Rehab - tilbage til sport efter korsbåndsskade


Merethe81
 Share

Recommended Posts

Hejsa,

jeg er en pige på 29 år, som lever et aktivt liv ved siden af mit noget stillesiddende kontor job

Jeg har besluttet mig til at starte denne log, da jeg snart skal ind på Bispebjerg og have foretaget nummer to korsbåndsoperation på under to år. Jeg har selv søgt efter danske sider som beskriver det man kalder revisionskirurgi, men har ikke fundet nogle med samme erfaring som jeg - håber derfor at denne log kan blive brugbar for andre sportsfolk som er i samme situation som jeg - nemlig at den første operation ikke gav knæstabilitet og derfor skal igennem 'møllen' én gang til:-)

På tirsdag skal jeg på Bispebjerg og som udgangspunkt have lavet det nye korsbånd med knæskalssenen i én operation. Har dog fået at vide at jeg kan risikere at han kun tager det andet korsbånd ud (lavet af sener fra baglåret)og stopper de gamle borekanaler ud med donorknogle, hvorefter jeg skal gå i tre måneder uden korsbånd før at knoglestykkerne er helet og han kan bore nye borekanaler i lårbenet og skinnebenet. Det sidste sker ofte hvis de gamle borekanaler sidder for tæt på dér hvor han vil lave de nye - og hvad det ender med har jeg egentlig ikke nogen holdning til. Sportsmæssigt vil jeg selvfølgelig gerne tilbage hurtigst muligt, men min sunde fornuft siger mig at det er bedre at knæet nu bliver lavet ordentligt og jeg vil absolut ikke risikere at væggen mellem gamle og nye borekanaler smuldrer...

Mine tanker p.t. går mest på genoptræningen og hvorvidt jeg skal følge rehab i kommunalt regi eller bruge min private sundhedssikring til 3 mdrs privat fysioterapi. Hører gerne fra andre der har haft de samme tanker. Sidst fulgte jeg privat fys og det gik egentlig fint - men hvis det man bliver tilbudt i det kommunale også er af god kvalitet så har jeg egentlig bare tænkt at følge tilbuddet der kommer dérfra. Jeg bor i Frederiksberg Kommune og kender ikke umiddelbart nogle der har fulgt genoptræning kommunalt - derfor mine overvejelser.

Nå, men nu fik jeg startet bloggen - håber indholdet en dag bliver til god brug for andre som er i samme situation omend jeg dog håber for alle at deres korsbåndsoperation bliver en succes i første omgang. God træning / genoptræning til jer alle:-)

/Resser

Link to comment
Share on other sites

Jeg kender ikke til Frederiksberg Kommune, men en kammerat fulgte den genoptræning han kunne få gennem kommunen herovre i det mørke Vestjylland, og han følte ik' rigtig, at der blev taget hånd om den enkelte.

Hvilken sport er det du vil tilbage til?

Jeg vil følge med på sidelinien i denne log.

Link to comment
Share on other sites

Jeg kender ikke til Frederiksberg Kommune, men en kammerat fulgte den genoptræning han kunne få gennem kommunen herovre i det mørke Vestjylland, og han følte ik' rigtig, at der blev taget hånd om den enkelte.

Hvilken sport er det du vil tilbage til?

Jeg vil følge med på sidelinien i denne log.

Hej GoingBig:-)

Jeg har dyrket mange forskellige sportsgrene gennem barndon/ungdom - mest håndbold dog. Her de seneste 7-8 år har jeg spillet softball på eliteplan (en form for baseball) som ironisk nok også var dér jeg blev skadet (tænker på risikoen i forhold til f.eks. håndbold)...

Er glad for at du gider følge med i min online log - er netop kommet hjem fra Bispebjerg...

/Merethe

Edited by Merethe81
Link to comment
Share on other sites

Post-op dag 1

Så er jeg hjemme efter en lang dag på Bispebjerg i går. Jeg mødte ind kl 07.30 og fik vist min seng og stue samt udleveret tøj (jeps - inderst til yderst) som jeg skulle skifte til. Derefter fik jeg det obligatoriske armbånd på og sad og ventede i TV-stuen indtil kirurgen kom og snakkede kort med mig, satte sine initialer på det ben som skulle opereres på hvorefter jeg fik besked på at vente på portøren. Jeg synes at jeg ventede laaaang tid;-)

Men endelig blev jeg fulgt over på operationsgangen af portøren. Dér sad en fyr og ventede og vi fik os en lille snak - han skulle have opereret en metal skinne ud som han havde fået sat i da han brækkede kravebenet. Vi snakkede lidt om fuld anestæsi versus rygbedøvelse. Jeg var i forvejen en anelse nervøs ved rygbedøvelsen da jeg kun tidligere har prøvet fuld narkose - min bekymring blev ikke mindre da narkoselægen kom ind med en medicinstuderende som skulle udføre den på mig.

Det endte med 10 forholdsvis smertefulde minutter hvor han endelig endte med at forbarme sig over mig og give noget lokalbedøvelse - 5. gang var lykkens gang:-)

Generelt var det fantastisk at kunne følge med på skærmen. Kirurgen var god til at forklare hvad han lavede... Den ene skrue var forsvundet og et røntgenaparat måtte rulles ind så han kunne se hvor den sad - blev en anelse urolig mens dette stod på da jeg langsomt var ved at få følelsen tilbage i den øverste del af benet. Fik derfor sprøjtet noget ekstra smertestillende i hånden og var et øjeblik i den syvende himmel;-)

Jeg har fået min operationsbeskrivelse med hjem og heldigvis var der tydelige tegn på hvorfor mit knæ stadig var løst samt hvorfor jeg havde ondt i det hver dag. Dels sad mit rekonstruerede korsbånd kun fast i 1/3 af fibrene - altså har jeg revet det delvist over på et tidspunkt i et vrid enten i rehabiliteringsfasen eller lige efter. Dels fandt han to mus i knæet som sad begravet i nogle korsbåndsfibre, så jeg håber lidt at det er dem der har forårsaget de daglige gener. Sidst men ikke mindst havde jeg en del tunnel widening, som åbenbart heller ikke er så godt...

Kirurgen sagde at hvis han var i mit sted ville han vælge at få lavet knæet i to operationer - og selvom jeg gerne vil tilbage til det aktive liv, så er min fremtidige førlighed alligevel vigtigst. Jeg fik derfor det ødelagte ACL (Hamstring) skrabet ud, skruerne fjernet (efter endelig at have fundet dem) og fyldt mine udvidede borehuller ud med donorknogle.

Jeg valgte at tage hjem samme eftermiddag da jeg tidligere har været igennem turen og ved hvad der venter mig - så nu sidder jeg med benet oppe, har is på og spiser oxynorm som om jeg ikke har bestilt andet i hele mit liv.

På mandag skal jeg til fys på Bispebjerg, mellem jul og nytår skal jeg til kontrol og røntgenfotograferes for at se om donorknoglen sidder som den skal i hullerne og endelig d. 4. Januar får jeg mit nye korsbånd som jeg har tænkt mig at passe ekstra godt på denne gang. Er lidt spændt på hvor meget genopræning der er nødvendigt indtil 4. januar. Er selvfølgelig meget hævet men kan godt støtte på benet og har lidt svært ved at skulle bruge krykker de næste 14 dage når jeg jo i princippet godt kan gå på stift knæ... well.... Tager krykkerne med på mandag og satser på at fys'en beholder dem:-)

/Merethe

post-33007-095631200 1286979916_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Post-op dag 2

Er startet med at lave knæøvelser - især for bøj hvor det foreløbige mål er at kunne nå 90 grader:-) Smerterne er til at holde ud så længe jeg tager de Oxynorm jeg har fået med hjem. Er smertefri når jeg sidder med benet oppe, men det kan stadig ikke lide at hænge nedad i for lang tid ad gangen, så jeg undgår at krykke for meget rundt da jeg denne omgang er ekstra forsigtig.

Når ens korsbåndsrekonstruktion er revet 2/3 dele over så sætter det nogle tanker i gang. Var jeg for aggresiv under den første genoptræning? Burde jeg alligevel ikke være begyndt med løb efter 3-4 måneder? Skulle jeg have holdt helt pause den sæson i stedet for at være opsat på at skulle med til udlandet og spille turnering? Der er mange spørgsmål inde i mit hovede og fornuften siger mig at jeg nok var lige lovlig fremme i skoene sidste gang jeg blev opereret. Jeg havde f.eks. et mindre men ubehageligt vrid efter 4 måneders genoptræning og måske var det allerede dér det gik galt?

Så nu har jeg besluttet at 'play it safe' så det hele bliver en succes i denne omgang:-)

Link to comment
Share on other sites

Post-op dag 4

Der er ikke sket så meget med træningen de sidste par dage. Holder mig til de samme øvelser men kan mærke at hævelsen så småt er ed at lægge sig. Stræk af knæ er næsten 100% mens bøj nærmer sig de 90 grader hvilket vist er rigtig godt på dette tidspunkt i forløbet.

Jeg bruger ikke krykkerne i min lejlighed, men har brugt dem nu her hvor jeg lige har gået en længere tur ned på apoteket for at hente mere plaster til det lange af sårene. Her tilbage sidder jeg med is på og føler at jeg har tilbagelagt et helt maraton:-/ Det er noget specielt for mig ikke at have en Donjoy på da jeg føler mig mere sårbar i og med at når min fod drejer i gangbevægelsen, så mærkes det straks på indersiden af knæet og i operationsarret selvfølgelig. Med en Donjoy på bliver man tvunget til ikke at lave de bevægelser og behøver derfor ikke være så opmærksom. Jeg er dog glad for i det store hele ikke at være tvunget til at rende rundt med det store monstrum på:-D

Go weekend til alle herinde:-)

/Merethe

Link to comment
Share on other sites

Post-op dag 6

Smerte bliver vist hovedemnet i dette indlæg. Første gang jeg blev artroskoperet i knæet og fik nyt korsbånd synes jeg at smerterne var til at holde ud. Kan huske at jeg undrede mig over at have læst nogle amerikanske indlæg fra patienter som beskrev smerten efter deres korsbåndsoperation som værende 'excrutiating'. Da det blev min tur og alting bare gik så fint tænkte jeg at de sikkert bare overdrev:-) Nu er jeg blevet klogere og kan forstå at smerte varierer fra operation til operation.

I går var jg ved vagtlægen fordi det var søndag og jeg havde så ondt at det gav kvalme og en frygtelig hovedpine - to symptomer som jeg ellers sjældent har. Ville ikke tage nogen chance da jeg bor alene og var lidt utryk ved at skulle gå i seng om aftenen og samtidig have det så dårligt uden at blive tjekket for en evt. infektion i knæet. Alt så nu fint ud hvilket jeg også fik bekræftet af Fys'en her til morgen. Jeg har en del mere hævelse i underbenet og især lige nedeuder det lange ar er jeg abnormt hævet hvilket giver store smerter især når benet hænger nedad og jeg laver øvelser.

Jeg er ikke nogen tøsetøs men forklarede fys'en at det gør mig utryk når dette forløb overhovedet ikke ligner det forløb jeg havde sidste gang. Han beroligede mig med at det indgreb jeg har fået lavet med knogletransplantation er noget større end en almindelig kikkertoperation og derfor også typisk vil give flere smerter - det må så betyde at operationen til januar bliver 'piece of cake' og jeg er pludselig glad for at det hele bliver lavet af to omgange ;-)

Øvelser som jeg laver min. 3 gange dagligt.

- Aktivering a lårmuskel ved pres af hase ned mpd pude

- arbejde på stræk i knæ ved pres med hænder på knæ ned mod gulvet

- ligge på ryg og løfte det strakte ben op i lodret position og ned

- sidde på stol med viskestykke under fod og køre foden ind under til så meget bøj som muligt (idag målt til 97 grader)

- Alm venepumpe øvelse med fod

- Gang i lejlighed uden krykker med fokus på 'korrekt gang'

Jeg har et par ankelvægte som jeg langsomt vil inkorporere i nogle af øvelserne og næste uge udvides repetoiret.

God mandag til alle...

/Merethe

Edited by Merethe81
Link to comment
Share on other sites

Når ens korsbåndsrekonstruktion er revet 2/3 dele over så sætter det nogle tanker i gang. Var jeg for aggresiv under den første genoptræning? Burde jeg alligevel ikke være begyndt med løb efter 3-4 måneder? Skulle jeg have holdt helt pause den sæson i stedet for at være opsat på at skulle med til udlandet og spille turnering? Der er mange spørgsmål inde i mit hovede og fornuften siger mig at jeg nok var lige lovlig fremme i skoene sidste gang jeg blev opereret. Jeg havde f.eks. et mindre men ubehageligt vrid efter 4 måneders genoptræning og måske var det allerede dér det gik galt?

Havde fyssen ikke givet lov til de ting?

Link to comment
Share on other sites

Havde fyssen ikke givet lov til de ting?

Hej GoingBig,

Må indrømme at jeg gjorde nogle ting uden at spørge fys'en af frygt for hvad svaret ville være - meeeget dumt set i bagspejlet. Jeg er en 'risk taker' men lige præcis hvad dette angår kan jeg kun anbefale folk at lytte til fys'en og tro på lægen når de siger at 9 måneders genoptræning er det bedste. Måske kan man sætte sig nye mål som ligger inde for rammerne af hvad man må og som ikke er kontaktsport - f.eks. deltagelse i halvmarathon som del af den lange genoptræningsplan... Jeg har selv tænkt mig at lave en 'milestone plan' denne omgang så jeg kan få fokus væk fra det jeg ikke må og hen på det jeg må:-)

/Merethe

Link to comment
Share on other sites

Post-op dag 8

OMG hvor er det dog røvkedeligt at tilbringe dagen på sofaen. Smerterne er aftaget og jeg har været i stand til med en enkelt krykke at gå en mindre tur her til morgen. Mit ben kan stadig ikke lide at hænge nedad men når det er i bevægelse mærker jeg det ikke ligeså meget. Rødmen er fuldstændig forsvundet nu og grunden til de mange smerter begynder at kunne ses bl.a. i form af blå mærker som går helt ned på hælen af foden (hvordan det så ellers hænger sammen)...

I morgen starter jeg på øvelser for 'Uge 2' - det bliver godt med noget afveksling til simple øvelser som at spænde lårmusklen (Gaaab) :-)

Glæder mig udover at arbejde med understellet til at begynde med noget seriøs træning for overkroppen - har skiftet job og starter i ny virksomhed her d. 1. november som har eget fitness center. Mit medlemsskab til FitnessDK er sat i bero pga. knæ så jeg skal lige finde ud af hvad der liver mest hensigtsmæssigt når den tid kommer:-)

Vedhæftet nyeste billede af mit misfarvet ben - af en eller anden grund i meget værre stand end første gang jeg blev opereret:-/ God tirsdag til alle!

/Merethe

post-33007-080691900 1287519446_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Jeg faldt lige over din log, det er godt nok en utrolig sur skade, men interessant at følge din genoptræning.

Jeg ville nok have gjort det samme som dig efter første OP :unhappy:

Vil man ikke høre må man jo føle, det har jeg måtte lære nogle gange.

Det må være meget meget svært at ikke kunne træne når du er van til at træne så meget.

Jeg har selv en hælspore så jeg ikke kan løbe, det er meget træls, jeg kan slet ikke forstille mig hvordan det vil være slet ikke at kunne træne.

Held og lykke med din genoptræning :smile:

Link to comment
Share on other sites

Tak Mollerup,

det er da rart at vide at andre kan falde i samme 'fælde' som jeg - men som tidligere skrevet vil jeg råde alle til at følge anvisningerne fra fys (selvom det kan være svært)... Men du har ret - vil man ikke høre så må man føle!!

Jeg trøster mig med at på trods af min stupiditet og min korsbåndsinsufficiens (som det så fint hedder) så er mit knæ trods alt i rimelig stand og jeg kommer formentlig til at kunne være aktiv igen. Har en sportsveninde som lige har fået at vide af lægerne at stort set alt er smadret i hendes ene knæ og at de ikke kan gøre andet end at tilbyde et ny kunstigt knæ - Dét er godt nok en hård dom især når teknikken indenfor kunstige knæ ikke er så langt fremme endnu.

God weekend!!

Jeg faldt lige over din log, det er godt nok en utrolig sur skade, men interessant at følge din genoptræning.

Jeg ville nok have gjort det samme som dig efter første OP :unhappy:

Vil man ikke høre må man jo føle, det har jeg måtte lære nogle gange.

Det må være meget meget svært at ikke kunne træne når du er van til at træne så meget.

Jeg har selv en hælspore så jeg ikke kan løbe, det er meget træls, jeg kan slet ikke forstille mig hvordan det vil være slet ikke at kunne træne.

Held og lykke med din genoptræning :smile:

Link to comment
Share on other sites

Post-op dag 11 & heling af operationssår

Så er diverse piller droppet og benet kan så småt hænge nedad uden de helt store gener. Har dog stadig ondt og summen i benet når jeg skal stå stille (f.eks. i køer eller i metroen), men ved gang er det ok. Går ekstremt langsomt og slendrende for at gå så naturligt som muligt da jeg ikke kan bukke knæet mere end lidt over 90 grader. Der er ikke sket så meget fremgang med buk i knæet og det gør da også nas hvis jeg sætter farten for højt ved gang - og så bliver jeg husket på at jeg skal ned i bedstemor tempo igen. Jeg er utålmodig af natur, men skal jo altså lige huske mig selv på at det kun er 11 dage siden at jeg lå på bordet i 2 stive timer hvoraf den halve gik med at lokalisere de gamle skruer og få dem skruet ud...

Stingene i knæet er pillet ud nu og erstattet med et par butterfly strips for at holde det hele på plads. Stingene skar sig igennem huden og det var begyndt at genere rigtig meget. Min forfængelighed gør jo så at næste frygt er sårhelingen. I den ene side er hude ligesom trukket ud over fordi stingene var for stramme og jeg tænker på om jeg mon får sådan et overlap af hud de første tre centimeter og det sidste stykke så kommer til at se pænt ud - mener egentlig ikke at jeg bekymrede mig sådan første gang. Hører gerne fra andre med erfaring på dette område:-D

Ønsker alle en god weekend!!

Link to comment
Share on other sites

Mit ar var rigtig, rigtig grimt næsten det første år, og er først begyndt at blive pænt nu her. Arret var også lidt "pølse-agtigt" til at starte med, men er fladet ud. Arret på mit andet knæ var pænt næsten fra starten af - dog ikke farven. Det ar er faktisk usynligt nu, så jeg tror det er helt umuligt, at spå om det så tidligt.

Link to comment
Share on other sites

Hmmm... Sjovt at det er så forskelligt fra gang til gang. Mit er også blevet meget pænere her de sidste par dage så med tiden skal det nok blive godt...

Mit ar var rigtig, rigtig grimt næsten det første år, og er først begyndt at blive pænt nu her. Arret var også lidt "pølse-agtigt" til at starte med, men er fladet ud. Arret på mit andet knæ var pænt næsten fra starten af - dog ikke farven. Det ar er faktisk usynligt nu, så jeg tror det er helt umuligt, at spå om det så tidligt.

Link to comment
Share on other sites

Post-op dag 15 & 2. gang hos fys

Jeg er netop kommet hjem efter anden gang hos fys. Jeg besluttede mig til at tage de offentlige denne gang og havde ikke lige taget vejret med i betragtning (øsregn). Men afsted kom jeg og fem minutter forsinket nåede jeg indgang 10 på Bispebjerg. Virkelig frustrerende at humpe derudaf når man er sen på den!! :crazy:

Mit knæ er stadig ret hævet og varmt over det store ar nedenfor knæet. Jeg fortalte fys'en at den her omgang overhovedet ikke ligner første gang hvor jeg kæmpede med at strække knæet men nemt kunne bøje det. Denne gang har jeg problemer med at bøje mere en 90 grader og det gør sindssygt ondt hvis man provokerer det.

Derudover får jeg, når jeg går, får jeg kæmpe jag hver gang jeg bøjer øverst på knæet dér hvor de har fyldt den gamle borekanal op med donorknogle i femur. Virkelig ubehageligt og medvirkende til at jeg ubevidst kommer til at gå mærkeligt at frygt for hvornår det næste jag infinder sig. Fys'en kalder det for aflåsningstilfælde og vil have mig set af kirurgen hvis det ikke bliver bedre de næste par uger - men jeg tror nu at det bare skal have tid og træning...:-)

Jeg skulle egentlig være afsluttet i dag (eller sidste gang faktisk), men er blevet booket til en ny fys tid d. 8. november hvor vi lige må evaluere fremgangen og beslutte hvad der så skal ske - virker ikke til at det går så hurtigt som der ellers var lagt op til da jeg endnu ikke kan træde rundt på en motionscykel uden at få de afsindig smertefulde jag øverst på knæet. Håber virkelig der sker fremgang - det er næsten ikke til at bære hvis jeg ikke lige får en lille periode med 'normalitet' inden jeg skal ind igen og starte forfra. Må indrømme at jeg overvejer om man af den grund skulle få rykket operationen. :dry:

På mandag starter jeg i øvrigt i nyt job, hvor der er eget fitnesslokale. Glæder mig rigtig meget til at se forholdene nærmere an - og om altgår vel kan jeg spare penge på det månedlige fitness abbonement. :w00t:

God træning i løbet af ugen til alle på denne onsdag hvor det allerede er mørkt kl 18.00 :nonono:

Link to comment
Share on other sites

Post-op dag 19

Av av av av av.... Har stadig kæmpe problemer med bøj og min gang i det hele taget. Dér hvor jeg har fået lagt donorknoglen op i femur (lårbensknoglen) får jeg kæmpe jag hver gang jeg bøjer knæet og det gør mig sku nervøs... :unhappy: Er ellers ikke sådan at slå ud af kurs. Min fys har ferie i næste uge, men hvis det ikke bliver bedre har han sagt at jeg skal ringe til Idrætskirurgisk og forklare dem problemet som han kalder aflåsning. Håber virkelig at det bliver bedre her de næste par dage for jeg er da SÅ træt af at rende rundt og ligne en idiot fordi jeg er bange for hvornår jeg får det næste stød sendt op gennem benet.

Ellers går det rigtig godt. Har fint fat i lårmusklen ved øvelserne og synes ikke umiddelbart at have tabt muskelmasse i forhold til det andet ben. Så det er bare om at fortsætte genoptræningen med ildhu så udgangspunktet for operationen i januar bliver så godt som muligt :smile: .

God weekend!!

Link to comment
Share on other sites

Post-op dag 26

Woop woop!!! Har det fantastisk i dag. Endelig er de mystiske stødagtige smerter forsvundet og jeg kan fokusere på at få min normale gang tilbage. Da denne blog er beregnet for erfaringsdeling til folk der skal igennem deres 2. korsbåndoperation vil jeg nedenfor liste de forskelle jeg har haft på min første korsbåndsoperation og så denne anden operation, som jo endte med at blive en ren knogletranplantation samt fjernelse af det ødelagte rekonstruerede korsbånd:

1. Smerter

Kæmpe forskel på smerter. Ved den første operation havde jeg ikke mange smerter men kun almindelige 'efter-operationssmerter'. Ved denne operation havde jeg ekstrem ondt fra dag 3 til og med dag 23. Smerterne gik fra ondt i hele benet og problemer med at stå op til stødagtige smerter som sad lige ved det knogletranplantat der er sat ind i lårknoglen lige under knæskallen. Alt føles dog nu efter 26 dage normalt og manglende bevægelighed skyldes hævelse som endnu ikke er helt væk.

2. Sår/ardannelse

Stor forskel. Denne gang havde jeg betændelse under arret og ned i skindebenet som førte til vanvittige smerter og et hævet skinneben i over tre uger. Sidste gang husker jeg ikke at jeg havde samme problemer og jeg blev i hvert fald ikke blå helt ned på hælen som var tilfældet denne gang :blush: Ydermere var mit snit denne gang lukket med nylontråd hvilket absolut ikke var rart da tråden begyndte at æde sig ind i huden efter 9 dage - Sidst blev samme snit syet i underhuden, limet sammen og derefter dækket med butterfly strips - var en del mere behageligt. :smile:

3. Bevægelighed

Er svært at sammenligne. Ved første operation havde jeg en Donjoy på, som indskrænkede min bevægelighed automatisk. Denne gang har jeg ikke haft bandage på og jeg tror faktisk at man er gået helt væk fra bandager på Bispebjerg pga. manglende bevis for virkning i det forskningsmæssige område.

4. tilbage på cyklen

Ved første operation måtte jeg vist officielt først cykle efter seks uger, men fik lov af fyssen efter de fem (så vidt jeg husker). Jeg har planer om at starte cykling i morgen (efter små fire uger) da jeg netop har konstateret at jeg lige akkurat kan komme rundt i pedalerne - det blive dog en forsigtig tur i et tempo hvor jeg helt sikkert kommer til at holde mig i højre side hele vejen.

I morgen er der fys igen (3. gang) - og jeg kunne godt forestille mig at det bliver det sidste fys besøg inden den sidste operation til januar :4thumbup: . Men nu må vi ses...

God søndag til alle....

Edited by Merethe81
Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Ca. halvanden måned post-op

En lille update her ca. halvanden måned post-op... Faktisk føles det som om at det er meget længere tid en halvande måned siden nu. Nok fordi at jeg er kommet så langt efter de noget hårde dage til at starte med :blink: .

I dag har jeg en smule hævelse tilbage, som bevirker at jeg ikke har 100% bøjelighed i knæet endnu - men vi er tæt på mit knæ og jeg og med lidt TLC så tror jeg bestemt at vi har nået målet inden december er omme :smile: .

Jeg cykler en del (på arbejde og tilbage hver dag) og prøver at styrketræne minimum hver anden dag og nogen gange hver dag. Jeg har prøvet at løbe lidt på løbebåndet, men måtte konstatere at det er jeg ikke klar til endnu. Ved heller ikke hvor formålstjensligt det er i betragtning af at muskelstyrke er det som der er vigtigst inden operationen til januar.

D. 8 december skal jeg til tjek på Bispebjerg igen for at se om donorknoglen nu sidder hvor den skal - det bliver spændende :blush: . Indtil da er der vist ikke andet at gøre end at klø på...

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Ca. 2 måneder post-op

Så er det lidt over to måneder siden jeg blev knogletransplanteret. Den 8. december var jeg til kontrol hos kirurgen, som undersøgte om jeg er klar til operationen d. 4. januar. Jeg fik taget røntgen og donorknoglen i lårben og underben var helet fint ind og kunne ses som to store striber lidt hvidere end resten af knoglen. Jeg har fuld bevægelighed i knæet og i dag mindre ondt end jeg havde inden operationen, hvilket selvfølgelig får én til at overveje om en ny operation er nødvendig. Men det er den desværre hvis man vil tilbage til sport. Jeg har ikke særlig stor skuffeløshed, men min Pivot Shift test er ikke god og da der er mange drejebevægelser i næsten al sport så er det noget jeg er nødt til at få fixet. Kirurgen mener at et nyt korsbånd nu med knæskalssenen er løsningen... Så med tre fede ar på knæet så vil jeg da i hvert fald altid blive mindet om at der skal passes ekstra godt på det...

Går og trippe rtil 4. januar så det kan blive overstået og jeg kan begynde den lange vej tilbage til det aktive liv :smile: .

God JUL!

Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

3 dage Post-op (efter isætning af patellasenen)

Ja, så var det jo den 4. januar at jeg skulle ind og have sat mit nye korsbånd ind i knæet. Forinden var jeg blevet røntgenfotograferet og billederne viste at donorknoglen i knoglerne sad præcis som de skulle.

Jeg mødte ind fastende og vidste fra sidste gang hvad det drejede sig om. Sad i opholdsstuen og følte mig som en hel ekspert :laugh: ... (Havde dog lige glemt sutskoene derhjemme)...

Proceduren var en anelse anderledes end sidste gang i og med at jeg skulle have lagt en blokade i lysken i et andet rum inden operationen. Det gik ok - men måtte vente lang tid efter den var blevet lagt (to stik :crazy: ) og endte selvfølgelig med at måtte skulle på toilettet inden jeg kom ind på operationsstuen - meget svært med et fuldstændig lamt ben! Men det lykkedes :smile: .

På operationsstuen blev jeg lagt i fuld narkose da jeg ikke var begejstret over spinalbedøvelsen sidste gang - det gik som det skulle og da jeg vågnede kunne jeg regne ud at de havde brugt længere tid på operationen end normalt - og så var jeg egentlig glad for bare at have sovet igennem det hele :blush:. Det viste sig at snoren var knækket første gang man havde prøvet at trække den præparerede graft igennem de borede knoglehuller og man derfor måtte have den ud og ompræparere den inden man prøvede igen - 2. gang var lykkens gang og operationen tog derfor ca. 2 1/2 time...

Her tre dage efter går det forbavsende godt set i forhold til operationen for tre måneder siden. Jeg har denne gang Donjoy på i fire uger i alt - men kun fordi man er ekstra forsigtig fordi det er revisionskirurgi og man ikke rigtig er klar over hvorfor den første sene ikke holdt. Formålet med Donjoyen er at sikre sig at jeg ikke bøjer i knæet med belastning på og dermed tillader knoglestykkerne for enden af senen at 'klistre' godt sammen i hullerne. Det er ok med skinnen og man vænner sig hurtigt til at sove med den om natten - faktisk får man nærmest et had-kærligheds forhold til den da den jo giver lidt ekstra støtte :wub: ...

Trapper ned på Oxynormer nu her og har kun tænkt mig at tage dem når jeg skal sove de næste par dage. Vedhæftede billede er nok grænseoverskridende for nogle, men rart for andre (der evt. skal igennem det samme) at se hvordan knæet ser ud efter høst af patellasenen....

Opdateringer følger...

Mvh

post-33007-093435100 1294407837_thumb.jp

Edited by Merethe81
Link to comment
Share on other sites

1 uge post-op

Så er der gået en uge siden operationen og det går fremad. Jeg har fuldt stræk i knæet hvilket jeg er ganske godt tilfreds med eftersom det var noget jeg kæmpede med i flere måneder efter den første ACL operation. Bøjefunktionen kan jeg jo af gode grunde ikke teste så længe jeg ikke må låse Donjoy-skinnen op, men den er jeg knap så bekymret for. Smerterne ligger på en 4 på en skala fra et til 10 var måske lige oppe at snuse til en fem'er eller seks'er i dag fordi jeg har overanstrengt knæet i går da jeg blev nødt til at tage ind på arbejdet. Min fys vil have at jeg skal holde 6 ugers fri, men det hænger desværre ikke sammen med mit job da der ikke er nogen anden der laver mine opgaver mens jeg er væk - og rent mentalt har jeg det også bedre med at komme ud blandt mennesker igen :smile: .

Det største problem er p.t. nok at benet ikke kan lide at hænge nedad i fler minutter ad gangen - men set i forhold til knogletransplantationen er det her peace of cake - så jeg krydser fingre for at alt bare kører herfra. Glæder mig til at få taget sting på fredag og derefter at starte på den kommunale genoptræning - går bare og venter på at de skal ringe til mig :blush: ...

/Mvh

Edited by Merethe81
Link to comment
Share on other sites

13 dage post op

Så er det søndag og jeg har lige været nede i vaskekælderen med en vask - ja, det går bare rigtig rigtig godt :smile: . Jeg kan stå op i længere tid uden gener, men jeg bryder mig stadigvæk ikke om at stå helt stille, der skal ligesom være gang i benet for at det føles helt godt.

Jeg har Donjoy på (30 grader) indtil på tirsdag hvor jeg må låse den op til 90 grader og dermed kan begynde på bevægelighedstræning op til de 90 grader indtil der er gået fire uger siden operationen.

Det føles virkelig godt den her gang. Da jeg fik lavet den første korsbåndsoperation for et par år siden kunne jeg ikke strække mit knæ fuldt ud i flere måneder og jeg blev ved med at have ekstrem ondt i selve strækket af knæet i mange måneder efter operationen. Denne gang kan jeg strække det helt - en fantastisk følelse. Og det vil helt klart også hjælpe mig til at opnå normal gang meget hurtigere så snart jeg får Donjoy skinnen af om lidt over et par uger :4thumbup: .

Jeg tager slet ikke smertestillende mere - vil hellere kunne mærke hvordan knæet rent faktisk har det. Og det siger vel også sig selv at de smerter der en gang imellem kommer er til at holde ud :smile: .

Mht. arbejde, så er jeg startet på jobbet igen. Jeg fungerer ikke uden socialt selskab og brug af hjernen, som jo også skal vedligeholdes som andre muskler. Det der er hårdest er nok, at kolleger måske tror at det er 'piece of cake' det som man trods alt har været igennem, men samtidig vil man jo ikke ynkes. :blush: Når genoptræningen starter bliver det spændende at se hvordan man kan få det mingeleret ind mellem job og ens egne øvelser...

Vender tilbage når jeg har været til den første genoptræning.

Mvh

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share