Change of plans -> It´s all about the BIKES!


Elkjærmark
 Share

Recommended Posts

Man kunne også forestille sig, at der var andre kvinder, der sad på spring? I ABC lavede pigerne/damerne en underafdeling, der hed Seje Sild. De trænede både for sig selv og sammen med herrerne. Og jeg skal hilse, at de sejeste af tøserne sagtens kunne give en del af fyrene tørt på i et rulleskift. Der var ikke meget kvindelig omsorg og empati dér :happy:

Link to comment
Share on other sites

Jeg har faktisk skrevet en mail til formanden, men jeg fik et lidt forkølet svar retur som jeg ikke kunne bruge til alverdens.
Tror nu nok at jeg prøver at kaste mig ud i det. Går det helt galt må jeg kaste håndklædet i ringen;-)

Mandags træning

Af en mandag at være, så fik jeg virkelig givet gas og trænet igennem. En helt igennem skøn fornemmelse, som kun blev bedre af nogle okay gode ben og godt selskab undervejs.

Løb: 6 km @ 5:12 min/km

Spin: 1 time og 45 min @ 81% af max i avg.

Det blev lidt sent inden træningen var overstået, men heldigvis påvirkede det ikke min nattesøvn. Jeg kan have noget svært ved at falde i søvn, når man hopper direkte fra badet og under dynen med en krop der stadigvæk pumper med adrenalin.

Link to comment
Share on other sites

Påske update

Måske er det mine forventninger som har været sat unødvendigt højt, måske ikke, men ærlig talt så synes jeg at det har været noget rigtig møgvejr i påsken so far! Påsken falder godt nok lidt tidligt i år, men come on, sne og temperaturer under frysepunktet hører altså vinteren til!!! Nå, nok brok herfra;-)

Torsdag
I centret i Vejle, hvor jeg forsat underviser, skulle sæsonen skydes igang med en 100 km tur på landevejen. Selvom vejret var noget lunkent i det var fremmødet heldigvis ganske pænt, så da vi drog afsted fra Vejle var det med højt humør. Jeg havde på forhånd frygtet lidt for tempoet til turen, da langt de fleste af de andre havde meget sparsomt med vintertræning i stængerne. Men det gik faktisk overraskende fint, og vi fandt ind i en fornuftigt rytme, hvor der blev rykket godt på bakkerne og efterfølgende samlet op. Jeg selv holdte fungerede lidt som bindeled ml. for og bagtrop - det var trods alt mig der var turleder - men jeg fik nu alligevel også kørt et par solide angreb på bakkerne, hvor pulsen for alvor kom op hvor det gjorde ondt. Alt i alt blev det faktisk en rigtig herlig tur, og at solen så samtidigt tittede frem da vi vendte snuden hjem over og kørte langs fjorden ude fra Juelsminde, gjorde kun oplevelsen endnu bedre og ikke mindst smuk!

Cykling: 102 km - 3 timer 45 min

Fredag
Min veninde fra Vejle droppede forbi i Herning i fredags. Planen var en længere cykeltur efterfulgt af hygge derhjemme, men desværre måtte de ændres lidt undervejs. Først og fremmest sneede det, blæste en halv pelikan og var pisse koldt, men samtidigt havde Lotte også noget tyndslidte ben efter torsdagens tur, så der var vitterligt ikke meget power/tempo i hende. Vi skar derfor ruten lidt kort, og kørte hjemover i noget der mest af alt mindede om en mindre snestorm......

Cykling: 52 km - 2 timer

Lørdag
Jeg var tilbage i Vejle og havde hooket op med Carsten fra centret. Carsten er uden tvivl en af de skarpeste motionsryttere i Vejle, hvis ikke den skarpeste. Sådan en type der gerne vinder de motionsløb han stiller op i, hvad end det så er på racer eller mtb, så jeg var lidt nervøs for at være en stopklods om for ham på turen. Heldigvis viste mine ben sig fra sin bedre side, og selvom jeg lå en del på hjul, så formåede jeg at sidde ganske pænt med. Vi kørte to loops, da vi skulle have en tredje mand med fra Vejle efter ca. 2 timers kørsel, og allerede da vi ramte Vejle første gang efter 56 km, var jeg ved at kunne mærke en god portion træthed i lårbasserne. Tempoet havde indtil da været højt og konstant, så jeg havde virkelig måtte slide godt i det. En gns. puls på 80% efter de første to timer videnede da også om, at jeg ikke var kommet sovende til kilometrene;-)

I Vejle samlede vi Anders op. En mtb rytter som lige har købt racer, og som derfor har ganske få landevejs kilometre i benene. Yes, tænkte jeg - i håbet om at tempoet så ville blive nedjusteret lidt på runde nr. 2 - men jeg blev klogere;-) Sagen er nemlig den at Anders har et ganske glimrende antrit og eksplosivitet, noget der helt sikkert er en bonus af hans mange træningstimer i skoven. Og friske ben, det havde han, så runde nr. 2 blev en helt anden oplevelse end den første. Fint konstant tempo på de lige stykker og så ellers tonsvis af angreb på bakker og ved byskilte!

Nogle dage er det som om at benene er bedre til at tolere syre og den brændende fornemmelse den giver, og heldigvis var igår en af de dage, hvor jeg kunne forsætte med at træde selvom det brændte helt tosset i lårene. Så hver gang vi ramte en bakke eller nærmede os en by, satte jeg et angreb ind nede bagfra..... Jeg var ikke i nærheden af at vinde nogle af de mange første skilte eller bakker, og ret beset havde det heller ikke været fair, når jeg nu brugte det meste af tiden med at lægge på hjul;-) Men jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne brænde helt igennem og udnytte, at igår var en af de dage hvor benene ville mere end man ellers kan forvente sig så tidligt på sæsonen. Rent faktisk lykkedes det mig at nakke Anders på en af de sidste bakker ind mod Vejle, så min angrebsiver betalte sig i det lange løb;-)
Da vi nåede Vejle var jeg træt - som i rigtig TRÆT! Lårene var tykke af syre, men humøret var helt i top efter en fantastisk tur. Drengene gav mig da også et par solide skulderklap med på vejen, inden vi skiltes, for min optimistiske kørsel, og det var selvfølgelig blot lidt ekstra bonus på en helt igennem FED tur.

Cykling: 117 km - 4 timer 10 min (80% af max i gns - ouch)

Jeg skylder vist snart en update og ikke mindst et billede af min nye cykel. Sagen er bare den, at jeg faktisk slet ikke har fået taget et billede af den endnu. Jeg prøver at huske det idag, hvor solen heldigvis skinner og derfor danner et bedre grundlag for et fint shot;-)
Kort fortalt, så har jeg erhvervet mig en Cannondale SuperSix Evo (2012 modellen) m. Sram Red. Sikke en cykel det er! Jeg ved godt at det kan lyde lidt tyndt, når jeg - med min beskedne vægt og ligeså beskedne power output - siger at jeg kan mærke en forskel i kraftoverførslen, men det kan jeg! Markant endda! Nu var det jo ikke ligefrem en low end cykel jeg kom fra, så jeg må indrømme at jeg er overrasket over hvor mærkbar forskellen er. Selvfølgelig hænger det også sammen med, at Evo´en er ca. 1 kilo lettere i samme hjul opsætning sammenlignet med min gamle Wilier, men der er mere i det end bare vægten.

Væk er DI2 Dura Ace. Sram Red er IMO the thing! Jeg har aldrig været utilfreds med min DI2 gruppe på den gamle racer, men jeg har til gengæld heller aldrig været så blown away som man helst skal være, når man betaler SÅ meget ekstra for en elektronisk gruppe. Godt nok er det ikke den nye Red gruppe der sidder på min Evo, men det fungerer virkelig godt og jeg elsker den sprøde fornemmelse hvert et skift giver. Kontant og præcist!
Nu glæder jeg mig bare til lidt bedre vejr, så alu hjul og Schwalbe Ultremo kan erstattes af højprofil hjul med letrullende dæk:-)
Billeder følger senere idag........

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Sammenlignet med livet som triatlet, så er livet som cykelrytter IMO lidt sjovere! I hvert fald lige nu, hvor solen endelig skinner igen, og hvor foråret for alvor har stemplet ind;-)
Der hersker ingen tvivl om at 2012 var et helt fantastisk år for mig, men når jeg tænker tilbage, så havde jeg ubetinget de største træningsoplevelser på cyklen. Derfor glæder jeg mig helt ustyrlig meget over, at jeg nu blot har én disciplin at bruge min energi på - en disciplin der for mig er indbegrebet af passion!

Søndag

For fjerde dag i streg var jeg afsted på cyklen. Det kunne mærkes, skulle jeg lige hilse at sige..... Men med lørdagens agressive tur frisk i erindringen, så var det en dejlig følelse jeg havde i benene, selvom power var lige så langt borte som en by i Rusland. Jeg valgte derfor at se turen som en form for rul/aktiv restitution. Hygge endte da også med at blive kodeordret, for i selskab med min gode veninde Lotte, blev der ikke kørt mange metre i tavshed;-)

Cykling - 101 km (puls 66% af max i avg)

Stemnings rapport:

3396AA8A-74E6-4733-ACFE-6F8B6075E880-633

Mandag

Lidt tømmermænd, lidt træthed og måske også en anelse dovenskab holdte mig helt væk fra cyklen, men efter en uge med 20 træningstimer på kontoen, var det faktisk slet ikke så tosset endda.

Vejret blev nydt med en dejlig lang gåtur (ca. 10 km) med min søster, og igen blev der knævret godt igennem;-)

Tirsdag

Ferie, JA TAK! Godt vejr, JA TAK! Cykling..... Ja, kan slet ikke få nok;-)

Det kan godt ske at foråret har været længe undervejs i år, og at jeg normalt har flere kilometre i benene på dette tidspunkt. Men det til trods, så jeg tror faktisk aldrig, at jeg har kørt så langt så tidligt på året, som jeg gjorde idag.

Turen gik fra Herning over Simmelkær og videre mod Dollerup Bakker. Et sted jeg ikke har været, siden vi besøgte det i 4. klasse på en familietur med skolen;-) Fra Dollerup kørte jeg videre mod Tange Sø, og her blev det til endnu et deja vu da jeg passerede golf klubben - et sted jeg har høstet op til flere sejre i min fortid som elite golfer.

Strækningen ml. Dollerup og Tange var faktisk lidt hård ved mig. Det var som om jeg aldrig rigtigt havde fået gang i benene, og jeg haltede lidt med at finde rytmen. En times tid på den lille klinge gjorde dog en kæmpe forskel, og stille og rolig fik jeg kørt lidt liv i stængerne. Herligt at man kan finde de gode ben frem efter ca. 80 km´s kørsel;-)

Fra Tange tog jeg turen ind over Ans og videre mod Silkeborg. Landevejen ml. Silkeborg og Herning byder på et par rigtig fede stigninger - de lokalkendte har måske hørt om Funder Bakke og Hørbylunde Bakke - men før den nye motorvej blev indviet, var vejen et sandt trafikhelvede og derfor slet ikke oplagt at cykle på. Det er heldigvis ikke tilfældet længere, ja rent faktisk havde jeg nærmest vejen for mig selv. Skønt!

C7351736-1FFC-43A1-B351-AE9877E5528D-633

Jeg må indrømme, at jeg var lidt små-brugt da jeg returnerede til Herning. Humøret var dog skyhøjt!

Et bad, på med CEP tights, lidt cykelløb på tv og så i køkkenet for at lave en hjemmelavet gang risotto - WUPTI, nu er jeg ovenpå igen!

Link to comment
Share on other sites

En helt almindelige onsdag

Da jeg vågnede imorges var lårbasserne noget visne, og forventningerne til dagens cykeltur var derfor ikke skyhøje. Men cykles, det skulle der uanset hvad, så jeg hoppede i sadlen og satte kurs mod Vejle. Jeg havde opstart på mit udendørs cykelhold her til aften, og da jeg samtidigt havde haft min bil til service i Vejle, så var det "oplagt" at tage cyklen frem for DSB. Gosh, det blev en beslutning som jeg kom til at genoverveje tusindvis af gange undervejs, for vinden var imod mig hele vejen, og den var faktisk temmelig hård! Heldigvis var jeg kommet hjemmefra i god tid, så da jeg endelig nåede Vejle, havde jeg en god halv times tid til at komme mig, inden der atter var afgang med de andre cykeltosser;-)

Jeg ved godt, at jeg også nævnte det i gårsdagens indlæg, men nu gør jeg det altså endnu engang. Faktum er nemlig at min form faktisk er overraskende god, selvom sæsonen forsat er ung. Jeg tænker at de lange sessions på min Body Bike Connect hjemme i stuen, har gjort en stor forskel for min udholdenhed, for selv efter +100 km har jeg ganske ok power i stængerne. Ja, faktisk var det også først sent på turen at jeg sådan for alvor fandt mine ben idag, så en eller anden form for endurance må der befinde sig i stængerne;-)

Turen med centret endte faktisk med at blive ganske fantastisk. Trods et par enkelte defekter undervejs var humøret højt, og den positive energi blev brugt til at køre lidt væddeløb undervejs bestående af både skilte og bakkespurter. Sammenlignet med sidste års ture med centret, så er niveauet klart højere i år, hvilket er virkelig fedt. OK, jeg snupper ikke længere hverken spurter eller bakker, men pyt med det. Så længe jeg taber til nogle seje gutter, gør det mig ikke så meget;-) Vigtigst for mig er, at træningsudbyttet er væsentligt højere i år sammenlignet med sidste år:-)

Cykling - 140,7 km (BUM)

Imorgen står den på restitutions cykling med min veninde. Tiltrængt, må jeg indrømme.....;-)

Link to comment
Share on other sites

En brugt ferie, øm bum bum og debut med HCK

En dejlig lang ferie er nu desværre slut, så mandag var dagen hvor jeg igen måtte stille vækkeuret og slæbe mig afsted til kontoret. Da jeg cyklede afsted igår morges var det da også i lettere depressiv tilstand. Ikke fordi jeg ikke kan lide mit arbejde, men mest af alt fordi det bare gik så skide godt med at holde ferie;-)

Kort fortalt om ferien, så blev der virkelig kørt nogle fine ture - lange og rolige såvel som korte og intensive. Efter at være gået helt amok påsken over samt tirsdag og onsdag i sidste uge, løb jeg dog ind i et mindre siddesår, og uden at gå i detaljer med det, så lagde det en lille dæmper på min cykellyst;-)
Det skal heller ikke være nogen hemmelighed at jeg efter 648 km på 6 dage pludselig - men måske ikke så overraskende - begyndte med at føle mig noget udbrændt. Jeg tror så heller aldrig, at jeg har kørt så mange kilometer på så få dage før, så det kombineret med årstiden var det måske ikke så sært at jeg brændte lidt ud.

Nå, men som I ved, så har jeg gået med lidt tanker omkring mit valg af cykelklub. Jeg forsøgte mig som bekendt med en tur med Hammerum/Gjellerup Cykelmotion, men jeg var ærlig talt ikke helt oppe at ringe efter turen. Tempoet var såmen fint nok, men gns. alderen på deltagerne var tættere på mine forældres end min..... Et andet alternativ skulle derfor findes, og her ville Herning Cykelklub selvfølgelig være oplagt. Jeg snakkede lidt med en bekendt som kører derinde (en tidligere prof), og han berettede om fællestræninger med deltagelse af licensryttere i alle klasser. Den beretning skræmte mig noget, da jeg på ingen måder ser mig selv som værende god nok til at køre med sammen med en blandet flok licensryttere. Men Nicki insiterede på at jeg I det mindste gav det en chance, så det var præcis hvad jeg gjorde igår aftes.

Jeg troppede op ved klublokalerne, og allerede efter 30 sek var jeg ved at luske ud af bagdøren og lave et forsvindingsnummer. Ca. 25 toptrimmede cykelryttere stod i deres teamtøj - de fleste i HCK tøj, men også en god håndfuld i Blue Water tøj med tilhørende Specialized hjelm, sko og team cykel - og så mega proffe og hurtige ud. Shit, tænkte jeg..... Det lignede slet ikke noget jeg kunne hamle op med..... At luske ud af bagdøren ville dog også være en tand for pinligt, for som eneste pige var der selvfølgelig straks blevet lagt mærke til mig, så jeg besluttede mig for at knibe ballerne sammen og stramme mig an.

Og jeg fik mit at se til..... Især på de første 5 km som blev kørt i et hæsblæsende tempo ud af byen gennem sving med MASSER af accelleration.
Jeg er og bliver LANGSOM starter, så den agressive start på kolde ben bekom mig ikke godt. Faktisk måtte jeg flere gange bruge meget energi, power og vilje på at lukke huller. Et kort sekund var jeg tæt på at dreje fra og give op, men synes alligevel at det var sølle nok, så jeg forsatte. Heldigvis faldt der kort derefter ro på, og derfra blev træningen en lang optur for mig.

Da vi var kommet lidt ud af byen delte træneren feltet op i 3, så vi var ca. 10 i hvert felt. Vi kørte med et hul på ca. 50 m. mellem felterne, i et meget diplomatisk tempo der klart bevidnede om at der snart ville falde nogle intervaller. Og ganske rigtigt.... Efter ca. 15 km blev der givet instrukser til første set - 5 x 40/40 intervaller. 40 sek all out sprint - 40 sek. rul.
Jeg blev straks lidt nervøs forud for intervallerne, for eksplosioner er ikke min force, så jeg frygtede at blive kørt grusomt agter ud. Det skete bare ikke:-)
Jeg gik all in, præcis som vi skulle, og kørte intervallerne stående mens jeg pressede alt den energi jeg kunne finde ned i pedalerne. Det gik ganske glimrende og jeg formåede faktisk at hente et par af juniordrengene undervejs. OK, jeg blev så også sat voldsomt til vægs af nogle af de "store" drenge, for hold nu k*** hvor kan de accellerere!

Med 5 veloverståede intervaller i rygsækken rullede vi videre mod nye udfordringer. Og der var virkelig tale om rul, for her er mentaliteten blandt licensryttere vist noget anderledes end blandt motionisterne. Ingen bekymrer sig om at holde et højt snit - det eneste det handler om er at give gas når det er nødvendigt. Den holdning kan jeg godt lide!

Næste udfordring blev 5 intervaller på en bakke af ca. 300 m længde. Tur 1, 3 og 5 skulle køres som max eksplosion stående i et tungt gear, mens tur 2 og 4 skulle køres i kadence +100 - stadigvæk med en god agressivtet i trådet. Turen ned ad bakken skulle være ren og skær rul.
Igen gik jeg all in og fik pulsen banket langt op i det røde felt i intervallerne. Syren boblede i lårene, men eksplosionerne var kortvarige så det var bare om at forsætte.

Efter endnu et veloverstået interval sæt rullede vi ind mod Herning igen. Tempoet var fornuftigt og der blev sludret godt igennem. Et af emnerne var selvsagt weekendens løb, hvor både HGC og Blue Water leverede nogle ganske pæne resultater. Med ca. 12 km igen blev løbet givet frit over en 3 km strækning. Nu skulle der køres race! Nicki (tidligere prof) var den første der stak, og jeg skal da lige hilse og sige at der var bund i hans tråd. Frederik Thalund (A rytter) gik efter, og de to var der aldrig nogen der så igen. Yderligere 5-7 ryttere rev sig løs i et vildt ryk, og først herefter fandt jeg et godt hjul bag en rytter der ikke rykkede voldsommere igennem end at jeg formåede at sidde med. Ham blev jeg bag mere eller mindre hele vejen, og kom med ind siddende i den bedre halvdel.
Derfra rullede vi videre mod Herning. Jeg sludrede lidt med Frederik, og fik lidt info om hvordan træningen normalt bliver sat op. Han virkede som en cool fyr, der trods hans "stjerne status" i flokken ikke var for stor til at give et skub bagi, når nogle af juniorerne begyndte at hænge lidt.

De sidste 2 km ind mod Herning skiltet blev der igen åbnet op og kørt race. Jeg fandt igen et godt hjul, og sad overraskende godt med. Faktisk langt bedre end jeg på forhånd havde turde håbe på:-) Afslutningsvis fik jeg da også flere kommentarer med på vejen, og adskillig opfordringer til at komme igang med noget licens. Selvom jeg tidligere konsekvent har afvist at det skulle ske, så er begynder det nu at rykke lidt i mig.... Første step er i hvert fald taget, for jeg har netop meldt mig ind i Herning Cykelklub.

Cykling - 59 km

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

SÅDAN!!!

Det er det der er ved gode klubber. Selv den hårdeste træning kan alle niveauer være med. I Ordrup træner vi alle sammen samlet om det så er D klassen, DB eller H60. Det er bare om at dele ordentligt op ude på ruten, og alle får noget godt ud af det. Så godt at høre at du har fået lidt blod på tanden mht. at træne i den klub, for det kan hæve dit niveau noget så gevaldigt!

Link to comment
Share on other sites

Breaking news

Som nævnt i onsdagens indlæg er jeg nu officielt medlem af HCK, hvilket bla. betyder at jeg modtager nyhedsbreve fra klubben pr. mail. Igår omkring middagstid dumpede der således en mail ind i min indbakke, hvori der stod, at ALLE HCK ryttere automatisk bliver tilmeldt det licensløb klubben selv arrangerer d. 19/5, og at man selv skal sørge for frameldning i tilfælde af at man er forhindret i at deltage. Det må s** da være et tegn, tror I ikke? I hvert fald har jeg besluttet mig for at indløse licens, så jeg kan stille op i HCK´s farver og få min debut som rigtig cykelrytter:-) BUM!

Nu til træningen.......
Onsdag var det rigtig lortevejr! Jeg havde egentlig en cykelaftale med nogen i centret, og fik da også taget tøjet på og kom afsted, men "heldigvis" var der ingen af de andre der mødte op, så våd og kold (efter sølle 5 km kørsel) kunne jeg luske hjem igen. Mere blev det ikke til.

Torsdag var vejret igen lidt lunkent her i det midtjyske, og jeg magtede ganske enkelt ikke køre afsted med klubben, bare for at blive våd og så sidde og fryse helt tosset i 3 graders kulde. NO WAY! Jeg snuppede derfor lidt spinning i centret i stedet.

Spin: 1 time 50 min @ 78% af HR

Jeg har rent ud sagt haft pisse travlt på job i denne uge. Når jeg har travlt, mister jeg mit fokus på mad. Dermed ikke sagt at min kost består af junk, for det er ikke tilfældet - det jeg indtager er skam forsat sundt og nærende. Det er mere det faktum at jeg glemmer at spise, og glemmer at holde fokus på indtag af det antal carbs der i en eller anden udstrækning er nødvendigt for at dyrke cykelsport. Torsdagens spin blev derfor kørt på stive ben, der allerede så småt syrede til efter 30 min kørsel.
Det samme gjorde sig gældende for fredagens træning, der blev en lang elevatortur med up´s and down´s undervejs.

Jeg hastede hjem fra arbejde (efter endnu en travl dag) for at komme ud i det fine vejr, og det lykkedes mig at komme i tøjet og blive klar til afg. ved 16 tiden. Afsted det gik. Benene føltes gode, hvilket var heldigt, for min plan var en tur på +100 km. Jeg lagde derfor ok aggressivt ud og fik kørt et par gode angreb på to mindre stigninger lige udenfor byen. Det gik fint nok med at komme op i fart og egentlig også med at holde den, men efter de to angreb kunne jeg mærke hvordan det satte sig øverst i mine lårbasser. Underligt tænkte jeg, for på det tidspunkt havde jeg vel max kørt 15 km. Jeg forsatte..... Fandt et ok tråd og kørte afsted med jævn puls. Efter ca. 40 km begyndte presset på mine lår gradvist med at stige. Det føltes lidt som en snigende krampe. Ikke noget der forhindrede mig i at holde kæden stram, men det påvirkede mit tråd og jeg følte ikke at rytmen var der. I et forsøg på at udskyde hele processen lidt indtog jeg en gel. Det hjalp!

Jeg fandt flowet igen, og over de næste 20 km følte jeg mig faktisk ok velkørende. OK, jeg kunne godt mærke at der ikke skulle køres eksplosions-agtige intervaller, men et fint stabilt tempo kunne jeg sagtens holde.
Tendensen over det næste mange km blev noget i stil med: 20 km fint flow -> BUM, døde ben -> Gel -> 20 km fint flow. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at min elevatorkørsel skyldes for lidt carbs i kosten fordelt over hele ugen. Ingen pasta og næsten intet brød, men derimod masser af grøntsager, æg, skyr og kød - det er god mad, men brændstof til adskillige timers cardio er det altså ikke!

På gårsdagens tur indtog jeg samlet set 135 g ren kulhydrat i form af gels og lign. Så meget plejer jeg ALDRIG at indtage på en tur af så "beskeden" distance. I går var det dog nødvendigt for den gode oplevelse, og selvom jeg havde mine up´s and down´s undervejs, så kom jeg hjem med en god fornemmelse i kroppen, og kunne efterfølgende samtidigt konstatere at turen er årets hidtil hurtigste:-)

Cykling: 117,3 km @ 30,5 km/t

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Så har min EVO fået sommerhjul på. Sweet, synes jeg selv:-)

A6FA4852-A2D9-486D-B31E-1C8F5F8F498B-326

Siden billedet blev taget i søndags, har jeg skiftet frempinden til en 120 mm. Det føles rigtigt og ser samtidigt godt ud!
Og ja, jeg ved godt at saddeltasken skæmmer, men jeg er for praktisk anlagt til at køre med alt det skrammel i baglommerne;-)

Link to comment
Share on other sites

Det ser godt. Både med licensen og med cyklen.

Et er at din saddeltaske sidder diskret. Men det ER altså mere praktisk, end at trøjelommerne er ved at eksplodere i slanger, pumpe, telefon, nøgler, bananer osv.

Så er der de lirerede (og vægtfikserede) som kører uden og når de punkterer, skal nasse en slange af os andre. Når man er 50km hjemmefra, må det også gerne være lidt praktisk :-)

Link to comment
Share on other sites

Det lyder super cool med licensløbet. Det er rigtig godt, at du får prøvet det af :smilerock:

Og det er altså bare en überfed cykel, den Cannondale. By the way: Jeg har også altid brugt saddeltaske. Det er min erfaring, at tingene ellers har en tendens til at vælte ud af overfyldte cykellommer på de mest uheldige tidspunkter :happy:

Link to comment
Share on other sites

Jeg glæder mig til at følge licensen :bigsmile: Det skal nok gå godt!

Jeg kan godt se praktikken i en sadeltaske, ligesom jeg godt kan se praktikken i sorte sokker. Det hænger bare ikke sammen med lir. Men nogle gange skal man sgu være praktisk, og knap så lirens.

Link to comment
Share on other sites

Tak for jeres comments:-)


Jeg er enig i det med saddeltasken. Det er bare mere praktisk. Jeg synes i forvejen at det kan være vanskeligt at få ting op af lommen uden det hele flyver ud. Et godt eksempel var fx. igår, hvor det lykkedes mig at tage mit dankort undervejs. Ikke smart! En anden ting er også, at jeg får spat af ting der skramler mod hinanden når man rammer et bump eller rejser sig i pedalerne. Så hellere en saddeltaske;-)

Lørdags tur

Min veninde fra Vejle kiggede en smut forbi Herning idag. Det fejrede vi med morgenbord i et lille lækkert bageri her i Herning. Det er helt ekstremt godt brød de bager, og oveni det, så er deres morgenbord spækket med lækre sager lavet af super gode råvarer. En helt igennem GOD start på dagen:-)

Med to snegle (de var små) i tanken var jeg efterfølgende klar til en cykeltur! Skønt vejr, godt selskab - alt i alt blev det en rigtig rigtig fin tur. For mit vedkomne ikke tilnærmelsesvis så hård som igår, men jeg er også i klart bedre form end min veninde. Det skal dog siges at hun er kommet vildt godt efter det de sidste uger, så måske jeg snart skal til at anstrenge mig lidt for at sidde med;-)

Cykling: 97 km @ 27,4 km/t (71% af HR)

Link to comment
Share on other sites

Så blir´ det ikke bedre

En hel igennem perfekt træningsweekend er slut! Jeg kan ikke forestille mig det ret meget bedre. Jo, det skulle da lige have været 25 grader og vindstille vejr, men come on, det er ligesom Danmark og foråret har først lige meldt sin ankomst;-)

Idag teamede jeg op med en af gutterne fra centret i Vejle. Han smuttede en tur til Herning for at holde mig lidt ved selskab. Super fedt, for det kom der alle tiders tur ud af!

Kort fortalt, så blev det til en tur med stram kæde hele vejen. Der blev ikke kørt så mange accelerationer, nej, bare et konstant højt pres og jævn puls.

Inden afg. var jeg lidt bekymret for benenes tilstand, for jeg havde ikke just ligget på den lade side hverken fredag eller lørdag. Men jeg besluttede mig for at flytte fokus, hvilket faktisk virkede helt forrygende - at jeg så samtidigt ikke fornemmede den mindste træthed gjorde det selvfølgelig kun nemmere;-)

Hvis jeg ser bort fra, at jeg sprang en eger i mit forhjul med ca. 20 km hjem, så var det på alle måder den perfekte tur. Alt fungerede. Gode ben, et kontrolleret energiindtag og højt humør. OK, det regnede lidt undervejs og vinden var da også pæn hård, men eftersom det var noget vi alligevel ikke kunne påvirke, så besluttede vi os for at skubbe det i baggrunden;-)

Total set er det blevet til 340 km fordelt over fredag, lørdag og søndag, og en ugetotal på ca. 420 km. Ikke værst;-) Det er da også med en anelse stolthed at jeg uploader dette screamshot fra dagens tur, for aldrig før har jeg været så velkørende i medio april:-)

post-33726-0-96354900-1365953716.png

At jeg så kan krydre en fantastisk træningsdag med at se Saxo-Tinkoff og Roman Kreuziger snuppe sejren i dagens Amstel Gold Race, det gør kun weekenden ENDNU mere perfekt!!! :-)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share