Change of plans -> It´s all about the BIKES!

[Henrik S.]

Cykolog, please come back

Jamen, jeg er skam lige her - og tak for omsorgen

Og ingen dramatik overhovedet. Jeg har blot holdt forårsrengøring på alle de fora, jeg deltager i og er gået over til at bruge mit almindelige navn og et helt straight billede. Lige pludselig synes jeg, at det var lidt fjollet at finde på alias'er og mærkelige billeder. Så nu strømliner jeg de 3-4 fora, jeg ofte deltager i på nettet, heriblandt MOL. Jeg bad Morten Z om at stryge det gamle alias og melder nu klart ud i stedet for.

Derudover jar jeg travlt med mit arbejde, mens jeg har plejet og passet den irriterende betændelse i mit ene knæ, der har sat løbetræningen på et lavt blus. Så der har absolut intet været at logge af interesse. Vi har malet stuerne i huset i påsken, men det har sandsynligvis begrænset interesse blandt MOL-brugere

Endelig går jeg og pønser på at præsentere en lidt anden form for logbog. Heldigvis lader det til, at jeg stille og rolig er ved at få mit knæ på plads. MEN jeg bliver super frustreret, når jeg på den måde får en kæp i hjulet på mine forberedelser. Og den attitude bliver jeg nødt til at gøre noget ved.

Jeg hentede derfor nogle bøger, blandt andet Zen And The Art Of Running, for at få lidt inspiration. Det skulle så vise sig, at bogen Barefoot Running af Michael Sandler overraskende nok var lidt af en åbenbaring. Den samlede en hel masse tråde og foreslår en konstruktiv og meget anderledes tilgang til at løbe, som jeg tror, at jeg kan bygge på for at komme uden om frustrationerne, når det ikke går helt som planlagt.

Alt dette og meget mere vender jeg tilbage til i en ny type logbog, som jeg bare ikke er helt klar til at præsentere endnu. Og bare rolig, jeg har skam indimellem tjekket ind og set, hvordan det går her i logen, hos Kemrit og hos Gregers blandt andet. Men det lader jo til, at – mildest talt – går fint uden min assistance

I'll be back.

[MTBforever]

Du gjorde os ale sammen helt bange ..... skam dig

Men godt du ikke er helt forsvundet og så kan du godt komme igang med den log!!

Derudover jar jeg travlt med mit arbejde, mens jeg har plejet og passet den irriterende betændelse i mit ene knæ, der har sat løbetræningen på et lavt blus. Så der har absolut intet været at logge af interesse. Vi har malet stuerne i huset i påsken, men det har sandsynligvis begrænset interesse blandt MOL-brugere

pic's or it didn't happen

[Elkjærmark]

Skønt med et livstegn :4thumbup:

Måske har du droppet dit alias, men trods det ligner profilbilledet nu stadigvæk - bortset fra brillerne og den manglende Molteni trikot

Jeg glæder mig til at følge din nye logbog, hvordan den så end kommer til at tage sig ud. Du har uden tvivl nogle forventninger der skal indfries, men noget siger mig at det nok skal lykkes for dig

[Elkjærmark]

Styrketræning, yeaahhhhh

For første gang i halvanden uge fandt jeg i dag tid og overskud til en tur i centret. Det var skønt at være dernede igen

Planen var ikke en knaldhård gang træning, men derimod et forholdsvis let gang overkropstræning og det var lige nøjagtigt hvad det endte med.

60 sek planke x 2

3 sæt div. maveøvelser à 20 rep.

Rowing:

3 x 8 @ 40 kg

Lat. pull down:

3 x 8 @ 40 kg

Bænkpres:

4 x 8 @ 25 kg

Min debut med vaske ægte bænkpres

Fokus var derfor primært på teknikken og ikke på de tunge løft.

Synes selv at det er total macho at køre bænkpres, men det føltes faktisk monster godt.

JAAB watch out, det varer ikke længe inden jeg overgår dig

Lying triceps extension:

3 x 8 @ 12,5 kg

Sidebends:

3 x 10 @ 12,5 kg

Seated DB press:

3 x 8 @ 6 kg

BB preachers curl:

3 x 8 @ 15 kg

Chins:

3 x BW + 15 kg hjælp

Pull up:

3 x BW + 20 kg

De sidste par øvelser blev kørt med bævrende arme. Jeg havde simpelthen ingen power tilbage i overkroppen....

I morgen tager jeg en 100% off day, inden jeg regner med at være klar igen til torsdags træning med klubben.

[Elkjærmark]

I did it again

Når man som jeg, bruger så mange timer ugentligt på sin helt store hobby, så føltes det faktisk noget tomt at holde to sammenhængende hviledage. Den tid som cyklingen normalt optager, står pludselig helt åben og til fri disposition. Det kombineret med en påske, hvor der også var lidt ekstra fridage, har pludselig efterladt mig med en følelse af tomhed

Måske er det først nu, 4 måneder forsinket, at jeg rammes af den lidt ensomme følelse det er pludselig at bo alene. Jeg ved det ikke, men faktum var i hvert fald at jeg glædede mig helt vildt til at komme på cyklen igen.

Jeg troppede op ved cykelklubbens samlingspunkt kl. 18, klar til en trille tur på forholdsvis lavt blus. Havde det ikke været for denne uges restitutionstræning, så havde jeg valgt at køre med A2, men det må vente til næste gang - jeg smuttede nemlig afsted med B holdet. Det var et noget blandet hold, hvor niveauet var noget middelmådigt. Et par enkelte ryttere skilte sig ud, men tempoet blev tilpasset efter den tunge del, så det blev vitterligt en god gang restitutionstræning for mig. Sjældent var min puls over 70%. Ja, det skete faktisk kun når jeg lå helt i front Det var næsten for meget af det gode - især på første halvdel af turen, hvor der ikke rigtigt var flow i kørslen. Som følge af mit halvdårlige humør, blev jeg derfor lettere irriteret og overvejede flere gange at dreje fra og køre mine egne veje. Jeg valgte i stedet for at gå i front og overtage styrringen i gruppen, hvilket hjalp betydeligt på flowet og ikke mindst mit eget udbytte. Pulsen var stadig kontrolleret, men fra fronten slap jeg da i det mindste for alt den skide elastik kørsel.

Alt sammen forløb stillllle og roligt indtil få kilometer før Vejle. Vi kom ind fra Nordøst siden, hvilket vil sige via Tirsbæk og Bredballe. Vejen fra Tirsbæk ind mod Bredballe er en lang stigning - ca- 1200 meter lang og omkring 4% i snit og den blev brugt til et angreb. John, en af de stærkere ryttere i gruppen skød kanonen af allerede få meter inde på stigningen. Jeg satte mig straks på hans hjul, og fulgte hans heftigt opskruede tempo. Mine ben var nærmest lullet i søvn af de forudgående kilometer, så det var lidt af en kamp for mig at hænge på. Efterhånden som toppen nærmede sig, følte jeg mig mere og mere sikker på at jeg nok skulle komme med op, og at jeg måske endda kunne nappe ham på de sidste meter. Desværre kom en anden rytter op på siden af mig, og han klemte mig inde bag John, som nu var begyndt at miste fart. Da jeg endelig kom fri, kunne jeg ikke nå at rykke forbi før toppen var nået, så jeg blev nummer 3 på bakken.

Fra Bredballe trillede vi ned af bakken mod vandet, hvorefter det gik lige ud direkte ind mod Vejle. Derfra er der ca. 3 km ind til byskiltet, og eftersom det er helt flad og bred vej, så skulle der selvfølgelig spurtes om skiltet. Allerede langt ude fra kom der et angreb. Mine ben var nu i gear, så jeg rejste mig op og kørte ham ind. Efter et kig over skulderen så jeg, at jeg i mit forsøg på at hente den forankørende rytter, havde fået slået et godt hul til feltet. Jeg besluttede mig derfor for at forsætte mit tempo, og køre det lidt længere angreb på flad vej, som ellers normalt bare slet ikke er min force. Med ca. 1,5 km ind til skiltet så jeg dog at en rytter nærmede sig bagfra. Jeg vurderede hurtigt, at jeg var bedst tjent med at vente på ham, og dermed få samlet lidt kræfter til den afsluttende spurt, så det var hvad jeg gjorde. Hullet ned til feltet var stort - de havde tilsyneladende opgivet at hente os. Derfor gik der også lidt sprinter duel i den. Jeg lå i front, lidt i mod min vilje, mens han lå på lur direkte bag mig.

Jeg vurderede ham hurtigt, og konkluderede at en lang spurt ville være til min fordel. Hans power ville hurtigt ebbe ud, og jeg burde derefter kunne nappe ham på kondien og udholdenheden. Som sagt så gjort. Ca. 300 m. fra skiltet fyrede jeg op. Stående i pedalerne med hænderne placeret helt nede i styret, gav jeg alt hvad jeg havde. Mod forventning fik jeg hurtig slået et hul, men det til trods forsatte jeg med at give max gas. Det lykkedes mig at køre spurten helt til stregen, hvilket fik pulsen helt op at ringe. Sejren var der dog ingen der kunne pille ved

Tid: 2 timer 21 min

Distance: 65,20 km

Gns. fart: 27,7 km/t

Gns. puls: 64% af PR

Kcal: 1273 kcal

Det er faktisk lidt sjovt at følge, hvordan min ellers normalt så svage spurt, pludselig udvikler sig til at være en ganske udemærket våben for mig. Og det endda til trods for at jeg ikke har arbejdet målrettet mod at forbedre den. Det må være lige netop her at vinterens styrketræning bærer frugt

Ellers må konklussionen på dagens tur helt klar være: Jannie, du er færdig med B holdet!!!!!!!!

[Henrik S.]

Det er faktisk lidt sjovt at følge, hvordan min ellers normalt så svage spurt, pludselig udvikler sig til at være en ganske udemærket våben for mig. Og det endda til trods for at jeg ikke har arbejdet målrettet mod at forbedre den. Det må være lige netop her at vinterens styrketræning bærer frugt

Ingen tvivl om det. Styrketræning gør da helt klart en forskel. Man får mere at træde med og har mere "hold" på kroppen, så alle de gode watt kommer ned i pedalerne

Du skal nok heller ikke underkende, at du simpelthen er ved at komme i rigtig god cykelform, og så er der ganske enkelt mere at skyde med, når skiltet nærmer sig.

Godt, at du prioriterer fællestræningen (selv om det måske gik lidt for langsomt på B-holdet). Der er trængsel på La Marmotte lige efter starten og hele vejen op ad Glandon. Og på det lange, flade transportstykke frem til Telegraphe kan du virkelig spare kræfter ved at ligge i en gruppe.

Ellers vildt imponerende med din målrettede indsats

[Elkjærmark]

Til trods for at denne uge er restitutionsuge, så har jeg tilmeldt mig til Bakkeløbet i Hørning på søndag. I alt 118 km med 1250 højdemeter.

Det bliver mit første løb nogensinde, så jeg glæder mig faktisk en hel del

Indtil søndag holder jeg cykelfri, hvilket betyder at jeg ender på ca. 280 km for denne uge. Helt fint, ugen taget i betragtning.

[HB66]

Til trods for at denne uge er restitutionsuge, så har jeg tilmeldt mig til Bakkeløbet i Hørning på søndag. I alt 118 km med 1250 højdemeter.

Det bliver mit første løb nogensinde, så jeg glæder mig faktisk en hel del

Indtil søndag holder jeg cykelfri, hvilket betyder at jeg ender på ca. 280 km for denne uge. Helt fint, ugen taget i betragtning.

Hej Jannie!

God fornøjelse med løbet. Ud fra navnet "Bakkeløbet" lyder det til, at det er et løb, som indeholder nogle udfordringer, som du vil få stor fornøjelse af.

Kan godt forstå, at du glæder dig, når det er dit første løb. Og jeg synes at det er fint, at du får dig noget løbserfaring, inden du skal ned og "slåsse" med tuindvis af andre ryttere til Lamarmotte.

Fyssen

[Elkjærmark]

[Jeg satsede..... Og tabte stort..../b]

For små 2 uger siden bestilte jeg et nyt hjulsæt til raceren. I torsdags fik jeg så besked om, at hjulene ville stå klar lørdag morgen, så jeg kunne få dem smidt på til Bakkeløbet i dag. Det gjorde de så bare ikke! Som et plaster på såret, fik jeg så istedet for tilbudt at låne et sæt toptunede og monsterlette (ca. 900 g) LEW hjul til dagens løb. Det var et tilbud der var nærmest umuligt at takke nej til!

Hjulene er, som de fleste cykelfreaks nok ved, til lukkede ringe, hvilket bare gjorde mødet med dem endnu mere interessant. Jeg har nemlig aldrig prøvet at køre med lukkede ringe før. Der var selvfølgelig en risko ved at takke ja, for jeg ville stå i en noget kedelig situation hvis jeg skulle gå hen og punktere, men det var den risiko jeg måtte løbe, hvis jeg skulle have fornøjelsen.

Kl. 10 stod jeg klar ved startstregen i Hørning - topmotiveret til 118 km med 1250 højdemeter. Starten var vild! Folk kørte som røv og nøgler i et hæsblæsende tempo. Jeg er og bliver slow-starter, så jeg lod mig ikke påvirke af racet; fandt derimod mit eget tempo og fik stille og roligt kørt lidt liv i benene. Efter ca. 20 km var vi en gruppe på ca. 12-15 mand der fandt sammen. Samarbejdet fungerede fint og vi fik virkelig godt flow i kørslen. Mine ben blev bedre og bedre for hver kilometer. Bakkerne blev kørt med lethed og selv med opskruet tempo på flad vej, sad jeg nogenlunde ubesværet med. Hjulene, tja hvad skal jeg næste sige..... De kørte som en drøm! Aldrig nogensinde har jeg prøvet noget lignende. De var super stive, responsive og meget lette at få op i fart. Jeg tror ikke at det er helt galt at sige, at de gav mig mindst 10% ekstra på stigningerne. Det var SÅ vildt

Efter ca. 60 km kom vi til rutens eneste debot. Mine dunke var næsten tomme, så jeg var tvunget til at stoppe op. Desværre var der kun et par stykker fra gruppen der stoppede op, så jeg mistede - til min store ærgelse, kontakten til gruppen. Da jeg forlod depotet, endte jeg derfor med at ligge og jage en foranliggende gruppe over ca. 4 km. Det var pænt hårdt, da vinden var lige i sylten på mig. Jeg fik dog kontakt og brugte de næste par kilometer på at få samlet lidt overskud igen. Og derefter var jeg flyvende! Benene sprudlede og tempoet pumpede bare ud i stængerne. Pludselig var jeg den der lå i front og trak, mens de andre kæmpede for ikke at blive hægtet af på stigningerne. Fed fornemmelse

Over de næste 10 km får jeg kørt to foranliggende grupper ind. Alle bestående af ryttere der havde ih og åh så travlt fra starten af løbet..... I don´t get it Hvorfor ikke bare være realistisk omkring ens niveau fra første meter???

Efter ca. 85 km sker det der ikke måtte ske desværre. Jeg mærker et pump og kort derefter forsvinder luften i mit baghjul. Punktering, FUCK noget hø Jeg indser hurtigt at løbet er slut, får bremset op og begynder med at trække ude i vejkanten. Lidt overraskende er jeg hverken bitter, sur eller hidsig, som jeg ellers havde forestillet mig at jeg ville være hvis uheldet ville være ude. På et eller andet plan, så havde hjul-oplevelsen bare været det hele værd, så den oversteg faktisk det antiklimaks det var at måtte udgå. Efter et par kilometers gang finder jeg et motel, hvor den flinke ejer er så rar at ringe efter en taxa til mig, så jeg kunne komme retur til udgangspunktet i Hørning. Det passede sjovt nok med at jeg ankom i målområdet samtidigt med min tidligere gruppe....

Da jeg ankommer i målområdet, bliver jeg råbt an af en official, der spørger mig hvilken distance jeg har været ude på. Jeg siger 118 km, og hun giver mig så et stort smil og siger:" Jamen så er du jo dagens kvindelige vinder"..... Desværre måtte jeg fortælle hende, at jeg havde snydt lidt på tilbagevejen og derfor ikke længere var med i løbet. Sikke noget scheisse!!!!!

Som tidligere nævnt blev det til ca. 85 km. Min speedsensor virkede ikke, fordi professorinden havde glemt at flytte magneten over på LEW hjulene. Flot nok! Min gruppe kom i mål med et snit på 31,3 km/t, så det har sikkert været nogenlunde det samme tempo som vi holdte omkring de 85 km. Ganske imponerende - synes jeg selv

En rigtig god dag endte altså desværre i lidt af et antiklimaks..... Eller nej, faktisk ikke helt. For selvom jeg måtte udgå, så fik jeg endnu engang bevist overfor mig selv, at formen er lige der hvor den skal være. Jeg ser efterhånden også et tydeligt mønster der viser, at jo længere distancen bliver jo bedre kører jeg. Om dette mønster holder ud til de 150-200 km aner jeg endnu ikke, men det får jeg lejlighed til at teste næste søndag, hvor jeg skal på 200 km´s træningstur med klubben.

Derudover fik jeg mulighed for at teste noget af cykelsportens ypperste udstyr i dag, hvilket også var en oplevelse i særklasse. Jeg tvivler på, at jeg nogensinde selv kommer til at eje så dyrt et hjulsæt, men pyt nu også med det. Lukkede ringe er alligevel ikke noget for mig

[HB66]

[Jeg satsede..... Og tabte stort..../b]

For små 2 uger siden bestilte jeg et nyt hjulsæt til raceren. I torsdags fik jeg så besked om, at hjulene ville stå klar lørdag morgen, så jeg kunne få dem smidt på til Bakkeløbet i dag. Det gjorde de så bare ikke! Som et plaster på såret, fik jeg så istedet for tilbudt at låne et sæt toptunede og monsterlette (ca. 900 g) LEW hjul til dagens løb. Det var et tilbud der var nærmest umuligt at takke nej til!

Hjulene er, som de fleste cykelfreaks nok ved, til lukkede ringe, hvilket bare gjorde mødet med dem endnu mere interessant. Jeg har nemlig aldrig prøvet at køre med lukkede ringe før. Der var selvfølgelig en risko ved at takke ja, for jeg ville stå i en noget kedelig situation hvis jeg skulle gå hen og punktere, men det var den risiko jeg måtte løbe, hvis jeg skulle have fornøjelsen.

Kl. 10 stod jeg klar ved startstregen i Hørning - topmotiveret til 118 km med 1250 højdemeter. Starten var vild! Folk kørte som røv og nøgler i et hæsblæsende tempo. Jeg er og bliver slow-starter, så jeg lod mig ikke påvirke af racet; fandt derimod mit eget tempo og fik stille og roligt kørt lidt liv i benene. Efter ca. 20 km var vi en gruppe på ca. 12-15 mand der fandt sammen. Samarbejdet fungerede fint og vi fik virkelig godt flow i kørslen. Mine ben blev bedre og bedre for hver kilometer. Bakkerne blev kørt med lethed og selv med opskruet tempo på flad vej, sad jeg nogenlunde ubesværet med. Hjulene, tja hvad skal jeg næste sige..... De kørte som en drøm! Aldrig nogensinde har jeg prøvet noget lignende. De var super stive, responsive og meget lette at få op i fart. Jeg tror ikke at det er helt galt at sige, at de gav mig mindst 10% ekstra på stigningerne. Det var SÅ vildt

Efter ca. 60 km kom vi til rutens eneste debot. Mine dunke var næsten tomme, så jeg var tvunget til at stoppe op. Desværre var der kun et par stykker fra gruppen der stoppede op, så jeg mistede - til min store ærgelse, kontakten til gruppen. Da jeg forlod depotet, endte jeg derfor med at ligge og jage en foranliggende gruppe over ca. 4 km. Det var pænt hårdt, da vinden var lige i sylten på mig. Jeg fik dog kontakt og brugte de næste par kilometer på at få samlet lidt overskud igen. Og derefter var jeg flyvende! Benene sprudlede og tempoet pumpede bare ud i stængerne. Pludselig var jeg den der lå i front og trak, mens de andre kæmpede for ikke at blive hægtet af på stigningerne. Fed fornemmelse

Over de næste 10 km får jeg kørt to foranliggende grupper ind. Alle bestående af ryttere der havde ih og åh så travlt fra starten af løbet..... I don´t get it Hvorfor ikke bare være realistisk omkring ens niveau fra første meter???

Efter ca. 85 km sker det der ikke måtte ske desværre. Jeg mærker et pump og kort derefter forsvinder luften i mit baghjul. Punktering, FUCK noget hø Jeg indser hurtigt at løbet er slut, får bremset op og begynder med at trække ude i vejkanten. Lidt overraskende er jeg hverken bitter, sur eller hidsig, som jeg ellers havde forestillet mig at jeg ville være hvis uheldet ville være ude. På et eller andet plan, så havde hjul-oplevelsen bare været det hele værd, så den oversteg faktisk det antiklimaks det var at måtte udgå. Efter et par kilometers gang finder jeg et motel, hvor den flinke ejer er så rar at ringe efter en taxa til mig, så jeg kunne komme retur til udgangspunktet i Hørning. Det passede sjovt nok med at jeg ankom i målområdet samtidigt med min tidligere gruppe....

Da jeg ankommer i målområdet, bliver jeg råbt an af en official, der spørger mig hvilken distance jeg har været ude på. Jeg siger 118 km, og hun giver mig så et stort smil og siger:" Jamen så er du jo dagens kvindelige vinder"..... Desværre måtte jeg fortælle hende, at jeg havde snydt lidt på tilbagevejen og derfor ikke længere var med i løbet. Sikke noget scheisse!!!!!

Som tidligere nævnt blev det til ca. 85 km. Min speedsensor virkede ikke, fordi professorinden havde glemt at flytte magneten over på LEW hjulene. Flot nok! Min gruppe kom i mål med et snit på 31,3 km/t, så det har sikkert været nogenlunde det samme tempo som vi holdte omkring de 85 km. Ganske imponerende - synes jeg selv

En rigtig god dag endte altså desværre i lidt af et antiklimaks..... Eller nej, faktisk ikke helt. For selvom jeg måtte udgå, så fik jeg endnu engang bevist overfor mig selv, at formen er lige der hvor den skal være. Jeg ser efterhånden også et tydeligt mønster der viser, at jo længere distancen bliver jo bedre kører jeg. Om dette mønster holder ud til de 150-200 km aner jeg endnu ikke, men det får jeg lejlighed til at teste næste søndag, hvor jeg skal på 200 km´s træningstur med klubben.

Derudover fik jeg mulighed for at teste noget af cykelsportens ypperste udstyr i dag, hvilket også var en oplevelse i særklasse. Jeg tvivler på, at jeg nogensinde selv kommer til at eje så dyrt et hjulsæt, men pyt nu også med det. Lukkede ringe er alligevel ikke noget for mig

Sikke en flot debut i et cykelløb. Der er vist ingen tvivl om, at du havde været hurtigste kvinde i mål, hvis du havde fået lov til at fuldføre. Og vinde sit debut-løb, det er ikke ret mange forundt ( nu ved jeg godt at du ikke vandt men alligevel ).

Godt gået :4thumbup:

Fyssen.

[Kermit]

Dejlig beretning, og godt kørt! Og jeg er slet ikke misundelig over at du fik lov til at prøvekøre et par LEW hjul

Hvad endte du egentlig med at bestille af hjul??

Edited May 2, 2011 by Kermit

[Elkjærmark]

Tak for roserne

Jeg endte med at bestille et sæt 38 mm carbon hjul bygget på den helt nye Gigantex fælg og med Sapim x-ray eger og AC nav. Jeg testkørte et lignende hjulsæt for et par uger siden, og det var en super oplevelse. Der var uden tvivl mere rul og bedre accellerationsevne i dem sammenlignet med mine nuværende hjul. Og den lavere vægt kunne sandelig også mærkes op af bakkerne:bike:

Valget endte med at stå mellem Dura Ace hjulene og så ovennævnte. Bling bling effekten gjorde det forholdsvis nemt at vælge i sidste ende......

[Trine Frandsen]

Hey Jannie,

Spændende log og held og lykke med dig træning, jeg følger da lige lidt med

[Elkjærmark]

Spændende log og held og lykke med dig træning, jeg følger da lige lidt med

Ihh, hvor skønt med en ny medlæser. Velkommen til Trine

Edited May 3, 2011 by Elkjærmark

[Elkjærmark]

Come back på spinningcyklen

Efter at have holdt spinningpause i ca. 1,5 måned, sad jeg atter på cyklen igen i går aftes. Det var ikke ligefrem lysten der drev mig op i det halvklamme og ildelugtende lokale, men da jeg landede i sadlen skete der et eller andet i mig, og pludselig var jeg über klar og topmotiveret. Dejlig fornemmelse, der lige fik mindet mig om at spinning slet ikke er så tosset endda - selvom det på ingen måder kan måle sig med "the real thing".

Efter spinning knoklede jeg videre nede i styrkecentret, hvor overkroppen fik en ihærdig omgang tæsk. I stedet for at køre 3 sæt bestående af 8 gentagelser, er jeg netop skiftet til at køre 10-8-6 gentagelser. Det har jeg valgt at gøre i håb om at bygge lidt ekstra styrke på.

Bænkpres:

10 x 20 kg

8 x 23 kg

6 x 25 kg

Close grip bænkpres:

10 x 15 kg

8 x 20 kg

6 x 20 kg

Lying triceps extensions:

3 x 8 @ 12,5 kg

Arnold DB pres:

3 x 8 @ 6 kg

Biceps DB curl:

3 x 8 @ 9 kg

Lat pull down:

10 x 40 kg

8 x 40 kg

6 x 40 kg

Rowing:

10 x 40 kg

8 x 40 kg

6 x 40 kg

Sidebends:

3 x 10 @ 12,5 kg

Nogle af øvelserne kørte jeg forsat 3 x 8 i, da jeg ikke rigtigt følte at der var power til flere kilo.

Efter styrketræning var det tid til 90 min massage! Perfekt afslutning på en god træningsdag At det så var en rigtig skod da på alle andre måder, er bare en mindre detalje......

[Kermit]

At det så var en rigtig skod da på alle andre måder, er bare en mindre detalje......

Hehe, den kender jeg kun alt for godt. Heldigvis er motion en genial måde at glemme de irriterende ting i hverdagen om det så er arbejderelateret, eller i privaten, så gælder det bare om at komme op på sadlen eller ned i motionscentret og brænde igennem.

[Elkjærmark]

Første tur på nye hjul

Efter job i dag kunne jeg endelig hente mine nye hjul, så jeg ilede afsted - utålmodig som jeg nu engang er. Og uh ha hvor ser de bare sprøde ud 38 mm carbon fælge all black. Det spiller max til farvekombinationerne på min cykel

Efter at have afhentet hjulene, var det selvfølgelig direkte hjem og få dem monteret og så ellers ud og teste dem. Klokken var næsten 18 inden jeg strøg afsted, så planen var bare at rulle et par timer inden mørket faldt på.

Desværre måtte jeg lynhurtigt sande, at dagen i dag bare var en af de dage hvor intet fungerede for mig. Alt føltes forkert. Mine strømper sad ikke ordentligt, jeg svedte mine hænder, mine solbriller drillede, min balle gjorde ondt og jeg kunne slet ikke finde rytmen i mit tråd. Derudover virkede min speedsensor ikke, da magneten var placeret forkert. Top top top!

Efter at have irriteret mig over ovenstående punkter de første ca. 45 min, skød jeg det dog i baghovedet og besluttede mig for at nyde turen og de nye hjul. Og ihhhh hvor de ruller godt! Dejlig lette og kvikke i accellerationerne, og så med et lille touch af nogle af kvaliteterne fra vaske ægte højprofilshjul. Bedst af alt er dog at de er dejlig stabile, også i en god sidevind. Det er alfa omega for et letvægter som mig

Selve turen i dag får I ikke den helt vilde beskrivelse af. Jeg var en smut ude igennem Ådalen, omkring Vonge og ind over Kollemorten, Givskud, Jelling og så retur til Vejle. Hele to gange endte jeg med at komme til at holde for tog, hvilket fik mine tanker tilbage til Paris Robaix for år tilbage. Spøjs situation udbryderne pludselig stod i back then.

Højdepunktet på turen var ubetinget de sidste ca. 20 km. Her begyndte det hele med at rulle lidt lettere og jeg fandt næsten rytmen derude. Medvinden hjalp mig i hvert fald til at få lidt fart i cyklen, så jeg fløj hjemover.

Tid: 2 timer 10 min

Distance: ??? omkring 60-62 km

Gns. puls: 70% af PR

Da jeg kørte igennem Jelling på returvejen, stoppede jeg op for at tage et par billeder af cyklen og dens nye set-up. Det var meningen at jeg ville dele et af billederne med jer MOL´er. Siden jeg skiftede fra Iphone 3 til 4, har jeg dog haft problemer med at uploade mine billeder. Opløsningen er for høj og når jeg korrigerer på størrelsen, skal jeg minimere billedet så meget at det nærmest bare ender ud som 2x2 cm Nogen der ved hvordan jeg kommer ud over det problem?

[Kermit]

Få en Photobucket konto - hent deres app til iphone så du kan dele uploade direkte dertil. Så går du ind på Photobuckets hjemmeside og finder linket og smider ind her. Bum Og tillykke med dem

[Elkjærmark]

Det har været lidt stille i min logbog de seneste dage, men bare rolig, det betyder ikke at jeg ikke får trænet. Lidt instruktørmangel i centret har dog "tvunget" mig indendørs i spinningsalen, og lige netop spinningen har jeg ikke meget motivation til at logge.

Torsdag og fredag er det samlet set blevet til ca. små 3 timer i sadlen, med pæn høj intensitet. Derudover har jeg også fået styrketrænet godt, men her får I altså heller ingen detaljer.

Ugens spinningtimer har dog haft lidt uheldig indvirken på min baglårsskade - den er nemlig begyndt at genere igen. Hvad det helt præcis er der gør at den driller mig indendørs men ikke udendørs, har jeg svært ved at vurdere, men faktum er i hvert fald at det går ned af bakke med den. Noget tyder på at jeg må holde mig fuldstændigt fra spinning indtil La Marmotte er overstået, hvilket i værste fald kan få konserkvenser for mit ansættelsesforhold i centret

Selvom vejret har været helt forrygende i dag, har jeg valgt at holde mig lidt i ro. Der ligger nemlig en temmelig solid udfordring og venter forude, startende i morgen kl. 8.

VCM er jo som vanligt arrangør af Grejsdalsløbet. Det betyder at alle medlemmer har pligt til at give en hånd med i forbindelse med forberedelse og afvikling af løbet. Altså er der ingen VCM medlemmer til start d. 15/5, hvor løbet afholdes.

Som "kompensation" køres der derfor Grejsdalsløbet for medlemmer i morgen.

For mit vedkomne er det skam ikke andet end 200 km, indeholdende sølle 2000 højdemeter. Piece of cake, siger jeg bare.....

Eller gør jeg nu også det..... Jeg har nemlig aldrig været ude på en tur over 142 km, hvilket gør mig noget nervøs for turen i morgen. Der er masser af ubesvarede spørgsmål som hele tiden popper op i hovedet på mig. Er formen god nok? Hvor meget skal der spises undervejs, hvordan skal distancen disponeres??? Jeg kunne blive ved...

Der er dog kun én ting at gøre, og det er at klø på med oprejst pande, hvilket er præcis hvad jeg har tænkt mig at gøre.

Går alt vel er jeg meget klogere ved 16 tiden i morgen, og forhåbentlig har jeg gjort mig nogle erfaringer som også vil komme mig til gavn d. 2/7

[Kermit]

Tror det sidste du skal bekymre dig om er formen God fornøjelse i morgen, glæder mig til at høre hvordan det går.

[HB66]

Det har været lidt stille i min logbog de seneste dage, men bare rolig, det betyder ikke at jeg ikke får trænet. Lidt instruktørmangel i centret har dog "tvunget" mig indendørs i spinningsalen, og lige netop spinningen har jeg ikke meget motivation til at logge.

Torsdag og fredag er det samlet set blevet til ca. små 3 timer i sadlen, med pæn høj intensitet. Derudover har jeg også fået styrketrænet godt, men her får I altså heller ingen detaljer.

Ugens spinningtimer har dog haft lidt uheldig indvirken på min baglårsskade - den er nemlig begyndt at genere igen. Hvad det helt præcis er der gør at den driller mig indendørs men ikke udendørs, har jeg svært ved at vurdere, men faktum er i hvert fald at det går ned af bakke med den. Noget tyder på at jeg må holde mig fuldstændigt fra spinning indtil La Marmotte er overstået, hvilket i værste fald kan få konserkvenser for mit ansættelsesforhold i centret

Selvom vejret har været helt forrygende i dag, har jeg valgt at holde mig lidt i ro. Der ligger nemlig en temmelig solid udfordring og venter forude, startende i morgen kl. 8.

VCM er jo som vanligt arrangør af Grejsdalsløbet. Det betyder at alle medlemmer har pligt til at give en hånd med i forbindelse med forberedelse og afvikling af løbet. Altså er der ingen VCM medlemmer til start d. 15/5, hvor løbet afholdes.

Som "kompensation" køres der derfor Grejsdalsløbet for medlemmer i morgen.

For mit vedkomne er det skam ikke andet end 200 km, indeholdende sølle 2000 højdemeter. Piece of cake, siger jeg bare.....

Eller gør jeg nu også det..... Jeg har nemlig aldrig været ude på en tur over 142 km, hvilket gør mig noget nervøs for turen i morgen. Der er masser af ubesvarede spørgsmål som hele tiden popper op i hovedet på mig. Er formen god nok? Hvor meget skal der spises undervejs, hvordan skal distancen disponeres??? Jeg kunne blive ved...

Der er dog kun én ting at gøre, og det er at klø på med oprejst pande, hvilket er præcis hvad jeg har tænkt mig at gøre.

Går alt vel er jeg meget klogere ved 16 tiden i morgen, og forhåbentlig har jeg gjort mig nogle erfaringer som også vil komme mig til gavn d. 2/7

Sådan som du har trænet årets første fire måneder, så har du vist intet at frygte. Du er for sej :4thumbup:

En god ide, når det er første gang du skal køre så langt, er at prøve at komme til at køre med en større homogen gruppe, så du kan ligge i læ store dele at turen. Og lad for gud skyld være med at tonse afsted de første 5-10 km. som det tit sker i sådanne løb. Sidder du med syre i benene fra starten, risikerer du, at det tager hundrede år, inden benene er friske igen.

God tur.

Fyssen

[Elkjærmark]

What a day

I dag var dagen hvor formen for alvor skulle testes af. Store spørgsmål skulle gerne besvares, og meget gerne kaste lys over om formen efterhånden er ved at være hvor den skal være. Derfor var det også med en god portion sommerfugle i maven, at jeg vågnede kl. 6 i morges. Der var absolut intet behov for at snooze. Nej, tvært imod, jeg var lysvågen fra første ring på vækkeuret.

Jeg kom op og fik lidt kaffe og en god portion havregryn med rosiner, og så var det ellers i cykeltøjet og afg. mod klubbens mødested.

Vi var vel ca. 80 fremmødte medlemmer, hvilket må siges at være meget pænt. Jeg kunne fornemme at A2 holdet ville blive temmelig stort, så jeg besluttede mig for at tage chancen og smutte med dem og det viste sig at være et godt valg.

Tempoet var stabilt fra starten af. Der var ingen der havde lyst til et vanvittigt udlæg, hvilket på alle måder passede med min strategi. Afsted det gik. Ud af Vejle via Jellingbakken og derfra ned af bakke igen inden vi smuttede op af Gl. Hornstrupvej. Et hårdt udlæg med masser af højdemeter

Som altid er jeg lidt tid om at komme i gang. Jeg sad såmen fint med på stigningerne og havde også overskud, men det kørte ikke helt som smurt. Det gav dog ingen anledning til panik, for jeg kender efterhånden min krop, og ved at jeg har brug for god tid til at køre mig varm.

Ganske som forudset blev jeg stille og roligt bedre og bedre kørende. Jeg sad konstant med blandt de forreste på stigningerne, tog del i føringerne og hjalp til med at hente nogle halvdårligt kørende ryttere med op til feltet igen. Oveni det, var jeg hele tiden bevidst om at få indtaget den rette mængde energi, og havde hele tiden snor i pulsen, så jeg sikrede mig at jeg ikke ville brænde ud før tid.

Kilometrene gik og adskillige bakker blev tilbagelagt. Se evt. dette link: http://www.grejsdalsloebet.dk/index.lasso?-token.indhold=hojde

Efter at vi havde passeret Kiddesvej efter ca. 125 km, begyndte en god del af gruppen med at hænge lidt. Mine ben var dog stadigvæk gode, hvilket betød flere føringer Der blev også brug for opsamlinger efter langt de fleste stigninger, hvilket trak tempoet gevaldigt ned. Men ok, det er nok hvad man må forvente på en klubtur af den kaliber.

Da der er kørt ca. 140 km rammer vi Jennum bakken, som med sine 1600 meter er en af dagens længste. Lige netop denne bakke har jeg trænet rigtig meget på ,så jeg kender hver eneste meter. Jeg satte mig derfor straks i front og trak feltet. Folk faldt fra som fluer, så allerede efter 500 m sad vi bare 4 mand i front. De andre havde efterhånden luret at jeg havde ramt dagen, så de begyndte så småt med at komme med kommentarer til mit tempo. De blev lynhurtigt enige om, at den afgørende forskel var mine sølle 50 kg Jeg holdt kæden stram til toppen uden at køre noget ryk. Det var ellers ikke lysten der manglede, men jeg holdt mig i skindet, da alt for mange temposkift måske ville ende med at koste mig dyrt i det lange løb. På toppen gjorde vi holdt og fik samlet op. Mens vi stod og ventede på den tunge ende, betragtede jeg de andre lidt, og det var tydeligt at se at de var ved at være temmelig mærkede. Kun én mand (NJ) syntes at skille sig ud - foruden mig, selvfølgelig

Fra Jennum kørte vi videre mod Nørup og derfra mod Tørskind-området. Bakker, masser af bakker!!! Stille og roligt blev der større og større afstand mellem top og bund. NJ og jeg lå hele tiden i front og dystede på bakkerne. Stadigvæk ikke med spurter undervejs, men dog med presset tempo og puls. Mine ben kørte som smurt, så efterhånden som jeg kunne ane målstregen, blev jeg mere og mere dristig i min kørsel. Hvorfor gemme på resourcerne???

I Egtved måtte vi atter lave en større opsamling. Folk blev sat med minutter på selv en 500 m stigning..... Heldigvis var der kun ca. 20 km hjem, så målet lå lige for næsen af os.

Hjemturen blev dog ingen "walk in the park". To af dagens absolutte sejeste stigninger ventede nemlig forude. Først Østengård - en led satan på 1000 m med 10% i snit og så til slut Gl. Kongevej med sine modbydelige 15% i snit.

Da vi ramte Østengård, kunne jeg hurtigt fornemme at NJ ville køre lidt væddeløb. Jeg var klar, så jeg lagde mig på hjul. Min puls røg hurtigt op omkring de 90%. Jeg tror at NJ vurderede at jeg var lige på grænsen, så da jeg satte mit angreb ind 200 m fra toppen, var han både overrasket og magtesløs. Jeg tog derfor bakken med ca. 50 m ned til ham

Da de andre kom op til os, troede de fleste at NJ havde taget en sikker sejr, så han fik nogle skulderklap, inden han måtte indrømme at jeg havde sat ham godt og grundigt til vægs. Det gav nogle måbende blik, men samtidigt også en stor gang respekt for min kørsel og formåen!

Fra toppen af Østengård var det ned af bakke ind mod Vejle. Dagens sidste stigning lå lige om hjørnet Jeg var på forhånd usikker på, om jeg overhovedet kunne tage den uden at skulle ned og gå, men der skulle naturligvis gøres et forsøg.

Igen var NJ og jeg lynhurtigt et godt stykke foran de andre. Det var ikke overraskende os to der skulle slås om dagens sidste bakke! Efter ca. 300 m får NJ desværre et hul til mig på ca. 5 m. Og 5 m er sgu meget når det stiger med ca. 20%. Jeg formåede da heller ikke at få det lukket, så jeg taber desværre sidste bakkespurt. Pisse ærgerligt, men faktum er bare at jeg mangler lidt eksplosivitet, når det stiger SÅ meget. Nederlag eller ej, så stod jeg nu alligevel på målstregen med en skøn fornemmelse i kroppen. Jeg havde gennemført, og jeg havde gjort det med manér. Ikke en eneste krise havde jeg undervejs, hvilket jeg selv synes er yderst imponerende :4thumbup:

Tid: 7 timer 59 min

Distance: 214 km

Gns. hastighed: 27,1 km/t

Kcal: 4586

Gns. puls: 68% af PR

Højdemeter: 2130 m.

Efter at have fået et bad og lidt føde indenbords, sidder jeg nu i sofaen med en vidunderlig fornemmelse i kroppen.

Min form er langt bedre end jeg turde håbe på. Jeg kan stå distancen, også selvom den er lang, og jeg har styr på energiindtaget undervejs. Med fare for at lyde selvfed, så kører jeg altså bare pisse godt for tiden!

Edited May 8, 2011 by Elkjærmark

[Henrik S.]

Pardon my French, men … det er er fandeme godt kørt

Jeg tror, du kan se frem til et RIGTIG flot Marmotte :4thumbup:

[Kermit]

Selvfed? Nej, realistisk! Du kører pissegodt, og det lyder som om du for alvor også har fået den nødvendige selvtillid til lige at give det sidste. God disponering, og det er fuldstændig vanvittigt at du på en søndag ligger og kører over 200 km :4thumbup:

Og så i øvrigt mega fed beretning. Jeg havde en lille film kørende i hovedet på den næstsidste og sidste bakke. 20% er meget, og ja, det er møgsvært at køre ryk fordi man bliver nødt til at køre et lavt gear som hurtigt er i omdrejninger. Hvis du kan så prøv at finde Zoncolan etapen fra Giroen 2007 med Andy Schleck og Simoni. Da en af dem rykker går det simpelthen så langsomt fordi det er så stejl

Jeg må se at komme til Vejle og snuppe en tur med dig på bakkerne, så må vi se om jeg kan få min popo med over

[Elkjærmark]

Tak for roserne

På dagens tur sad jeg og småsludrede en del med en gut der også skal køre LM i år. Jeg har aldrig set ham i klubben tidligere, men det til trods trådte han temmelig godt igennem.

Jeg har lige modtaget denne besked fra ham på Facebook:

Jeg havde fornøjelsen af at cykle med dig i dag og vi fik sludret lidt Marmotte undervejs. Var lidt forpustet på toppen af Gl. Kongevej og fik ikke sagt at du er en sej rytter før du var væk igen. F..... godt kørt!

Tak for snakken og de gode bakketure :-)

Held og lykke i Frankrig :-)

Fedt nok