Fyssens vej mod (bjerg-) toppen!


HB66
 Share

Recommended Posts

Hola :smile:

Så er det vist på tide, at fortælle lidt om ( cykel- )livet i det Sydspanske.

Søndag

Da vi var kommet sent i seng lørdag ( 01.00, ja så er det jo faktisk søndag :tongue: ) fordi vi skulle samle cyklerne og gøre klar til søndagens 1. træning, var det nogle forventningsfulde men også lidt klatøjede cykelryttere der mødte op til morgenmad 08.15.

Jeg selv vågnede 05.45 og fik ikke sovet mere, så jeg var absolut også en af de trætte.

Kl.09.15 var der afgang med den lokale cykelklub i Almunecar til Spaniens højeste beliggende landsby, Trevelez, beliggende i ca. 1500m. højde i Sirra Nevada, 82 km fra Almunecar, hvor vi bor.

Det blev en fantastisk fascinerende flot og lang dag.

De mange og lange stigninger blev kørt helt anderledes jævnt end man kører de kortere stigninger i DK.

Jeg kom op til Trevelez i "førergruppen" på fem mand :4thumbup:

Fedt at prøve disse forhold inden jeg forhåbentligt står i Bourg, klar til start om ca. 6 uger.

Det var planen, at vi skulle med bus hjem, men vi var 2 firemands-hold, der valgte at cykle tilbage.

Denne tur blev væsentligt hårdere end jeg umiddelbart havde regnet med, da der var en del stigninger. Jeg havde ikke fokuseret på, at der op til Trevelez, faktisk havde været en del nedkørsler også, og dem skulle vi naturligvis op ad på hjemturen :crazy:

Godt ristet nåede vi hjem sidst på eftermiddagen efter 164 km bjergkørsel. En hård start på træningslejren, og nok ikke særligt gennemtænkt, med tanke på, at vi har vores "kongeetape" op ad Pico De Veleta og 170 km. imorgen tirsdag.

Stats for søndag:

Almunecar-Trevelez:

Distance: 80,2km

Tid: 03.30.00

Snit: 22,9km/t

Højdemeter: 2078

Treveles-Almunecar:

Distance: 80,2km.

Tid: 2.30.00

Snit: 32,3km/t.

Højdemeter: 650m.

Mandag

Endnu en tur op i bjergene nord for Almunecar ( forbjergene til Sierra Nevada ).

Jeg kunne med det samme, mærke, at jeg havde absolut ingen overskud, så jeg kørte bevidst defensivt, og alligevel føltes det hårdt.

Vejene var generelt meget dårlige idag ( huller + grus ) så det var en prøvelse specielt på nedkørslerne.

Ikke meget andet at berette, at det pga træthed føltes ligeså hårdt idag som igår.

Stats:

Distance: 116,16 km.

Tid: 04.31.00

Snit: 25,7km/t

Højdemeter: 1756

Jeg gruer for imorgen, men håber det bedste. Spændende bliver det under alle omstændigheder.

Hvordan bliver det f.ex. at skulle være hårdt fysisk aktiv i næsten 3400 m. højde??

Hvordan bliver det, at skulle køre opad i mere 40 km i træk??

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Jeg har kun en én gang prøvet at køre i bjerge en hel uge i træk, men i følge de erfarne folk, jeg var sammen med, så var min oplevelse meget typisk: Første dag går som en drøm. Anden dag er et rent mareridt. Tredje dag er stadig hård. Men SÅ vender billedet, og man får fornemmelsen af etapeløb. Bjergbenene melder sig, og man får en anden, mere flydende måde at køre opad på. Det bliver spændende at høre, om du oplever det samme. Det lyder under alle omstændigheder som en stor oplevelse :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Hold kæft det lyder som en fed omgang! :superman:

Masser af super-specifik træning frem mod LaMarmotte.

Tager selv 3dage til alsace hvor vi skal køre i bjerge for at finde ud af hvordan kroppen reagerer på den hårde belastning i længere tid! Jeg glæder mig som et lille barn.

Ses i Bourg om 6 uger. Jeg triller rundt på en Blå Focus Cayo, og er nok en af de større drenge 90-92kg, og 192cm.

Link to comment
Share on other sites

Spændt forventning - fokus - pulskontrol - Floyd Landis - forvirring - vrede - skuffelse - gode ben - koffein - havregryn - foam roll massage - vekselbade - Rabobank - Omega Lotto - Team Saxo Bank - fantastisk natur - 100 km. mere

Tirsdag:

Denne dag var på forhånd udnævnt til turens "kongeetape", og med sine 170km, hvoraf de første 40km er op af Spaniens næsthøjeste bjerg Pico Veleta med et snit lige over 6% sluttende i næsten 3400 m's højde. Med disse facts in mende, var det med stor forventning jeg stod op og gjorde klar til dagens strabadser.

Maden hernede er ikke optimal, så jeg har selv købt havregryn, figner og Weetabix, som jeg indtog en ordentlig portion af inden den officiele morgenmad.

Jeg er sikker på, at gårdsdagens tunge ben bl.a. skyldes, at hotellets menukort er sammensæt ud fra Dr. Atkins' principper. I hvert fald bestod vores hovedret igår af bønner og et stykke kød. Det kommer man altså ikke langt på, på en træningslejr.

Nå, men vi kom til Granada med bus, hvor Kongeetapen skulle starte.

Da jeg havde så dårlige ben igår, og fordi jeg var usikker på det at køre opad 40km i træk, valgte jeg at starte ud med hold to, som startede to minutter efter hold et.

Jeg kunne med det samme mærke, at benene var meget bedre end dagen før. Ja, efter en halv time følte jeg mig nærmest flyvende, så jeg trak fra de to hold to folk, jeg indtil videre havde fulgtes med.

Jeg havde fundet ind i en god rytme med en puls mellem 145-150. Her havde jeg det godt og følte mig ikke presset. Min tanke var, at der skulle være lidt puls at tage af, når vi kom over 2500m's højde og der stadig var 10 km og 900 højdemeter tilbage.

På trods af min relativt lave puls, øgede jeg afstanden til de andre hold 2'ere, og fik også hentet en enkelt hold 1'er.

På et tidspunkt omkring Sierra Nevada-by deler vejen sig i to, og jeg ved ikke, hvad vej jeg skal.

Forvirring bliver efterhånden frustration og arrigskab :devil: . Jeg stopper fire biler ila. 10 minutter før der er en, der kan forklare mig, at begge veje fører til toppen af Pico Veleta.

Jeg drøner videre, gal over at min rytme er brudt og fine placering/tid ødelagt. Der går ikke mere end 10 minutter, så står jeg i samme problem - vejen deler sig, og der er ingen skilte der viser mod Pico Veleta.

Da der ikke kommer nogle biler jeg kan spørge, vælger jeg bare at køre den ene vej. Det viser sig heldigvis, at være den rigtige.

Jeg er efterhånden så højt oppe, at jeg kører i skyer/tåge og sigtbarheden bliver dårligere og dårligere. Desuden er der nu hundekoldt, og jeg fortryder, at jeg planlagde opstigningen efter de 25 grader, der var i Grenada. Det skal dog siges, at vi har en følgebil på toppen, hvor jeg har vindvest, løse ærmer og vinterhandsker.

Da jeg når op i 2450 m højde, møder jeg nogle af hold 1'erne på vej ned. De siger at der ikke er ret langt til toppen. Det forvirrer mig meget, da jeg kun har kørt opad i små 30 km.

Ganske rigtigt ( desværre ) så kører jeg yderligere et par hundrede meter, og så holder vores følgebil der. Desuden er der en bum, der spærrer for videre kørsel.

Jeg bliver først overrasket og forvirret. For f..... vi er jo kun i 2500m højde, og der mangler 10 km opstigning og 900 højdemeter - JEG VIL KØRE VIDERE :devil:

Efterhånden kan jeg forstå på de andre, at det er slut. Det er ikke forsvarligt at køre videre pga den dårlige sigtbarhed. Efterhånden kommer der ilt til hjernen, og jeg kan godt se fornuften i det. Men jeg har det som en bokser, der har forberedt sig længe på at vinde kampen om verdensmesterskabet, og så bliver stoppet af kamplederen i sidste omgang, selv om man synes, at man godt kan fortsætte :mad:

Nå, men jeg tog mit varme tøj på, og kørte de 30 km. ned til vores udgangspunkt, som var en pizza-restaurant. På turen ned så jeg en Omega-Lotto rytter. Jeg tænkte bare, at de var en motionist/fan, men kort tid efter så jeg en mere med en Omega-lotto følgebil lige bag efter. Jeg var lige ved at vende om, om ikke andet så for lige at demonstrere min nye magen til Aeroad, og for at kunne sige, at jeg havde kørt op ad Pico Veleta sammen med en proff.

Men jeg droppede ideen og fortsatte. Kort tid efter kom der først en Rabobank-rytter og derefter en fra Saxo Bank, så der var fornemt besøg på bjerget idag.

Her fik vi lidt at spise, hvorefter vi delte os op i hold, og startede på den 85km lange tur hjem til Almunecar.

Jeg valgte at køre med hold 1 hjem, hvilket var en fin beslutning, fordi de kørte først og hurtigst hjem. Og nu, hvor jeg havde gode ben passede det mig rigtigt godt.

Bl.a. kørte vi gennem en flot flot nationalpark, med en tantastisk 10 km. lang nedkørsel. Jeg har kun set billeder fra Dolomitterne, men sådan som jeg har set det på billederne, sådan så disse bjerge ud - spidse, skarpe, rå.

På trods af de sidste dages træning, havde jeg et enormt overskud, så det blev til en del føringer og ryk på stigningerne ( indtil en holdkammerat råbte, at hvis jeg havde så meget overskud, skulle jeg hellere hjælpe holdet, og det havde han jo sådan set ret i ).

På nedkørslen ramte jeg en stor sten. Jeg fik styr på cyklen, nåede lige at tænke, at det var fantastisk at mine nye Racing Zero hjul kunne holde til den belastning, så begyndte forhjulets manøvreegenskaber at ændre sig dramatisk - jeg var punkteret :unhappy:

Da jeg lå sidst i gruppen nåede de andre ikke at høre, at jeg råbte "defekt", så der stod jeg mutters alene.

Jeg fik skiftet slange, og pumpet den op, så godt som min lille pumpe evnede ( jeg har lige købt en ny Lezyne alloy co2 minipumpe, men den måtte jeg ikke have med i flyveren ).

Resten af turen, ca. 30 km, hjem gik stille og roligt.

Da jeg kom hjem havde jeg det sådan, at jeg kunne have taget 100 km. mere hvis det var. Det fik mig til at tænke meget over, hvordan jeg kunne være så træt igår og så frisk idag?? Jeg følte, at jeg havde lavet en "Floyd Landis"!!

Mit bedste bud er, at jeg de første par dage hernede, havde tømt mine kulhydratdepoter pga. den mangelfulde kost. Da jeg fik fat i noget havregryn fik jeg styr på brændstofdepoterne.

Om mandagen havde jeg desuden givet benene en ordentlig omgang tæsk med den medbragte foam roll. Det gør virkeligt nas, men er superskønt bagefter og muligvis effektivt ( det er jo svært at bevise ).

Derudover havde jeg om mandagen ifm. badet efter træningen benyttet mig at "vekselbade" altså, hvor jeg i mangel af decideret koldkar, spulede mine ben med skiftesvis koldt og varmt vand. Også skænt bagefter, også svært at bevise, selv om der efterhånden kommer seriøse studier frem, der kan påvise en øget restitutionsevne ved brug af vekselbade.

Sidst men ikke mindst tror jeg, at jeg har haft en stor effekt af mine koffeinholdige gels.

Jeg drikker ikke kaffe og kun sjældent Cola og te, så min krop er ikke vant til dette opkvikkende stof, som derfor alt andet lige, virker kraftigere på mig end dem, der har et stort indtag af koffein i hverdagen.

jeg har aldrig prøvet Kokain, speed el. lign., men jeg forstiller mig, at det må være sådan det er - jeg følte i hvert tilfælde et enormt overskud, hvilket sikkert er en del af forklaringen på, at jeg ikke fik gennemført min mission om at nå toppen af Spaniens næsthøjeste bjerg på cykel. En del af mine holdkammerater virkede knap så utilfreds med det. Men de var måske heller ikke på koffein, foam roll og vekselbade :laugh:

Da det blev aften var koffeinen åbenbart ude af kroppe, for jeg blev angrebet af en forfærdelig træthed og gik til køjs 22.30.

Stats:

Tid: 05.57.33

Distance: 145,68 km.

Snit: 24,4 km/t

Puls: 134/168

Højdemeter: 2844

Træt - tunge ben - lav puls - regn og glatte veje

Onsdag:

Jeg havde egentligt planlagt en let dag idag, men den blev alligevel hård. Hård fordi mit overskud fra igår var FULDSTÆNDIG væk. Hård fordi jeg valgte at køre med et par stykker, der ikke var trætte efter igår ( den ene havde taget bussen hjem fra Granada igår, og ingen af dem cyklede som jeg de 82 km hjem fra Trevelez på førstedagen ). Hård fordi der tilsyneladende ikke findes flade ruter hernede i Andalusien. Så selv om vi bare rullede en tur langs kysten, så gik det alligevel op og ned. Tit havde vi længere stræk med 9-10%, og vi var enkelte gange over de 15%.

Som det kan ses på mine pulstal ( 102 i snit. 150 som max ) så kunne jeg ikke presse min puls op. Jeg havde som i mandags intet overskud overhovedet. Men jeg havde fejlagtigt heller ikke forberedt mig ligeså godt til onsdagens træning, da jeg havde forestillet mig, at det blev en kort let tur - stupid me :nonono:

Den sidste time hjem foregik forøvrigt i øsende regnvejr, så min fine hvide cykel blev i den grad døbt, og beskidt :mad:

Da vi kom hjem fik jeg mig et hurtigt bad ( der var ikke mere varmt vand ), og derefter blev cyklen fikset ( man skal være god ved dem man holder af :laugh: ).

Vejrudsigten siger regn og 18-20 grader de næste dag, hvilket nærmest er en katastrofe, når man er hernede på cykel-træningslejr, for vejene er sindsygt glatte, når de er våde.

Nu må vi se. Bliver torsdagen til en fridag, så tager kroppen nok ikke skade af det - tværtimod.

Stats:

Tid: 02.45.48

Distance: 60,62 km.

Snit: 21,9 km/t

Puls: 102/150

Højdemeter: 1300 m.

Fyssen

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

Fantastisk beretning Henrik :superman:

Jeg bliver ufattelig misundelig, når jeg læser din beretning. Du ligger jo og træner "the real thing", mens vi andre tonser kilometer på flade og blæsende landeveje :unhappy:

At du har dine ups and downs er vist meget naturligt. Sådan husker jeg det i hvert fald også selv, for mine seneste udenlandsture. Vigtigst er dog at du rocker stigningerne for hårdt, når du er frisk og velrestitueret!

Forsat god træningslejr :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Torsdag - traette ben og regnvejr i bjergene :unhappy:

Allerede paa turen ned til morgenmaden, kunne jeg maerke traetheden i benene. Kroppen proever vist, at fortaellemig, at den gerne vil have en fridag snart.

Men en fridag paa en traningslejr - kan man det? Selvfoelgelig kan man det, hvis det er det man har brug for, saa det var lige praecis, hvad jeg IKKE gjorde!!

Vores faelles tur var blevet aflyst pga regnvejret i bjergene.

Nogle tog ud paa bjergtur paa trods af regnen og det glatte veje.

Jeg valgte at se tiden an.

kl. tolv var der en lille opklaring, men ikke mere end, at det kunne begynde at regne, hvornaar det skulle vaere.

Derfor valgte jeg at koere de smaa to km langs strandpromenaden indtil man ikke kan komme laengere. Her havde jeg nemlig fundet ud af, at der gik en mega stejl bakke op til hovedvejen.

Jeg bestemte mig for at koere nogle bakke-intervaller paa trods af de tunge ben ( det var vist mere en hjerte end hjernebeslutning :blush: ).

Paa den foerste opstigning fra hoejde nul fandt jeg ud af, at stigningen var 1,32km og sluttede i 137m hoejde. Dvs. at den gennemsnitlige stigningsprocent var paa godt 10%!!

De faa gange den var nede paa 6-7% foeltes det naermest som om det gik ligeud. Paa de stejleste steder var den 18%, saa det var irkelig noget der trak taender ud.

Jeg koerte intervallerne progressivt, som jeg ynder at goere med megen af min traening, da jeg er en langsom starter.

De foerste par omgange ( op+ned ) koerte jeg paa 11.45 minutter. Derefter faldt omgangstiderne stoedt.

Jeg koerte i alt 10 omgange og de sidste tre intervaller blev koert under 09.30 minutter, men der var jeg ogsaa helt faerdig.

Som saedvanlig, naar jeg ikke er frisk i benene, koerte jeg konstant med pulsen ca. 25 slag under "normalen".

Her kommer lige lidt stats ( laeg lige maerke til antallet af hoejdemeter ift. distancen. Og gennemsnitshastigheden som ikke ligefrem er imponerende ift. hvad vi koerer med i DK ):

Tid: 01.51.00

Distance: 28,96km

Genemsnitshastighed: 15,5km/t

Puls: 132/170

Hoejdemeter: 1346

Fredag - nedtur bliver til optur - Fyssen paa coke - naesten :tongue:

Endnu en dag med moerke truende skyer oppe i bjergene, men ingen regnvejr endnu.

Turen idag paa 135km, gik via en 25 km lang stigning, allerede efter 7,5 km, op i mere end 1300 m hoejde. Vi skulle ud og koere rundt om en soe, for derefter at koere samme vej hjem.

De foerste 7,5km afsloerede intet om, hvordan benene havde det. Jeg frygtede det vaerste, efter gaardsdagens intensive traening paa i forvejen daarlige ben.

Da vi begyndte opstigningen faldt jeg med det samme tilbage. Saa langt tilbage, at jeg efter et par minutter laa 3. sidst sammen med et par af de lidt tungere folk. Jeg var rystet. Der var naesten 130km hjem, og vi var daarligt nok startet paa dagens foerste stigning :unhappy:

Jeg gearede ned i mit naestlaveste gear ( 34x25 ) og proevede at faa gang i benene ed at koere med en hoejere kadance. !5 min. paa denne maade hjalp, og jeg begyndte efterhaanden at faa det bedre, ja jeg begyndte ligefrem at hale ind paa grupperne foran.

Jeg kunne se hold 1-rytterne langt fremme paa terasserne over mig. Der burde jeg normalt ligge taenkte jeg.

Jeg bestemte mig for at koere stigningen, som om det var den afsluttende stigning paa etapen ( selv om der paa toppen var 95 km hjem ), saa maatte jeg blive frisk igen paa den efterfoelgende nedkoersel.

Jeg gearede et par gear op og gik igang med at "bjerg-tonse".

Da der manglede 5km af stigningen havde jeg hentet saa meget ind paa foerergruppen, at jeg taenkte, at det ikke var urealistisk at naa dem. jeg begyndte at rejse mig op i tunge gear i lange gear, og det var virkeligt haardt, men ogsaa noget der battede.

Paa den sidste km hentede jeg et par stykker der var blevet sat af foerergruppen og paa toppen var jeg kun 10 sek. fra den foerste.

Saadan skal den ged barberes. En forfaerdelig start paa bjerget, sluttede i en stor puls-maelkesyre og endorfinrus :superman:

Jeg brugte de efterfoelgende 15 minutter til at komme til mig selv igen.

Vi fik rundet soen, hvor vi ogsaa holdt en kort pause til at faa spist og tisset.

Herefter gik det opad igen i ca. 10 km. Jeg havde den sidste time koert et par Powerbar gels med koffein indenbords, og jeg maa sige at det lort virker.

Jeg var nu flyvende, og havde et enormt overskud paa den 10 km lange stigning, hvor jeg fik sat et rigtigt godt tempo, der spittede vores 8-mands gruppe ad.

Den afsluttende nedkoersel ( som vi koerte op af indledningsvis ) blev noget af det vildeste jeg nogensinde har oplevet paa cykel.

Paa toppen begyndte det at regne, ja naermest hagle helt vildt, og vejene blev meget glatte. Det satte meget store krav til koereteknik og -mod. Jeg froes som en lille hund, og som om det ikke var nok, sa blev der pludselig utroligt taaget. Sigtbarheden var nede paa 5 m. Det var egentligt uforsarligt at koere saadan en nedkoersel under de omstaendigheder, men hvad faen skulle vi goere, vi havde jo ikke lige en foelgebil vi kunne saette os ind i. Med tanke paa de flere hundrede meters frit fald vi viste der var, holdt vi os godt inde paa midten af vejen.

Ned kom vi. Nu var der dejligt varmt, og lysten til at slutte af paa de sidste 7,5 km var for mit vedkommende stor. Fra bunden af bjerget gav jeg den fuld skrue og fik med det samme et fint hul. Jeg koerte med alt hvad jeg havde. To km. foer "maal"/hotellet, kom klubbens bedste rytter op til mig ( han koerer licens - H50 ), og vi koerte de sidste par km sammen.

Slut paa en helt igennem fantastisk dag, der indeholdt naesten alt, bortset fra styrt og defekt, som goer cykelloeb saa fantastisk.

Nu er jeg rigtigt traet, men ogsaa rigtigt tilfreds med, hvad jeg har praesteret paa denne traeningslejr.

jeg har faet koert en masse km/timer/hoejdemeter, under nogle fremmede men fantastiske forhold, som har meget stor overfoerelsesvaerdi til La Marmotte.

Jeg har forbedret min koereteknik nedad stejle bjerge med flere 100%.

Min selvtillid og tro paa mig selv ift. La Marmotte er ogsaa steget markant. Jeg skal nok komme igennem :wink:

Stats:

Tid: 05.09.00

Distance: 135km

Gennemsnitshastighed: 26,1 ( vandvittigt i det terraen og under de forhold )

Puls: 136/182

Hoejdemeter: 2600

Det var alt for nu.

Haaber at alt er vel i DK og, at i ogsaa faar nogle km koert ind paa kontoen.

Adios senores y senoritas

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

At have moral og viljestyrke til at forsætte, selvom benene bare ikke ruller, vidner om sand vindermentalitet! Stærkt gået siger jeg bare :superman:

Jeg var ellers en smut i Ålborg i dag. Havde du ikke været på træningslejr under sydlige himmelstrøg, så havde jeg været klar på en træningstur med dig. Måske vi skulle mødes på halvvejen for at køre en tur sammen i den nærmeste fremtid?

Link to comment
Share on other sites

Lørdag - sidste dag i bjergene :unhappy:

Vejret har jo ikke været helt så varmt og solrigt, som man kunne forvente af Sydspanien i maj. Men idag, hvor vi skulle hjem var der endelig masser af sol og varme ( passer mig perfekt ).

Folk var generelt trætte, så der var ikke nogen decideret fællestur, men mere tale om, at dem der havde lyst til at køre, ja de fandt selv ud af det.

Jeg selv, kunne mærke, at kroppen var ved at være lidt slidt, men lysten til træning var alligevel stor.

Jeg kørte med formanden, der er en rutineret dygtig rytter på snart 60 år. Han har kørt La Marmotte ca. ti gange og også Ötzthaler Radmarathon flere gange, så han er oplagt, at høste lidt erfaring fra. Han meldte ud fra start, at han ikke gad noget tons ( tror han har fundet ud af, at jeg kan lide at give den gas opad :laugh: ).

Vi kørte en alternativ rute op mod slutpunktet for det der var den planlagt fællestur. Og jeg skal ellers lige love for, at vi kom på arbejde.

I Sydspaninen er der masser af små meget stejle veje op i bjergene som slutter blindt. En sådan var denne måske, for den fandtes ikke på vores Garmin GPS-kort. De første 4 km af stigningen fik Zongolan til at blegne. Mit "nødgear" ( 34x27 ) blev taget i brug efter få minutter, og der blev jeg så de næste ca. 25 minutter. Garmin'en viste stigningsprocenter mellem 12 og 21%, og jeg har aldrig prøvet noget lignende. Efter toppen var noget gik det nedad med sammen procenter. Asfalten var nu overraskende god, bortset fra en masse sand/jord, der var skyllet ned på vejen efter gårdsdagens kraftige regnvejr. Jeg tror det var en tidligere grusvej, der for nylig er blevet asfalteret. Men stadig ikke noget kort om, hvor vi var på Garmin'en.

Efterhånden var vi kommet et godt stykke ind/op i bjergene. De små byer vi kørte igennem lignede noget, hvor tiden havde stået stille i 100 år.

På et tidspunkt delte vejen sig i to, og vi valgte den vej, der gik i den retning, som vi mente vores "hjemby" lå i.

Der gik ikke lang tid, så var vi ad meget stejle stigningsprocenter nået op på en bjergryg med sigt ud til middelhavet. På den måde, kunne vi også se, at vi var på vej i den rigtige retning.

Normalt, når man kører i bjergene, er der et langt frit fald ned til den ene side, og en bjergvæg til den anden side. At køre på en bjergryg på en lille smal vej, er en noget anderledes oplevelse, især når man har højdeskræk, som jeg har :blush:

På den ene side af den 3 m. brede ( smalle ) vej, var der et flere hundrede meter frit fald. På den anden side, var der et par meters "rabat" og derefter tilsvarende flere hundrede meters fald - spooky :blink:

Hjemturen gik stille og roligt, selv om vi lige nappede et enkelt bjerg mere ( tog en omvej for at få det med ).

Da vi nåede til udkanten af Almunecar havde vi kørt godt 60km. Der var stadig tre timer til at vi skulle afsted, og jeg havde masser af energi, så jeg oplyste min makker om, at jeg lige nappede en time mere. der blev givet fuld gas i denne time, så snittet, der var under 20 km/t, da vi skiltes, blev lige løftet en del :tongue:

To timer før afgang, og 38 km tempobakkekørsel langs kysten, var jeg nu klar til at pakke cyklen og tage et bad.

Det har været en fantastisk træningslejr, der har givet mig en masse erfaring med bjergkørsel og positive svar på en masse spekulationer og "spøgelser" ift. form og det at køre mange timer i bjergene.

Selvfølgelig er det også dejligt at komme hjem til familien igen, men hold da op, hvor kommer jeg til at savne turene i bjergene. Hvor er de heldige med klima og naturen på de kanter.

Stats for lørdag:

Tid: 04.20.27

Distance: 98,53km

Snit: 22,7km/t

Højdemeter: 2200m.

Puls: 124/164 ( den lave puls skyldes dels træthed, men også at pulsen hurtigt falder ned til meget lave værdier på nedkørslerne, som tager relativt lang tid, da de er meget teknisk krævende ).

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Her lige stats for træningslejren ( 7 dage ):

Tid: 30.35.00.

Distance: 746km.

Højdemeter: 14517m.

Fyssen

Ps. Efter denne uge er jeg oppe på 109 timer/2816 km, så der er et godt stykke op til vores lille cykelmus fra Vejle, der så vidt jeg kan se snart runder 5000km - imponerende :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Hold da fast, hvor er tiden gået stærkt siden jeg kom hjem fra Spanien.

Helt efter planen er der ikke blevet trænet ret meget, for at give kroppen mulighed for at super-kompensere efter den store træningsmængde sidste uge.

Søndag

Rullede jeg en MEGET langsom restitutionstur sammen med kæresten.

28,33km, 01.09.07.

Mandag og tirsdag

Træningsfridage, hvor jeg var ENORMT sulten hele tiden og ENORMT træt i kroppen hele tiden.

Onsdag

Det var egentligt planen at kære en rolig tur med vores nystartede kvindehold, men de ønskede ikke mandligt selvskab, så jeg kørte med hold 1 isf.

Det gjorde så, at det overhovedet ikke blev en rolig tur. Vinden var slem, og de mange, som ikke havde været med på træningslejren havde uforskammet friske ben.

Jeg fandt i hvert tilfælde ud af, at jeg slet ikke var restitueret 100% endnu, for første gang det gik opad en længere bakke og, hvor der blev kørt stærkt, stivnede mine ben fuldstændig til. Så meget, at det var stadiget lige før krampe.

Det er selvfølgelig ikke sjovt, og på en måde var jeg lidt skuffet over mig selv, men jeg ved jo godt, at det er normalt med en let uge, inden effekten af træningslejrens mange timer i sadlen viser sig.

02.03.34.

63,51km.

30,84km/t

Idag torsdag havde jeg satset på noget styrketræning ( det er vist ved at være 14 dage siden ) men tror ikke jeg når det, da jeg skal til et arrangement på skolen idag, der varer hele aftenen.

Og så er det lykkedes mig, at få en omgang forkølelse. Forhåbentlig udvikler det sig ikke til mere end den omgang snue og nysen jeg render med nu, for jeg skulle gerne være klar til et invitationsløb på 149km på søndag, som vores klub har modtaget fra Motionscykelklubben Himmerland.

Hej igen.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Torsdag

Nåede ikke at lave styrketræning, fordi jeg havde sent fri, og skulle videre til et skolearrangement.

Som min træningsplan ser ud nu, med "Himmerland Rundt 149 km" imorgen, bliver det nok først på mandag jeg får styrketrænet. Så er det også to en halv uge siden sidste styrketræningspas, hvilket ikke er helt efter planen, da jeg med de skrøblige knæ jeg har, har brug for den tunge styrketræning.

Nå, det kan ikke gå efter planen hele tiden.

Fredag

Nåede lige en tur med jævn fart. Ingen bakkespurter, tempokørsel eller intervaller i denne uge, da jeg stadig er træt og tung i benene fra sidste uges ( over- ) træningslejr.

I det hele taget er det utroligt lidt "kvalitetstræning" jeg har nået i år.

Januar havde fokus på lavintensiv træning/udholdenhed indtil mit hævede knæ satte en stopper for cykling og jeg fik tømt mit knæ for væske ultimo januar.

Februar-medio marts indeholdt stort set ingen cyklen, og det cykling der var, var et desperat forsøg på at komme igang på trods af hævelse og smerte i knæet.

Medio marts kom jeg lige så stille igang med korte lavintensive rulleture på landevejen ( på MTB ).

April havde stadig fokus på at passe på mit knæ, så det blev også træning med fokus på udholdenhed og ture med relativ lav intensitet.

Maj,min nye racer og dermed klubtræninger medførte enkelte intensive træningspas. Træningslejren mange højdemeter har helt sikkert også givet et godt fundament, selv om jeg stadig venter på den positive effekt.

Lige nu er jeg bare træt og tung i benene, når jeg sidder på cyklen. Håber snart "diamanterne i benene" indfinder sig.

Jeg forsøgte jo fra årets start, at lave en overordnet årsplan for min træning, men den røg hurtigt i skraldespanden, pga. knæskaden og den mangelfulde træning.

Nu her efter at jeg har fået mulighed for at deltage i La Mamortte alligevel, har jeg så forsøgt at lave en ny overordnettræningsplan efter Joe Friel's principper, men det er rigtigt svært, for jeg mangler sådan ca. 10 uger.

Ugen efter træningslejren er en restitutionsuge kaldet "transition".

Herefter burde jeg have minimum 8-10 uger med højintensiv træning i det han kalder "build-faserne" inden de sidste to ugers "peak" før La Marmotte.

Nu bliver det i stedet et kompromis med en uge build 1 og en uge build 2 inden de sidste to ugers "peak".

Det er fristende at "brage igennem" hele perioden op til La Marmotte, for at indhente noget af det tabte fra jan-april, men det vil nok være dumt, da jeg så risikerer at stille op 2/7 med lige så tunge ben, som jeg har nu.

Nå, men jeg var jo klar over, at årets deltagelse i La Marmotte ville blive under nogle andre forudsætninger end det oprindeligt var planlagt.

Stats for fredag:

Tid: 01.35.32

Distance: 45,71km

Snit: 28,7km/t

Puls-snit: 131

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Lørdag

Med tanke på den 149km lange fællestræning med naboklubben søndag var jeg ikke særlig fortrøstningsfuld. Træningen igår havde været tung og langsom akkurat som onsdagens klubtræning, hvor der ikke skulle ret meget til før jeg syrede til. Denne lørdag følte jeg mig stadig tung og træt i benene.

Jeg er godt klar over, at jeg trænede det firedobbelte af normalen på træningslejren men alligevel, nu er det sjovt længere, at gå rundt og føle sig som et helt alderdomshjem.

Jeg kom i tanke om et apparat en af mine kolleger havde skamrost mht. restituering. Hendes veninde havde løbet syv marathon-løb på syv dage i syv verdensdele :blink: uden at blive smadret eller nævneværdig træt. Hun havde i flyveren mellem løbene siddet med et Compex Cefar apparat og fået "restitutionsbehandling" vha. elektroder og elektriske impulser, som får musklerne til at trække sig sammen på en måde, som øger kroppens egne restitutionsprocesser.

Jeg smuttede ind på klinikken og lånte et sådant apparat med hjem. Det var ret nemt at finde ud af. Apparatet er forprogrammeret til en masse funktioner ( muskelopbygning, forbedring af styrke, udholdenhed, restitution og meget mere ).

Jeg kørte to forskellige restitutionsprogrammer, hvilket faktisk var ret behageligt.

Nå, resten af dagen gik med at spise og slappe af til CL-finalen ( Barca og især Messi er fantastiske ).

Søndag

Efter 5,5 times søvn ( jeg er bare ikke god til at sove længe - slet ikke når jeg er stresset og/eller spændt før konkurrencer - og dagens "løb" er bare en træningstur med naboklubben!! ) og en time i sengen uden at kunne falde i søvn igen, stod jeg op og fik en god potion havregryn med bananer og rosiner.

Jeg tog en omgang restitutionbehandling med Cefar Compex'en og gjorde mig klar til dagens træning.

Da jeg var usikker på benene, valgte jeg at køre i bil derud ( der er ellers kun 11 km. derud ).

Kl. 10 var der afgang på 149km-ruten, og med det samme kunne jeg mærke noget jeg ikke havde mærket i en uge - mine ben var blevet levende igen, fuld af energi og krafter. Dette hersens lille el-apparat havde gjort underværker ved mine trætte overbelastede ben. Jeg var ovenud lykkelig og skulle beherske mig for ikke at blæse derudaf på selv den mindste stigning ( det virker lidt åndsvagt og lidt blæret at køre igennem på alt der bare går lidt opad - sådan lidt "se mig, jeg er bare så skarp" ).

Men i forberedelserne til dagens træning havde jeg lavet en stor brøler. Jeg havde bare taget en langærmet svedundertrøje og vindvest under min cykeltrøje. Ingen varmeisolerende trøje. Ingen løse ærmer eller ben og ikke mindst ingen regnjakke :nonono:

Der blæste en ret kraftig vind, der var ti grader og efter 53 minutter begyndte det at regne - hvor dum kan man være :blush:

I begyndelsen var der tale om kortvarige ikke alt for kraftige byger, men nok til at man blev ret våd. Sådan fortsatte det til Skivum, hvor vi havde vores første af to depoter. Mens vi forsynede os af lækkerierne ( boller, chokolade, frugt, sodavand og vand ) begyndte det for alvor at regne. Herefter, ca. 2,5 timer, regne det konstant indtil vi var hjemme :devil:

Ila. kort tid var jeg fuldstændig gennemblødt og forfrossen. Mine handsker og sko sejlede i koldt vand, ja det gjorde hele kroppen sådan set. Kun ved at tage en masse lange føringer kunne jeg holde pulsen og dermed energiforbruget/varmeproduktionen oppe. Nu blev der ikke taget "blære-hensyn". Jeg gav den max. gas på alle stigninger :bike:

Alligevel var jeg ret forkommen og opgivende da vi nåede sidste depot i Øster Hornum efter ca. 105km. Lysten til at praje en taxa var meget stor, men stoltheden var større.

Jeg holdt kun en kort pause ved depotet, og kørte med første gruppe der forlod depotet. Dette var en gruppe som kørte lidt langsommere end den gruppe jeg havde kørt med hidtil.

Med fare for at lyde blæret kunne jeg simpelthen ikke holde varmen ved det lave tempo, så jeg meddelte "kaptajnen" at jeg ønskede at komme hurtigst muligt hjem, så jeg skar lidt af ruten ( droppede sløjfen ned om Støvring og Voldsted og kørte istedet stik øst på via Guldbæk og Ellidshøj ) og kørte, hvad der svarer til en 30 km. enkeltstart i tænderklappende, rystende, forkommen og nedkølet tilstand :cold:

Jeg har måske kortvarigt frosset mere en eller anden kold vinter, men jeg har ALDRIG nogensinde frosset så længe, som jeg gjorde denne søndag.

Hvis man bliver syg af at fryse, så må jeg helt sikkert blive syg af denne omgang.

Jeg fik noget tørt tøj med, som jeg trods alt havde husket, og kørte hjem og fik mig et varmt bad og efterfølgende et varmt fodbad og te.

Samtigdig sad jeg og var vidne til et sandt nedrykningsdrama i Superligaen.

AaB var svineheldige med ikke at rykke ned, og skylder vist Esbjerg mere end en enkelt kasse øl, som tak for hjælpen.

Stats for søndag:

Tid: 04.17.11

Distance: 132,44km

Gnsn. hastighed: 30,9km/t

Puls: 140/182

Højdemeter: 1163

Mandag

Vågnede efter otte timers søvn træt og uoplagt ( umiddelbart mærkeligt når jeg normalt får højest syv timer ).

Efter at have været på arbejde i en time begyndte jeg at få hovedpine, smerter i panden,øjnene blev "små" og anstrengte og energien forsvandt fra min krop.

Jeg kom igennem arbejdsdagen, men sidder nu, efter en times søvn på sofaen ( noget jeg kun gør når jeg er ved at blive/er syg ) og koger, kun iført underbukser - feberen/bihulebetændelsen har gjort sit indtog i min krop :cry3:

Nå, det var vel bare det jeg kunne forvente, efter den omgang igår - men øv alligevel.

Så det blev igen igen ikke til styrketræning, og cyklen står stadig ude i skuret beskidt og forsømt - sorry bike :blush:

Håber det bliver en kort omgang med sygdom, da jeg har satset hård på at skulle "sæsondebutere" i Skanderborg til DK's Højeste Motionsløb. 185 km. i det bakkede terræn de har dernede, må efter danske forhold være god fortræning til La Marmotte.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Uh ha, det lyder som en alt for kold omgang.

Du må under dynen og svede dårligedommene ud af kroppen, så du kan blive klar til torsdag.

Nu har jeg jo fået sat ansigt på Kermit og LaMotta, så jeg vil nødigt misse muligheden for at få gjort det samme med dig :smile:

God bedring.

Link to comment
Share on other sites

Hva så, bliver Fyssen klar til DK´s Højeste i morgen?

Jeg er klar på en forholdsvis rolig tur, da jeg gerne vil starte lidt varsomt op, så måske du vil joine mig?

Ja, jeg håber at blive klar.

Efter at have slæbt mig på arbejde to dage i træk med bihulebetændelse/hovedpine/- energi, valgte jeg at blive hjemme idag. Jeg faldt først i søvn ved midnatstid og vågnede allerede 03.30, uden at kunne falde i søvn igen. Så da vækkeuret ringede 06.35 var jeg ærligt talt ikke meget værd. Det spændte stadig i mit hoved, og så var jeg selvfølgelig mega-træt.

Jeg har siden fået sovet to x halvanden time, så det er bedre nu uden at være helt godt.

Jeg overvejer stadig om jeg skal tage til klubtræning idag. Det er jo lidt tæt på løbet imorgen så, hvis jeg tager afsted bliver det med hold 3. Men jeg trænger til at komme ud og få rørt stængerne, så jeg ikke stiller "gammel-sløv" op imorgen!

I og med at jeg er en langsom starter ( hader de træninger/løb, hvor man starter ud med fuld klem ), er jeg med på at lægge roligt ud, men er benene til det, regner jeg da med at vi giver den gas senere i løbet ( hvis din forslåede krop er klar til det )?

Har du nogen depot-strategi?

Sidste år kørte jeg Nordjylland Rundt 250km uden depotstop. Men der vidste jeg også, at jeg skulle køre i en god gruppe, som jeg nødigt ville slippe.

Imorgen bliver vi vist sendt afsted i grupper af 50, og vi ved jo ret beset ikke, hvordan niveauet er i den gruppe vi kommer til at lægge ud med. Havner vi i en velkørende gruppe, der kører igennem uden stop, vil det være træls at slippe gruppen, for at skulle i depot. Kører vi i en knap så velkørende gruppe, så er det måske ikke så vigtigt, om vi skal have et stop eller to?

Skal vi starte sammen, skal vi jo forøvrigt lige sikre os, at vi melder os til samtidigt, så vi ikke havner i to forskellige grupper!

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Håber for dig at du er klar til i morgen. Sgu ikke noget mere irriterende at blive begrænset af udefrakommende ting når man gerne vil ud og nyde godt af formen, og specielt vejret! Har du umiddelbart nogen mål for løbet?

Link to comment
Share on other sites

Det lyder godt :4thumbup:

Spring endelig klubtræningen over. Du skal nok få træning nok i morgen :wink:

Jeg har ikke fastlagt mig på nogen depotstrategi, så jeg deler din holding med at følge gruppen - hvis den ellers fungerer. Der er ingen grund til at ende op på mellemhånd bare pga. en sandwich eller en banan. Når det så er sagt, så får jeg svært ved at klar mig igennem 185 km på to flasker, men det tager jeg når problemet opstår og flaskerne er tomme.

Hvad gjorde du mht. væske under Nordjylland Rundt?

Jeg regner selvfølgelig med at have godt med proviant med i lommerne, bla. gels, energi barer og måske en bolle, men det er så også det. Ender det så med at knibe med energien i sidste ende, så tager jeg det derfra. At gå sukkerkold på en cykel er trods alt lærerigt, og eftersom jeg aldrig rigtigt har prøvet det, ville det nok ikke skade - omend det ikke er at foretrække :crazy:

Et roligt udlæg lyder fint. Er min fysik i top, ja så er jeg selvfølgelig klar på at gasse op, men under alle omstændigheder er det nu ikke min idé at starte ud med at trille 25 km/t :w00t:

Jeg har købt startnummer, men det burde ikke være nogen hindring for at starte sammen. Jeg var starter under Grejsdalsløbet, og her blev folk også delt ind i grupper. Der var dog ingen der tjekkede hver enkelt rytter, hvilket næppe heller vil være tilfældet i morgen. Skulle de tjekke, så skal jeg nok bruge min kvindelist :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Håber for dig at du er klar til i morgen. Sgu ikke noget mere irriterende at blive begrænset af udefrakommende ting når man gerne vil ud og nyde godt af formen, og specielt vejret! Har du umiddelbart nogen mål for løbet?

Nej, jeg har ikke noget mål overhovedet, andet end at komme så hurtigt igennem som muligt.

Dels har jeg lige været syg, og er faktisk ikke 100% endnu ( og det er ikke bare den klassiske dårlige undskyldning :tongue: ).

Dels er det mit TREDJE løb i seks år, og jeg har aldrig kørt dette løb før, så jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg kan forvente.

Fyssen.

Link to comment
Share on other sites

Det lyder godt :4thumbup:

Spring endelig klubtræningen over. Du skal nok få træning nok i morgen :wink:

Jeg har ikke fastlagt mig på nogen depotstrategi, så jeg deler din holding med at følge gruppen - hvis den ellers fungerer. Der er ingen grund til at ende op på mellemhånd bare pga. en sandwich eller en banan. Når det så er sagt, så får jeg svært ved at klar mig igennem 185 km på to flasker, men det tager jeg når problemet opstår og flaskerne er tomme.

Hvad gjorde du mht. væske under Nordjylland Rundt?

Jeg regner selvfølgelig med at have godt med proviant med i lommerne, bla. gels, energi barer og måske en bolle, men det er så også det. Ender det så med at knibe med energien i sidste ende, så tager jeg det derfra. At gå sukkerkold på en cykel er trods alt lærerigt, og eftersom jeg aldrig rigtigt har prøvet det, ville det nok ikke skade - omend det ikke er at foretrække :crazy:

Et roligt udlæg lyder fint. Er min fysik i top, ja så er jeg selvfølgelig klar på at gasse op, men under alle omstændigheder er det nu ikke min idé at starte ud med at trille 25 km/t :w00t:

Jeg har købt startnummer, men det burde ikke være nogen hindring for at starte sammen. Jeg var starter under Grejsdalsløbet, og her blev folk også delt ind i grupper. Der var dog ingen der tjekkede hver enkelt rytter, hvilket næppe heller vil være tilfældet i morgen. Skulle de tjekke, så skal jeg nok bruge min kvindelist :tongue:

Jeg kørte med SEKS flasker sidste år i NR - det gør jeg ikke igen, det var simpelthen for bøvlet - jeg lignede mest af alt en kamel med en ekstra pukkel op til flere scolioser :laugh:

Så jeg har købt en Camelbag, som rummer 3 liter. Sammen med to flasker har jeg 4,5 liter. Det burde være nok til en tur på 5,5-6 timer.

Alternativt køre med 2-3 flasker og så gå i pit ved behov.

Ses imorgen :smile:

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Valgte at tage til træning, selv om det var lidt tæt på løbet imorgen.

Af samme grund kørte jeg med hold tre. Det var første gang jeg kørte med dem, så det var faktisk fint at få snakket med nogen af dem, jeg ikke snakker med normalt.

Ift. at jeg lige har været syg ( og faktisk ikke er helt på toppen endnu ), gik det ok, men der blev heller ikke kørt særligt stærkt. på stigningerne prøvede jeg lige at give den gas et par gange, og jeg kunne godt mærke, at jeg ikke er 100% frisk endnu.

Håber en god nats søvn giver det sidste, ellers har jeg et lille problem imorgen. 185 km. er trods alt det næstlængste jeg nogensinde har kørt, og ikke noget "man bare lige gør" uanset, hvad form man er i.

Har ikke præcise stats for idag, men det var ca. 45km og ca. 01.45.00.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Danmarks Højeste Motionscykelløb - i godt selvskab :smile:

Kørte idag Danmarks Højeste motionsløb 183,5km i Skanderborg. Kørte hele turen med Jannie Mark fra MOL. Sjovt at møde hende i virkeligheden, og hun var akkurat lige så sød, som jeg havde det på fornemmelsen fra hendes træningslog.

Og sikke en krop - som skabt til at angribe de franske alper. Hun bliver skarp 2/7-2011 :superman:

Jannie meddelte allerede efter 10 km., at hun havde en dårlig dag, og da vi startede i sidste startgruppe, hvor der kun var 10-15 andre, som forøvrigt lagde ud i et hæsblæsende tempo, valgte vi at lade resten af gruppen køre.

Alle kan jo have en dårlig dag, men i Jannie's tilfælde tror jeg også, at det betyder noget, at hun for kun fire dage siden havde et grimt styrt i Sjælsø Rundt. Derfor stillede hun op idag med tydelige blødninger i knæ, arm og hofte - hvor sej er hun ikke lige - ikke mange ville have hoppet forslået og mørbanket på cyklen 4 dage efter sådan en oplevelse for at cykle 185km :worship:

Det betød så, at vi kom til at køre størstedelen af turen alene. Som den gentleman jeg er, kørte jeg som oftest i front, så Jannie kunne få lidt læ.

I løbet af de første 40-50 km. blev vi overhalet af en del 140-km-grupper. Hvergang insisterede Jannie på, at jeg skulle hoppe med på et af de hurtigkørende "tog", men nu havde vi en aftale om at køre sammen, så jeg blev ved hende. Tanken om at efterlade en træt kvinde med en, på det tidspunkt, skrantende moral, lå mig fjernt.

Jeg spottede hurtigt, at Jannie havde det svært, så jeg tillod mig at lave nogle nye fælles mål for dagen, i og med, at vores rolle i klassementet var udspillet.

Mål 1: Vi skulle begge gennemføre løbet. Banalt måske, men i og med at Jannie måtte udgå i sine to første løb var dette mål ikke uvæsentligt.

Mål 2: Vi skulle ikke slutte sidst.

Mål 3: Vi skulle gennemføre med et snit på minimum 30km/t. ( ikke prangende umiddelbart, men distancen, antallet af højdemeter, vinden, Jannie's trætte/forslåede krop og det faktum at vi skulle køre det meste af turen bare os to, så er 30km/t godkendt ).

De få gange vi havde selvskab, var det af "langsommere" 185km- eller 140km-ryttere, hvilket betød, at jeg lagde mig frem og tog føringen. Derfor blev det faktisk til 150-160 km "enkeltstart" for mit vedkommende, men det var ok, det var god træning. og vi fik faktisk indhentet en del, så det hjalp lidt på vores lille to-mands holds moral.

Det at Jannie ikke skulle bruge kræfter på at tage føringer, sammen med lidt peptalk i ny og næ og et par depotbesøg, gjorde faktisk at hun fik en optur, som holdt indtil der manglede ca. 20 km. Men hun fightede som en gal og vi kom i mål efter 6 timer og 13 minutter i sadlen.

Fedt med en lang tur - god "La Marmotte-træning".

Vi indfriede to ud af tre mål. Vi gennemførte løbet. Vi sluttede ikke sidst.

Målet om at slutte med et snit på minimum 30km/t nåede vi ikke. Indtil 6-7 km før mål lå vi med et snit på præcis 30km, men dels havde Jannie simpelthen ikke mere at skyde med, dels var der en del stigninger til sidst, så det gik ikke. Men at køre 183,5km med et snit på 29,5km/t på en dag med dårlige ben, er sgu da ikke så ringe. Og så vidner det altså om stor moral, at slæbe sig igennem alligevel.

Tak for turen Jannie - godt fightet :clap:

Stats for løbet

Tid: 06.12.56

Distance: 183,50km

Snit: 29,5km/t

Puls-snit: 139

Puls-max: 180

Højdemeter: 1865

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share