Fyssens vej mod (bjerg-) toppen!

[Henrik S.]

Jeg kørte med præcis samme setup, som det du nævner her. Det fungerede fino.

[Kermit]

Kan det passe at der er ca. 200 grams forskel på de 2 hjulsæt? Jeg ville personligt nok vælge Mavic'erne, da aero i de fleste tilfælde slår vægt, og du kan virkelig få udnyttet farten i Mavic'erne på de mange flade stykker.

[Henrik S.]

Tro mig, der er ingen flade stykker af betydning på Nürburgring. Her står man sig bedst med et bjerg-setup. Selv den moderne Grand Prix-bane til F1 er virkelig bakket, når man ike lige har 800 hk til rådighed

[Kermit]

Ah jeg fik vidst også lige skrevet flade stykker lidt for ivrigt. Det jeg mente var at der er mange lange lige stræk hvor det hælder lidt nedad uden at det bliver en decideret nedkørsel

[Henrik S.]

Halløj, Fys. Nu ved jeg ikke lige, hvordan du har det med tysk, men der ligger da nogle beretninger på nettet, blandt andet denne her:

http://www.helmuts-fahrrad-seiten.de/Rad-am-Ring-Radmarathon.html

Det hold, der beretter her, gjorde åbenbart det, at de til en start alle kørte hver én runde for at lære banen at kende. Og så tog de efterhånden nogle længere ture. De nåede i alt 25 runder, hvad der svarer meget godt til mit tempo i 2010, hvor jeg var omkring en time om hver runde. De har så hver især kørt omtrent det samme som mit motionsløb dengang, nemlig 6 runder (plus 1 i overskud).

Han fortæller også, at de havde to diodeforlygter på hver cykel - en på styret og en på hjelmen, så de kunne følge kurverne. Banen er kun delvist oplyst, men han giver ikke indtryk af, at selve nattekørslen var det helt store problem. Der er vist ikke nogen tvivl om, at det bliver en super oplevelse.

[HB66]

Hej Henrik!

Jeg er virkelig ringe til tysk, men jeg prøver, at hakke mig igennem beretningerne. Tak for dine input.

Jeg holder fat i lavprofilhjulene. Jeg skal nok komme nedad. Det bliver værre at komme ( hurtigt ) opad. Og så håber jeg da, at jeg på de få flade stræk, samt på nedkørslerne, kan finde et baghjul at ligge på læ af, og så betyder aerohjul jo ikke så meget. Der er forøvrigt kun 150 grams vægtsforskel på de to hjulsæt. Jeg kunne jo i teorien køre med 50/34 foran og 12-27 på mine aerohjul, men sagen er den, at kassetter, kæde og mindste klinge (34/39) er slidt sammen, så jeg vil ikke til at blande det.

[Henrik S.]

Det var så lidt. Nysgerrigheden fik i øvrigt overtaget, så jeg var lige at kigge på mine data fra dengang:

http://connect.garmin.com/activity/45661936

Nu kan jeg så bedre huske, at jeg faktisk gik seriøst meget ned på de sidste to runder. Jeg fik lagt godt fra land, og de første fire runder var overstået på omkring 3 timer og 48 minutter. Men så gik jeg helt i stå på de sidste to omgange. Det var dels på grund af varme og dehydrering. Og dels fordi jeg på det tidspunkt havde mistet lidt af motivationen og var begyndt at løbetræne i stedet for. Det var lige på det tidspunkt, at jeg kom i gang med løberiet, så det var lidt en farveltur, hvad der vel også har præget indsatsen. Det var godt nok en varm dag, kan jeg se af mine data.

[Elkjærmark]

Du har jo efterhåndet et tætpakket løbsprogram som selv ikke en prof kan hamle op med;-) Men fedt at du udnytter den gode form, og hopper på en masse nye udfordringer!

Hvor mange kilometer er du oppe på for 2012?

[HB66]

9263 km

316 timer

[Elkjærmark]

Shit for en mængde! RESPEKT!!!

[Gregers TF]

Lol - jeg er kun en halv time bagud på tid men mangler næsten 2000km.

Du går sq til den!

[HB66]

Så er vi godt igang. 4.-manden er i gang med sin anden omgang.

Hver omgang er 26 km lang, med 500+ hm. Bakkerne er vildt stejle, dens stigning er fire km lang.

Vi startede 13.15, og begge mine omgange blev kørt på ca. 45 min. Det er vildt hårdt, fordi jeg hele tiden overhaler folk, og derfor reelt kører 26 km enkeltstart hver gang.

Vi ligger og svinger mellem en 4. og en 7. plads i vores aldersgruppe.

Det er et meget fascinerende løb, med vildt mange mennesker omkring en. Jeg skal ud på min 3. tur om ca. 45 minutter, hvilket bliver første gang med lygter monteret. Jeg gruer for nattelørsæen. Dels lover det ned til seks grader, dels fordi jeg aldrig har kørt om natten, og det går altså vildt stærkt hernede. Har været oppe på 87,4 km/t, og det tror jeg sgu ikke jeg tør i mørke!!

Viel spass ;-)

Fyssen

[Henrik S.]

Verdammt, jeg må derned igen og komme op på 90

Det lyder som om, at I har en fed oplevelse. Ret imponerende, at du lige når en opdatering indimellem

[HB66]

Har lige siddet og skrevet om Rad am Ring, og så forsvandt det hele lige pludselig

Orker ikke at skrive det hele igen lige nu, så det må vente lidt.

Fyssen

[Henrik S.]

Arh, shit, det er bare for surt, når det sker. Men velkommen hjem. Du er forhåbentlig landet godt og i ét stykke

[HB66]

Rad am Ring 2012!

Rad am Ring ( RaR ) 2012 blev sammen med La Marmotte årets hidtil største cykel-oplevelse. Det var på så mange måder STORT, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal gengive det, så der er bare en lille chance for, at læseren kan sætte sig ind i det, at køre et 24 timers løb som RaR. Og så var vi da fire om opgaven, men tro mig, det var meget hårdt alligevel. Det var på så mange måder, i hvert fald for mig som debutant, en til tider surrealistisk oplevelse. Det er i hvert fald ikke nok at gengive diverse pulstal mm., som jeg ellers ynder, for at sætte tal på den belastning, kroppen har været ude for. Men den mentale side af det løb er mindst halvdelen af den samlede belastning, så man kommer ikke uden om at beskrive den subjektive oplevelse af løbet.

Det var jo lidt af en tilfældighed, eller snarere en andens ulykke, der gjorde, at jeg kom med på holdet til RaR. Et hold af fire ryttere fra Motionscykelklubben Himmerland ( kendte i forvejen de tre af dem, da de også er medlem i ”min klub” Aalborg Cykle Ring Motion ) meldte sig allerede sidste år til løbet RaR 2012.

Halvanden uge inden løbet brækkede en af de andre kravebenet og kunne ikke deltage i løbet. Jeg blev kontaktet og spurgt om jeg var interesseret i at overtage hans plads. Jeg brugte lige nogle dage til at overveje det. Jeg var nemlig rimeligt presset rent fysisk, da jeg lige havde kørt Rundt om Horsens og to dage efter enkeltstart i klubben. Derudover skulle jeg køre Velomediane C. Criquielion i den kommende weekend, så jeg var ærligt talt i tvivl, da jeg havde akkumuleret en del træthed, efter flere løb i august. Men jeg kom godt igennem Criquielion, og svarede de andre positivt tilbage, uden egentlig at vide, hvad jeg gik ind til.

Tirsdag d. 28/8:

Tre dage inden afgang havde vi ”strategi-møde”. De andre havde hver især en del at byde ind med. Henrik Albrektsen havde kørt Race24 på Ring Djursland i år på et tre-mands hold, Brian Nielsen havde været med-arrangør af Race24 og Søren Thorsted havde tidligere kørt 24 timers MTB-løb i Rebild, så jeg sugede til mig af deres erfaringer med 24 timers cykelløb. Bl.a. skulle vi beslutte om vi skulle tage campingvogn med, med de ekstra 4 timers kørsel hver vej. Vi bestemte i første omgang for, at vi kunne nøjes med en pavillon, et par drømmeseng og et telt, men da vejrudsigten to dagen inden løbet fortalte om regn og blæst, samt nogle meget kolde nætter, valgte vi alligevel at tage campingvogn med, hvilket vi ikke skulle komme til at fortryde.

Fredag d. 31/8:

Kl. 06.30 kørte vi sydpå meget spændte på, hvad der ventede os ifm. vores deltagelse i RaR, for det var ikke bare et almindeligt 24 timers løb. Den skappe 26 km lange rute på Nürburgring og Nordsløjfen med sine 500 højdemetre, gør hver omgang til en fysisk udfordring. Bl.a. den skrappe fire km lange stigning op til ”Hohe Acht” med op til 17% stigning.

Nu var jeg jo i godt selskab, men alligevel var turen derned virkeligt en ”lang-gaber”.

Da vi ankom var der som forudsagt smadder koldt, mørkt, blæsende og regnfuldt. Efter en halv time i alt for lidt tøj ( vinterjakken havde jeg trods alt ikke taget med, hvilket var en fejl ), droppede vi at sætte forteltet op til den lånte campingvogn.

I stedet smuttede vi over i ”Ring Boulevard”, hvor vi fik vores numre til cykel og trøje, diverse værdikuponer til alkoholfri øl, pastaparty samt chip der skulle virke som en depeche, der skulle overleveres mellem holddeltagerne ved skifte.

Efter at have indtaget en ok portion pasta, gik vi hjem til campingvognen, og fik os indrettet, så alle lå tilfredsstillende. Tre af os sov godt nok i en to personers seng, med det var blot med til at vi kunne holde varmen i den uopvarmede kolde campingvogn.

Lørdag d.1/9 – Raceday:

Da vi stod op spændte og forventningsfulde, kunne vi heldigvis konstatere, at vinden havde lagt sig en del, og kun var ”jævn” i styrke. Temperaturen var også stigende og solen kiggede efterhånden frem, så det tegnede lovende.

Vi fik indtaget vores morgenmad, gjort cyklerne klar og kørt en lille rekononseringstur inde på selve Formel 1-banen, hvor vi lige skulle have styr på en lidt kringlet sløjfe, der skulle køres hver gang, inden man blev lukket ud på Nordsløjfen.

Som løbsstrategi havde vi planlagt, at køre en omgang pr. mand i døgnets lyse timer, hvorimod vi ville køre to omgange efter mørkets frembrud og indtil det blev lyst igen, for at dem, der ikke var på cyklen, kunne få bedre tid til at hvile, og den plan holdt vi os til gennem hele løbet.

Personligt havde jeg den plan, at efter hver tur skulle der ”rulles af” i 5 minutter, samt indtages en portion havregryn med rosiner og banan, samt en flaske vand eller energidrik. Der ud over skulle jeg efter behov strække ud, og give de relevante muskler en omgang ”massage” på min medbragt ”foamrulle”. Planen holdt generelt, selv om jeg en gang eller to, spiste brød i stedet for havregryn.

Ifm. nattekørslen indtog jeg desuden væske med koffein for at holde krop og ikke mindst hjernen klar og i gang.

Kl. 13.15 blev løbet skudt i gang, og vores første mand Henrik Albrektsen, der var placeret langt tilbage i startfeltet passerede startstregen 13.17, kom godt fra land. Med 42.49 minutter for de første 24 km, var vi allerede godt placeret i age-group konkurrence, som var den vi gik efter.

1. tur ( 14.00):

14.00 fik Henrik A. og jeg lavet et perfekt skifte ud for vores parcel. Chippen var placeret i bunden af en tom drikkedunk. Det var der også mange andre der gjorde, og, det var suverænt den hurtigste måde at gøre på. Den officielle anbefalede metode var, af chippen skulle placeres rundt om anklen med en velcrorem, men det ville koste for mange sekunder ifm. skiftet, og det havde vi da ikke tid til ;-)

Første tur gik fantastisk og blev hurtigste runde personligt og i gruppen. Fed fed rute, hvor jeg mødte min grænse for, hvor hurtigt jeg turde køre på nedkørslerne. Måtte flere gange slippe de baghjul jeg lå bag, da mange kørte sindsygt stærkt nedad. men heldigvis fik de stort set alle baghjul, når det gik opad :-)

Efter 44.58 minutter kunne jeg aflevere ”depechen” videre til vores 3. mand Brian Nielsen. Det var en stor lettelse, at få kørt en omgang på banen, der jo var ”ukendt terræn”, og få konstateret, at benene var restitueret og klar til kamp, trods de sidste ugers mange løb og intensive cykling.

Facts for 1. tur:

26,03 km

44.58 min.

34,7 km/t. ( snit )

85,0 km/t ( max. speed )

158/180 ( gennemsnits- og max-puls )

524 højdemetre

2. tur ( 17.08 ):

2. omgang blev enorm hård, da jeg ikke fandt et baghjul på noget tidspunkt. Så på trods af en meget høj snitpuls og subjektiv oplevelse af, at jeg kørte meget mere til end første runde, blev tiden en anelse dårligere end første runde. Jeg var dybt frustreret bagefter, da jeg havde en drøm om, at jeg ikke skulle køre omgangstider over 45 minutter, men det var vist et udslag af manglende rutine med 24-timers løb, for jeg skulle blive meget klogere senere!! Jeg havde faktisk kørt med den højeste gennemsnitspuls for en omgang, skulle det vise sig.

Facts for 2. tur:

26,05 km

45,11 min.

34,6 km/t

87,0 km/t

166/181 puls

511 hm

3. tur ( 20.21 ):

3. tur blev første tur i mørke med lys på cyklen. Det var rimeligt scary, at drøne ned ad bakkerne med 85 km/t i delvis mørke ( det blev mørkt ila. Den tid jeg var ude på ruten ), men det var også en anderledes oplevelse, som var godt at have prøvet. Jeg turde generelt ikke køre lige så stærkt nedad, men nåede da op på små 85 km/t på en langt lige oplyst strækning! Det kostede selvfølgelig noget tid, men jeg kunne godt tilfreds give depechen videre efter små 49 minutters kørsel. Generelt begyndte der at tegne sig et mønster af, at jeg kunne finde nogle hjul på nedkørslerne, men at jeg havde generelt kørte godt opad, og derfor for det meste kørte alene op. Eller det vil sige, at der var jo altid masser af ryttere på ruten, men det er nu engang sådan, at dem man indhenter, kører man hurtigere end, og så er der jo ikke så meget ide i at lægge sig på hjul af dem. Så selv om, at der var mange ryttere omkring en, havde jeg oftest følelsen af at køre en intensiv enkeltstart.

Facts for 3. tur:

26,04 km

48,58 min.

31,9 km/t

84,9 km/t

161/185

513 hm.

Søndag d. 2/9:

4. tur ( 00.48 ):

4. tur blev en dobbeltrunde om natten, og det blev en hård en af slagsen, da jeg fandt et godt pace, med to forskellige ( på hver sin omgang ) op ad den 4 km lange stigning og "hjem". Så jeg var meget tilfreds med tiderne, da der var koldt, mørkt og jeg naturligvis var begyndt at blive træt, da det var efter midnat. Men det lykkedes mig faktisk at køre 2. omgang hurtigere end første, bl.a. fordi jeg kørte med en lille hurtig kineser, der i den grad holdt mig til ilden. Derfor blev anden omgang faktisk mere end et minut hurtigere end første omgang, hvilket var ret fedt. Det var en lettere surrealistisk oplevelse at køre om natten på en hurtig racerbane, der kun var sparsomt oplyst på de mest kritiske steder, samt af månens genskær og lygten, som jeg havde monteret på hjelmen. Det var første gang, at jeg prøvede cykling om natten, men når man først lige havde vænnet sig til det, gik det nu fint, og var ikke noget, som jeg tænkte særligt over, undtagen på nedkørslerne, hvor der blev bremset lidt mere.

Vi kunne følge med online mht. vores placering i konkurrencen, og på nuværende tidspunkt havde stillingen ”sat sig”, så vi generelt lå mellem 4 og 6 i aldersgruppen ( gruppe 2 ) og som nummer 20 over-all ud af mere end 600 hold, så det var tilfredsstillende. Også fordi Brian N. på vores hold allerede inden start havde meddelt, at vi ikke skulle forvente så hurtige omgangstider fra ham, da han pga. arbejde plus arrangement af Race24, ikke havde haft tid til at træne så meget. Generelt brugte han også 4-5 minutter mere end os andre pr. omgang, men han kørte 100% igennem, så det var helt ok.

Facts for 4. tur:

51,93 km

01.46.26 t.

29,3 km/t

80,9 km/t

152/179

1050 hm.

5. tur ( 07.20 ):

5. tur blev en "katastofe". Kroppen kørte i ”overdrive” efter den hårde dobbeltrunde, og ville ikke falde til ro, så jeg fik kun sovet en halv time. Desuden lå jeg i soveposen og turde næsten ikke at røre mig, for jeg kunne mærke kramperne ligge latent lige under overfladen, klar til at hugge til. Så da jeg skulle ud på min femte tur, var jeg helt flad fysisk men også mentalt, og kunne slet ikke motivere mig til at give den gas. Jeg var fuldstændig ligeglad med vores position i klassementet, hvilket er meget ulig et konkurrencemenneske som mig. Så jeg kørte af sted i adstædigt tempo, hvor jeg bl.a. fik mig en fin snak med en tysker ( på engelsk, mit tysk er elendigt ;-) ). Min omgangstid blev da også min dårligste, men der var ikke mere at give af – kæden var knækket!

Bagefter var jeg selvfølgeligt skuffet overfor mig selv, for jeg følte, at jeg havde svigtet holdet, der havde store forventninger til mig. Så jeg bestemte mig for, at sådan ville jeg ikke slutte dette fantastiske løb, og begyndte at forberede mig fysisk og mentalt på min næste tur, der samtidig ville blive min sidste.

Facts for 5. tur:

26,07 km

54.24 min.

28,8 km/t

83,0 km/t

141/168 ( suverænt laveste pulsværdier )

534 hm.

6. og sidste tur ( 10.47 ):

6. tur blev en fysisk og ikke mindst mental oprejsning efter den dårlige 5. omgang. Og det endda på trods af, at jeg en lille time inden 6. tur fik mega-krampe i begge inderlårsmuskler, da jeg skulle op at stå, efter at have ligget på ryggen med benene hvilende oppe af væggen. Pga. de voldsomme og smertefulde kramper, drak jeg to glas saltvand ( bragte minder om turene til Vesterhavet, da jeg var lille ) og brugte den sidste halve time, med at strække ud og give de ømme og stive muskler en tur på foamrullen.

Hvad der havde virket ved jeg ikke, men jeg følte mig flyvende ude på ruten og suste forbi alt og alle, uden selv at blive overhalet en eneste gang. Eneste gang jeg var lidt presset, var da jeg på den sidste lange strækning op til Formel 1-banen kørte op til en rytter, som jeg kunne se længere fremme, der havde god fart på cyklen og var godt i gang med at overhale de forankørende. Han blev et pejlepunkt, som jeg kørte efter. Da jeg nåede op til ham, viste det sig, at være en ældre let overvægtig herre på en el-cykel ( om søndagen var banen åben for børn og ”almindelige” cyklister )!! Jeg lå på hjul af ham ca. 500m, og da det begyndte at gå lidt ned igen inden den sidste stigning op til selve Nürburgring, rykkede jeg fra ham, og brugte de aller sidste ressourcer, jeg havde i mig. Det var superskønt at slutte ordentlig af, på et helt fantastisk løb, og kunne give depechen videre til den ventende holdkammerat, efter at have kørt min 3. hurtigste omgangstid. Synes selv det var godkendt eftersom det var næsten et døgn efter min første tur og, hvor jeg kun havde fået sovet en halv time.

Facts for 6. tur:

25.99 km

48,45 min.

32,0 km/t

87,1 km/t

147/172

521 hm.

Rad am Ring blev en stor stor oplevelse. Det var så meget anderledes, end at stille op til et almindelig motionsløb. Dels den lange tur derned, dels alle de strategiske overvejelser omkring, hvordan vi skulle gribe løbet an, dels det ukendte terræn med de mange højdemetre og sving, hvor man kunne ( og turde? ) køre stærkt, dels det sociale element i at man deltog som et hold ( med ryttere fra to forskellige klubber ) og dels det at det for mit eget vedkommende var fuldstændig nyt, at skulle være klar til at præstere på et højt niveau seks gange ila. 24 timer.

Rad am Ring blev et personligt studie i, hvordan krop og sjæl reagerede på at være i gang on and off i 24 timer, stort set uden søvn.

Jeg føler, at jeg står meget bedre rustet, næste gang jeg skal deltage i Rad am Ring, for det skal helt sikkert prøves igen. For man kan jo altid gøre det lidt bedre, ikk’?

For mit vedkommende blev til 182 km kørt med et snit på 31,3 km/t, hvilket jeg er ovenud tilfreds med, rutens topografi taget i betragtning.

Vi nåede at køre 28 omgange/726, 2 km, der blev gennemført med et snit på 30,3 km/t, så alle på holdet ydede virkelig en stor indsats. Det er da heller ikke tilfældigt, at vi alle fire ila. Konkurrencen var generet af kramper, hvilket alt andet lige, er et udtryk for, at vi var hårdt belastet. At køre Rad am Ring kan bedst beskrives som, at køre syv enkeltstarter ila. af et døgn!!

Efter løbet fik vi pakket det hele ned. Gik over til centerbygningen og fik udleveret vores medaljer, og fik brugt en af vores værdikuponer til en alkoholfri Erdinger og en omgang pomfritter. Sådan en omgang cykelløb skal da fejres J

Så gik det ellers hjemad, og klokken 04.00 mandag morgen ”landede” vi i Aalborg, kun med en tanke i hovedet – vi skulle alle i seng og sove, denne gang dog hver for sig J

Rad am Ring er en fantastisk oplevelse, der klart kan anbefales. Men skal være forberedt på fysiske og mentale rutscheture ila. de 24 timer, som løbet foregår, men bagefter har det været det hele værd og lidt til!

Fyssen - Aalborg Cykle Ring Motion ( AaCRM ).

[Henrik S.]

Fed beretning. Lyder som om du har haft en super oplevelse.

[Elkjærmark]

Super fed beretning og IGEN en stærk indsats!

Hvordan har kroppen det i dag?

[HB66]

Ja, hvordan har kroppen det. Jeg var naturligt nok træt efter løbet, så jeg holdt fri mandag, svømmede og saunagus tirsdag. Så jeg var klar til klubtræning idag. Men det blev kørt uden overskud, så jeg tager lige et par lette dage mere, inden jeg beslutter mig for, om jeg skal tage til Skive-løbet på lørdag, som indgår i min løbsplan.

Jeg kan mærke at kroppen er ved at være træt "i dybden", so to speak! Men når jeg kigger tilbage på sommeren har jeg faktisk heller ikke haft en rigtig let uge siden ugen før La Marmotte.

Men nu er sæsonen jo snart slut, så kan kroppen få al den pause, som den behøver.

Fyssen

[HB66]

Lørdag 8/9-2012

Andelskassens Motionscykelløb i Aars!

Kørte dette løb i stedet for det planlagte "Skive Cykelløbet", dels fordi jeg ikke følte mig 100% oplagt ( og løbet i Skive er kendt for at være meget hårdt ), dels fordi jeg havde en aftale om eftermiddagen, og løbet i Aars startede kl.10, modsat Skive, hvor der først var start kl.12.15.

Løbet var præget af den hårde vestenvind og en ret flad rute. Desuden var der kun ca 50, der kørte 100km-distancen, hvoraf jeg ikke så nogle licensryttere ( de var sikkert i Skive ), så niveauet var ikke så højt, hvilket passede mig fint, da jeg ikke havde "gode ben". Sammen med Rasmus H. fra Vejgård, forsøgte jeg at komme fri i starten af løbet, dels fordi der blev kørt meget langsomt, dels fordi vi kun var 4-5 ryttere ud af 15, der gad at trække i front.

Efter ca. 30 km kom Rasmus og en anden fri, men det ændrede intet i feltet, hvor der nærmest blev kørt provokerende langsomt. Efter ca 60 km kørte en anden fra gruppen og jeg kørte med. Vi kørte med høj fart og fik hurtigt et godt hul til feltet. På et tidspunkt kommer vi til et t-kryds, hvor der er malet en pil på vejen, der viser tv. Vi kører til ve. som vi også kunne se, at de to ude foran havde gjort. Vi kom op til dem, og blev hurtige enige om, at vi var kørt forkert, da vi kunne se, at vi kørte i den forkerte retning.

Efter ca. 20 min. tempokørsel i 4- mandsgruppen, fandt vi efterhånden ind på den rigtige rute, og kunne på et tidspunkt se, at vi var ca. 700m EFTER feltet!!

Så vi fortsatte med yderligere tempokørsel, og hentede de bageste fra feltet på selve opløbsstrækningen. Så Rasmus og jeg spurtede om 1. pladsen eller 5-6 pladsen alt efter, hvordan man ser på det. Rasmus var lige en anelse hurtigere i spurten.

Det var godt nok træls at konstatere, at ryttere, der officielt sluttede foran os, havde kørt 3 km kortere og med et noget lavere snit, end os fire, der havde kørt forkert. Vi snakkede med dem, der havde lavet ruten ( to af dem sad i feltet, der derfor ikke kørte forkert ). De forklarede, at pilen der viste tv, var en gammel pil, som de ikke havde fået fjernet!!

Fyssen

[HB66]

Så er det vist snart Mr. Armstrongs tur, til at krybe til korset. Fedt at de endelig får skovlen under ham!!

Skal man al det doping-lort til livs, så skal alle snuppes. Alle skal føle sig truet uanset status. Når unge ryttere ser, at selv ikonet, den store helt Lance Armstrong ikke går fri, er jeg sikker på, at det vil holde mange fra, at begynde på det snyderi.

Om det er hyklerisk eller ej, at folk der selv har snydt, indrømmer eget dopingbrug og sladrer om andre ved jeg ikke, men det at "tavshedens lov" brydes, er så vigtig ift. at komme dopingen til livs.

Det vil helt sikkert gøre ondt på en masse "cykel-romantikere" og LA-likers, men det er der ikke noget at gøre ved. Vil man en ren cykelsport, så skal alle der snyder med doping knaldes.

Denne artikel i BT siger det så fint: http://m.bt.dk/#article/22865538/Tophistorier/add_et_gennembrud_i_dopingkrigen

Fyssen

[Henrik S.]

Hm, tja, man må sige, at jo mere der dukker frem, desto mere lader det til, at Tyler Hamilton er ganske præcis i sin beskrivelse i The Secret Race. Da jeg læste den, tænkte jeg, at han måske her og der smurte lidt tykt på, men det åbenbart ikke tilfældet. Det lader i hvert fald til, at hele korthuset vælter nu, inklusive LA. Og det skal vel til, selv om det hele også er lidt trist. Der nok ikke nogen vej uden om, at sagen nu må gå hele vejen.

[Kermit]

Om det ligefrem er et gennembrud indenfor bekæmpelsen af doping som artiklen påstår, ved jeg nu ikke helt. Det er i hvert fald et opgør mod tidligere tiders dopingproblemer, og det er egentlig ret interessant med Zabriskies og Vande Veldes udtalelser omkring organiseret doping på US Postal holdet. Men skal man tro på dem, så er der sket en ændring i 2007 hvor det biologiske pas blev indført(hvis jeg husker rigtigt), og det er nok endnu vigtigere at fokusere på. Sagen strækker sig i grove træk fra slut 90erne til ca. 2005, og vi kan heldigvis erkende at det lader til at der er sket et skred indenfor dopingen sidenhen. Det er sjovt at hele det skred er en bisætning i denne sag.

Jeg er helt med på at det er super at der nu er kommet nogle kort på bordet der forklarer at der var et stort problem, men jeg håber også at der stadig vil være fokus på den "rene" sport. Jeg stoler ikke helt på det, men det skal ikke ødelægge min fascination af sporten. Der vil altid være nogle der kører rent, altid nogle der doper sig, og så er der alle dem der er lige i midten. Jeg håber i hvert fald at man stadig vil fokusere på at denne sag foregår i fortiden, og at nutiden er en anden.

[Henrik S.]

Man kan vel inddele det i "efter Festina-skandalen" og "efter Armstrong-æraen". Frem til Festina-skandalen i 1998 blev doping åbenbart mange steder organiseret af holdene. Det var sat i sytem med uddeling af poser etc. Efter Festina-skandalen turde holdene ikke stå for det centralt længere, og det blev derfor op til den enkelte at kontakte en "læge", så man kunne dope sig på individuel basis. Det game var Armstrong og Bruynell suveræne til. Efter Armstrong-æraen er det biologiske pas kommet til mv., så det er blevet endnu vanskeligere.

[HB66]

Om det ligefrem er et gennembrud indenfor bekæmpelsen af doping som artiklen påstår, ved jeg nu ikke helt. Det er i hvert fald et opgør mod tidligere tiders dopingproblemer, og det er egentlig ret interessant med Zabriskies og Vande Veldes udtalelser omkring organiseret doping på US Postal holdet. Men skal man tro på dem, så er der sket en ændring i 2007 hvor det biologiske pas blev indført(hvis jeg husker rigtigt), og det er nok endnu vigtigere at fokusere på. Sagen strækker sig i grove træk fra slut 90erne til ca. 2005, og vi kan heldigvis erkende at det lader til at der er sket et skred indenfor dopingen sidenhen. Det er sjovt at hele det skred er en bisætning i denne sag.

Jeg er helt med på at det er super at der nu er kommet nogle kort på bordet der forklarer at der var et stort problem, men jeg håber også at der stadig vil være fokus på den "rene" sport. Jeg stoler ikke helt på det, men det skal ikke ødelægge min fascination af sporten. Der vil altid være nogle der kører rent, altid nogle der doper sig, og så er der alle dem der er lige i midten. Jeg håber i hvert fald at man stadig vil fokusere på at denne sag foregår i fortiden, og at nutiden er en anden.

@Kermit:

Det at folk "snakker"/sladrer er et gennembrud, for det betyder, at tavshedens lov endelig er brudt, så nu kan ingen føle sig sikker, og det er vigtigt og godt!!

Hvad mener du med "alle dem, der er lige i midten"? Enten snyder de vel eller også gør de ikke??

Og så til noget helt andet - synes du ikke Mallorca er en fantastisk "cykel-ø"? Du fik kørt Soller og Sa Caolbra-stigningerne kan jeg se. De er fede, ikk?

Fyssen