Change of plans -> It´s all about the BIKES!


Elkjærmark
 Share

Recommended Posts

Det ville være storartet hvis du kunne finde den :bigsmile:

Mener i øvrigt ikke at Shimano er mere end 20 gram lettere end Zero´erne, så det går vist under bagatelgrænsen.

Fulcrum hjulene vejer tættere på 1515 gram i den listing jeg kan finde på WeightWeenies, hvorimod 7850-C24 CL fra Shimano ligger omkring de 1420 gram. Fulcrum skriver også følgende på deres hjemmeside:

The weight of the wheels does not include the quick release, and it refers to the lightest configuration

- med andre ord lidt en vægt de sjældent reelt opnår - lidt ligesom når Shimano visse steder skriver at deres C24 hjul vejer 1380 gram.

Så dine RS80 hjul vil faktisk ikke være så langt fra Fulcrum hjulene. Det er skam ikke fordi jeg ikke synes du skal købe Fulcrum hjulene hvis det er dem du vil have. Nogle gange må man sgu også følge sin lirefaktor, men det jeg måske hellere vil sige er at du kan få mere for pengene et andet sted :smile: Så hellere købe et sæt Shimano hjul og et par lette quickreleases for at skrabe ekstra vægt af.

Mht. højprofil så skal du huske på at det kun er forhjulet du for alvor vil kunne mærke rykkene ved vindstød. En mulighed ville derfor være at købe et sæt Cosmic Carbone, Zipp 404, eller hvad du nu føler for til hjemlig brug. De dage hvor du synes det blæser for meget smider du så bare dit Shimano forhjul på. Det er super hurtigt at skifte forhjul, og du vil sagtens kunne køre med en højere profil bagpå. Det ville jeg i hvert fald gøre hvis jeg var dig, og det er også det jeg selv gør. Det ville du også kunne nyde godt af til kørsel her i DK, specielt på de flade stykker hvor du ikke har så meget power i forhold til de store mænd. Jeg oplevede selv sidste år at jeg ikke havde problemer med at sidde med når jeg havde mine Mavic hjul på, men så snart jeg havde mine Shimano hjul på, så skulle jeg bruge flere kræfter.

Link to comment
Share on other sites

Kermit - 1000 tak for de gode råd :4thumbup:

Dagen i går blev - til trods for fænomenalt vejr - en cykelfri dag. I stedet for landevejen, smuttede jeg i centret til en lynhurtig og ultra intensiv gang overkropstræning, hvorefter jeg gik i skoven sammen med Homer. Nørreskoven er og bliver et paradis for de 4 benede og der gik da også tæt på 2 timer inden vi var hjemme igen. Hvorfor er det lige at jeg bliver træt før Homer????

Fredags træning i det fri

Efter at have stemplet ud til weekend, var det direkte hjem og i cykeltøjet. Min bil var så venlig at fortælle mig at der var 18 grader c. udenfor, så valget faldt på knickers og sommerhandsker (for første gang i år) :smile:

Jeg sprang på cyklen og ville derefter lige en hurtig smut ned forbi den lokale cykelhandler.Jeg manglede lidt CO2 patroner og skulle også lige forhøre mig lidt vedr. et hjulsæt. Det var jeg så bare ikke den eneste der havde planlagt, hvilket betød en kø på minimum 10 kunder før mig :mad: Utålmodig som jeg er, gamblede jeg og cyklede afsted uden CO2 patron. Hvad pokker, man punkterer jo aldrig....... :crazy: :crazy:

Fra Vejle gik turen igennem Grejsdalen i retning mod Vonge. Jeg startede stille og roligt ud, men følte egentlig alligevel at der var god fart på cyklen. Da jeg nåede til Sandvad var kroppen godt varm, og jeg besluttede mig for at starte et AT+ interval.

Jeg fik cyklen godt op i fart og knoklede derudaf. Sidevinden var en solid hjælp, så selvom jeg måtte slide i det, var det ikke noget problem at få pulsen op i nærheden af 82-86% af PR. Presset blev holdt i 10 min inden jeg slækkede farten lidt og rullede stille og roligt i 3 min.

Det passede meget belejligt med at mit første interval sluttede da jeg nåede Ådal. I Ådal drejede jeg til venstre og forsatte mod Givskud. Nu var havde jeg pludeslig en solid modvind..... Lidt bakker kombineret med vinden, fik da også hurtigt min puls op at ringe igen, da jeg skød interval nr. 2 igang. Endnu 10 min med sømmet i bund efterfulgt af lidt let kørsel.

Undervejs i intervallerne kom jeg til at tænke lidt over, at jeg generelt set har meget lettere ved at køre med høj puls når det går op af bakke. Kører jeg intervaller på flad vej, skal jeg virkelig træde igennem for at holde pulsen omkring de 80-82% og det føles samtidigt noget mere "ubehageligt" end når jeg fx. kører en stigning med de samme pulsprocenter. Hvordan kan det lige være?

Er det som følge af min manglende råstyrke i lårbasserne, eller hvad kan spille ind?

Nå, videre i teksten. Fra Givskud kørte jeg mod Gadbjerg og herfra mod Nørup og så videre imod..... Ja, kan I gætte det???? Svaret er selvfølgelig Tørskind :w00t: Bakkerne drager mig, og oven i det så passer det næsten altid med at vinden kommer fra vest, hvilket gør en tur mod Tørskind ganske oplagt. I modsætning til de sidste mange gange ramte jeg i dag bakkerne fra nordsiden, hvilket gør en kæmpe forskel. Stigningsprocenterne ligger nu pludselig oppe omkring 12-14% på store dele af stigningerne, så der skal virkelig kæmpes for at holde farten oppe. Men det gik super fint og jeg kom til tops med gode ben og pulsen under kontrol.

Jeg nåede ind til rundkørslen lige før Egtved, og var egentlig på vej ind på hovedvejen direkte mod Vejle, inden jeg fortrød i sidste sekund. Jeg forsatte hele vejen rundt og satte atter kursen mod Tørskind. Nu hvor jeg var i nabolaget, kunne jeg jo ligeså godt udnytte det og tage bakkerne fra begge sider :cool:

Bakken op mod Blue Horse blev forceret temmelig kraftigt, men jeg havde god power i benene så det var piece of cake :cool:

Da jeg nåede toppen, begyndte jeg dog langsomt med at kunne mærke dagens mange forceringer i stængerne, så jeg besluttede mig for at nærme mig Vejle igen. Vinden var nu i ryggen på mig, så tempoet var dejlig højt og pulsen lav.

Turen hjem gik igennem Vork, Ødsted over Vingsted og så ellers hjem igennem Bredsten og Skibet. Hjemturen var på ingen måder flad, men de trætte ben til trods blev alle knoldene kørt med små forceringer. Super træning :superman:

Tid: 2 timer 37 min

Distance: 74,97 km

Gns. fart: 28,5 km/t

Gns. puls: 73% af PR

Kcal: 1612

Da jeg kom hjem var jeg MAX sulten, så jeg fik kørt en ordentlig hjemmelavet pariserbøf indenbords. De 250 g. oksekød - kombineret med 2 æggeblommer - må have sikret mig en god del af dagens proteinindtag :w00t:

Siden jeg kom hjem har jeg haft uro i benene. Distancen på dagens tur var måske ikke skræmmende, men min kørsel undervejs har sat sine spor i stængerne..... Jeg har netop været ude på en lille aften-gåtur, og det havde egentlig en helt ok effekt. Det summer dog stadigvæk i benene og jeg mærker en dejlig naturlig træthed. Ihhhh hvor er det skønt at være cykelrytter :tongue:

Link to comment
Share on other sites

2 på stribe

Gårdagens cykeltur sad stadigvæk i benene da jeg vågnede her til morgen. Jeg følte mig tung og træt :unhappy: Formiddagen foregik derfor i laveste gear på sofaen med en god bog, og det hjalp tilsyneladende på dagsformen.

Energien vendte stille og roligt tilbage, så jeg hoppede i cykeltøjet og gjorde mig klar til afgang med cykelklubben kl. 13.

Forventningerne var egentlig ikke i top da jeg troppede op. De sidste par klubture har nemlig båret bræg af alt for meget elastikkørsel, og det gider jeg ikke rigtigt. Så hellere træne alene. Jeg besluttede mig dog for at give det et forsøg, da det jeg følte at jeg trængte til lidt selvskab i dag.

Da jeg kom ned til mødestedet, var den første jeg stødte på min gamle spinningkollega Ole. Vi fik lige catchet lidt op, hvorefter jeg egentlig regnede med at vi ville skilles, da jeg forventede at Ole ville køre afsted med A holdet. Han valgte dog B holdet ligesom jeg, så vi fik os en god lang sludder undervejs.

Turen gik fra Vejle over Fårup Sø og derfra i retning mod Jelling. Tempoet var jævnt og vi fik det til at køre rigtig fint med rulleskift. Det virkede til at vi alle var på nogenlunde samme niveau, så der blev ikke brugt meget tid på at samle op. Dejligt :4thumbup:

Personligt var jeg egentlig ganske velkørende, hvilket var dejlig positivt ovenpå gårsdagens hårde træning.

Fra Jelling gik turen videre mod Mørup. Hvilken vej vi kørte derud, kan jeg simpelthen ikke huske. Jeg har tilsyneladende været alt for optaget af at småsludre med en af de andre :blink: Tiden fløj da også bare afsted og inden jeg havde nået at se mig om var vi nær Give. Herfra kørte vi videre mod Farre og Kollemorten, inden vi så småt begyndte at finde ind mod Vejle igen. Bakken op mod kirken i Kollemorten (DK´s højest beliggende kirke) blev forceret i et ok tempo. Ikke noget all in, men der blev kørt godt til og jeg mærkede at benene faktisk bare blev bedre og bedre. De mange træningskilometer begynder at give afkast :4thumbup:

Fra Kollemorten kørte vi ind mod Vonge og videre igennem Grejsdalen ind til Vejle. Traditionen tro steg tempoet nu markant da byskiltet nærmede sig. Normalt er det lige præcis disse tunge forceringer der giver mig problemer, men ikke i dag. Jeg var på ingen måder toneangivende i gruppen, men jeg sad konstant på hjul af en af de 2-3 forreste - selvom tempoet var højt og sidevinden temmelig markant. Det er jeg faktisk rigtig godt tilfreds med :4thumbup:

Tid: 2 timer 52 min

Distance: 84,51 km

Gns. fart: 29,4 km/t

Gns. puls: 69% af PR

Kcal: 1682

Turen forekom mig en anelse hårdere end pulsen indikerer, men sådan er det ofte når man cykler i grupper.

Under alle omstændigheder var det en herlig træningstur. Vores gruppe var velfungerende, mine ben var gode og jeg fik ydet en rigtig god indsats derude i dag. Det blev til masser af solide føringer hvor pulsen sneg sig op ml. 80-85%, men også lidt liggen på hjul hvor jeg fik slappet lidt af. Herlig træning :superman:

Nu vil jeg nyde lidt hjemmelavet Spaghetti Carbonara med et par enkelte glas vin dertil :4thumbup:

Hav en dejlig aften :smile:

Link to comment
Share on other sites

What a feeling :cool:

Dagens side i kalenderen var helt blank, så der var masser af tid til en af de lidt længere turen på raceren. Og det blev det! Faktisk intet mindre end årets hidtil længste :4thumbup:

Da jeg vågnede i morges, gik min første tanke på lige at mærke efter hvordan kroppen havde det. De sidste par dage har budt på hård træning, så jeg havde faktisk forventet at mærke en lidt død fornemmelse i stængerne. Fornemmelsen udeblev dog så jeg gjorde mig klar til tidlig afgang.

Turen startede ud mod sydvest, hvor jeg kørte mod Jerlev og Ødsted. Lige efter Ødsted tog jeg bakken op mod Vork. Her mødte jeg en rigtig tuff modvind, som var med til at gøre den ellers temmelig hårde stigning endnu hårdere. Jeg havde dog fint med saft i benene, så tempoet blev holdt oppe samtidigt med at pulsen var kontrolleret omkring de 80-82%.

Fra Vork gik turen videre mod Tørskind, hvor endnu lidt højdemeter røg på kontoen. Fra Tørskind søgte jeg nye veje og endte i Randbøll. Super fin vej med lækker asfald, masser af træer og hele tiden enten op eller ned :cool:

Fra Randbøll kørte jeg mod Vandel. En strækning der trak lidt tænder ud pga. modvinden. Jeg forsøgte dog hele tiden at holde snor i pulsen, for planen var at jeg skulle holde til +100 km.

I Vandel kørte jeg mod Lindeballe, hvor jeg gjorde et kort stop for at få tanket lidt vand i dunkene. Et stykke uden for Lindeballe stod der pludselig en masse biler parkeret langs vejen. Jeg kunne næsten ikke komme forbi, da der var heftig trafik. Jeg undrede mig lidt, men fandt svaret få meter længere fremme. Der var familiedag på en af de lidt større lokale bondegårde. Det vrimlede med børnefamilier som skulle ud og snuse lidt til livet på landet, og flere af dem havde picknick kurve og tæpper med under armen. Super hyggeligt, hvis man da ellers havde sådan nogle små størrelser.

Fra Lindeballe gik turen mod Give og derfra videre i retning Brande. Jeg holdte mig hele tiden til en masse små veje. Veje som jeg aldrig tidligere har besøgt, og der var da flere gange hvor jeg overvejede at vende om i frygt for at ende ude på Lars Tyndskids mark. Men jeg forsatte og nåede ind mod Brande N. Her var jeg atter på kendt teritorium :bigsmile:

Nå, videre mod Tyregod og så endelig ind i medvinden igen. Jeg nærmest fløj til Give, hvilket var skønt da det gav lidt luft til benene igen. I Give valgte jeg den gamle landevej mod Vejle. Tidligere var det en yderst trafikeret vej, men efter at der er kommet motorvej/motortrafik vej ml. Give og Vejle er vejen mere eller mindre øde, så jeg kunne brede mig godt.

Fra Give og frem mod Jelling kørte jeg konstant med kæden stram. Jeg følte selv at der var god fremdrift i cyklen, og benene rummede stadigvæk masser af saft og kræft. Dag for dag forbedrer jeg mine evner på flad vej, hvilket føles super godt. Noget wattmonster bliver jeg nok aldrig, men plads til forbedring det er der i hvert fald.

Da jeg havde passeret Jelling var det fuld gas ned af bakken frem mod dagens længste stigning - Jellingbakken.

På vejen ned nåede jeg op på lige godt og vel 72 km/t, hvilket var nok til at køre fra den bagved liggende bil :superman:

Da jeg ramte stigningen var jeg dog sat - ikke så overraskende - så jeg kravlede ned på lille klinge og tog det stille og roligt op af den første halvdel. Ca. halvvejs oppe gearede jeg op, rejste mig i pedalerne og satte et lille ryk ind. Stadig god power i benene. Ja TAK :w00t:

Kender man ikke vejen ind mod Vejle fra Jelling siden, kunne man nemt tro at det bare var ned af bakke mod centrum, men det holder ikke helt stik. Vejen ind mod Uhrhøj bugter sig nemlig konstant op og ned med masser af stejle knolde undervejs.

Jeg ramte dem med et godt tempo i cyklen, så de sidste 3 små stigninger blev forceret med alt hvad jeg havde - og det var faktisk ikke så lidt endda. Selv byskiltet kørte jeg efter, og det blev faktisk til en rigtig solid spurt.

Da jeg nåede Uhrhøj var det ned af bakke og her fik den heller ikke for lidt. Desværre var bilerne foran mig knap så hurtige som mig, så jeg blev holdt en anelse tilbage :sneaky2:

Målet var nu nært, og resten af turen blev derfor bare til en gang rul.

Dagens stats:

Tid: 4 timer 31 min

Distance: 123,62 km

Gns. fart: 27,3 km/t

Gns. puls: 69% af PR

Kcal: 2604

Alt i alt en super dag med rigtig gode ben. Jeg fik både spiste og drukket fornuftigt undervejs, så jeg oplevede ingen kriser undervejs. Selvfølgelig var der nogle hårde strækninger derude, men jeg disponerede rigtigt og kom derfor hjem med et godt overskud og en ualmindelig god moral!

TV´et er pt. tunet ind på Amstel Goldrace. Hvad ellers :laugh: Andy er kørt i et super ryk. Mon han holder hjem?

Personligt så jeg gerne en anden vinde, men nu må vi se hvad de sidste 9 km bringer......

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Opsamling - uge 15:

Samlet set har jeg fået rullet ca. 377 km i denne uge, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med. Jeg har haft rigtig fine ben, og har generelt set mærket en god stigning på formkurven. Derfor er det svært at være andet end positiv :bigsmile:

Den kommende uge kommer også til at bestå af en god solid gang mængdetræning. Påsken nærmer sig og de ekstra fridage burde give tid til træning. Og vejret, ja det skulle jo blive herligt, så måske når jeg så vidt som til at finde de korte bukser frem.....

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Igen lyder det som en god tur, og jeg er meget misundelig på at du kan ligge på små veje og træne uden forstyrrende elementer som lyskryds! Det er sådan nogle steder hvor du virkelig kan få rykket din fart og din egenskab til at køre tempokørsel.

De små 400 km for ugen er altså også sindssygt flot! Du kan vidst godt gå ind i påsken med en god form, og få givet den en skalle til :smile:

Link to comment
Share on other sites

En lidt sløv gang træning - der endte med SUCCES :superman:

Ovenpå en hviledag var jeg klar til at genoptage cykeltræningen igen. Sjældent har jeg da glædet mig så meget til at komme afsted. Den gode fornemmelse fra søndagens tur sad stadig i kroppen, så jeg var sikker på at benene ville være gode i dag. Faktisk drømte jeg også om cykling i nat. Jeg var med i et endagsløb hvor der blev kørt race. Jeg dominerede alle stigningerne og satte et monster slangehug ind til slut og tog sejren. Jeg tror at jeg har set for meget cykling i tv - eller måske bare læst for meget i Kermits log :laugh:

Nå, tilbage til virkeligheden.... Jeg havde på forhånd besluttet mig for at cykle med klubben i dag. Men eftersom vi først samles kl. 18, bliver det sjældent til de helt lange ture i hverdagene. Jeg valgte derfor at tyvstarte lidt og varme op med ca. 28 km, inden jeg kørte ned mod samlingspunktet. Min første fornemmelse var egentlig lidt skuffende. Benene kørte ikke helt som i drømmen.....

Lidt opvarmning ved lav intensitet gjorde dog underværker, så da jeg ramte Munkebjerg efter ca. 7 km, var jeg faktisk allerede i gang. Bakken kørte jeg meget konservativt. Faktisk var min puls ikke over 83% på vejen op, hvilket jeg egentlig synes er stabilt nok på en bakke som Munkebjerg (max stigningsprocent er 14%). Fra toppen var det videre mod Andkær og Børkop, hvor jeg vendte og kørte retur mod Vejle. Ned af Munkebjerg igen og så ellers ind langs vandet mod Vejle. Smuk tur med sol og blå himmel :bigsmile:

Jeg nåede samligspunktet i Vejle få minutter før afgang. I stil med de sidste gange, valgte jeg atter en tur med B1. Da A2 kørte ud af gården, bemærkede jeg at flere af de sædvanlige B1´ere var rykket op på A2 holdet. Ikke så underligt, eftersom at de uden tvivl hørte til blandt de stærkeste på B1. Desværre efterlod det mig med et lidt tamt B1 hold.....

Og tempoet blev derefter. Først stille og roligt op af Kolding bakken, derefter videre mod Smidstrup, Tiufkær og Taulov.

Tempoet var så lavt at min puls sjældent var over 60% - med mindre jeg da lå i front og trak. Gaaaab.....

Heldigvis fik jeg taget en del føringer, hvor jeg med nød og næppe kunne nærme mig 75% af PR inden der blev råbt nede bagfra.

Fra Taulov kørte vi mod Fredericia og derfra mod Pjedstred. Jeg førte an ind mod Pjedsted hvor det stiger godt, og her valgte jeg at trodse bagenden af feltet og holdte derfor et solidt pres op af bakken. Bum, 86% af PR..... Men det var kort - alt for kort.

Ned i marchtempo igen og så ellers stille og roligt ind mod Børkop. Da vi passerede Børkop og nærmede os Andkær begyndte der med at ske lidt i feltet. Vi nærmede os Vejle, så der sad tilsyneladende nogen der gemte på lidt reserver. Bakkerne blev nu endelig forceret og så blev der ellers rullet frem mod næste knold. Jeg sad konstant med i front og var over alle der forsøgte sig. Benene var skarpe og der var faktisk kun en enkelt rytter som fik has på mig - en gut der normalt kører på A2.

Efter Andkær var det atter ned af Munkebjerg :bigsmile: Super fed nedkørsel, som uden tvivl er noget nær det tætteste man kommer på en rigtig bjergnedkørsel i DK. Den fik fuld gas og jeg kom ned som nummer 2 - kun overgået af en tungere gut.

Da vi nåede ned på Strandvejen forsatte det høje tempo ind mod Vejle. Når vi kører ind via Strandvejen, kører vi gerne to spurter. Første spurt er ind mod Vejle Fjordbroen - første mand under broen vinder. Anden spurt er byskiltet.

En optimistisk gut forsøgte sig langt ude fra (ca. 3 km fra skiltet). Han stak afsted i høj fart og fik hurtigt et hul. Jeg lå i front og forsøgte at hente lidt ind på ham, men jeg var ikke interesseret i at gå all ind, da jeg så næppe ville kunne følge med på endnu et ryk. Heldigvis fik jeg assistance, hvilket gav mig mulighed for at få pulsen nogle slag ned igen.

Den næste kilometer bar bræg af masser af ryk - ingen formodede dog at komme afgørende væk. Jeg selv sad konstant med i 2-3 position og klæbede mig til baghjulet på den forankørende. Alt sammen rigtig fint indtil der kom et afgørende ryk ind mod broen. Det var rytteren fra A2 holdet som var kørt.... Der var virkelig saft i hans tråd, så han tog første spurt.

Fra broen er der ca. 1 km ind til byskiltet, så jeg forsatte tempoet, fandt mig et godt hjul og fik bragt min puls ned på ca. 85% af PR igen. Vinderen af første spurt havde slået ud, så han var ikke med i kampen om sidste spurt. Heldigt nok for mig :cool:

Med ca. 150 meter ind satte jeg nemlig alt ind, kørte forbi de to foreste og kanaliserede al power ned i benene. Jeg så mig ikke tilbage en eneste gang, men forventede at se flere ryttere komme susende forbi mig. De kom bare ikke....

Vupti og bum bummelum, jeg havde lige snuppet min første byspurt ever :superman:

Efter spurten kiggede jeg på pulsuret som viste 95% af PR. Sådan :superman: :superman:

Havde det ikke været for de sidste 10 km, så havde dagens klubtur været super skod! Tempoet var alt for lavt og intensiteten nærmest ikke eksisterende. Jeg mener dog efterhånden at have kigget de forskellige ryttere ud, så næste gang vælger jeg sgu nok at køre med A2, hvis jeg kan se at nogle af de kendte ansigter kører med.

Tid: 3 timer 3 min

Distance: 88 km

Gns. fart: 28,8 km/t

Gns. puls: 66% af PR

Kcal: 1693

Spurtsejren har virkelig givet mig et boost. For bare 2 måneder siden kunne jeg praktisk talt ikke træde noget der kunne ligne om en spurt. Nu - en del træningstimer senere - vinder jeg spurten på B1 holdet :4thumbup: OK, holdet var måske ikke i stærkeste opstilling, men pyt med det, det gør ikke sejren ringere for mig :smile:

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

En sejr er en sejr, og det kan være med til at motivere dig til at køre med A2 næste gang. Så kan det godt være du bliver sat til vægs, men det er det der er fedt. Man skal sættes til vægs, for hvis man ligger og træner med nogle man slår hele tiden, så rykker man ikke selv formen. Så jeg glæder mig rigtig meget til at høre om turen på A2 næste gang.

Ellers en rigtig flot tur, flot snit, flot distance, og når du så også hiver en skiltespurt hjem så er den da bare totalt godkendt :smile: Kunne være du skulle overveje lidt licens på et tidspunkt? :wink:

Link to comment
Share on other sites

En sejr er en sejr, og det kan være med til at motivere dig til at køre med A2 næste gang. Så kan det godt være du bliver sat til vægs, men det er det der er fedt. Man skal sættes til vægs, for hvis man ligger og træner med nogle man slår hele tiden, så rykker man ikke selv formen. Så jeg glæder mig rigtig meget til at høre om turen på A2 næste gang.

Netop :bigsmile:

Og tæsk det får jeg allerede på torsdag..... Her skal jeg nemlig på "togt" med 4-5 andre LM ryttere samt en håndfuld andre hardcore gutter. Vi mødes oppe ved Ejer Baunehøj og kører derefter ca. 120 km på to rundstrækninger spækket med knivskarpe stigninger.

Jeg får uden tvivl max klø undervejs, da de andre er rigtig godt kørende. Jeg vælger dog at gå ind til det med panden løftet og så ellers tage kampen op. Det kunne jo være fedt hvis jeg bare kunne nakke en enkelt eller to af de andre :cool:

Licens?? Tja, det har da strejfet mine tanker. Men nu er denne sæson jo egentlig den første, hvor jeg udelukkende satser på cykling, så jeg kender på mange måder ikke rigtigt til mit potentiale i sådanne løb. Min force har altid været udholdenheden, men den er ikke så afgørende i et licensløb.

Når LM er overstået er det dog ikke usandsynligt at jeg vil søge nye mål, så måske det bliver til et enkelt løb eller to.

Og når dine beretninger om licensløbene først begynder med at tikke ind, så bliver jeg sikkert helt vildt inspireret og så kan alt ske :w00t:

Link to comment
Share on other sites

På tur med de store drenge :crazy:

På en dag hvor vejret praktisk talt ikke kunne blive meget bedre, skulle jeg på togt med nogle af de store drenge. For første gang i år iførte jeg mig korte rør og en kortærmet trikot. Sikke en herlig fornemmelse det var at krybe i sommertøjet.

Vi var ca. 10-12 ryttere, deriblandt 4 som skal køre La Marmotte og 4 licensryttere, som havde planlagt at mødes ved Ejer Baunehøj kl. 13. Dagens menu skulle bestå af masser af bakkekørsel, så området var yderst velvalgt.

Jeg var på forhånd en anelse nervøs for turen, da jeg vidste at en god håndfuld af de andre er yderst godt kørende, men høj ovenpå tirsdagens spurtsejr skød jeg nervøsiteten i baggrunden og troppede op - klar til kamp.

Og kamp det blev det fra første kilometer. Området omkring Ejer er nemlig yderst kuperet, og allerede fra første kilometer blev der ført et solidt tempo. Opvarmning, næ nej der var bare lige på og hårdt.... Jeg var egentlig ikke super godt kørende fra starten af, men jeg bed tænderne sammen og forsøgte at hænge på så godt jeg kunne. Det viste sig da også at jeg faktisk slet ikke var den svageste i gruppen. Det gav mig lidt ro i sjælen, da jeg nødigt ville være skyld i alt for megen venten.

De første 15 km blev kørt på en rundstrækning omkring Ejer, Ris og et par andre småbyer som jeg ikke kan huske navnene på.

På denne rundstrækning var der 2 stigninger som virkelig kunne få pulsen op. Første rigtige stigning kom allerede efter ca. 5 km. En 2,8 km lang fætter med en gennemsnitlig stigningsprocent på 3,8% og med enkelte passager på op mod 10-13%. Det blev første gang ud af rigtige mange gange, hvor min puls røg over 90% :crazy:

På toppen blev der samlet op og så var det ellers videre i teksten. Først en fed nedkørsel, hvor jeg nåede en max fart på 77 km/t, derefter lidt småbakker og så en rigtig killer (800 m. med 8,1% i snit), inden vi nåede tilbage til udgangspunktet ved Ejer Baunehøj.

Derfra gik det videre mod Skanderborg og Stilling. Bakkerne kom som perler på en snor, og der blev kørt aggressivt på hver eneste af dem. Der var virkelig power i stængerne på flere af de andre gutter, og de nærmest fløj over stigningerne. Jeg selv var ved at være kørt varm, så det gik faktisk ganske glimrende og jeg kom op som nr. 8-9 de fleste gange. Men jeg kom ikke let til det. Kæden skulle konstant holdes stram hvis jeg ikke skulle køres agterud, så praktisk talt alle stigningerne bankede min puls over 90% :crazy: :crazy:

Efter at have rundet søerne i Stilling og Skanderborg begyndte vi med at bevæge os retur mod Ejer. Et par af de andre var nu begyndt med at hænge lidt, så bakkerne havde tydeligvis sat deres spor. Mine ben derimod, de blev bare bedre og bedre - eller også blev de andre markant dårligere..... I hvert fald gik det bedre og bedre med at sidde med :smile:

Efter ca. 70 km var vi igen retur ved Ejer. Vi gjorde et stop for lige at gøre status, hvorefter de fleste ryttere valgte at springe fra og køre hjemover. Vi var dog 4 som var klar på flere bakker, så vi kørte ud på rundstrækningen som dagen også startede med.

Heine og Jesper var uden tvivl dagens to stærkeste ryttere, og de var selvfølgelig med. Det betød en solidt tempo der konstant tvang min puls op omkring 80% - selv når jeg sad på hjul. Sidste mand i gruppen var Heines bror (kan ikke huske hans navn), som dog efterhånden begyndte med at få en del problemer på bakkerne. Det forhindrede dog ikke os andre i at give gas i det sekund at det gik op ad. Heine og Jesper lå og kørte lidt race mod hinanden, mens jeg kørte med et mere jævnt tempo - og høj puls :crazy: Jeg kom sikkert op som nr. 3 på alle bakkerne med et solidt hul til sidste mand - men dog et næsten ligeså stort hul til de to forreste.

Vi nåede endnu engang retur til Ejer Baunehøj, hvor Heines bror valgte at takke af. Jesper, Heine og jeg besluttede os for en sidste tur på rundstrækningen - denne gang i lidt udvidet form med en ekstra stigning. Jeg var stadigvæk ovenpå, fysisk såvel som mentalt, så jeg besluttede mig for at gå all in på de sidste ca. 20 km.

Første rigtige udfordring på sidste tur blev den 2,8 km lange stigning. Heine og Jesper slog hurtigt et hul på det stejleste stykke, jeg lod dem køre og forsatte mig eget konstante tempo. Ud fra de mange tidligere bakker ville jeg alligevel ikke kunne hamle op med dem. Tilsyneladende var trætheden begyndt med at melde sig hos de to i front, så hullet til mig forblev på omkring 50 meter. Jeg overvejede kort at forsøge at kæmpe mig op til dem, men skød så tanken væk igen - de kunne jo rykke når som helst, hvilket ville efterlade mig - stående som et træ i Harzen..... Efter endnu 200 m ombestemte jeg mig dog, gearede op og lukkede hullet til drengene i front. Pulsen var nu helt op at ringe på 94% af PR, men jeg kom op og fik da også et par overraskede blikke retur. Så kan de lære det kan de :w00t: De sidste ca. 1500 m mod toppen blev en lang kamp. Jeg sad helt ude på grænsen og hængte i med det yderste af neglene. Kort fra toppen fik jeg lidt luft igen, og det brugte jeg til at sætte et lille angreb ind. Det overraskede tydeligt de to andre, der ikke nåede op i fart inden jeg havde nået toppen som nr. 1 (for første gang i dag):superman:

Fra toppen gik det over stok og sten igen frem mod næste bakke - en lille sag på ca. 900 m. med et snit på 5,6%.

Vi kom samlet over - ingen havde kræfter til de vilde forceringer - og forsatte ind mod Ejer. De næste par km brugte jeg på at samle kræfter til dagens sidste stigning - den 800 m. lange satan. Heine og Jesper rykkede straks vi ramte stigningen. Jeg kunne ikke følge dem, så jeg kørte mig eget løb. Igen en puls på over 90%. Det var ikke så få gange jeg var deroppe i dag....

Vi nåede toppen, havde en lille nedkørsel og så skulle vi ellers bare op over den sidste lille knold. Den brugte Jesper som afsæt til dagens sidste angreb. Jeg kørte med og holdt hans hjul - indtil 100 m. fra toppen. Her var der udsolgt! Jeg kunne simpelthen ikke finde mere power i benene, så jeg gearede ned og rullede de sidste meter mod målstregen.

Tid: 3 timer 38 min

Distance: 104 km

Gns. hastighed: ca. 28 km/t ( min computer fuckede lidt op)

Gns. puls: 74% af PR

Højdemeter: 1250 (iflg. Jespers Garmin)

Efter at have sundet mig lidt på plænen oppe ved monumentet på Ejer Baunehøj, bredte der sig en ualmindelig stor tilfredshed i kroppen på mig. Jeg havde præsteret noget bedre end jeg havde turde håbe på, og bedst af alt så blev jeg bare bedre og bedre jo længere ud vi kom. Formen er virkelig på vej i top, og jeg tvivler ikke et sekund på at dagens tur virkelig er en af dem der flytter noget. Sjældent har jeg i hvert fald haft så mange pulstoppe helt oppe i det røde felt..... Hårdt, ja for hulen, men det var super super fedt :4thumbup: :superman:

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Dagen derpå

Efter en nat med uro i benene ovenpå gårsdagens race, var jeg allerede tilbage i sadlen igen ved 10 tiden i formiddags. Lidt familie tam tam senere på dagen tvang mig tidligt afsted, hvis cyklen da ikke skulle have en dag i garagen - og det skulle den ikke....

Jeg strøg afsted fra Vejle med snuden mod Horsens. Der gik ikke mange minutter før jeg kunne konstatere, at mine ben var sådan ca. 100% døde. Selv den mindste knold fik benene til at brænde på den mest ubehagelige måde:-( Derfor fik jeg også hurtigt ændret lidt på planerne, så turen ikke blev helt så langt som først planlagt.

Kort før Horsens drejede jeg øst på og begav mig ud langs fjorden i retning mod Juelsminde. Det er sjældent at jeg starter ud mod øst, så jeg fik set nogle nye steder i dag:-)

Kort før Juelsminde smuttede jeg vest over igen ind over Rårup og Bjerre. Benene var nu ved at live en lille smule op, så jeg følte langt om længe at der kom lidt fremdrift i cyklen. Der var dog langt fra tale om gudeben som jeg havde i går. Næ nej, det handlede vist mest af alt om overlevelse;-)

Fra Bjerre og hjemover er der ikke så meget at berette om - det skulle da lige være vejret, som vidste sig fra sin pænere side;-)

Tid: ??? Kan jeg ikke lige huske

Distance: 64 km

Gns. snit: 29,6 km/t

Gns. puls: 71% af PR

Tempoet på turen overraskede mig egentligt en del. Jeg havde på ingen måder forestillet mig at jeg var over 27 km/t. Men ok, mit bundniveau følger tilsyneladende med op i takt med at formen bliver bedre:-)

I morgen bliver en hviledag. Kroppen trænger og jeg glæder mig til at nyde en påskedag uden cykeltræning:-)

Link to comment
Share on other sites

Det er sjovt som man stadig kan træde selvom pulsen slet ikke følger med. Igen en flot tur, med et godt snit. Ingen tvivl om at du har fået en god form allerede nu, og en træningsfri dag eller to ville dine ben nok takke dig for :smile: Det er i hvert fald fuldt fortjent.

Link to comment
Share on other sites

De der Team Rynkeby, hvem tror de lige at de er???

Forklaring følger.....

I dag stod der atter påske-familie hygge på programmet, så jeg måtte tidligt op for at nå min cykeltur. Men hey, hvad gør det når solen skinner fra en skyfri himmel???

Jeg kom i tøjet og vendte kursen mod syd - ihhh hvor er det altså bare skønt at koldstarte på en 1000 m lang 6% stigning;-) Benene virkede dog ok, så jeg kom rigtig godt op uden at presse pulsen alt for meget.

Jeg tog den lidt kedelig vej mod Kolding, hvilket vil sige landevejen. Der var praktisk talt ingen trafik. Måske folk havde en rus der skulle soves ud??? Under alle omstændigheder var det skønt at have vejene for sig selv;-)

Kort før Kolding smuttede jeg mod Eltang, hvor jeg fandt nogle nye veje i smukke omgivelser. Det er altid fedt at finde nye veje! Efter nogle kilometer endte jeg på landevejen ml. Kolding og Fredericia - en vej som virkelig bugter sig op og ned i laaaaange og forholdsvis lideratge (men alligevel hårde) stigninger. Da jeg kom ud på landevejen så jeg 5-6 ryttere ca. 100 forude - det lignede til forveksling en flok fra Team Rynkeby, hvilket også viste sig at være tilfældet. Jeg så hurtigt at mit tempo var væsentlig hurtigere end mit, så jeg hentede dem og forsatte direkte forbi dem. De fik et kort HEJ og så var jeg væk.

På den efterfølgende nedkørsel gav de dog gas og kom op igen. Et par stykker af dem kørte op på siden af mig, og den ene kom med en lidt flabet kommentar, som lød lidt i nærheden af:"Nå lille pige, skal du lige vise dig lidt overfor os mænd?" Tonet var virkelig hånlig, så jeg blev lidt paf, fik ikke svaret retur og kørte derfor bare fra dem på den efterfølgende stigning..... Bagefter tænkte jeg, at de på alle måder levede op til deres Team's navn - nemlig en flok halvfede, gamle rynkede mænd!!!

Efter at have rundet Skærbæk havn, kørte jeg ind mod Fredericia og så ellers retur mod Vejle via Egeskov, Børkop og Munkebjerg. Mine ben havde mistet pusten og motivationen var, for en sjælden gangs skyld, heller ikke i top. Medvinden hjalp mig dog lidt, så jeg fik holdt et fornuftigt tempo til sidste meter.

Tid: 2 timer 45 min

Distance: 80,5

Gns. fart: 29,3 km/t

Gns. puls: 71% af PR

Kcal: 1706

Højdemeter: 560

Link to comment
Share on other sites

Restitutionsugen der startede med en lang tur :blink:

Efter at have øget både mængden og intensiteten de sidste 3 uger, er det ved at være på tide til at geare lidt ned igen. Både krop og sjæl trænger til lidt mindre træning, så restitutionen vil uden tvivl bekomme mig vel. Inden jeg gearer helt ned, måtte jeg dog nyde min sidste fridag - og det gode vejr - med en lidt længere tur.... :cool:

Jeg drog fra Vejle ved 10 tiden i formiddags. Allerede da havde temperaturen sneget sig op på 15 grader c, så jeg tøffede afsted i korte bukser, kort ærmet trikot og løse ærmer. Perfekt påklædning til den temperatur!

Turens forløb i dag mindede rigtigt meget om turen fra i går, så derfor gider jeg ikke komme med den helt lange beskrivelse. Der er nemlig ikke så meget at berette om. Tempoet var jævnt hele vejen. Ikke hæsblæsende, men heller ikke sneglende.

Pulsen var konstant under kontrol - med undtagelse af en enkelt bakkespurt hvor jeg lige netop ramte 90% af PR.

Kendetegnet på dagens tur var derfor nok mest en start på nogle elendige ben - men ben der ligeså langsomt blev bedre og bedre.

Den tunge fornemmelse som jeg lagde ud med, tilskriver jeg manglende hvil og nogle hårde træningsture, så derfor parkerer jeg cyklen både tirsdag og onsdag i håb om at lidt hvile gør underværker.

Tid: 3 timer 18 min

Distance: 97,3 km

Gns. fart: 29,4 km/t

Gns. puls: 70% af PR

Kcal: 1956

Højdemeter: 550

Alt i alt har det været en skøn træningsuge. Der er har været masser af lyspunkter i min træning, og jeg har kørt med god intensitet som helt sikkert må have flyttet formen i den rigtige retning. Mit tempo stiger uge for uge, hvilket selvfølgelig også er positivt. Selv på en dag med tunge ben, kommer jeg i hus med et pænt snit :smile:

Samlet set er det blevet til 336 km i denne uge, hvilket giver en total på 3770 km :superman: :superman:

April måned lyder pt. på 1275 km :superman: :superman:

Jeg ligger altså temmelig lunt i svinget, og burde absolut ikke få problemer med at nå omkring 5000 km før d 2/7.

Link to comment
Share on other sites

Når navnet vises som Guest_Cykologen_* så virker det som om han er blevet slettet. :blink:

Jeg kan ikke huske at være stødt på nogen kommentarer fra ham om at stoppe med at logge men det kan da godt være at han har bedt Admins om at slette ham og hans log? Alternativt kan der jo være sket en fejl i forum databasen der har givet lidt inkonsistens i briuger data men så er det underligt hvis det kun lige har ramt ham. Kan selvfølgelig osse være han har drillet MZ i nogle pm's som vi andre ikke har læst og derfor er faldet i unåde men jeg syntes ikke han er en af de skribenter der normalt er så frembusende at han skulle ryge ud på den måde.

Lidt trist at miste hans log der havde en del utraditionele emner / meninger at byde på sammen med en normalt god forståelse for tingene.

Edited by MTBforever
Link to comment
Share on other sites

Jeg misbruger lige din log i håb om at Cykologen måske ser den.

Det må jo være en god grund til at gøre noget SÅ drastisk og ikke bare holde sig væk og det rager jo ikke os - omend jeg undrer mig såre.

Men loggen og tilstedeværelsen vil blive savnet meget!

Selvom man kun "kender" hinanden over nettet, er det sq alligevel underligt når folk bare daffer af uden at kunne ønske dem god vind fremover. Men det er måske bare mig der har det sådan :blink:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share