Change of plans -> It´s all about the BIKES!


Elkjærmark
 Share

Recommended Posts

Torsdag d. 6/2-14

Så blev den sidste km kørt på Lanzarote i denne omgang, og nøj hvor det holdt hårdt! Havde det ikke været med sigtekornet rettet mod de 700 km, så havde vi næppe nået længere end halvvejs. Egentlig var det ikke benene der sagde fra, det var bagdelen. Og for det ikke skal være løgn, så gjaldt det både Michael´s og undertegnedes. Jøsses hvor er det pinefuldt at sidde i sadlen, når ens kontaktflade er hudløs og mest af alt ligner en acneplaget teenagers ansigt. Behøver jeg sige mere? Nej vel…….

Derudover var vi begge energiforladte, og nok også tappet for en god portion af den "kampgejst" der bar os frem til og med igår. Alt i alt blev det derfor en halv hård dag i sadlen, hvor vi ikke just snakkede ørerne af hinanden :blink:

Cykling - 104 km @ 141 watt i avg, 1370 højdemeter

I skrivende stund står cyklerne pakket og vi er så småt ved at være mentalt klar til at forlade øen. Selvom ferien rent vejrmæssigt startede lidt sløjt, så endte det i den modsatte retning, og vi har derfor fået rigeligt med sol. Typisk for cykelryttere, så har jeg fået nogle meget markante hvide ringe om øjnene, og så selvfølgelig de klassiske aftegninger på arme og ben. Der er vel ingen grund til at efterlade nogen form for tvivl om hvad min fritidsinteresse består af, er der??? :laugh:

I den kommende uge venter der endnu en rejse, nu med destination i Helsinki, hvor kæresten har et par møder som vi vælger at kombinere med lidt storbyferie. Jeg aner intet om Helsinki, andet end at det er pivkoldt på denne årstid, men byen skulle eftersigende være oplevelsen værd. Om jeg så kan klare en temperaturforskel på ca. 40 grader må tiden vise…... :crazy:

Link to comment
Share on other sites

Hvorledes får I begge noget ud af en fællestur?

Det gør vi ved at Michael ligger i front mens jeg sidder på hjul. Det udligner forskellen på flad og lettere kuperet vej, og ikke mindst i modvind hvor jeg ofte ligger med laveste puls. Når det går op ad bakke kører vi hvert vores tempo.

Det fungerer faktisk ganske glimrende - måske nok især fordi Michaels styrke ikke er flad vej og tempokørsel, men derimod bakker/bjerge. Det er klart at det giver lidt flere udfordringer hernede grundet det noget kuperede terræn, men vi er begge enige om at vi har fået maksimalt udbytte af feriens træning :smile:

Jeg har i øvrigt lige modtaget en mail fra smeden hjemme i dk. De var startet på at samle min Colnago, og i den forbindelse er de stødt på nogle småfejl i lakeringen, som de vil have at jeg skal besigtige inden de går videre med den. Små støvkorn under klarlakken og lign. OMG, hvad f***** sker der lige??? Vi taler om en hundedyr ramme leveret fra en anerkendt producent, og ikke en Kina fætter hvor man måske ikke kan tillade sig at være helt så kritisk. Behøver jeg at sige, at jeg både er irriteret over situationen, men også spændt på at se hvor galt det reelt står til??!!

Link to comment
Share on other sites

Så landede der en ny Cannondale på adressen. Sikke en dejlig overraskelse at komme hjem til :smile:

Den ser således ud:

85A59D6E-6525-4A66-953F-2A9A77CC5B69_zps

Sadlen - en SLR Tekno flow på sølle 110 gram - mangler forsat, men den skulle ankomme i løbet af de næste par uger. Indtil da bruger jeg den gamle SLR Flow.

Vægten inkl. SRM, Zipp FC 404 og flaskeholder lyder på 6,4 kg.

Link to comment
Share on other sites

Jøsses en fed cykel!

Takker:-)

Søndag d. 9/2-14

Efter to dages hvil ovenpå Lanzarote turen fik jeg idag debut på den nye racer, og sikke en debut :shades: Debuten foregik, som I nok kan regne ud, indendørs. Ikke verdens største undergang på en dag med kuling og regn i rå mængder!

I dagens anledning havde vi selskab af Carsten, som pt. har parkeret sommerlågen fast ude ved os, så han er fri for at transportere den frem og tilbage hele tiden. Det er pisse hyggeligt når han cykler med, for jo flere jo bedre :smile:

Jeg var lidt spændt på at komme på cyklen og mærke setup´et på den nye ramme. Styret var nemlig blevet sænket 1,3 cm i forhold til på den gamle ramme - selvfølgelig for at undgå spacers. Der var dog heldigvis ingen problemer overhovedet med den nye position (lidt kompenseret af en kortere frempind), og generelt følte jeg mig virkelig godt tilpas med både de nye skiftegreb og positionen. Alt i alt en virkelig god start :smile:

Dagens træning blev en marathon agtig omgang - i hvert fald taget i betragtning af at den foregik indendørs….. Det blev således også til ny tidsmæssig PR i sadlen på hometraineren, en PR jeg ikke just kom sovende til!

Cykling - 5 timer @ 144 watt i avg.

Jesus for en omgang! Jer der er vant til at træne på hometrainer ved hvor ubarmhjertig modstanden er i pedalerne er, når man sidder fikseret og konstant må træde for at holde gang i hjulene. Der er ingen pauser, ingen lette minutter - bare rå power der skal pumpes.

Det var derfor også med rystende ben at jeg steg af cyklen, da jeg endelig nåede målet efter 5 seje timer. Benene ryster i øvrigt stadigvæk, og teer sig i det hele taget som om de er blevet udsat for ren totur. Måske ikke så underligt :laugh::sleepy:

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Det er jo sindssygt vanvittigt at sidde så længe på en hjemmetræner. Så ligner mine 5 timers ture på landevejen jo rekreationsture på hyggeniveau. Respekt herfra!

Jeg må indrømme at jeg lige var forbi Cannondales hjemmeside for at se hvad de havde af modeller, for jeg bliver mere og mere lun på dem. Det hænger så også sammen med at jeg synes den seneste generation Orca er lidt svag at se på, så hvis der skulle ske noget med den nuværende så er det jo altid godt at have noget i reserven. Det kunne meget vel blive en Cannondale.

Link to comment
Share on other sites

5 timer på en hjemmetræner = respekt! Jeg må til at tage mig sammen!!
Det er jo sindssygt vanvittigt at sidde så længe på en hjemmetræner. Så ligner mine 5 timers ture på landevejen jo rekreationsture på hyggeniveau. Respekt herfra!

Tak tak :smile:

Jeg må indrømme at kroppen også er noget mærket idag, og min nattesøvn har ej heller været prangende. Kroppen har værket og været urolig - præcis som jeg så ofte har oplevet efter de helt lange træningsture og races.

Jeg tror derfor også at jeg tager en off day idag eller i hvert fald højest en let rulletur. Let´s see.

Jeg må indrømme at jeg lige var forbi Cannondales hjemmeside for at se hvad de havde af modeller, for jeg bliver mere og mere lun på dem. Det hænger så også sammen med at jeg synes den seneste generation Orca er lidt svag at se på, så hvis der skulle ske noget med den nuværende så er det jo altid godt at have noget i reserven. Det kunne meget vel blive en Cannondale.

Nu ved jeg godt at jeg er lidt farvet, men IMO emmer Team udgaven af EVO´en af fart og aggresivitet. Det er en ægte race machine, hvor der ikke er gjort en masse for at lave en iøjnefaldende ramme (udover farverne), men derimod en dejlig klassisk geometri med 100% race skills.

Her er lidt flere billeder med 404/808 kombo og med frempinden helt i bund:

F8D9F42B-928D-470B-8B1F-94DB5617FA4D_zps

A04BDE9E-779C-4112-AE20-7A77ED9415D2_zps

2B1B9106-B394-42DC-A0EB-73B9AA4C17DF_zps

Det ville have klædt cyklen med nogle solskinsbilleder, men pt. er det en by i Rusland, så dem må I have til gode.

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Jeg er i øvrigt skiftet fra Look Keo blade til Speedplay Zero Titanium i forbindelse med mit cykelskift. Jeg har døjet en del med sovende tæer på især højre fod de seneste måneder, så nu prøver jeg med skift af både sko og pedaler. Skoene skiftede jeg for en måneds tid siden, og det har hjulpet en anelse. Nu satser jeg på at det sidste snart forsvinder.

Jeg har aldrig kørt med andet end Look pedaler, så det føles lidt underligt med det nye system. Måske jeg lige skal være ekstra opmærksom første gang jeg kommer udendørs, så jeg ikke ender med det klassiske fjumrestyrt ved stop :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Du kommer ikke til at fortryde skiftet til Speedplay, tror jeg da. Når du først lige har slidt pedal og klampe til, så er det ret nemt at komme ind og ud af. Og det er bare så lækkert at man bare skal sætte foden ned på klampen, og ikke tænke over om den nu også vender rigtigt, og så træde til. Jeg har i hvert fald svært ved at se at jeg nogensinde kommer til at køre med Shimano igen. Bare det at jeg har det på min vintercykel driver mig til vanvid.

Du er så også heldig at du ikke vejer mere så du kan køre med Titanium udgaven. Dog er jeg vel en smule skuffet over at du ikke valgte nanogram? :D Jeg ville gerne spare de 50 gram ved at køre med titaniums udgaven, men den er jo sjovt nok lettere, og flexer dermed også mere. Så det ville nok ikke være det bedste sted for mig at spare vægt.

Link to comment
Share on other sites

Jeg håber og tror også på, at jeg bliver rigtig glad for skiftet. Det er klart at der lige er en omstillingsperiode, men sådan er det vist med alle skift.

Nanogram har end ikke været med i overvejelserne. Jeg vil gerne have en let cykel, og jeg vil gerne have det bedste, men jeg vil også gerne have en cykel der kan klare mosten stort set uanset hvad jeg måtte kunne finde på at byde den. Det synes jeg faktisk også at den nye bærer præg af. Den nye cykel er ikke kommet hjem som færdigsamlet, da fabrikken ikke havde flere 52´ere på lager.

Rammen kunne derfor sagtens have været monteret op med noget lettere dele end FSA K-Force, men når jeg skal køre licens ville det ikke rigtigt tjene noget formål, da cyklen i forvejen ligger lige under grænsen - selv med SRM og Zipp 808 monteret.

Link to comment
Share on other sites

Er grænseværdierne rent vægtmæssigt uafhængig af størrelsen på stellet? Jeg mener en str. 52 vejer alt andet lige mindre end en 56'er.

Hvis du tænker på 6,8 kg reglen så ja. Om cyklen er en str. 48 eller 61, så må cyklen totalt set max veje 6,8 kg.

Link to comment
Share on other sites

Kedeligt? Normalt jo, men i dette tilfælde er der jo næsten tale om vejfest :tongue:

Stadig absurd længe; undrer mig over at bagdelen holder.

Ja jo, det er da lidt små kedeligt, men så er det faktisk heller ikke værre. Det betyder utrolig meget at man ikke skal sidde der alene, og derudover hjælper det også at have hovedet rystet på plads og have mindset´et indstillet på det før start.

Jeg var selv noget bekymret for min bagdel, da jeg satte mig på cyklen i søndags - nok især fordi jeg så sent som lørdag aften havde pillet sårskorper af nummie. En røvfuld :laugh: buksecreme godt suppleret op af en noget roligere cykel, der ikke bumlede hen over Lanzarotes ujævne veje hjalp dog på det, så selvom jeg fik nogle hilsner fra de nederste regioner undervejs, var det faktisk ikke det helt store issue at se mig ud af. At det var jomfruturen på min cykel kombineret med udsigterne til en rolig træningsuge grundet Finlands turen gjorde det nok lidt lettere :shades:

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Fire dage i Helsinki spækket med luksus, masser af mad og shopping, og ca. 6 timer med erhvervsrelaterede møder sætter sine spor. Nu skal det ikke lyde som noget klynk, for det har været en fantastisk tur,men f*** hvor var det hårdt at komme tilbage på cyklen hertil formiddag :crazy:

OK, nu var det heller ikke ligefrem fordi at dagens menu var en af de helt lette, men vi valgte at gå all in og give fuld gas.

10 min opvarmning

2,5 min @ FTP

2,5 min rul

Main:

2 x 40 min @ 85-90% af FTP -> 5 min rul ml. intervallerne

2 x 5 min @ 85-90% af FTP med 45-50 rpm

Som om ovenstående ikke var nok, så forsatte vi med et par ture op ad Stelvio og wupti, så var der pludselig gået 5 timer.

NEJ, det var ikke let idag! Slet ikke faktisk. De sidste 1,5 time sad jeg rent ud sagt på grænsen, og da jeg endelig nåede i mål var der udsolgt. Der gik tæt på en time inden jeg var i stand til at indtage mad - kroppen var lukket helt ned :crazy: Men det er dage som idag der gør mig stærkere, og det hjalp da også lidt at minde mig selv om det undervejs.

Cykling - 5 timer @ 141 watt i avg.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share