Sign in to follow this  
pesaol

Peters løbeblog

Recommended Posts

Opsamling uge 17

I forrige tog jeg jo hul på første uge af nedtrapningen, og præsterede følgende:

Mandag: 7,5 km restitution

Tirsdag: 12,6 km inkl. 6x800m tempo intervaller

Torsdag: 10,5 km i roligt tempo

Fredag: 9,6 km restitution

Søndag: 19,7 km LSD

I alt lige omkring de 60 km.

Det blev så ikke lige de 65 km jeg havde planlagt, og heller ikke med det tempo jeg havde planlagt (i det hele taget synes jeg sjældent noget går som planlagt for mig :crazy: ).

Den største barriere var som nævnt, at jeg mærkede en snigende ømhed i lysken der gjorde at jeg droppede den al for hårde løbetræning. Siden har jeg lavet stræk- og styrkeøvelser og det har hjulpet noget. Var ude på en 10 km i dag og det føltes ok.

Dog vil jeg nok stadig lige tage det forsigtig. Planen for denne uge er at træne interval i morgen, og hvis lysken synes ok, er det hvad jeg gør. Planen er at ramme mellem 55 og 60 km i alt. Så må vi se om jeg rent faktisk kan overholde det jeg planlægger...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Opsamling uge 18

Jeg har godt nok ikke fået logget så meget træning i denne uge, eller logget om noget andet for den sags skyld. Specialet dræner mig for tid i øjeblikket, men løbet har jeg da, her i den anden uge af nedtrapningen:

Mandag: 9,9 km roligt

Tirsdag: 6,1 km roligt

Torsdag: 11,9 km, inkl. 5-6 km i frisk tempo

Fredag: 10 km lige omring marathon tempo (5:20 min/km)

Lørdag: 18,4 km lidt hurtig LSD (5:17 min/km)

I alt blev det til lige omkring 55 km, hvilket også var det jeg havde satset på.

Til gengæld har der ikke været den helt store struktur i ugen. Jeg har løbet lidt på hvad jeg nu lige følte for på dagen. Oprindelig havde jeg jo planlagt at træne tempo, og visse af turene er da også blevet tilbagelagt i et lidt hurtigere tempo end normalt. Dog har jeg undgået den intensive interval træning for ikke at provokere evt. begyndende skader i lyske og knæ.

Har kunnet mærke at det har været frugtbart at droppe intervallerne, da jeg ikke rigtig mærker noget til hverken lyske eller andre kropsdele... altså forstået som ømhed eller skader.

Den kommende uge vil nok også blive lidt på må og få, men jeg regner med at løbe en 45-50 km i alt. Og endelig har jeg da tænkt mig at den sidste søndagstur bliver med Sparta fællestræning, har ikke prøvet det i... ja kan sgu ikke huske hvornår sidst...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Du er jo kommende testløber af Vibram FiveFingers :-)

Som et kuriosum kan jeg fortælle dig, at du kommer i interessant selskab. Og her tænker jeg ikke på undertegnede, men på Navy Seals Team Six, der lige har været turen forbi Bin Ladens compound i Pakistan. Bemærk fodtøjet på den springende soldat her i artiklen:

http://www.foreignpolicy.com/articles/2011/05/04/war_dog?page=0%2C0

Der kan man bare se!

PS: Held og lykke med nedtrapningen. Bliver spændende at høre, hvordan du komme rigennem løbet den 22. maj … :4thumbup:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Du er jo kommende testløber af Vibram FiveFingers :-)

Som et kuriosum kan jeg fortælle dig, at du kommer i interessant selskab. Og her tænker jeg ikke på undertegnede, men på Navy Seals Team Six, der lige har været turen forbi Bin Ladens compound i Pakistan. Bemærk fodtøjet på den springende soldat her i artiklen:

http://www.foreignpolicy.com/articles/2011/05/04/war_dog?page=0%2C0

Der kan man bare se!

PS: Held og lykke med nedtrapningen. Bliver spændende at høre, hvordan du komme rigennem løbet den 22. maj … :4thumbup:

Det var da godt nok sa...., måske skal jeg bare helt droppe speciale halløjet og stile efter en karriere hos team 6????

Men apropos VFF er det næsten (kun næsten!) som om, at jeg bare glæder mig til at få marathon overstået så jeg kan hoppe over og løbe på den naturlige måde :w00t:

Tak for opbakningen. Hvad med dig er du stadig på om 13 dage eller ....?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hvad med dig er du stadig på om 13 dage eller ....?

Nej, desværre. Jeg døjer stadig med eftervirkningerne af den irriterende inflammation i det ene knæ. Der er lidt for meget "modstand" i knæet til, at jeg kaster mig ud ide helt lange ture. Men der er fremgang, så jeg skal nok komme ud over stepperne igen :superman:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sidste tur med Sparta...

Egentlig lidt misvisende overskrift, for det er jo ikke fordi jeg ligefrem har overrendt fællestræningen i denne sæson. Men i dag, som jo var den sidste lange tur inden marathon på søndag, måtte jeg lige troppe op og vise flaget :cool:

Turen i dag stod på 15 km omkring (noget af) mosen. Da det var sidste gang fællestræning skulle der lige bruges noget tid på at takke diverse mennesker, samt give noget peptalk, inden vi kom af sted. Fint nok, det virker som om der er rigtig mange førstegangsløbere og de har fået en solid gang træning og et godt fællesskab.

Ikke fordi jeg fortryder, at jeg ikke har løbet flere fælles ture, for det har ikke passet helt ind i planen, men kan da godt mærke at det giver noget andet at løbe i flok og i jævnt tempo.

Selve turen foregik som sidste gang jeg var med: hurtigt udlægstempo hvor jeg følte mig presset fra start, og en del stop (dog ikke så mange som sidste gang). Hvad jeg efterhånden har lært er, at jeg simpelthen er en langsom starter og har brug for nogle kilometer før jeg for alvor rammer tempoet. Når jeg så først rammer det, kører det så også bare derudaf :tongue:

Der er jo så også præcis en uge til på søndag (Doooh :blink: ), og det er den sidste uge med nedtrapning. Det har jeg tænkt mig at tage helt seriøst, så løber tre små ture mandag, onsdag og fredag. turen fredag bliver nok ikke mere end 5-6 km jogging.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lidt refleksion før marathon...

Da der kun er 5 dage til marathon løber af stablen, tænkte jeg det kunne være på sin plads at gøre lidt status over hvor jeg står og hvordan forløbet har været op til den store dag.

Hvordan er formen lige nu?

Den er god... eller sagt på en anden måde: jeg føler mig klar til at løbe 42,195 km på søndag. I modsætning til de marathons jeg har løbet før i 2008 og 2009 vil jeg mene at jeg er i bedre form og bedre forberedt. Dette skyldes primært at jeg ikke er skadet!!!

Det eneste der generer lige nu, er at jeg har været lidt sløj i dag, og derfor også har droppet den planlagte løbetur. Ved ikke helt hvad der er i vejen, men håber at kunne tage det i opløbet ved at blive i sengen, drikke varme drikke og ikke forcere noget mht. løb.

Hvad er gået godt?

Først og fremmest er det lykkes mig at holde fast i en struktur hvor jeg i de sidste måneder har løbet 5 dage om ugen. Jeg har holdt fast i kortere hurtige ture, langsomme restitutionsture samt de lange løb. Forskellen fra sidst jeg trænende til marathon ligger bl.a. i restitutionen. Det at man gearer ned en uge for derefter at bygge op igen, har været nyttigt for mig. Samtidig nåede jeg også op på de planlagte 80 km om ugen, selv da jeg løb allermest i 2007 og 2008 var jeg ikke i nærheden af de ugedistancer som jeg har gennemført.

En anden ting jeg har lært er, at lytte til kroppens signaler når der er en skade på vej. Mit knæproblem i starten af året drillede gevaldigt, og tidligere havde jeg nok været tilbøjelig til bare at klø på og håbe det gik over af sig selv, eller jeg kunne "løbe det væk".

Jeg er også glad for at jeg, trods de massive sne- og ismængder i december/januar alligevel kom ud på nogle ture. Det holdt nogle gange hårdt og jeg tror ikke jeg ville syntes det havde været så givende hvis dette vejr var fortsat ind i februar og marts. Kan mærke at det har givet mig en grundform og en vis sejhed i kroppen som jeg forhåbentlig kan drage nytte af på søndag.

Hvad er så ikke gået så godt?

Her må jeg først og fremmest sige tempoet. Havde jo store planer om at træne tempo og intervaller gennem hele vinteren og foråret, men måtte sande at jeg trods alt havde for mange skavanker til rigtig at kunne træne det konsekvent. Der kom også andre ting i vejen og det faktum at jeg har aldrig har været god til at træne interval spiller selvfølgelig også ind. Det problem jeg nok altid har haft er, at jeg simpelthen prøver at løbe hurtigere end jeg egentlig er i stand til, og dermed brænder ud samt får en større risiko for skade.

Det er et punkt jeg er blevet bedre til i forløbet, og de sidste tempo intervaller jeg har trænet er det lykkes mig at disponere, så de sidste tempostykker er løbet hurtigere end de første. Så det er heller ikke fordi tempoet er helt ad helvedes til, og kan da også mærke at mit generelle tempo er øget i takt med at formen forbedres.

En anden væsentlig ting der ikke er gået efter planen er vægttabet. Det er hammer ærgeligt og jeg slår også mig selv i hovedet en gang i mellem, men selvom jeg har tabt mig, er det ikke helt i den størrelsesorden jeg havde regnet med. Jeg kan se jeg har tabt mig når jeg kigger i spejlet, men ærligt talt har jeg ikke vejet mig siden nytår så har ingen anelse om hvor vægten står.

Må sande at jeg har svært ved at overholde disciplinen når der er stress på, og dermed lettere er forfalden til de hurtige løsninger når det gælder mad. Det bliver et arbejdspunkt fremover, for jeg VIL ned under de 70 kg. særligt når jeg tænker frem mod Berlin 2012 og det faktum at jeg har tænkt mig at træne ny løbestil efter marathon er ovre.

Hvad er så ambitionen?

Da jeg startede loggen her var ambitionen jo at gennemføre CPH marathon på 3:30. Man har jo et standpunkt til man tager et nyt, som en klog mand sagde engang, og jeg har revurderet målet til 3:45 i stedet.

Jeg mener det er mere realistisk for mig at nå de 3:45 end de 3:30 alene af den grund at min tempo træning ikke har været optimal. Omvendt vil jeg da tillade mig at blive skuffet hvis jeg lander tættere på de 4 timer end på de 3:45, da jeg trods alt er i væsentlig bedre form end sidst jeg stillede op til et marathon.

Lige nu glæder jeg mig bare afsindigt meget til at mærke stemningen igen, og opleve suset når man passerer målstregen - vi ses på søndag :4thumbup:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Så fik jeg hentet min startpakke på marathon messen i Sparta hallen, og jeg er nu officielt helt klar til at løbe på søndag med nr. 13935 på maven :bigsmile:

Var der nede ved 15 tiden så troede jeg, jeg kunne undgå den værste kø - det kunne jeg så ikke :innocent: men endelig fik jeg da udleveret min "goodiebag" med T-shirt og diverse sager, i år er der såmænd en fin drikkedunk med.

Gik og osede lidt og så på tilbud, uden dog at købe helt vildt ind. Mit SU-budget tillader ikke at jeg går helt amok, selvom priserne var sat noget ned. Så det vildeste jeg fik købt var en pakke med 10 gels til 80 kr. :blink:

Generelt kan jeg mærke at jeg kommer i stemning når jeg vader rundt inde i hallen, jeg glæder mig sgu til at komme i gang på søndag!!!

Udover det er der ikke så meget at berette. Er kommet mig over den sløjhed jeg havde i starten af ugen, og var lige ude på en lille joggetur rundt om Fælledparken her til eftermiddag. Det bliver så det sidste inden på søndag. I morgen og på lørdag er det fuldstændig afslapning og så en masse pasta (og lidt ris og kartofler), og SÅ er jeg ved at være klar :w00t:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Dagen før dagen...

Så er der vel lige omkring 22 timer før det går løs i morgen på Islands Brygge. Sidder her med en tilpas spændthed i kroppen, men også med en kæmpe lyst til bare at komme ud over stepperne og mærke stemningen.

Dagen i dag byder bl.a. på veninde besøg (Nej, ikke den slags besøg!) og min nieces 11 års fødselsdag i aften, så jeg får ikke lov til bare at passe mig selv :innocent: Ellers slapper jeg bare af med lidt læsning, og forebereder mig på de praktisk detaljer i morgen. Jeg er ved at skrive liste over hvad jeg skal huske: vaseline, skiftetøj, gels, bananer, chip (off-course), hvilket tøj jeg skal have på under løbet o.s.v.

Vejrudsigten for i morgen er jo skiftet lidt siden bare et par dage siden, hvor de lovede høj sol og 22 grader hele dagen. Nu får vi "kun" en 17-18 grader, og så er jeg spændt på hvornår skybruddet melder sin ankomst! Ifølge de seneste meldinger kommer det først til København senere på eftermiddagen, så det ser foreløbig ud som vi skal løbe i forholdsvist varmt vejr, men med en frisk brise til at køle en af. Så alt i alt tror jeg bare påklædningen hedder tights + T-shirt. Selvom det ikke er optimalt at løbe i bagende hede, er det jo heller ikke vildt befordrende at løbe i styrtregn og torden. Ved faktisk ikke helt hvad jeg foretrækker af de to onder, men kan da huske i 2009 da det meste af turen foregik i styrtende regn - ikke det fedeste for motivationen.

Mht. min taktik omkring løbet, har jeg også lagt den nogenlunde fast. Jeg placerer mig lige bag 3:50 fartholderne til start og regner med at lægge roligt ud de første 4-5 km. Mine erfaringer med fartholderne fra Spartas fællesture er jo, at de ofte lægger ud i et tempo der er lige en anelse for hurtigt efter min smag. Jeg er en langsom starter, og derfor skal jeg bruge de første 4-5 km. på at komme ind i rytmen. Til halvmarathon havde jeg min egen drikkedunk med. Det gjorde at jeg indhentede fartholderne på de første væskedepoter. Samme taktik bruger jeg også i morgen. Tager en liter med, og sørger for at få godt med væske i starten. Det burde gøre at jeg ikke behøver stoppe ved de første 2-3 depoter og dermed kunne være i stand til at indhente/overhale 3:50 fartholderne.

Mht. disponeringen af løbet ellers, satser jeg på en "lige split", dvs. at løbe hver halvdel på nogenlunde samme tid, omkring de 1:50 +/- nogle minutter. Mine forholdsvis begrænsede erfaringer med marathon siger mig, at jeg går død efter 30 km., men nu har jeg da en erfaring at lære af, og jeg tror fejlen fra de sidste var, at jeg dels lagde for hurtigt ud, dels ikke sørgede for at få tilført energi nok. Derfor tager jeg 2-3 energi gels til at opveje kulhydrattabet - eller hvad man nu skal kalde det når man møder "muren". De sidste par dage har jeg også spist væsentligt mere pasta, ris og kartofler end ellers, så det giver forhåbentlig en god bund :smile:

Ellers vil jeg bare sige held og lykke og godt løb til alle jer på MOL der også skal ud i morgen. Løbsberetning følger forhåbentlig søndag aften eller mandag :cool:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Så kom jeg såmænd i mål og sidder lige nu og kigger på regnvejr og hygger med en flaske rødvin :tongue:

Kom jeg så i mål på 3:45??? Nej, desværre ikke, tiden blev omkring de 3:55 og det kan jeg sige meget om, men tror jeg gemmer det til en mere udførlig beretning i morgen. :tongue:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tillykke med et velgennemført maraton! Selv var jeg på cyklen i går på en træningstur og tænkte, at det ikke ligefrem var de mest ideelle betingelser til maratonløbet med hård blæst, regn og ikke specielt høje temperaturer. Vinden må have været irriterenede nede ved havnefronten?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tillykke med et velgennemført maraton! Selv var jeg på cyklen i går på en træningstur og tænkte, at det ikke ligefrem var de mest ideelle betingelser til maratonløbet med hård blæst, regn og ikke specielt høje temperaturer. Vinden må have været irriterenede nede ved havnefronten?

Njaaah, personligt ville jeg sige at det største problem med vejret var at det næsten var for varmt! Vi fik en byge omkring halvmarathon og jeg må indrømme at jeg synes det var forfriskende. Kunne godt mærke at jeg var nødt til at drikke rigtig meget allerede fra start for ikke at komme i væske underskud. Tror det afhænger af smag og behag hvad man foretrækker af vejr, men for mig ville det ikke have gjort noget at det var en 4-5 grader koldere.

Men omvendt kan jeg sagtens forestille mig at det ikke var optimalt vejr for en cykelrytter :tongue:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Men omvendt kan jeg sagtens forestille mig at det ikke var optimalt vejr for en cykelrytter

Nej, det var ikke optimalt vejr på cykel søndag. Men du har selvfølgelig ret i, at man ikke bliver så påvirket af det, når man løber. Jeg tror faktisk, at jeg sjældent har løbet og decideret frosset, hvorimod man sagtens kan komme ud for at blive underafkølet på en cykeltræningstur.

Vend endelig tilbage med en mere udførlig beretning fra den københavnske asfalt, når du har tid og overskud til det …

Share this post


Link to post
Share on other sites

En lille beretning fra løbet i går

Så er det dagen efter dagen, og som lovet må jeg hellere komme med en lille beretning om hvordan det gik i går, og også med nogle betragtninger på hvorfor jeg ikke nåede det må jeg havde sat mig. Dagen i dag er forøvrigt blevet brugt på at slappe af primært. Kan mærke i benene at jeg har løbet et marathon, men det er ikke fordi jeg går med konstante smerter og har da også været ude og gå en længere tur i mine FiveFingers. Det største problem er at gå ned af trapper - føj for pokker det er besværligt :crazy: Men lad os skrue tiden tilbage til tidlig søndag morgen.

Stod op lidt over 6, og fik kastet et kulhydratrigt morgenmåltid ned i maven. Gik med en naturlig spændthed men også en glæde til at starte. Fik læst lidt avis og checkede lige min liste et par gange for at se om der nu var noget jeg skulle have glemt. Men det hele var der: vaseline, skiftetøj, håndklæde, energibarer m.m. Så omkring kl. 7:30 cyklede jeg mod Islands Brygge.

Der var allerede mange mennesker da jeg ankom lidt i 8, så jeg skulle lige bruge noget tid på at orientere mig og finde et egnet sted til at skifte tøj og få afleveret min taske. godt nok er Islands Brygge området større end området omkring den sorte diamant, men med ca. 12000 mennesker på området føles det stadig noget trangt. Omkring kl. 9 fik jeg placeret mig i startområdet ved 3:50 fartholderne og så var det ellers bare at vente til starten gik. Der var lige de sædvanlige taler og informationer, bl.a en tale af Nykredits direktør der også skød løbet i gang, dog var der ingen nationalsang i år - ikke at jeg savnede det :innocent:

Så blev klokken 9:30 og starten gik. Der gik vel en 7-8 minutter før jeg var over startstregen, og op gik det ad Langebro og ned langs H.C. Andersens Boulevard indtil vi drejede af ved Jarmers Plads og fortsatte ned til Østerport St. Jeg fulgte pænt trop med fartholderne, selvom de egentlig løb noget hurtigere end planlagt, men det var jeg jo vant til fra fællestræningen. Det var, for at sige det pænt, rigtig lummervarmt, jeg svedte simpelthen som et svin og allerede efter 2 km. kunne jeg mærke at jeg var nødt til at drikke fra min medbragte drikkedunk. Det første væskedepot var lige før de 5 km. og da fartholderne stoppede op der fortsatte jeg ligeud. Set i bakspejlet var det en rigtig dum beslutning, jeg skulle have fortsat med dem længere endnu, men jeg følte allerede at jeg var i et godt flow så jeg fortsatte bare.

turen gik derefter videre ud af Østebro, ned omkring Trianglen, Fælledparken og søerne. Allerede her slog det mig at det virkede som om der var langt flere tilskuere end jeg husker det fra 2008 og 2009 og de virkede også væsentlig mere heppende end jeg husker det - dejligt og en stor hjælp :4thumbup: Vi nåede derefter indre by og det 3 væskedepot hvor jeg smed drikkedunken fra mig. Alt var bare et stort flow, jeg nød det og lod mig rive med af stemningen. Samtidig blev det også mere skyet og køligere i vejret hvilket personligt passede mig glimrende. Ved de 17-18 km var vi nede ved Kalvebod Brygge på vej til Vesterbro. Jeg indtog den første energi gel her for at være forberedt. Turen ad Vesterbro var kortere end i 2008/2009, vi var kun lige omkring Sønder Boulevard og et lille smut forbi Enghave Parken. Det var også her vi passerede halvmarathon. Min tid lå på omkring 1:52/53 helt som forventet. Samtidig begyndte det også at regne her og blæse op, så jeg forberedte mig på at løbe resten af turen i regnvejr og blæst ligesom i 2009.

Sådan gik det dog ikke, det var en forholdsvis kort byge og da vi nåede ned omkring Nyhavn begyndte solen at titte frem igen - og med det: varmen! Vi var efterhånden oppe på de 25 km. og jeg kunne så småt begynde at mærke det. Ved Langlinie måtte jeg lige stoppe op for at hilse pænt på familien der var så søde at komme og heppe på mig, og samtidig var det også rart lige at komme lidt ned. Mine ben, især læggene, var så småt begyndt at syre til. På dette tidspunkt lå jeg stadig til at komme ind i en tid omkring de 3:45. Jeg fortsatte, og vi tog turen af Østerbro igen som i starten. Ved de 30 km. var det ikke kun læggene, men nu også lår og lyske der syrede gevaldigt til, av for pokker hvor gjorde det nas, og for det ikke skulle være løgn kunne jeg også mærke de begyndende vabler på højre fod. Jeg følte egentlig ikke at jeg ramte "muren" som sådan, men det var mere smerten/ømheden der gjorde at jeg ikke kunne fortsætte i samme tempo, og jeg måtte ned at gå flere gange. Allerede her kunne jeg godt se at jeg mentalt var nødt til at indstille mig på at tiden nok ikke blev de 3:45, men at jeg måtte fokusere på at komme ind under 4 timer.

Mellem 32 og 33 km måtte jeg udbryde et lille AAARRRG, af simpel irritation over at blive indhentet af 3:50 fartholderne, dem jeg stak af fra for ca. 25 km før. Ved heller ikke om jeg var en smule dehydreret af varmen, men var nærmest konstant tørstig, selv efter at have indtaget to krus vand, var det eneste jeg kunne tænke på hvornår det næste væskedepot kom. Det var også her jeg gik over til en overlevelsesstrategi hvor jeg skiftede mellem løb og gang, ca. 1 minut af hver prøvede jeg. Var efterhånden også så smadret at jeg ignorerede alt omkring mig, selv de mange tilskuere der kom med opmuntrende tilråb.

De sidste 6-7 km forbi søerne, Nørrebro og indre by, husker jeg bare som et langt syrehelvede og en mental kamp for at holde gang i benene. Men vi nåede ned omkring Langebro og efter 40 km. gik jeg med tanker om at gå i mål, men fandeme nej, de sidste kilometer skulle bare ædes og godt skubbet på vej af tilskuerne fik jeg kæmpet mig i mål, endda med en lille bitte spurt til sidst. Jeg kom ind i en tid omkring de 3:56, altså 11 min. fra hvad jeg havde satset på!

Men hold da op hvor var det bare en lykke at komme i mål, og jeg besluttede mig for at jeg simpelthen ikke gad at være sur eller skuffet over det. Det var en sejr uanset hvad, og jeg modtog med glæde min medalje om halsen og mæskede i mig med hvad de havde af byde på af godter. Da jeg havde min lange skadesperiode efter marathon 2009 frygtede jeg at jeg aldrig nogen sinde ville komme til at opleve det igen, men jeg kunne da glæde mig over at selvom benene syrede til var jeg ikke skadet på nogen måde og kunne da stå op uden problemer (det kunne jeg ikke i 2008 og 2009!).

Efter at have sundet mig og fået udleveret min taske (som tog sin tid!), fik jeg endelig skoene af, og fik nærmest et chok da jeg så min højre fod: kæmpe store blodfyldte vabler på ydersiden og mellem tæerne. Det var godt jeg havde taget min FiveFIngers med, for kunne slet ikke udholde tanken om at skulle gå i almindelige sko. Dagen i dag er også stået i de bare tæers vegne :smile:

Hvorfor nåede jeg så ikke mit mål? Godt spørgsmål. Jeg er tilbøjelig til selv at mene at jeg ikke var i den form jeg havde regnet med, men så alligevel - jeg følte ikke at det var kondien eller formen der var noget i vejen med, men ifølge min Garmin har jeg løbet store dele af den første halvdel i et tempo lige omkring eller under de 5:00 min/km. Det var for hurtigt kan retrospektivt godt se. Jeg burde have fulgt 3:50 fartholderne frem til de 30 km og så derfra se om jeg kunne stikke af. Det er den helt klassiske fejl som jeg gentog og må arbejde med til næste gang. Omvendt ved jeg ikke om der er noget der hedder "fartblind" når man taler om løb, for da jeg løb den første halvdel føles det altså ikke som om jeg løb i det tempo.

Nu hedder det Berlin 2012 og der er jo nogle helt andre forberedelser der gælder det - bl.a. er der noget med nogle VFF der skal prøves. Men alt det vender jeg tilbage til i næste uge.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Første tur i FiveFingers, samt plan for de næste mange måneder.

I går var jeg for første gang ude og løbe siden strabadserne i søndags og det var tiltrængt! Og: som det fremgår af overskriften foregik turen i mine VFF. Nu skal det lige siges at jeg måske sammenlagt løb omkring 300 m, og hvorfor vender jeg tilbage til. Men den første fornemmelse af at løbe i dem er, at det selvfølgelig er noget helt andet end at løbe i almindelige løbesko. Jeg fokuserede ikke så meget på teknikken, men bare på det at løbe, og jeg kan mærke at jeg lander på benene på en anden måde. Samtidig mærker man også grusunderlaget på en helt anden direkte måde, det er vitterligt som følelsen af at løbe på bare tæer.

Grunden til at jeg kun løb ca. 300 m. er først og fremmest forsigtighed. Jeg har efterhånden været inde og læse alt om FiveFingers og vurderet for og imod, og det gennemgående råd er: Start forsigtigt! Jeg har simpelthen valgt at være en "forsigtig-Peter", og derfor har jeg besluttet at starte helt fra bunden med et begynder program der sigter mod at kunne løbe 10 km efter 16 uger. Derfor bliver det her de næste mange uger en blanding af at gå et vist antal minutter og løbe et vist antal minutter, med gradvis mindre gang selvfølgelig. Det virker meeeget underligt at gå fra en ugentlig træning på mellem 60 og 80 km og så ned og gå 5 min, løbe 1 min. gå 3 min, løbe 2 min....o.s.v. men jeg holder fast i at jeg ikke vil forcere noget og desuden er der jo lang tid til Berlin 2012 så ingen grund til hast her.

Træningen mod Berlin 2012 - 1. fase:

Programmet har som sagt som mål at kunne løbe 10 km efter 16 uger. Derfor vil den første fase af min forberedelse sigte mod dette. Ikke fordi jeg jo ikke kan løbe 10 km nu, men pointen er at min løbestil gerne skal lægges om fra hællanding til midtfodslanding. Derfor skal de 16 uger også bruges til at lære den nye teknik og jeg skal have endnu mere fokus på hvordan jeg i øvrigt kan træne den nye løbestil. Træningen vil jeg, såvidt det kan lade sig gøre, henlægge til underlag der er blødt, jævnt og ikke-bakket. I slutningen af fasen, som er i september, vil jeg teste formen på en 5 eller 10 km konkurrence.

2 fase:

Denne vil vare fra ca. slutningen af september til omkring slutningen af februar/starten af marts. I denne fase skulle jeg helst have styr på teknikken og vil her fokusere på gradvist at øge mængden af træningen. Det er jo i vinterperioden, og belært af de sidste par vintre kan man jo aldrig helt vide hvordan forholdene bliver, skal vi have is og sne i 3 måneder eller...? Derfor vil jeg også i vid udstrækning udelade interval træning, men prøve at sætte fart på nogle kortere ture i stedet. Målet for fasen er at kunne løbe et halvmarathon i rimelig god tid. Da jeg er for kuldskær og for meget kylling til at løbe i VFF i koldt vejr, er det også i denne fase at der sikkert skal investeres i nogle nye sko - helst af den minimalistiske slags. Hvis teknikken er på plads skulle det heller ikke være noget problem.

3 fase:

Dette er så den specifikke marathon træning, dvs. fra omkring primo marts til slutningen af september hvor Berlin Marathon jo løber af stablen. I slutningen af fase 2 skulle jeg gerne være oppe og løbe mellem 50 og 60 km om ugen. Dette skal hæves gradvist og jeg har en ambition om at nå mellem 90 og 100 km. Samtidig skal jeg også have mere fokus på tempoet, bl.a. ved at løbe intervaller samt tempoture.

Målet = Berlin marathon i en tid på.... Aaaarh jeg tør næsten ikke at sige en specifik tid, men hvis jeg nu nøjes med at sige jeg gerne vil sætte PR har jeg ikke lovet for meget:-)

Hvad skal jeg ellers have fokus på:

- Vægttab, min achilleshæl desværre, men jeg SKAL ned under de 70 kg og gerne ned på en 65 kg.

- Undgå skader, siger næsten sig selv, men jeg har efterhånden lært den lektie ikke at forcere noget og lytte til kroppens signaler.

- Arbejde med teknikken, bl.a. styrke ryg- og mavemuskler, lave styrke- og strækøvelser for ben og fødder så de bedre kan tåle mosten.

Hvad er der af usikkerhedsmomenter?

Først og fremmest min jobsituation efter september. Jeg afleverer jo speciale senest d. 2/9 og er allerede begyndt at kigge på jobannoncer. Virkeligheden for en nyuddannet psykolog er desværre at hvis man overhovedet er så heldig at få et arbejde skal man som oftest langt uden for København. Det siger sig selv at hvis jeg har adskillige timers transport hver dag, kan det ikke undgå at influere på tiden til træningen. Men den tid den sorg. Jeg har også gået med tanker om at flytte til Norge og arbejde i nogle år hvis det er helt sort med mulighederne herhjemme. Så hvis der er nogen her på MOL der kender noget til nogen der lige står og mangler en psykolog omkring 1/9 i Københavns området, så ved I hvor i kan henvende jer...!!!

Hvad er der ellers af træning?

Jeg har truffet nogle beslutninger vedr. min træning her i sommer. For det første er det ikke nok kondition for mig at løbe et par km 3 gange om ugen. For ikke at tage på i vægt har jeg behov for en anden form for motion der ikke belaster benene på samme måde som løb. Desuden har jeg også behov for at træne noget styrke. Ikke kun pga. løb, men også fordi jeg kan mærke at især min ryg trænger til det. Jeg har jo efterhånden nået en fremskreden alder og det er nu jeg skal til at passe på. Desuden er der også en vis forfængelighed over det, for når jeg taber mig kan jeg jo se at det ikke ligefrem er muskler der præger mig. Det hele "hænger" lidt for nu at sige det sådan. Ikke at jeg har en ambition om at ligne en bodybuilder, men hvis man kunne blive en anelse mere markeret ville det være fint.

Hvad gør man så???? Jeg har såmænd......... TA DAAAAH meldt mig ind i FitnessWorld igen:-) Hvis man går lidt tilbage i min log kan man se at jeg engang skrev et indlæg der hed "farvel fitness" - og jeg står stadig fuldt og helt ved det indlæg, jeg synes stadig det er skod at komme i sådan et center, specielt her om sommeren. Men samtidig kan jeg ikke komme på andre alternativer end dette til løb. Jeg gider ikke svømning, jeg har ikke nogen ordentlig racer og man bruger for meget tid på cykeltræning, så den nemme løsning for mig er fitness når jeg så også kan kombinere det med noget styrketræning. Har såmænd allerede været til de første spinning timer, så som ikke hedder spinning eller bodybike men "bikefit" nu, men indholdet er, så vidt jeg kunne se, det samme.

Så sådan ser planen ud de næste måneder! Mere information følger...

Share this post


Link to post
Share on other sites

På trods af, at jeg har udtalt mig lidt kritisk om fitness centre betyder det ikke, at jeg ikke sætter pris på en god spinningtime. Tværtimod er det en dejlig afveksling fra løbetræningen hvor jeg jo ikke på samme måde har kunnet træne intervaller.

Tog 2 timer med Jesper på Nordre Fasanvej her til aften. En bikefit energy (som vel svarer til en bodybike 1), og derefter en bikefit MAX (tidligere bodybike 2). Jeg kunne konstatere at der på trods af fantastisk vejr og snarlig ferie, stadig er særdeles mange mennesker i centeret sådan en mandag eftermiddag. Der var i hvert fald fuldt hus til Katjas time inden, og det var ikke helt nemt at få plads i omklædningsrummet.

Men jeg fik kørt mine 2 timer, og havde egentlig planlagt at tage det lidt roligt på den første for at gemme på kræfterne til MAX timen.... men det holdt så ikke rigtig stik. Jeg blev revet med og fik kørt mig næsten helt ud. Jesper er supergod til at bygge timerne op, og første time var en time med 3 stigninger med indlagte "forceringer" der gradvis blev længere og hårdere. MAX timen var bygget op af 2 stigninger på hver ca. 19 min - næsten identiske, med den forskel at forceringerne i første stigning var stående mens de i den anden var siddende. Fik kørt mig dejlig ud i syreland:-)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hvad sker der i øvrigt lige for MOL??????

Lay-outet er pludselig helt anderledes (og ikke til det bedre hvis man spørger mig). Jeg kan ikke finde ud af hvordan man indsætter smileyer eller svarer på andres indlæg i min log, og jeg kan heller ikke fx se hvordan man ændrer til fed skrift eller større bogstaver.

Er jeg den eneste som undrer mig?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg kan ikke finde ud af hvordan man indsætter smileyer eller svarer på andres indlæg i min log, og jeg kan heller ikke fx se hvordan man ændrer til fed skrift eller større bogstaver.

Hmmmm

Det er da vist ikke noget problem

:innocent::superman::cool::w00t::crazy::blink: :4thumbup: :bigsmile::4disguise:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hmmmm

Det er da vist ikke noget problem

:innocent::superman::cool::w00t::crazy::blink: :4thumbup: :bigsmile::4disguise:

Ja, for en IT-analfabet som mig er det voldsomt avanceret, men det kan man så åbenbart....

:blink:

Edited by pesaol

Share this post


Link to post
Share on other sites

Opsamling på uge 22.

Vil så småt få gang i loggeriet igen for at holde mig selv til ilden. I uge 22 har jeg præsteret følgende træning:

Mandag: 1xBikefit Energy + 1xBikefit Max time med Jesper på Ndr. Fasanvej.

Tirsdag: Løb i VFF. 3x2 min løb med 3x3 min gang imellem

Onsdag: 10 min let opvarmning på kondicykel efterfulgt af styrketræning, hhv. Benpres, brystpres, skulderpres, træk til nakke + rygcurl (tror jeg nok det hedder). Bagefter 45 min.interval program på crosstrainer.

Torsdag: Løb i VFF, samme program som tirsdag

Fredag: En lang cykeltur (ca. 90 km) til Køge strand, med indlagte pitstop ;-)

Søndag: Løb i VFF, samme program som tirsdag og torsdag.

Det var så den uge med den første gang styrketræning. Det var egentlig meningen at jeg ville styrketræne lørdag også, men lå simpelthen brak med tømmermænd så det blev ikke til noget, men det er meningen at jeg vil køre de 5 øvelse 2 gange om ugen fremover. Indtil videre er det kun de 5 øvelser for lige at tage de store muskelgrupper. Jeg laver mave- og arm øvelser hjemme i dagligstuen, og som jeg vist tidligere har nævnt er det primære formål med styrketræningen især at styrke ryg- og mave muskler.

Så er jeg jo så småt kommet i gang med FiveFingersløb, og jeg må sige det er pragtfuldt. Jeg har endnu løbet for lidt i dem til rigtig at kunne sige hvordan ændringen er, men jeg kan mærke at jeg lander anderledes på fødderne og at det er endog meget svært at holde tempoet nede fordi fødderne nærmest fjedrer af sted. Endnu har jeg ikke rigtigt mærket noget til lægmusklerne, men jeg tror det er et spørgsmål om at komme op på længere distancer, og måske kan jeg helt undgå det hvis jeg holder mig til den bløde opstart. Må indrømme at jeg er meget fristet til at hoppe et par uger frem i mit program da jeg synes benene er til mere, men samtidig er jeg jo også helt klar over at det ER en ny start og jeg kan risikere skader hvis jeg forcerer.

Det eneste jeg kan mærke er lidt problematisk er, at løbe på asfalt. Specielt i tirsdags kunne jeg mærke på et tidspunkt at det gjorde nas i fødderne da jeg landede på asfalten, så fremover træner jeg kun på grus og græs indtil muskler og sener er blevet tilvænnet og styrket.

Nu har jeg jo også flere træningsformer at vælge imellem. Løb, spinning, styrketræning og cardio maskinerne i FW. Min ambition er, at lave en eller anden form for træning hver dag, så meget som speciale processen nu tillader det. Målet er 3xløb (det ligger fast), 2-4 spinningtimer, 2xstyrketræning, samt lidt træning på crosstrainer eller romaskine ifb. med styrketræning.

i morgen har jeg såmænd tilmeldt mig Katjas Bikefit Energy time på Ndr. Fasanvej, så bliver det spændende at se om den stadig står på makkerkørsel, hårde intervaller og spøjst musik...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Endnu har jeg ikke rigtigt mærket noget til lægmusklerne, men jeg tror det er et spørgsmål om at komme op på længere distancer, og måske kan jeg helt undgå det hvis jeg holder mig til den bløde opstart.

Det tror jeg, at du har helt ret i. Mange af os, der har døjet med ømme lægge, har helt sikkert lagt for hårdt fra land og har løbet for langt og for hurtigt for tidligt. Men godt at høre, at du ellers synes godt om løb i VFF. Det ER bare noget helt andet …

Share this post


Link to post
Share on other sites

2x sauna spinning på Nordre Fasanvej!!!

Tog en dobbelt time i dag, og havde egentlig regnet med at jeg skulle have en time med Katja og en time med Jesper, men Jesper var på ferie så det var 2xKatja i stedet. Jeg har jo før været fast gæst på hendes timer, og jeg kan da konstatere at der ikke er sket de helt store forandringer. Der var både melodi grand prix musik (men ingen heavy!!!), syngen med, verbale udbrud og kærlige kommandoer. Dog var hendes timer bygget rimelig "straight" op. Der var ingen makkerkørsel eller lignende og det passede mig fint.

Foretrækker dog stadig Jespers måde at bygge timerne op på. Jesper bygger sine timer logisk og struktureret op, og der er en rimelig klar progression og udmelding så man ved hvad man skal stile efter i intensitet. Katja lægger mere op til bare at give den gas og det handler nærmest om at man skal køre omkring de 90% af max puls det meste af tiden. Har også hende lidt mistænkt for ikke helt at have den belastning på hendes cykel som hun selv lægger op til at eleverne skal have... men det er så kun gætterier:-)

Ellers var det skam udmærkede timer der dog blev skæmmet af at varmen og fugtigheden i lokalet gjorde at man ikke bare billedligt, men i helt konkret forstand, følte som om man dyrkede interval træning i en finsk sauna. Var nærmest fuldstændig opløst af sved efter timerne.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this