta om søndagen som jeg havde planlagt - ikke pga. de ikke kan finde ud af at se op - men fordi holdene simpelthen er for store til mig. Hvis man løb en 7-10 mennesker sammen ville det passe mig bedre, men at løbe sammen med ca. 90 andre bliver lige en tand for voldsom for mig. Synes ikke jeg får den ro og den koncentration ved de lange løb som jeg søger efter.

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Noget helt andet:

Stødte på min vej til mosen på flere søndags hold fra Sparta, og hold da op hvor kan de ikke finde ud af at rykke sig for modløbende. Jeg måtte springe flere gange fordi nogle af løberne havde mere travlt med at kigge ned i jorden end at kigge op, hvad sker der lige???

ENIG!

Nu har jeg været med et par gange om søndagen, og den fællestræning er ved at blive kvalt i sin egen succes. Grupperne er blevet kæmpestore, og det er jo i realiteten et halvstort motionsløb, der bliver afviklet hver søndag formiddag – bare uden afspærringer.

Jeg hører selv til dem i gruppen, der springer langt ind til højre eller venstre for at give god plads til fodgængere og andre løbere, men der er godt nok nogle, der har svært ved at få flyttet røven. De løber bare og kigger lige ned i jorden og snitter lige fru Hansen med skulderen.

Kan så ikke lige se, hvad løsningen er, for det er jo også dejligt, at så mange har lyst til at løbe, og vi bor jo nu engang i en storby med andre mennesker. Synes, at fartholderne gør et stort arbejde med at holde styr på det hele, men det er jo grupper på 60-70 stykker …

Link to comment
Share on other sites

ENIG!

Nu har jeg været med et par gange om søndagen, og den fællestræning er ved at blive kvalt i sin egen succes. Grupperne er blevet kæmpestore, og det er jo i realiteten et halvstort motionsløb, der bliver afviklet hver søndag formiddag – bare uden afspærringer.

Jeg hører selv til dem i gruppen, der springer langt ind til højre eller venstre for at give god plads til fodgængere og andre løbere, men der er godt nok nogle, der har svært ved at få flyttet røven. De løber bare og kigger lige ned i jorden og snitter lige fru Hansen med skulderen.

Kan så ikke lige se, hvad løsningen er, for det er jo også dejligt, at så mange har lyst til at løbe, og vi bor jo nu engang i en storby med andre mennesker. Synes, at fartholderne gør et stort arbejde med at holde styr på det hele, men det er jo grupper på 60-70 stykker …

Dobbelt enig!!!

Det er jo et super godt koncept på mange måder, men det er rigtigt, at nogle af grupperne er vokset så store at det sådan rent trafikmæssigt er tæt på at være problematisk.

Lige gyldigt størrelsen af grupperne, forstår jeg dog stadig ikke dem der løber og kigger lige ned i jorden. Måske er det fordi de mener de bare kan følge flokken og så er det, det nogle gange bliver til gene for andre.

Så det er åbenbart ikke kun løbestilen du er nødt til at prædike om, men også god takt og tone :innocent:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share