Change of plans -> It´s all about the BIKES!

[Elkjærmark]

Weekend update:

Efter torsdagens løb gik jeg og var noget nede over smerterne i hoften. Der var en tydelig irritation, og selv når jeg sad på min pind på jobbet kunne jeg mærke det. På nuværende tidpunkt er det lidt svært at undlade at lade sig gå på af sådan noget, så humøret var sjovt nok ikke så højt:-/

En kort snak med lægen endte med at jeg er kommet på en iprenkur, og lidt forskellige behandlinger inden søndag kan så forhåbentlig være med til at holde mig på højkant.

Weekend træningen blev grundet ovenstående modificeret lidt, for jeg så ingen grund til at irritere hoften med især løb, som skaber det største pres. Cyklingen forblev dog på programmet, hvilket var godt for jeg fik mig et par gode ture i fantastisk vejr;-)

Lørdag - 68 km @ 32,7 km/t

Var noget overrasket over tempoet da jeg kom hjem, da jeg ikke følte at jeg havde presset specielt hårdt undervejs. Positivt, JA TAK!

Søndag - 81 km @ 30,6 km/t

Jeg var kommet sent i seng og havde ikke fået sovet mere end 5-6 timer, så jeg var noget træt på de første 60 km. De sidste 21 km fik jeg heldigvis hul på benene og så kørte det bare. Da jeg parkerede cyklen, troede jeg ikke at mit snit var meget over 29 km/t, men heldigvis blev jeg endnu engang positivt overrasket;-)

Svømning? Njaaaa, det har der ikke været meget af. Jeg gider ganske enkelt ikke! Jeg skal nok klare distancen på søndag, og så må tiden blive derefter. Efter CC er våddragten (og alt andet tri udstyr) billigt til salg, og en ting er sikkert - jeg kommer ikke til at savne min svømmetræning. Især ikke open water svømning, som nok bare aldrig bliver min kop the.

[Kermit]

Det bliver rigtig spændende at følge hvad du kommer til at kaste dig over til næste sæson, om end omfanget nok ikke bliver lige så stort og omfattende som en ironman

[Henrik S.]

Det bliver rigtig spændende at følge hvad du kommer til at kaste dig over til næste sæson ...

X2

[Lars mikkelsen]

Weekend update:

Efter torsdagens løb gik jeg og var noget nede over smerterne i hoften. Der var en tydelig irritation, og selv når jeg sad på min pind på jobbet kunne jeg mærke det. På nuværende tidpunkt er det lidt svært at undlade at lade sig gå på af sådan noget, så humøret var sjovt nok ikke så højt:-/

En kort snak med lægen endte med at jeg er kommet på en iprenkur, og lidt forskellige behandlinger inden søndag kan så forhåbentlig være med til at holde mig på højkant.

Weekend træningen blev grundet ovenstående modificeret lidt, for jeg så ingen grund til at irritere hoften med især løb, som skaber det største pres. Cyklingen forblev dog på programmet, hvilket var godt for jeg fik mig et par gode ture i fantastisk vejr;-)

Lørdag - 68 km @ 32,7 km/t

Var noget overrasket over tempoet da jeg kom hjem, da jeg ikke følte at jeg havde presset specielt hårdt undervejs. Positivt, JA TAK!

Søndag - 81 km @ 30,6 km/t

Jeg var kommet sent i seng og havde ikke fået sovet mere end 5-6 timer, så jeg var noget træt på de første 60 km. De sidste 21 km fik jeg heldigvis hul på benene og så kørte det bare. Da jeg parkerede cyklen, troede jeg ikke at mit snit var meget over 29 km/t, men heldigvis blev jeg endnu engang positivt overrasket;-)

Svømning? Njaaaa, det har der ikke været meget af. Jeg gider ganske enkelt ikke! Jeg skal nok klare distancen på søndag, og så må tiden blive derefter. Efter CC er våddragten (og alt andet tri udstyr) billigt til salg, og en ting er sikkert - jeg kommer ikke til at savne min svømmetræning. Især ikke open water svømning, som nok bare aldrig bliver min kop the.

Jeg tror godt jeg kan en lille forklaring på det med hoften. Det er relativ let at rette ind, hvis du efter CC har lyst til at udvikle dit løberi.

[Stinelykke]

Jeg tror godt jeg kan en lille forklaring på det med hoften. Det er relativ let at rette ind, hvis du efter CC har lyst til at udvikle dit løberi.

Kaprer lige tråden lidt.... Døjer selv af og til med noget lignende, så guldkorn (især dem, der er relativt lette at rette ind) falder på et tørt sted

[Stinelykke]

Skal det være cardio du kaster dig over efter CC? Ellers kan klatring anbefales...

[Elkjærmark]

For et år siden traf jeg en beslutning - jeg ville være Ironman! Slid og slæb, ups and downs og wupti - nu kan jeg endelig tilføje titlen til mit cv:-)

Tid: 11 timer 11 min og 39 sek! BUM!

Race rapport følger en af de nærmeste dage:-)

[Henrik S.]

YES, jeg er den første til at ønske TILLYKKE!

[Kermit]

Stort tillykke herfra - og jeg må jo så være den første af taberne der ønsker tillykke når nu Henrik tog guldet

Jeg synes det er SÅ fedt at du har gennemført, og jeg kan kun forestille mig at det har givet det vildeste boost at krydse stregen efter så mange timers træning, og ikke mindst mange timer ude i "marken". Så stort tillykke herfra endnu engang, og jeg håber du har overskud til at nyde hovedstaden i godt vejr

[Spinderella]

Fedt - glæder mig til at læse om oplevelsen!

Stort tillykke!

[HB66]

Også et stort tillykke herfra :-)

[pesaol]

Har fuldt nysgerrigt med på sidelinjen i dit projekt og må tilslutte mig koret og sige tillykke med en imponerende præstation

[Stinelykke]

Tillykke smukke Jannie. Fulgte dig ivrigt på sidelinjen i går og er så glad for at projektet lykkedes!! Flot svømmet

Husk nu at ændre din log-titel. Du er ikke længere Prospect

Og husk nu at passe godt på skankerne

[Gregers TF]

Skide sejt!

[Gregers TF]

Dobbeltpost

Edited August 13, 2012 by Gregers TF

[LaMotta]

Tillykke! Du tog udfordringen op for et år siden, og det har været en lang rejse! Glad for at jeg var vidne på første parket til din IM. Du så sej ud på cyklen, og jeg vidste du nok skulle klare den da jeg så dig der med overskud! Fedt med det tøj du lige fik skiftet til i T2, fik vidste lidt kommentarer på det!

You are now part of the family! Tillykke med tide, skide sejt!

[Bjergtrold]

Tillykke! Du tog udfordringen op for et år siden, og det har været en lang rejse!

Tillykke og sikke et flot sejrsgudinde billede :hippy:

Edited August 14, 2012 by Bjergtrold

[Elkjærmark]

Race rapport - Challenge Copenhagen

(beklager at den er lidt lang, men jeg har valgt at være lidt grundig for at have den til evigt minde om denne dag;-))

For lige godt og vel et år siden, var jeg vidne til en helt fantastisk sportsbegivenhed i DK´s by no. 1, København. Det blev startskuddet til et helt forrygende år, hvor jeg selv i den grad blev indfanget i et univers af super dedikerede og dejlige mennesker. Inden jeg havde set mig om, havde jeg fået mig tilmeldt til det kommende års race, og siden da har jeg ikke kigget mig tilbage.

Da min tri karriere startede for ca. et år siden, havde jeg ikke svømmet siden det var obligatorisk i folkeskolens 4. klasse. Crawlteknik var derfor en by i Rusland, og alt hvad der overskred to sammenhængende baner i basinnet gav anledning til heftig åndenød. Heldigvis fik jeg lidt kyndig vejledning fra sidelinjen, så efter masser af hårdt arbejde i vandet følte jeg mig nogenlunde rustet til de 3,8 km i lagunen.

Ikke desto mindre, så var det en Jannie med bævrende ben der stod linet op ved startstregen. Sjældent har jeg følt mig SÅ presset, ja rent faktisk var jeg på tudegrænsen i de sidste minutter før startskuddet lød. Jeg følte mig tynget af den foranliggende udfordring og af mine egne forventninger til resultatet, men heldigvis forsvandt hele dette selvforskyldte pres som dug for solen i det sekund startskuddet lød, og derfra så jeg mig aldrig tilbage;-)

Svømning:

Som følge af mine relativt begrænsede svømmeevner, valgte jeg en noget konservativ start i venstre side af feltet. Planen med dette var at tage den bredde vej ud til første bøje for at undgå de værste slåskampe helt inde ved bøjen, og det lykkedes mig ganske glimrende. Jo, jeg fik da lidt tæsk i starten, men i modsætning til Challenge Aarhus var jeg nu forberedt, og jeg lod mig derfor ikke slå ud af det. Fra første bøje gik det bare derudad. Jeg fandt en fin rytme, følte masser af overskud og havde en god fornemmelse af retningen, selvom det var svært at orientere sig med den lavt hængende sol på himlen.

Efter hvad der føles som ingen tid når jeg første vendepunkt, og alt kører stadigvæk helt efter bogen. Jeg fornemmer at have et ok pace på min svømning, og jeg prøver virkelig at drage fordel af de andres fødder så meget som muligt, hvilket vist også lykkedes mig meget godt. Efter ca. 2200 m begynder nogle af de hurtige herrer fra efterfølgende heat med at overhale mig. Nogle af dem svømmer nærmest hen over mig, hvilket var noget ubehageligt. Dog erfarede jeg hurtigt, at den slipstrøm som de efterlod gav mig masser af fart, så jeg valgte at se det positive i det og prøve at udnytte det til min egen fordel. Efter ca. 2900 m når jeg sidste vendepunkt, og jeg kan nu pludselig se enden på det jeg på forhånd frygtede allermest. Det gav et helt fantastisk boost, og jeg formåede derfor virkeligt at nyde de sidste meter ind mod Jollerampen og første skiftezone.

Da jeg atter får fast grund under fødderne viser mit ur 1 time 14 min og 5 sek. Det er 6 minutter hurtigere end det drømmemål jeg på forhånd havde sat mig, så jeg knytter næverne og jubler over dagens første sejr!

T1:

Jeg finder hurtigt min bikebag og løber ind i teltet for at få våddragten af. Jeg har på forhånd besluttet mig for at undlade at stresse i skiftezonerne, og denne plan holder jeg mig til. Jeg får mig tørret godt, får cykeltrøjen på, lidt energi i lommerne og så til sidst cykelskoene på. Jeg er ikke stor fan af at forhåndsmontere cykelskoene med elastikker eller lign (læs: jeg kan ikke finde ud af det….), så jeg havde valgt at løbe ud af skiftezonen med cykelskoene på. Det fungerede i øvrigt uden problemer;-) Jeg bruger 6 min og 45 sek i T1 hvilket nok er lige til den gode side, men jeg fik til gengæld det hele med og gjort det jeg på forhånd havde besluttet mig at gøre;-)

Cykling:

Med masser af godt humør og overskud sidder jeg endelig på cyklen, og kan se frem til 180 km i min favorit disciplin. Jeg ved, at jeg skal være lidt små forsigtig med mit tempo i starten, så øjnene er klistret til mine watt tal på cykelcomputeren. Det kræver da også lidt af en indsats at holde igen, men jeg vælger at være 100% tro mod min gameplan og undgår derfor også at overforcere.

Jeg finder lynhurtigt rytmen på cyklen, har god kontakt til benene og masser af dejligt overskud. Jeg får indtaget min energi på de rigtige tidspunkter og i rette mængder(1 liter energidrik pr. time, 1 gel pr. time samt 1 saltstick pr. time), og alt fungerer generelt helt perfekt.

Allerede efter ca. 2 timer i sadlen begynder jeg at mærke en snigende tissetrang. Jeg tænker en del over hvordan jeg lige skal håndtere den. Skal jeg tisse på cyklen (det har jeg aldrig gjort før), skal jeg stoppe op for at tisse eller skal jeg holde mig? Jeg kan ikke rigtigt beslutte mig, så jeg gør ingenting i første omgang…..

Efter ca. 80 km rammer jeg Geels bakke for første gang, og her ved jeg at min familie står klar og hepper. Det giver et dejligt boost at høre dem tiljuble mig lidt, og at min venindes familie samtidigt også hepper giver bare lige lidt ekstra energi.

På vejen ned af Geels bakke er jeg på vej til at overhale en anden pige, da jeg pludselig mærker nogle små stænk af væske på min højre arm. Først forstår jeg ikke helt hvad der sker, men kort tid efter erfarer jeg, at det er hende som jeg er ved at overhale der lige lader vandet. Da jeg ser hvordan pisset render ned af benene på hende og cyklen, ved jeg med det samme hvad der er min løsning – jeg må holde mig indtil T2! Jeg er simpelthen for forfængelig til at cykle mere end 90 km i urinvæddede cykelbukser…..

Fra Geels og videre ind mod Lyngby blæser jeg derudad, og overhaler optil flere andre tøser. For hver pige jeg passerer, ved jeg at jeg henter en placering, og det føles skide godt!

Inde i Lyngby for jeg mig kæmpet over de fæle brosten. Ouch, for en omgang. Heldigvis står min træningsmakker Brian klar med Lyngbys største heppekor, så de ujævne sten var hurtigt glemt;-)

Videre det går, nu dog med tiltagende ømhed i røven;-) Og hertil skal det lige tilføjes, at vejene på Nordsjælland (og især Lyngby)ikke er de mest jævne i kongeriget DK. I hvert fald var det som at sidde på en nålepude hver gang jeg ramte en ujævnhed:-/ Men lige bortset fra ømheden i bagdelen, så følte jeg mig forsat godt kørende. Ja faktisk næsten bedre end på første loop;-) Jeg holder mig forsat til gameplanen – både mht. indtag af energi og power output. Dog indtager jeg en enkelt energibar, da jeg fornemmer en lille uro i maven som følge af for mange gels. Den virker efter hensigtenJ

Efter 140 km begynder trætheden med at melde sig. Jeg har forsat godt drev i cyklen, men der skal ligesom kæmpes noget mere for det nu. Bedre bliver det ikke da jeg rammer Kongevejen, og må erfare at vinden har taget til siden jeg var der på første loop. Hastigheden falder derfor en anelse mens mine watt dog forsat ligger i IM zonen = gode tegn. For at overkomme de næste ca. 15 km frem mod Geels bakke, tænker jeg på familien der venter, samt på den krydderbolle og dunk med cola som min søster står klar med. Det får mig igennem de næste kilometre;-)

På toppen af Geels gør jeg et kort stop for at modtage forsyninger ved familien. Jeg er træt, og magter i første omgang ikke at tage i mod krydderbollen. Heldigvis er min far dog rimelig insisterende, så han skælder mig ud og befaler mig at tage den med. Nå ja okay, man gør vel stadigvæk som far siger, gør man ikke…… I hvert fald suser jeg videre med både krydderbolle og cola, og begge dele gør mig ualmindeligt godt! Det føles som om at det går direkte i blodet på mig, og pludseligt forekommer de sidste 20 km noget mere overskuelige. At Brian igen står klar med heppekor i Lyngby gjorde det bare endnu bedre;-)

På de sidste 5-8 km ind mod skiftezonen letter jeg en smule på gassen, for at finde løbebenene forud for det ventende marathon. Jeg laver et par stræk for hoftebøjerne, lår og lægge, og da jeg stiger af cyklen føler faktisk at benene er ganske velfungerende.

Jeg afslutter cykeldelen på 5 timer 37 min og 10 sek, hvilket er en anelse langsommere end mit drømmemål, men dog også 3 min hurtigere end den tid jeg forventede at skulle bruge;-)

T2:

Jeg havde på forhånd besluttet mig for at skifte til løbetøj i T2, så jeg fik lavet et lille tøjskift, fik iført mig løbeskoene, racebelt og så var jeg ellers klar igen. Der var dog et lille men…. Jeg skulle forsat tisse, og temmelig meget endda! Desværre var der en milelang kø foran toiletterne, og det havde jeg altså ikke tålmodighed til. Jeg satte mig derfor ned i et hjørne og ladede vandet foran jeg ved ikke hvor mange mennesker. WTF…..;-) Derefter var jeg klar til løbJ

Min T2 tid lød på 4 min og 47 sek hvilket igen nok er en kende for langsomt. Dog skal mit tøjskift samt tissepause tages med i betragtning, så det er nok nogenlunde ok når det kommer til stykket.

Løb:

Normalt har jeg altid lidt besvær med at finde løbebenene efter mine skift, men af en eller anden årsag var dette ikke tilfældet denne gang. Jeg fandt straks mine løbeben og følte mig fremragende løbende allerede fra første skridt. Utroligt, men skønt!

På det første loop skulle jeg virkelig anstrenge mig for at kontrollere mit pace, men jeg ved fra tidligere erfaringer at et marathon er langt, og at man alt for nemt kan brænde energien af på den første halvdel, og dermed stå tilbage med døde ben, dårlig moral og endnu et halvmarathon at tilbagelægge.

Jeg havde på forhånd besluttet mig for at gå igennem alle depoter og udelukkende indtage vand og cola derfra. Gels og saltsticks fik jeg fra min søster, som stod i speciel-need zonen på et på forhånd aftalt sted. Det fungerede helt perfekt, og jeg havde ikke så meget som optræk til dårlig mave – noget der ellers har hjemsøgt mig en del. DejligtJ

Efter ca. 18 km begynder mit højre ben med at drille lidt, og jeg frygter lidt for udviklingen af disse gener. Jeg indtager 2 iprener og 10 min senere mærker jeg intet! Mit løb forsætter derfor ubesværet og med masser af mentalt overskud. Jeg suger til mig af tilskuernes tiljublen, glæder mig til at se familien for hver omgang og modtager splits og masser af heppen hver gang jeg møder Brian på ruten. Og jeg har vitterligt overskud til at nyde scenariet! Ok, benene bliver da gradvist tungere, men rent mentalt er jeg så meget ovenpå, at jeg nemt kan skubbe det i baggrunden. At jeg samtidigt kan se at mit pace holdes mere eller mindre stabilt er bare top, og det giver mig lige det sidste boost til at forsætte.

Sådan forsætter det runde efter runde, og pludselig kan jeg se 4 bånd pryde mit højre håndled. Det føles ubeskriveligt og jeg ved nu, at der er absolut intet der kan stoppe mig i min vej mod mål. Jeg møder Brian for sidste gang med 7 km igen, og jeg beder ham at gå til målområdet, hvor jeg regner med at dukke om om godt og vel 35 min. Senere møder jeg også mine søskende. Jeg gør et kort stop, de spørger mig om noget jeg ikke lige hører, og jeg besvarer med et råb: ”I´m fucking gonna do it” Derefter løber jeg videre;-)

Benene er selvfølgelig ved at være noget tyndslidte, og det kniber mere og mere at holde mit pace over 6:00 min/km. Det lykkedes mig dog selvom jeg må trodse kramper i fødderne og tiltagende smerter fra lårmusklerne. Men det betyder intet. Jeg er så tæt på målet, så resten af vejen skal nydes. Da jeg med ca. 500 m til mål løber op mod Christiansborg Slotsplads, ved jeg at jeg er nær enden på mit hidtil største eventyr. Vejen mod målet har været en lang fantastisk rejse, og nu kan jeg strække hænderne op over hovedet og juble over min sejr. Det er fantastisk, meget følelsesladet og ja, helt ubeskriveligt. Jeg gjorde det! Jeg kan endelig kalde mig selv for IRON(WO)MAN!!!!!

[Gregers TF]

Fantastisk læsning!!!

[HB66]

Super beretning, super præstation. Endnu engang tillykke :-)

Fyssen

[Arcus]

Only one way to say it:

[NAVYSOLDIER]

Super super læsning. :thumb:

STORT TILLYKKE MED DET!!!! :1356:

[RuneR]

Flot kæmpet. Og tak for en flot log!

[Stinelykke]

Kæmpe tillykke Jannie. Du gjorde det. Udover at du sparkede mås til CC, har du også bevist at du kan - overfor dig selv Det er så fortjent efter de andre kampe du har kæmpet (og hvor du også sparkede mås, men ikke lige fik det allersidste med)

Hvad drømmer du om nu (har du lyst til at "sige" det højt her i loggen?)

[Henrik S.]

Hvad drømmer du om nu (har du lyst til at "sige" det højt her i loggen?)

X2 - Det er jo lidt af en cliffhanger, hvad jernkvinden fra Vejle kaster over som det næste