Fyssens vej mod (bjerg-) toppen!


HB66
 Share

Recommended Posts

Virker sådan en gang el-terapi?

Ikke så aktuelt i disse dage, men kan altid bruge tricks der kan sparke lidt liv i den gamle krop.

De kompressionstights jeg købte i vinters, synes jeg ikke jeg kan mærke meget gavn af. Men jeg sover elendigt med dem på :tongue:

Apparatet har mange forskellige funktioner, og jeg har ikke selv prøvet dem alle, men jeg kan sige, at restitutionsprogrammerne virker 100% sikkert, for jeg har kørt dem på dage, hvor jeg var træt og tung i benene "som et helt alderdomshjem", og dagen efter super veloplagt og godt kørende ( skulle have haft det med på træningslejren, hvor jeg var helt nede og skrabe bunden et par dage ).

Nogle af mine kolleger bruge meget Apparatets "atrofi-program" til deres ACL-patienter, som typisk har mistet en hel del især quadriceps-muskulatur.

Jeg prøvede det selv i torsdags inde på klinikken, og der er ingen tvivl om, at apparatet virkelig får fat i muskulaturen.

Jeg prøvede bare fem minutter. Det gjorde ret ondt, var mega hårdt, og allerede fradag inden jeg trænede med på "knæholdet" havde jeg DOMS i lårene, som havde jeg lavet det helt store squatprogram torsdag!!

Teorien er bl.a. at apparatet kan aktivere mange flere motoriske enheder i musklerne, end man selv kan gøre aktivt under træningen.

Der ligger et hav af programmer i apparatet.

Programmer til forbedring af bl.a.: udholdenhed, styrke, kropsskulpturering, smertelindring, restitution, muskelafslapning og meget mere.

Som jeg vist skrev tidligere i min log, så vakte det min nysgerrighed, at en af mine kolleger fortalte, at hendes veninde havde brugt apparatet med stor succes ifm, at hun løb 7 marathonløb på syv kontinenter på syv dage :blink::blink::blink:

Iflg. min kollega døjede hun slet ikke med træthed og ømme muskler!!!!!!!!!!!!!

Skulle du tilfældigvis have et ærinde i Aalborg en gang, skal jeg med glæde demonstrere dig apparatet.

Måske smertelindrings-programmet var noget for dig lige pt :wink:

God bedring.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Vejrudsigten for Bourg lørdag d.2/7-2011 siger idag 21 grader, sol og svag vind.

Jeg elsker sol og varme, men ret beset får man vel næsten ikke bedre cykelvejr end det lovede.

At der så sikkert er pissekoldt om morgen i Bourg og på toppen af Galibier er en anden sag, som lidt extra tøj må klare.

Fyssen

Trust me on this one ....

Du har ikke lyst til at køre LaMarmotte i 35 graders varme ... temperaturer omkring de 20 grader er klart at foretrække især når man ikke har 14 dage i varmen til liuge at klimatisere i. Dalen som Bourg ligger i bliver sindsygt varm, og når man kommer derned efter at have været oppe i "kulden" på galibier har rigtigt mange problemer med varmen og der er p åen varm dag simpelthen bare ikke skygge at finde for solen i depotet.

Hvis det er meget varmt bliver der iøvrigt stillet flere vædske depoter op på alpen så man kan få fyldt flaskerne flere gange og der er osse sommetider laver bruse bad man kan køre igennem på vej op af så man lige kan køle ned.

Hvordan ser planen egentligt ud fra nu af og frem til løbet?

Link to comment
Share on other sites

Søndag

Sidste lange og hårde træningspas inden La Marmotte på lørdag.

Det blev til en fed tur med klubben, hvor vi kom ind på strækninger, som jeg aldrig har kørt før.

Som sædvanlig var der masser af bakker, og dermed også masser af bakkesprints.

Jeg deltog helt bevidst ikke i dem alle for at passe lidt på mig selv ( har mærket ydersiden af mit knæ on and off de sidste 14 dage ).

Det blev til tre andenpladser i bakkespurterne. Klubbens bedste rytter Martin Hellerup ( tidligere A-rytter og proff. for et af de mindre danske hold - Team Chicky World tror jeg det var ) kan jeg simpelthen ikke få skovlen under. Han er simpelthen bare for eksplosiv.

Og så kører han forøvrigt stadig rundt på cyklen fra proff. tiden - en gammel men fin De Rosa alu-ramme. Og så kører man selv rundt på en moderne carbon-ramme!!

Det var en god træning, der viste at benene er hvor de skal være.

03.17.40

110,42km

33,5km/t

141/188 ( et par af bakkespurterne, var pulsen næste helt oppe og ringe ).

891 hm.

På et tidspunkt, hvor jeg ligger næstforrest, ser jeg MTBforever ude og træne på raceren. Jeg hilser på ham, men han ser tilsyneladende ikke mig.

Men han får lige en :nonono: herfra, for han kørte uden hjelm fy-fy!!

Mandag

Kort rolig solo-restitutionstur i det dejlige vejr.

01.02.21

31,31km

30,1km/t

124/150 ( ingen udfald/extreme pulsdata idag - dejligt hvis det endelig funker ).

217 hm.

Forøvrigt siger prognosen for Bourg stadig sol og 20 grader på lørdag, så det er vel ok, når nu man ikke er dernede for at lege "sol-turist".

Imorgen bliver der iøvrigt 32 grader dernede :blink: - så er det trods alt bedre med snoldede 20 grader.

Hyg jer herhjemme, jer som ikke drager med ned til det Franske :smile:

Fyssen

Ps. fik jeg forøvrigt sagt, at jeg har ferie i tre uger nu :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Kom hjem fra Frankrig igår efter 31 timers buskørsel!!

Tager til London om 30 minutter, så har haft travlt med at vaske tøj, pakke mm.

Jeg havde en god La Marmotte, ingen kriser, og kom igennem i 07.35.42 ( officiel tid ) og en diplomtid på 08.12.42.

Jeg er tilfreds med tiderne, i og med, at det var første gang jeg kørte løbet, men ved at jeg kan gøre det bedre næste år.

Mere detaljeret beretning følger, når jeg er kommet hjem fra London.

God sommer til alle.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

La Marmotte 2011

Ja, hvor skal man starte, når man skal beskrive sin fedeste cykeloplevelse nogensinde?

Jeg vil spare jer for en masse detaljer om forsinkelser på den i forvejen meget lange bustur, snorkende room-mate med mere.

Onsdag

Træt efter få timers søvn i bussen, men fuld af begejstring og forventninger til at skulle cykle i den fantastiske natur.

Det blev til en tur ud til Col De Ornon-stigningen, som dog ikke blev kørt til top. Tilbage igen og op ad Alpe d'Huez.

Jeg kørte op ad Alpe d'Huez på 01.00.13 uden at presse mig, men jeg fandt ud af, at der hersker lidt forvirring om, hvor tiden skal stoppes.

Jeg kørte i hvert tilfælde ikke helt op, for computeren viste kun 12,15 km.

Det blev i alt til 02.15.26, 46.00 km, 20,4 km/t, 1438 hm.

Torsdag

Det blev til endnu en dag med bjergkørsel, igen uden at køre til. Kræfterne spares til lørdag.

Det var egentlig min plan kun at køre 90 minutter, men jeg lod mig lokke af en klubkammerat, som også skulle køre LM til en lidt længere tur.

Men vi kørte stille og roligt, så det var ok.

02.43.30, 57.00 km, 1552 hm.

Fredag

Endnu en stille og rolig tur, kørt oppe i bakkerne ( 10%+-stigning )bag Alpe d'Huez by.

00.32.00, 8.11 km, 15,2 km/t, 260 hm.

Generelt har jeg ikke følt mig særligt godt kørende hernede - jeg håber og tror det er nervøsitet/overspænding.

Lørdag

Så blev det endeligt lørdag og "race-day".

Jeg var mildest talt ikke særligt oplagt eller optimistisk fra morgenstunden. Og det var der en helt særlig grund til.

Der skete nemlig det samme om aftenen/natten, som jeg har oplevet en gang før ifm. første gang jeg kørte Nordjylland Rundt i 2005.

Jeg sov mindre end en time og halvtreds minutter natten til lørdag.

03.00 havde jeg ikke sovet et sekund endnu. Derefter faldt jeg i søvn og vågnede 04.50 ved at jeg skulle tisse. Herefter var det slut med at sove, og kort tid efter, stod jeg op og fik indtaget et solidt morgenmåltid i form af havregryn med mælk, rosiner og mandler.

Hele natten havde mit hoved været fuld af tanker omkring løbet, akkompagneret af "naboens" snorken og prusten :crazy:

Denne tilstand af "overspænding" havde gjort det umuligt at koble tankerne fra og falde i søvn i ordentlig tid.

Så da jeg stod op, var jeg i en slags "zombie-tilstand". Følte at jeg gik rundt ved siden af mig selv.

Morgenmad og en mega-kold tur på cykel ned af alpen hjalp dog på dette.

Da jeg blev meget sent tilmeldt til løbet, skulle jeg først starte i gruppe tre kl. 07.50 sammen med ca. 4000 andre!!

kl. 07.40 troppede jeg op. Ret sent åbenbart for der var allerede utroligt mange ryttere stillet op foran mig "så langt øjet rakte".

Der gik 30 "tænder-klaprende" kulde-rystende minutter inden jeg passerede starten og måtten, som registrerede chippen, som var monteret på sadelpinden.

Jeg huskede på hele turen at "lappe" alle centrale punkter på ruten.

Derfor kan jeg se, at jeg kørte de første 10,38 km ud til Allemont på 00.17.43 ( 35,1 km/t ).

Herefter startede jeg på Glandon-stigningen.

Glandon er et lidt specielt bjerg forstået på den måde, at stigningsprocenterne varierer meget, og der er også to "nedkørsler" på stigningen!!

Da jeg jo var starten med 3500-4000 ryttere fra gruppe 3 foran mig, var der meget trængsel på bjerget. Jeg kørte konstant helt ude i venstre side af bjerget, og måtte ca. hvert halve minut sige "space please". Måske ikke perfekt engelsk, men jeg havde brug for en kort og letforståelig besked, og det virkede. Folk trak til højre så jeg kunne komme forbi.

Det var en fed fornemmelse at overhale så mange. Faktisk blev jeg ikke overhalet af en eneste.

Jeg var ikke presset på noget tidspunkt. Havde styr på pulsen, som kun sjældent var over 150 ( min mmax-puls er 192 ). Faktisk kunne jeg godt have givet den lidt mere gas og kørt hurtigere, men dels var der stor trængsel på bjerget, dels var jeg af mange blevet advaret mod at lægge for hårdt ud, hvorfor jeg lagde ret defensivt ud.

Ca. en km før toppen var jeg i Ruby-rejsers velfungerende depot, hvor vi kunne forsyne os med, hvad vi nu havde puttet i vores depotposer dagen før.

Jeg havde bl.a. to fyldte drikkedunke i alle mine depotposer, samt gels, barer, saltagurker.

Jeg nåede toppen af Glandon efter 01.55.10, og havde altså brugt 01.37.28 på selve stigningen.

En af min LM-garvede klubkammerater havde fortalt mig, at som debutant ville tommelfingerreglen 2-4-6 være god at holde sig til.

Det skal forståes sådan, at man skal nå toppene af Glandon efter 2 timer, Telegraphe efter 4 timer og Galibier efter 6 timer. Gør man det, kan man forvente at gennemføre i en "god tid".

Så indtil videre gik det efter planen.

Den berygtede Glandon-nedkørsel var jo som bekendt neutraliseret, så jeg tog den relativt stille og roligt og øvede min svingteknik. Her blev jeg til gengæld overhalet af en del.

Nu da tiden på nedkørslen alligevel var neutraliseret, tog jeg mig god tid til bl.a. at tisse to gange ( top og bund ) og få lidt at spise ( bund ).

Mellem bunden af Glandon og starten på Telegraphe kørte vi et ret kedeligt "transportstykke" som var rimeligt fladt, bortset fra de sidste 14 km, der steg 250 hm.

På denne strækning sad jeg godt i læ af en 10 mands gruppe fra Danmark, der ikke havde brug for min hjælp til at trække :tongue:

Telegraphe viste sig at være et "venligt" bjerg.

11,8 km med en stigningsprocent på 7,3%.

Da det stiger meget "stabilt" uden de store udsving, føltes det ikke særligt hårdt at køre op ad dette bjerg. Jeg havde rigtigt gode ben, pulsen under kontrol omkring de 160 og igen blev jeg ikke overhalet af nogen på hele stigningen - fed følelse :4thumbup:

Jeg nåede toppen efter 04.04.43, med en lap-tid på Telegraphe der lød 00.52.15 så tidsplanen holdt nogenlunde. Bedst af alt så havde jeg det fantastisk. Trætheden fra imorges var helt glemt, og jeg nød løbet i fulde drag. Fedt endelig at være midt i så fantastisk løb i så fantastisk en kulisse :bigsmile:

Efter toppen af Telegraphe var der en lille 5 km lang nedkørsel ( 140 hm ) inden vi kørte ind i byen Valloire, hvor der var et stort depot. Det depot, var det eneste "ikke-Ruby rejser depot" som jeg benyttede mig af. Her fik jeg tisset for tredje gang :blink: og fyldt vand i mine to tomme flasker ( depotet lå i udkantet af byen, hvilket fik mig til at panikke lidt, da jeg syntes det tog lang tid inden depot kom. Derfor var jeg begyndt at frygte, at jeg skulle køre op ad Galibier uden væske!! ).

Galibier-stigningen på ca. 17 km og med 1212 hm blev på mange måder dagens fedeste bjerg at besejre. Naturen blev mere og mere rå og fantastisk jo mere man nærmede sig toppen. Benene var stadig gode og humøret højt. Ja, nærmest "speedet" af at cykle på de bjerge, jeg så tit på tv har siddet og set profferne forcere i touren.

På hele stigningen blev jeg kun overhalet af en enkelt rytter, så igen en god opstigning for mit vedkommende.

De sidste par km op var seje, men ikke mere end, at jeg havde styr på pulsen, der med få undtagelser lå konstant mellem 160 og 165.

Jeg nåede toppen af Galibier efter 05.37.57, så nu havde jeg virkeligt rykket mig ift. at jeg "først" skulle være på toppen af Galibier efter 6 timer.

Det tog mig 01.21.46 at tilbagelægge de 17 km op ad Galibier.

Ca. en km efter toppen var jeg i Ruby's depot, hvor flaskerne blev udskiftet, baglommerne fyldt op med "sukker", saltagurker og så blev der selvfølgelig også tid til den "obligatoriske tissetur".

Turen ned af Galibier var rigtig fed og sjov ( bortset fra da jeg blev overhalet af en kvinde :laugh: - jeg fik dog indhentet hende et par km senere, da jeg gav lidt mere slip på bremserne ).

Asfalten var god og vejen bred, så det var faktisk sjovt at lege "formel 1 kører".

De mange berygtede tunneller synes jeg nu ikke var det store problem, bortset fra en enkelt, der er 400m lang og ret mørk.

Til gengæld var der en del modvind på den 48 km lange nedkørsel ( med få små stigninger ) til Bourg, hvilket gjorde, at jeg ikke syntes, at jeg blev helt så frisk af nedkørslen, som jeg havde regnet med.

3 km før Bourg var jeg i Ruby's 3. depot, hvor jeg fik skiftet flasker igen. Tisset igen ( alle de koffein-produkter i form af saft, barer og gels, som jeg indtog for at kompensere på den manglende søvn havde desværre en kraftig vandladende efekt som i kan læse ) og tømt lommerne for alt jeg ikke havde brug for op ad alpen ( bl.a. løse ærmer, samt en masse ædelse, som jeg ikke havde fået spist ).

Stigningen op til Alpe d'Huez var 13 km lang med 1161 hm.

Selvfølgelig var jeg ved at være mærket af de mange højdemeter, men ikke mere end, at jeg havde stort mod på alpen.

De første 2-3 km er meget hårde men derefter er alpen faktisk rimeligt stabilt stigende.

Igen havde jeg god fart i benene, så jeg kun blev overhalet af en enkelt rytter. De sidste 4 km prøvede jeg at forcere tempoet, men en lurende svag krampetendes fik mig til at droppe projektet.

Pulsen var igen stort set stabil omkring 170.

De 13.34 km blev tilbagelagt på 01.06.28.

Da målstregen blev passeret må jeg indrømme, at der blev fældet mere end en enkelt tåre. Det var bare så stort at have gennemført det løb, som jeg havde trænet op til så længe.

Og så var det med til at gøre oplevelsen af bedriften større, at jeg ila. natten/morgenen nærmest havde givet op på forhånd, fordi jeg ikke kunne forestille mig, at man kunne gennemføre så hårdt løb på så lidt søvn, som jeg fik natten før løbet.

Min officielle tid ( minus Glandon ) som er den man laver resultatlisten efter blev på 07.35.42. Diplom-tiden ( totaltiden inkl. Glandon ) kom til at lyde på 08.12.42.

Tider som jeg er tilfreds med i og med, at det var første gang jeg kørte løbet.

Nu hvor løbet er overstået er jeg blevet ramt af en smule tomhed i mit ( cykel- )liv.

Hvad så nu?

Kunne jeg køre La Marmotte igen om en uge og de næste mange uger, gjorde jeg det gerne.

Jeg er sikker på, at jeg under de samme optimale vejrforhold, kan gøre det en del bedre.

Målet for næste års LM er en officiel tid på 07.15.00.

For at klare det skal jeg:

-cykle 5-6000km fra jan-jul.

-fedtprocent på 6% ( mod de 7 jeg havde i år ).

-vægt på 72-72,5kg ( mod de 73-73,5kg i år ).

-begrænse depotstop/tissepause til et ( overvejer at køre med 4 flasker, uden koffein-indhold, så burde jeg kunne nøjes med et depot-stop/en tissepause ). Jeg brugte næsten 20 minutter på depotstop/tissepauser, hvilket er alt for meget.

Det var vist det hele. Løbet er stort stort på alle måder, og kan virkelig anbefales.

Jeg regner ikke med at få logget min træning den næste periode så stabilt som årets første seks måneder, da jeg synes, at jeg bruger for meget tid på det.

God sommer til alle.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Super fed beretning.

Igen engang stort tillykke med gennemførelsen af murmeldyrel.

Egentligt ville jeg godt have lagt billet ind på en første hånds beretning en dag men jeg stikker sydpå på torsdag så det når vi vist ikke.

Jeg håber du stadig vil opret holde et minimalt niveau af logning eler i det mindste i ny og næ vil give livstegn fra dig.

mvh

Lars

Link to comment
Share on other sites

  • 11 months later...

LONG TIME NO SEE!

Ja, det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har logget min træning. Ikke at jeg ikke har trænet, for det har jeg skam. Træningen har bare ikke været så intens og konstant som normalt. Det skyldes noget sygdom, som jeg har døjet med siden efteråret 2011. Jeg er ikke 100% frisk endnu, men det går den rigtige vej, så det er dejligt.

Sidste år kørte jeg jo La Marmotte for første gang. Det var så fed en oplevelse, at jeg har lovet mig selv, at jeg skal køre det løb, hvert år resten af mit liv, hvis jeg har mulighed for det.Løbet køres 7/7 i år, så det betyder at der kun er 3,5 uge til den store dag.

Omkring nytår lavede jeg en sæsonplan a.m. Joe Friel. Det var måske lidt optimistisk, da jeg jo var syg på det tidspunkt. Jeg har da trænet en hel del km, men desværre ikke med så meget intensitet som ønsket, da kroppen ikke har været klar til intervaller og anden HIT.

Medio maj var jeg med klubben på Mallorca, og her havde jeg for første gange i et halvt år, en uge i træk med overskud og energi, og her fik jeg et dejligt bevis på, at formen er ok, når jeg ellers har det godt, og kroppen spiller med. Jeg var godt kørende opad, så det var lovende ift. LM

Jeg har kun kørt et løb i år, det var ”Fjorden Rundt” i Hobro. Det gik godt, selv om det var nyt og hårdt for kroppen, at befinde sig oppe i det røde felt i længere perioder. Så hårdt, at jeg havde krampe i lårene de sidste 10 km, når jeg stod op i pedalerne. Det betød så, at da vi nåede opløbsstrækningen, der var ca. tale om 50 ryttere, måtte jeg spurte siddende, hvilket ikke gør det lettere/hurtigere! Jeg sluttede en 10-12 stykker, så det er jeg meget tilfreds med. Men jeg fik også at føle, at mine relativt mange lavintensitets-km på landevejen, ikke stresser det anaerobe system nok, hvilket jeg jo godt vidste i forvejen.

Heldigvis køres LM jo mere på muskulær udholdenhed og kraft/force end anaerob udholdenhed, så det skal nok gå i Frankrig. Men jeg vinder nok ikke mange løb i DK på den form jeg har nu!!

Mit mål med årets LM, var jo egentligt at forbedre min tid, hvis forholdene, primært vejret, er sammenlignelige med sidste år. I perioden efter LM sidste år, kom jeg frem til mange ting, jeg kunne have gjort anderledes. Men pga. sygdommens indvirkning på min træning, er jeg ikke længere så sikker på, at jeg kan forbedre min LM-tid fra 2011.

Mit reviderede mål er derfor, at køre så godt et løb som muligt. Gør jeg det, er jeg tilfreds uanset tiden.

Trods det, at det er længe siden, at jeg har logget min træning, så har jeg skam fulgt med herinde på MOL.

Kermit er hoppet med på Watt-bølgen ( jeg er misundelig – indrømmet ), hvilket tilsyneladende har gjort ham endnu skarpere. Men jeg har også bemærket, at han stadig ikke kører ret mange løb. Lidt synd kunne man mene, med så god en form. Men måske han mere går op i den daglige træning end konkurrencerne ( sådan har jeg det faktisk lidt selv, bortset fra LM )

Motta er nu ved at være en erfaren ”Ironman”, der altid leverer stabile præstationer. Så erfaren, at han øser ud af sine tri-erfaringer som skribent/blogger på egen tri-hjemmeside, cool! Tror det har været godt for den store mand, at skrue lidt ned for BB og op for cardioen! Han drømmer om Hawaii – måske han skal satse på den plads, der lige er blevet ledig efter Lance!

Henrik S aka Psykologen, løber og løber på sine næsten bare fødder, og trodser på utrolig vis, alt det rust, der hober sig op i kroppen, jo ældre vi bliver. Napper lige et ”spontant-marathon” – fordi han kan. Stærkt!

Jannie er hoppet med på tribølgen, hvor hun på rekordtid, har lært at svømme crawl med god fart. Som tidligere marathonløber og super cykelrytter kører disse del at trisporten bare fra dag et, så der venter vist flere podieplaceringer end den flotte 2. plads forleden – godt gået Frk. Mark!

Gregers har virkeligt også fået godt gang i cyklen, trods et grimt styrt sidste år. Mon det kan have noget at gøre med, at han ikke går lige så hårdt til stålet ( altså det nede i FW ), og dermed er blevet et par kg. Lettere. Og så er det glædeligt at læse, at Gregers vist har fået et lidt mere afslappet forhold til sin kost og vægt. Og så har jeg flere gange noteret mig, at den ellers så beskedne togfører tillader sig, at sætte de andre på plads i en spurt, og det både når det går lige ud og opad. Kan ikke rigtigt finde ud af, hvilken klub ham Gregers er tilknyttet. Efter hans flytning, synes jeg, at jeg læser om ture med op til flere forskellige klubber.

MTB-forever, har jeg til gengæld ikke set meget til. Måske er han blevet bidt af en gal kajak??

Efter træning fire dage i træk ( for første gang siden december 2011 ) holder jeg i dag en velfortjent fridag. Ja, planen er da godt nok, at smutte en tur i svømmehallen, men det er nu mest for at få en omgang sauna-gus og dyrke de kolde/varme vekslebade lidt. Og så bliver det nok lige til lidt crawl i bassinet inden, men ikke langt og hurtigt nok, til at det retfædiggør at der skal logges om det.

Ha' en god dag :smile:

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Det blev kun til en times tempokørsel i kuperet terræn med middel intensitet. Planen var 2 timer med 2 x 20 min. AT, men jeg har lige fundet ud af, at der køres et løb med start i en mindre by kun 15 km fra Aalborg i morgen, så jeg vil lige holden en dør åben, hvis jeg vælger at køre løbet. Og det er kun hvis, for jeg gider simpelthen ikke tage afsted, hvis det står ned i stænger.

Det blev til 34 km/01.05.00

Der har været bøvl med mine pulsmålinger på det seneste, så jeg kørte uden computer, der er inde hos Garmin til rep.

Ruten ( 6 km ) jeg kørte tre runder på idag, er identisk med den rute vi i AaCRM skal køre enkeltstart på på tirsdag. Jeg har i år, for første gang nogensinde, monteret tri-bøjle på min cykel til brug ved vores enkeltstartscup. Jeg har været i tvivl om jeg skulle køre med bøjlen på tirsdag, da ruten er så kuperet. Men efter testen idag, har jeg bestemt mig for at køre med bøjlen på tirsdag. Der er trods alt en del steder, jeg kan ligge i bøjlen et stykke tid.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Godt at have dig tilbage herinde Henrik, og skønt at læse at der stadigvæk er kul på kedlerne til trods for lidt helbredsmæssige problemer. Jeg kan kun misunde dig, at du skal til Bourg igen i år. Jeg ville ønske at det var mig! Så vidt jeg husker, så døjede du med et skadet knæ i månederne op mod La Marmotte 2011. Alligevel går du ned og kører en super tid, så hvorfor skulle du ikke kunne gøre det igen i år?

Mht. tri-bøjle eller ej, så er jeg stor fortaler for den. Skub sadlen så langt frem som muligt, og så er det ellers bare ned i bøjlen. Finder du den rette position så er der åndsvagt meget fart at hente, også selvom der er bakker på ruten;-)

I øvrigt så skal jeg deltage i Challenge Aarhus på søndag. Cykelturen passerer rundt omkring Stilling/Skandeborg, hvilket får mig til at tænke på DK Højeste et år tilbage..... Jeg håber bestemt at benene er en smule bedre på søndag;-)

Link to comment
Share on other sites

God fornøjelse med konkurrencen på søndag. Jeg er sikker på, at din seriøsitet, vilje og skills er garanti for, at du stiller op fokuseret og i god form. At du så er smadder spændt og overtændt, er vist helt normalt for de fleste "nybegyndere". Jeg kender det kun alt for godt selv. Jeg satser i hvert fald på, at jeg får mere end en time og tre kvarters søvn inden La Marmotte i år!!

Så kom du bare afsted og giv den max gas ;-)

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

1. timer!

Det er ikke så tidt, at man prøver noget for første gang i sit liv, men det prøvede jeg idag. Jeg deltog i et cykelløb, som jeg gik hen og vandt. Selv om det hverken var Tour De France eller noget, der bare minder om det, så var det bare mega fedt.

Her er hvad jeg har skrevet i garmin Connect:

For første gang nogensinde, vandt jeg et cykelløb. selv om det var et relativt lille løb ( ca. 50 deltagere ), så er jeg meget glad for sejren. Dels fordi jeg har haft så mange dårlige energiforladte træninger i år, dels fordi jeg kørte løbet 100% som planlagt - liggende relativt langt fremme hele tiden, men på en måde, så jeg brugte mindst mulig energi. Der skulle køres 5 omgange a 16 km. Hele 3. omgang var en klubkammerat i udbrud, så der kunne jeg jo ligge og hygge mig. 4. omgang blev der kørt stærk, så vi fik tyndet ud i den store gruppe, så vi kun var 20-25 mand tilbage i front. På 5. omgang lukkede jeg nok 9 ud af 10 udbrud, for at køre med til sidst ca. 8 km. fra mål, hvor vi havde fået et lille hul. På den sidste bakke ( 4 km fra mål ) svinetruget i Klarup, kan jeg mærke, at tempoet falder en smule, når min makker i udbruddet tager føingen. Jeg tog det som et svaghedstegn, og gav den max. gas. Får hurtigt et hul til ham. Hovedfeltet, der ligger ca. 20 sek. efter os, kommer kun en anelse tættere på op ad bakken, og jeg tænker, "nu er den hjemme". MEN, lige før toppen, hvor jeg er ret presset ( puls 188, min max er 191 ), kommer der en rytter blæsende forbi. Han får hurtigt et hul på 10-15 meter. Jeg æder mig selv og giver den gas nedad. Da jeg opnår en god fart stopper jeg med at pedalere, og lægger mig helt ned over styret, som jeg blev rigtig god til på Mallorca. Uden at træde i pedalerne, henter jeg ham i bunden af bakken, hvor der er 3 km. til mål. Jeg lægger mig på hjul, og det taktiske spil begynder. Han vil have mig frem og føre, men jeg nægter, delvis med rette, da jeg har ligget i udbryd noget længere tid end ham. Men bagfra kommer feltet langsomt nærmere og nærmere så, hvor længe skulle jeg bare blive liggende i hans slipstrøm. 500 m. fra mål er det jagtende hovedfelt kommet ret tæt på os, så jeg giver den max. gas og får et fint hul, og kører sejren hjem, få sekunder foran min udbrudsmakker og feltet. Det var bare en sindsygt fed følelse. Det skal prøves igen :-)

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Søndag:

30 min let restitutionscykling på spinningcykel efterfulgt af 20 min. styrke overkrop ( med elastikker ), core og stræk.

Mandag:

Formiddag: 50 min. let cykling, hvor jeg afprøvede tri-bøjlen. Det er kun 4. gang jeg kører med den, så det føles stadig ikke helt naturligt, men ok faktisk.

Eftermiddag. 16 x 50 m. crawl ( 0.53/1.15 ) efterfulgt af saunagus og kolde-varme vekselbade og stræk.

Tirsdag:

Idag skulle der køres enkeltstart ( Craft Enkeltstart Cup, som vores klub kalder det, pga. sponsorat fra Craft ). Det var 3. afd., og den skulle køres på min favoritrute - "Nøvling 6'eren", som er ret kuperet.

Det gik over al forventning. jeg forbedrede min tid fra sidste år med 1,5 minut, og forholdene var sammenlignelige, bortset fra, at jeg i år brugte tri-bøjle. Hvor meget den har givet, på en rute, der stort set aldrig går lige ud ved jeg ikke, men fedt var det.

Her er, hvad jeg har skrevet i min Garmin dagbog:

Helt igennem fantastisk enkeltstart på favoritruten i Nøvling. Jeg kørte utroligt stabilt med omgangstider på 09.36,09,36, 09.39, 09,36 og 09,21 ( gav den max. gas på sidste omgang ). Efter sejr i kræmmerløbet for tre dage siden, og nu denne fantastiske enkeltstart, kan det konstateres, at formen er ved at være der til LM om 2,5 uger - fedt :-) Vejret var ok, 15 grader, sol og jævn til frisk v-vind. Jeg kørte med tri-bøjle, men alm. hjelm og Fulcrum Racing Zero-hjul, så der kan optimeres lidt endnu. Vægten er perfekt, 72,5 kg.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Det er da for cool :smilerock:

Havde helt overset, at du havde uddelt bøllebank til et løb. Mere af det, tak :bigsmile:

Det var også for vildt. Jeg havde for det første ikke planlagt at køre det løb. Dagen før, var jeg til koncert og på pub til kl. 01.00. Normalt er jeg meget spændt før konkurrencer, så måske er det måden at gøre det på, for jeg havde slet ikke den samme grad af "overtænding" før løbet.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share