Change of plans -> It´s all about the BIKES!


Elkjærmark
 Share

Recommended Posts

Prospect goes 1/4 Iron

Jeg vågnede op med en god portion sommerfugle i maven her til morgen. Min hidtil største tri udfordring lurede nemlig forude, og specielt den 950 m. lange svømmetur, kunne få maven til at vende sig et par gange :blink:

Jeg prøvede dog at skubbe nervøsiteten i baggrunden, og i stedet for nøjes med at fokusere på min styrke - nemlig cykelturen.

Jeg kom afsted i god tid, fandt mig en p-plads og rullede langsomt ned mod start/målområdet. Vejret var fint, noget blæsende godt nok, men den ellers varslede regn havde endnu ikke meldt sin ankomst.

Jeg fik checket cyklen ind, og havde herefter godt en time til start. I startområdet var der lidt forskellige stande, hvorfra der blev solgt lidt forskelligt tri gear. Som I efterhånden nok har erfaret, så er det ekstrem farligt at slippe mig fri i sådan et område - idag var ingen undtagelse.

Inden starten gik havde jeg nemlig gjort mig et kup i form af sådan en fætter:

CJ-Cykelhjelm-Giro-Advantage-Red-White-p.jpg

Efter at have fittet min nye hjelm, hoppede jeg i våddragten og fik gjort mig klar til start. På vej ned mod vandkanten stødte jeg på mine forældre og søskende, som alle var dukket op for at heppe. Det varmede godt og samtidigt overraskede det mig lidt, at min MEGET antisports-agtige far var dukket op. Dejlig overraskelse :4thumbup:

Kl. 11,30 gik starten. Vi var 349 triathleter der blev sluppet ud på en gang, så der var virkelig slagsmål de første 100 m. En lidt uvant situation for mig, men meget lærerigt.

Efter at være kommet fri fra det værste myller, fik jeg fundet rytmen i min crawl og så gik det ellers bare derudad. Jeg var lidt presset de første 400 m, men derefter kom overskuddet tilbage og rytmen var rigtig fin. Da jeg begyndte at nærme mig land var humøret højt, og havde en rigtig god fornemmelse i kroppen.

Svømning (950 m): 21 min 57 sek - BUM

På vejen op af vandet blev jeg mødt af lidt af et heppekor, godt ledt an af min søster. Jeg så dem ikke, men høre dem kunne jeg. Fedt, fedt, fedt :bigsmile:

T1 gik ok. Jeg havde lidt problemer med våddragten, som havde sat sig fast i det velcrobånd som jeg havde chippen i. Bortset fra det og en anelse svimmelhed var alt ok.

T1: 2 min 31 sek

Cykelturen startede med lidt kørsel på en meget snæver cykelsti, så jeg kom ikke flyvende fra start. Samtidigt var de første 1,6 km en lang stigning, hvilket fik pulsen helt op at ringe. Faktisk gik der lidt tid inden jeg rigtigt fandt rytmen - mest af alt nok pga. en temmelig hård vind, som gjorde cyklen noget levende i det.

Efter ca. 10 km var jeg dog kørende, og havde en god fornemmelse af tempoet på den hårde rute. Jeg fandt mig godt tilpas nede i bøjlen og oplevede overhovedet ingen ømhed i nakke og skuldre. Noget jeg havde forventet, som følgende af min manglende træning i netop denne position. Måske det havde lidt med ruten at køre, for de mange opkørsler gav mig lejlighed til at komme op og side med hænderne på grebene.

Afsted det gik og jeg begyndte mig efterhånden at nærme mig skiftezonen igen. Jeg gav alt hvad jeg kunne indtil sidste meter, vel vidende at det var min cykling som kunne sikre mig en god samlet placering.

Det var da også med tilfredshed at jeg fik parkeret cyklen, selvom jeg var lidt nervøs for at have presset for hårdt, og derfor ikke ville have alverdens resourcer tilbage til løbeturen.

Men pyt, den tid den sorg..... :w00t:

Cykling (45,3 km): 1 time 26 min 36 sek

31,21 km i snit, med 450 højdemeter og en meget frisk vind

T2 gik smooth. Jeg fik stillet cyklen, fik snørret skoene, fik hapset lidt gels til lommerne og så var jeg ellers afsted. Lille note til coach: ingen bandana..... :blink:

T2: 1 min 18 sek

Løbeturen startede med en 600 m lang bakke lige op i himlen :blink: Jeg havde godt hørt lidt rygter om en meget tuff løberute på tunge skovstier, men jeg havde valgt at arkivere den info i baghovedet, da jeg var lidt bange for hvordan min mave ville reagere på den høje intensitet fra første meter. Men lige netop maven teede sig yderst eksemplarisk, og jeg var ikke i nærheden af noget der lignede en krampe :bigsmile:

Løbebenene var også overraskende gode. Faktisk markant over mit vanlige træningsniveau,, hvilket fik mig til at frygte et for hårdt udlæg. Jeg holdte dog mit pace, og fortalte mit indre at det trods alt "kun" var 10 km at jeg i såfald skulle lide :tongue:

Ruten var hård, med smattede stier og masser af både korte og længere knolde. Et kort kig på min Garmin, afslørede da også et par heftige pulsslag meget tæt på mit max (98%), men hey, for at kunne løbe en god 10 km, så skal man sgu kunne se bort fra sådan en lille detalje :cool:

Jeg forsatte mit pace og kunne med stor lettelse pludselig se et skilt hvor der stod 9 km. Yes, only 1,5 to go :superman: Inden jeg kunne løbe ind på sidste kilometer, måtte jeg først lige en smut over rutens hårdeste knold. Ouch, det gjorde ondt i stængerne :crazy:

Fra toppen af bakken kunne jeg nærmest cruise i mål - selvfølgelig med en lille slutspurt helt ind til stregen :bigsmile:

Løb (10,5 km): 52 min 36 sek

5,02 min/km og 79 højdemeter

Samlet tid: 2 timer 44 min og 52 sek

Gns. puls: 91% af HR :devil:

Jeg er super glad og stolt over dagens resultat. Jeg havde håbet på en tid på omkring de 2,45 timer, men jeg havde ikke troet at det var muligt. At jeg nåede den er super fedt - ikke mindst fordi at den "hidtil" bedste kvindelige triathlet i Vejle IF Tri sidste år kørte på 2,45ish.

Min tid rakte til en samlet placering som nr. 8, mens jeg blev nr. 5 i min aldersgruppe.

Efter løbet satte jeg mig i bilen for at vende hjem mod Vejle. Kort før Lund opstod der pludselig lidt kø forude, og jeg kunne se at der var folk på kørebanen. Da jeg kom tættere på, stod det klart at der netop var sket et uheld med en bil og en motorcykellist involveret. Bilisten var ok, hvorimod motorcykellisten var helt smadret. Jeg gjorde et kort stop, men kunne hurtigt konstatere at han ikke stod til at redde. Hans krop lå drejet i en helt forkert vinkel - et meget skræmmende syn som jeg endnu ikke helt kan slippe :unhappy:

Det vrimlede hurtigt med mennesker, som alle gerne ville give en hånd. Det gjorde at jeg så mit snit til at køre videre. Der var alligevel intet jeg kunne stille op, og jeg er bestemt ikke typen der bliver hængende for at se andre folks ulykker.

På vejen vejen hjem i bilen, fik hændelsen mig til at tænke på hvor sårbart livet egentligt er.

Det stakkels menneske der lå på vejen, havde jo startet dagen uden at vide hvor skæbnesvanger den ville blive for ham.

Heldigvis ved man aldrig hvornår uheldet rammer en. Vidste man det ville man jo blive vanvittig..... Men vidende eller ej, så skal man sgu huske at værdsætte hver dag som var det den sidste.

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Min tid rakte til en samlet placering som nr. 8, mens jeg blev nr. 5 i min aldersgruppe.

And that's the way the cookie crumbles …! :superman:

Tillykke med det flotte resultat. Håber du får det adskilt fra den triste oplevelse hjem, så du kan nyde dagen som fortjent.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Tak tak:-)

Jeg må indrømme, at dagens resultat betyder rigtig meget for mig. Indtil videre har min sæson jo være lidt up and down. Foråret gik med masser af LM træning og alt var cool, lige indtil nedturen ramte kort før målstregen på Alpen.

Ja ok, jeg havde en fed oplevelse til 4:18:4 for et par uger siden, men den præstation var ikke noget stort fysisk mesterværk. Det er en 1/4 Ironman egentlig heller ikke, men det begynder i det mindste med at ligne noget.

Dagens stævne kommer derfor også til at stå som min "officielle" sæsonafsluning. Fra nu af og frem til januar kommer det til at handle om masser af styrketræning, svømmetræning og løb på den korte distance. Cyklingen tager jeg når tiden og lysten er til det, og ellers har jeg jo min spinning som om ikke andet så kan vedligeholde cykelformen lidt.

Målet for de næste godt 3 måneder er at blive stærkere rent muskulært, forbedre min svømmeteknik markant og opbygge løbeformen så jeg igen kan nærme mig de 21 min på en 5 km. Fra og med januar står den så på basetraining, men det er et helt andet kapitel som jeg ikke vil spekulere nærmere på allerede nu.

Link to comment
Share on other sites

Et stort tillykke med det flotte race. Du er for sej!!

Og sikke en fed race-beretning :superman: Det var næsten som at være der selv :smile:

Tror det er en kæmpe fordel, at du er så hård til cyklingen, da de fleste kvinder nok er bedst til svøm eller løb. Cykelsport er nok stadig mest for raske gutter :tongue:

Og så håber jeg, at du kan få den voldsomme oplevelse fra hjemvejen på afstand. Det er skræmmende at se hvor skrøbeligt livet er.

Link to comment
Share on other sites

Prospect goes 1/4 Iron

T2 gik smooth. Jeg fik stillet cyklen, fik snørret skoene, fik hapset lidt gels til lommerne og så var jeg ellers afsted. Lille note til coach: ingen bandana..... :blink:

Godt at se du retter ind, når du får besked! :cool:

Nu har jeg haft tid til lige at kigge dine tider igennem, og jeg er dybt dybt dybt imponeret af hvor sej du er og hvor meget overskud du viste! Du har allerede lavet et resultat der er helt på højde med de bedste kvindelige triatleter i Danmark, og du har "kun" været igang med Tri i knap 2 måneder!

Nu havde jeg fornøjelsen af at få race-rapporten fra "hestens" mund inden alle andre, og der virkede du helt cool og fattet omkring alle aspekter af dit løb, og kunne analysere hele forløbet. I mine øjne vidner det om at dit mentale game er blevet meget stærkere end det var tidligere i år, og du har forståelse for hvad din krop kan klare, og hvor meget du kan presse den!

Jeg tør ikke tænke på hvad det kan blive til, og vil nok også hellere mane til forsigtighed og ydmyghed nu, så du ikke render ind i skader, motivations-brister eller andre "obstacles", som vejen mod CC 2012 er brolagt med!

Nyd sejren, og smil lidt ekstra imorgen!

/Motta

Link to comment
Share on other sites

Tusind tak for alle jeres lykønskninger. I fatter slet ikke hvor meget det varmer :wub:

Tror det er en kæmpe fordel, at du er så hård til cyklingen, da de fleste kvinder nok er bedst til svøm eller løb. Cykelsport er nok stadig mest for raske gutter

Det tror jeg at du har ret i. Det er forholdsvis få piger der holder tempoet over 30 i snit på en rute som i går, så det er klart at jeg vinder en del her.

Derfor vil jeg også blive ved med at arbejde hårdt med min cykling i næste års IM træning, da der er så ufattelig meget tid at hente på en velgennemført cykeltur.

Og jeg glæder mig til at se lidt billeder hvor hjelmen er i brug

Mit vanlige fotograf-team havde svigtet mig, så jeg tror desværre ikke at du skal forvente det helt store - med mindre at Silkeborg Tri oploader nogle pics til deres hjemmeside :wink:

Nu har jeg haft tid til lige at kigge dine tider igennem, og jeg er dybt dybt dybt imponeret af hvor sej du er og hvor meget overskud du viste! Du har allerede lavet et resultat der er helt på højde med de bedste kvindelige triatleter i Danmark, og du har "kun" været igang med Tri i knap 2 måneder!

Nu havde jeg fornøjelsen af at få race-rapporten fra "hestens" mund inden alle andre, og der virkede du helt cool og fattet omkring alle aspekter af dit løb, og kunne analysere hele forløbet. I mine øjne vidner det om at dit mentale game er blevet meget stærkere end det var tidligere i år, og du har forståelse for hvad din krop kan klare, og hvor meget du kan presse den!

Jeg tør ikke tænke på hvad det kan blive til, og vil nok også hellere mane til forsigtighed og ydmyghed nu, så du ikke render ind i skader, motivations-brister eller andre "obstacles", som vejen mod CC 2012 er brolagt med!

Som tidligere nævnt er jeg virkelig også super glad for mit race. Alt klappede, og jeg kan ikke nævne et sted, hvor jeg kunne have gjort det bedre med de forudsætninger jeg har på nuværende tidspunkt.

Rent mentalt følte jeg mig også skarp fra start til slut. Jeg ved ikke om det måske er den kortere distance, som gør at jeg kunne bevare overskuddet, men jeg håber sandelig at der er tale om lidt udvikling på den psykologiske side.

Noget som måske kan indikere at det sidst nævnte er tilfældet, er det faktum at jeg flere gange undervejs fik taget mig tid til at tænke over at forblive mentalt ovenpå.

At få aktiveret det mentale mindset tidligt i racet virkede nemlig til at være en god taktik for mig. For da det hen mod slutningen begyndte med at gøre lidt ondt, var der pludselig ikke så langt til de redskaber som skulle hives frem som "nødhjælp".

Når jeg ser på mine tider enkeltvis, så er jeg klar over at der stadigvæk er masser af udviklingspotentiale. De bedste kvinder svømmede fx. på omkring 14-15 min, mens deres løbetider ligger på ca. 40-45 min. Svømning og løb er som bekendt mine weaknesses. Svømning fordi det er nyt for mig og fordi jeg mangler teknik, mens løb primært er pga. manglende træning. Et godt efterår og et forår/sommer uden skader vil med garanti rykke mig meget på disse to fronter, så jeg er og bliver optimist forud for CC 2012.

Link to comment
Share on other sites

I går endte med at blive ren afslapning. Jeg var en milimeter fra at løbe mig en tur, ja faktisk havde jeg fået tights, svedundertrøje og pulsur på, før jeg endelig fik overbevist mig selv om at kroppen havde brug for en hviledag. Klogt valg, tror jeg :smile:

Kl. 6,05 her til morgen kunne jeg dog ikke længere holde igen, så jeg kastede mig i baljen for at lave lidt morgenplaskeri.

Jeg vandt lynhurtigt rytmen og følte mig dejlig let i vandet. Jeg havde samtidigt masser af overskud på pulsen - et faktum der tydeligt viser hvor stor forskel der er på poolsvømning og open water svømning :blink:

De første 800 m svømmede jeg med pool boy´en, og prøvede udelukkende at holde fokus på mine armtag. Jeg har fået lidt mere vidde på mine tag, men jeg bøvler stadigvæk med at holde albuerne højt, så de ikke rammer vandet som det første.

Hvis der er nogen der kan give et tip med på vejen, til hvordan jeg kommer dette problem til livs så spøt endelig ud, for jeg har utroligt svært ved at finde de vise sten :nonono:

Efter 32 baner droppede jeg pool boy´en og iførte mig mine svømmefødder. De giver alle tiders mulighed for at arbejde solidt med benene, og samtidigt mærke responsen på bevægelserne. Bedst af alt er dog at de sparer mig for en god portion energi i forhold til at svømme uden, så jeg har stadigvæk godt med overskud til at fokusere på teknikken.

I alt: 1900 m

Link to comment
Share on other sites

Forresten, husker du at få dine supps? Med alt den træning du laver, og kommer til at lave skal du huske at få lidt ekstra micronutrienter til systemet:

Omnimin

Desuden kan du med fordel køre glucosamin for at styrke led og dæmpe inflammation...

Øhhhh nej :unhappy::innocent:

Er det noget man køber i supermarkedet eller skal man i en helsebutik?

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share