Sign in to follow this  
HB66

Fyssens vej mod (bjerg-) toppen!

Recommended Posts

Hej CBJ :smile:

Tak for de pæne ord, og det gode råd.

jeg har købt computeren i en netbutik, så jeg kan vist ligeså godt sende den direkte til Garmin selv.

Problemet er, at jeg gerne vil bruge den de næste dage, og derefter er jeg bange for, at de ikke når at sende den retur, inden jeg rejser sydpå.

men jeg må nok bide i det sure æble, og få den sendt afsted, så jeg er sikker på, at få den hjem inden afrejse.

Fyssen

Ring til Garmins kundeservice (48 10 50 50) hurtigst muligt, så du kan få sendt computeren afsted.

- Så skal du nok nå det :-)

Som tidligere skrevet er de hurtige til at "fixe" problemet og som regel er det enten butikken eller brugeren af produktet der gør processen langsommelig :-)

Håber alt flasker sig, både med computeren og cyklen!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Torsdag

Dagens træning var en omgang styrketræning.

Der er ikke så meget at berette om det. Et komprimeret full-body program bestående primært af komplex-øvelser/funktionelle øvelser - altså ingen BB her ( det kan man også se på mine "guns", der højest tåler beskrivelsen "vandpistoler" :laugh: ).

Men hvad skal man også med store guns, når målet er at køre hurtigt opad, længe :smile:

Fredag

Træningsfri, da hele dagen stod i "sommerfestens tegn" med arbejde.

Lørdag

Dagens dilemma - det er næsten tre døgn siden sidste cykeltræning, og der er et døgn til løb ( Jyske Ås ) imorgen. Et løb der ikke har særlig høj prioritet.

Hvor meget og hvordan skal der trænes idag?

Jeg valgte at køre lidt mere og lidt hurtigere end jeg ville gøre normalt før et løb, for at få lidt flere km i benene.

Jeg kørte et ret jævnt tempo, bortset fra nogle få "Hill-sprints" og Jumps".

Det blev til:

Tid: 01.45.31

Distance: 53,08km

Snit: 30,2km/t

Højdemeter: 294

Søndag

Vågnede 05.15, fordi jeg skulle tisse, og faldt ikke i søvn igen :devil: ( jeg er så ringe til at falde i søvn igen, når jeg først er vågnet :nonono: ).

Jeg havde valgt at "nøjes" med 115km-distancen idag, selv om der også var en 165km-distance.

Der er trods alt under 14 dage til la Marmotte, og jeg er ikke længere interesseret i at køre både langt og hurtigt, derfor 115km-distancen.

Det blev et anderledes løb, end jeg havde prøvet tidligere.

Nu har jeg ikke kørt så mange løb, og dem jeg har kørt, har jeg aldrig været med i front, så der er blevet kørt mere jævnt, med et rimeligt højt snit.

Dagens løb var meget anderledes.

Vi var en 8-9 mand fra klubben, der havde valgt 115km-distancen.

Der blev kørt stærkt fra start, så langsomt, så stærkt osv. Det var som at være med i et rigtigt cykelløb, og ikke "bare" et motionscykelløb.

Da vores klub stillede med flest mand, var det som om, at det forventedes, at vi skulle ligge i front hele tiden, og det gad vi selvfølgelig ikke, så tempoet var til tider demonstrativt lavt. ja, tit kørte vi i en stor gruppe med under 30km/t, selv om der var ok vejr og vindforhold :nonono:

Nå, men det var også sjovt at prøve, for der var en del taktiske overvejelser.

Gruppe et og to startede fejlagtigt sammen, så det var en gruppe på ca. 100 mand der kørte sammen.

Det var træls og se så mange der aldrig tog del i føringerne, så efter ca. 75 km. aftalte vores klub, at give den gas over en strækning på ca. 10 km., hvor der var en del lange bakker.

Det resulterede i at gruppen knækkede over i to, men vi var altså stadig en stor gruppe på 40-50 ryttere derefter.

De sidste 20 km hjem blev der forsøgt en del udbrudsforsøg, uden at det lykkedes nogen at komme væk fra feltet ( der var modvind de sidste 10-15 km. hjem ).

Så det hele blev afgjort i en "massespurt", hvor jeg forsøgte at holde mig til oppe foran. Men et meget skarpt venstre-sving ( > 90 grader ) 300-400m før mål, havde jeg ikke det store held med at skære optimalt. Jeg fik bremset godt op inden jeg havnede i rabatten, og derefter var det umuligt at komme frem igen. Så det blev vel til en placering som 8-10 stykker.

Det er vel en ok placering, sådan som løbet udviklede sig. Min force, er trods alt lange kuperede løb, og ikke sprintafslutninger i et stort felt. Det har jeg hverken rutinen ellerevnerne til. Faktisk heller ikke den store lyst. Vi er jo trods alt en flok amatører, så risikoen for styrt er stor.

Faktisk var der to, der styrtede efter målstregen var passeret. Den forreste af de to, som ikke havde set, at der kom en bagfra indenom, bremsede op, og så lå det kort tid efter begge nede på asfalten :nonono:

Nej, giv mig et langt bjerg, hvor man bare kan køre opad i sit eget tempo, det er lige mig :4thumbup:

Om en time skal jeg til familiebesøg 11 km. fra mit hjem. Jeg har bedt om lidt "restitutionstid" så de andre er kørt.

"Prisen" for restitutionstiden er, at der ingen bil er hjemme, og derfor er det op på jernhesten igen :crazy:

Nå, men det giver så muligheden for at prøve "aktiv restitution" samme dag som man har kørt stærkt!! ( har prøvet det flere gange dagen efter hård træning/løb, men aldrig samme dag ).

Stats for løbet:

Tid: 03.08.25

Distance: 113,15km

Snit: 36,0km/t

Højdemeter: 757m.

Fyssen

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det lyder da som et sjovt motionsløb :4thumbup:

Og set med mine øjne har det været super træning op til LM. I stedet for at køre jævnt tempo, er du blevet presset lidt og har været nødt til at rykke og skifte tempo etc. Det holder sgu formen på tæerne og er helt sikkert guld værd med henblik på den store begivenhed den 2. juli.

Formen begynder da at ligne en fornuftig tid i de franske alper :superman:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det lyder da som et sjovt motionsløb :4thumbup:

Og set med mine øjne har det været super træning op til LM. I stedet for at køre jævnt tempo, er du blevet presset lidt og har været nødt til at rykke og skifte tempo etc. Det holder sgu formen på tæerne og er helt sikkert guld værd med henblik på den store begivenhed den 2. juli.

Formen begynder da at ligne en fornuftig tid i de franske alper :superman:

- Henrik S: jeg har forsøgt at "regne min tid ud" til La Marmotte, men har opgivet, da jeg ikke synes, at jeg har forudsætningerne ( erfaring ) for at kunne lave et sådant regnskab så, hvis du kan fortælle mig, hvad der vil være "en fornuftig tid" for mig, vil jeg gerne vide det??

Fyssen

Share this post


Link to post
Share on other sites

- jeg har forsøgt at "regne min tid ud" til La Marmotte, men har opgivet, da jeg ikke synes, at jeg har forudsætningerne ( erfaring ) for at kunne lave et sådant regnskab

Der er jeg nok ikke den rette at rådføre sig med, for jeg har kun prøvet kræfter med løbet én gang (i 2009) og da blev jeg nedlagt af kramper på Telegraphe :crazy:

Så vidt jeg husker, var der masser af tabeller med gennemsnitstider i cirkulation, ad vi var dernede. De må da også findes på nettet rundt omkring. Jeg vil tro, at Sheriffen herinde fra MOL har tiderne i frisk erindring, så måske du lige skulle få ham til at komme med et bud.

Mener at huske, at man helst skulle være på Glandon på et par timer, og jeg tror, at jeg ramte efter 1:50 eller 1:55, men jeg kan helt ærligt ikke huske det længere. Har nok fortrængt det :laugh:

Denne her side har vist også en masse info: http://www.tornoee.dk/

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nu sad jeg så alligevel lige og gurglede lidt på sidste års resultater her:

http://www.sportcommunication.info/web2010/resultat.php?annee=2010&parcours=1&cat=101&langue=1

Den bliver vundet på under 6 timer. Og nu begynder det at dæmre: Under 6 timer er bare for crazy. Under 7 timer er topklasse. Under 8 timer er stadig rigtig, rigtig flot. Og så ligger der vist rigtig mange omkring 9-10 timer.

Der er vist også noget med sølv- og guldtider. Men som nævnt: Få lige fingre i Sheriffen. Han er nok skarpere …

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nu sad jeg så alligevel lige og gurglede lidt på sidste års resultater her:

http://www.sportcommunication.info/web2010/resultat.php?annee=2010&parcours=1&cat=101&langue=1

Den bliver vundet på under 6 timer. Og nu begynder det at dæmre: Under 6 timer er bare for crazy. Under 7 timer er topklasse. Under 8 timer er stadig rigtig, rigtig flot. Og så ligger der vist rigtig mange omkring 9-10 timer.

Der er vist også noget med sølv- og guldtider. Men som nævnt: Få lige fingre i Sheriffen. Han er nok skarpere …

Ok, tak for info :smile:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Stærkt kørt!!

Det er noget sjovt noget med løb og hvordan de køres. Nogle racer afsted som var de jaget, mens andre er rædselslagne for at få vind på trynen.

Men fedt er det, når man tonser derud af i et stort felt. Det høje tempo giver lidt af et kick, og tilfredsstillensen ved at komme hjem med +36 km/t i snit er helt enorm.

Hvordan går det i øvrigt med cykel og computer? Når du at få has på begge dele inden tirsdag?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Stærkt kørt!!

Det er noget sjovt noget med løb og hvordan de køres. Nogle racer afsted som var de jaget, mens andre er rædselslagne for at få vind på trynen.

Men fedt er det, når man tonser derud af i et stort felt. Det høje tempo giver lidt af et kick, og tilfredsstillensen ved at komme hjem med +36 km/t i snit er helt enorm.

Hvordan går det i øvrigt med cykel og computer? Når du at få has på begge dele inden tirsdag?

Pulsmåleren/-bæltet er sendt ind til Garmin ( derfor heller ingen pulsdata fra gårdsdagens løb:devil: ) i lørdags, så jeg håber at få det tilbage ila. torsdag eller fredag.

Cyklen er det store problem.

De cykelhandlere jeg har henvendt mig til, har enten ikke tid ( fordi de har rigeligt med at servicere cykler, der er købt hos dem ( siger de ) eller også kan de ikke hjælpe mig.

Bl.a. sidder sidder der et par spacere løs under frempinden. Dem jeg har snakket med kennder ikke det system som Canyon anvender. Jeg har prøver at finde løsningen i den medsendte brugermanual, indtil nu uden held.

desuden knager det stadig fra kranken når jeg træder til, hjulene siger lyde ind imellem og gearne spiller ikke 100%, så håber jeg kan finde en der kan hjlæpe mig.

Nu kører jeg klubbens enkeltstartscup imorgen, og så indleverer jeg cyklen onsdag, hvis der er en mekaniker, der er frisk på opgaven.

Fyssen

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hvis cyklen er købt komplet hos Canyon, kan det jo godt være, at deres repræsentation her i Danmark kan hjælpe dig i en snæver vending:

Canyon Danmark

Kertemindevej 20

DK-8940 Randers SV

Danmark

Share this post


Link to post
Share on other sites
De cykelhandlere jeg har henvendt mig til, har enten ikke tid ( fordi de har rigeligt med at servicere cykler, der er købt hos dem ( siger de ) eller også kan de ikke hjælpe mig.

Øv, sikke en arrogant holdning! Det må være kronede tider for cykelsmedene i Ålborg-området, siden de har råd til at se sådan på det.

Jeg kan på sin vis godt forstå, at de lokale butikker føler sig truet af de forskellige online shops, men de burde hellere tage konkurrencen op og gemme primadonna nykkerne væk.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Øv, sikke en arrogant holdning! Det må være kronede tider for cykelsmedene i Ålborg-området, siden de har råd til at se sådan på det.

Jeg kan på sin vis godt forstå, at de lokale butikker føler sig truet af de forskellige online shops, men de burde hellere tage konkurrencen op og gemme primadonna nykkerne væk.

Mener Ritter cykler her i centret har 4 mekanikere - ja 4, på hver dag for at kunne holde et niveau der hedder 24 timer. De har et sted mellem 8-12 cykler hver. Og specielt lige i øjeblikket er der ekstra run på.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Der er jeg nok ikke den rette at rådføre sig med, for jeg har kun prøvet kræfter med løbet én gang (i 2009) og da blev jeg nedlagt af kramper på Telegraphe :crazy:

Så vidt jeg husker, var der masser af tabeller med gennemsnitstider i cirkulation, ad vi var dernede. De må da også findes på nettet rundt omkring. Jeg vil tro, at Sheriffen herinde fra MOL har tiderne i frisk erindring, så måske du lige skulle få ham til at komme med et bud.

Mener at huske, at man helst skulle være på Glandon på et par timer, og jeg tror, at jeg ramte efter 1:50 eller 1:55, men jeg kan helt ærligt ikke huske det længere. Har nok fortrængt det :laugh:

Denne her side har vist også en masse info: http://www.tornoee.dk/

Så kan jeg da lige byde lidt ind. Jeg kan godt forstå, at du ikke kan "regne" din marmot-tid ud. For det første er det en første gangsoplevelse, og for det andet er det jo sådan, at jo længere tid en konkurrence tager, jo flere usikkerhedsmomenter/parametre der kan tippe den ene eller anden vej er der. Fx energiniveau, hydrering, vejr, defekter osv.

Så jeg opgav også inden mit løb sidste år, og håbede i første omgang på at gennemføre (hvilket blev svære end jeg lige havde regnet med), og derefter ville jeg være rigtig glad, hvis jeg kunne komme ind i nærheden af 9 timer. Det lykkedes som bekendt med 8.37, men umiddelbart lå jeg til at køre en del hurtigere, hvis jeg ikke var gået helt bag om dansen på alpen.

Det er jo umuligt at sige, hvad du skal stræbe efter, men inderst inde har du sikkert også et par forskellige tider i tankerne for "godkendt", "super", "ok", "skuffende", "katastrofe" osv.

Jeg ved ikke om du kan bruge dem til noget, men mine splittider, så ud som følger:

Start til top Glandon - 1t.50

Glandon top til start Telegraphe - 1t.13

Telegrap bund til top - 54.53

Telegraphe top til bund Galibier - 9.01

Galibier bund til top Galibier - 1t.27

Galibier top til bund Alpe d'huez - 1t.14

Alpe d'huez bund til top Alpe d'huez - 1t.47

Jeg håber under alle omstændigheder, at du får et godt løb!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Craft enkeltstartscup 2. afdeling!

Jeg sidder her træt, varm og i "overdrive" Kroppen vil slet ikke falde til ro.

For idag skulle der køres enkeltstart, og det skal jeg love for at der blev.

Det vil være synd at sige, at enkeltstart er en disciplin jeg har forberedt mig særligt godt på i år, eller nogensinde for den sags skyld.

Jeg er fascineret af disciplinen, fordi den er så "ren og ærlig" som den er.

Du kan ikke gemme dig bag hjælpsomme holdkammerater. Du kan ikke leve på din placeringsevne og taktiske snilde.

Det er "no nonsens all-inn all-out" fra start til slut. Og har du det godt når du kommer i mål, så har du ganske enkelt ikke givet dig 100%!!

I år har jeg, pga. de 8-10 uger i januar, februar og marts, hvor det ikke blev til ret meget cykling, og absolut ingen "kvalitetstræning, fokuseret min træning primært på at få opbygget en god udholdenhed, for at have et godt træningsfundament, at bygge videre på, senere på sæsonen.

Det har betydet, at jeg primært har trænet langt og relativt langsomt, med en puls omkring min aerobe tærskel ( 133 ).

Derfor er det ikke blevet til ret mange intensive træningsture, når jeg har trænet solo. Det kan bl.a. ses på, at jeg har kørt de fleste af mine solo-træningspas med et snit under 30km/t.

Enkeltstartstræning med længere intervaller omkring anaerob tærskel har jeg overhovedet ikke lavet i år.

På klubturene har jeg naturligvis været højere oppe i puls, men det har primært været i kort tid ifm. med en bakke-spurt.

Desuden er det ikke mere end to dage siden, at jeg kørte Jyske Ås 115 km, hvilket alt andet lige ikke er den bedste forberedelse til en enkeltstart!!

Så jeg var meget usikker på, hvad jeg kunne forvente mig af dagens enkeltstart.

Desuden har jeg sendt mit pulsbælte til reparation, så jeg kunne heller ikke støtte mig til pulsen, for at disponere mit løb optimalt.

Dagens enkeltstart skulle køres på "Nøvling-6'eren" - den meget kuperede runde lidt syd for Aalborg, som jeg for 8 dage siden forsøgte at køre 2000 højdemeter på, men måtte afbryde efter en time pga. defekt.

Det er også den rute jeg flere gange har givet den gas på, en omgang eller to, for at se, om jeg kunne slå min hidtil bedste omgangstid på 10.08 eller 09 ( kan ikke huske det præcist ).

1. mand startede kl. 18.00 i et ret blæsende men ellers ok vejr.

Jeg startede som nummer 16 ud af 19, og da der kun var 30 sekunder mellem hver deltager fra start, var der stort set altid nogen man kunne se foran sig ( eller bagved for den sags skyld ).

Da ruten er meget kuperet og med flere skarpe sving, er den meget svær at disponere rigtigt. Man kan ikke bare lægge sig på 36km/t og så drøne derudaf.

Man skifter hyppigt gear, og rejser sig også tit op ( jeg gør i hvert tilfælde ) selv om det ikke er særligt "enkeltsartsagtig" :blush:

Jeg gav den relativ meget gas fra starten. Jeg havde en af klubbens rigtigt stærke ryttere lige i nakken, i og med at han startede sølle 30 sekunder bag mig. Mit mål var bl.a. at holde ham bag mig minimum to omgange.

Alledere ila. første omgang kom jeg meget i tvivl, om jeg havde lagt for hårdt ud, for jeg havde mega meget syre i benene på den lange stigning op mod Nøvling kirke, hvor vi havde start/mål.

Min tvivl blev bekræftet, da jeg tog den første mellemtid. 1. omgang havde jeg kørt på 09.49 ( 35,8km/t ) :blink: - altså ca. 20 sekunder hurtiger end min hidtil bedste omgang på runden ever!!

Jeg panikkede faktisk lidt, for hvordan kunne jeg pludselig køre så meget hurtigere end min tidligere bedste tid, og så på en runde der kun er 5,88km lang. Det er jo i procent en sindsyg forbedring :blink:

Jeg kunne virkelig godt ha' brugt nogle pulsværdier at støtte mig til, men måtte i stedet stole på min fornemmelse for min krop og, hvad den kan holde til.

I min iver efter at indhente nogle flere ryttere fortsatte jeg nogenlunde samme tempo, på trods af at lårene føltes som store firkantede træstammer som havde ligget længe ude i regnen, og derfor var blevet rigtigt tunge.

Jeg kunne huske fra de få enkeltstarter jeg har kørt, at det er et rent helvede fra start til slut, så jeg fortsatte altså det forcerede tempo i ren "indianer-stil".

Dvs. modsat mange af mine klubkammerater, der stillede op med aerohjelm, aerohjul, tri-styr, så bangede jeg afsted i skiftesvis siddende og stående position alt efter terræn. Jeg følte aldrig, at jeg kom ind i en enkeltstarts-rytme - det tillod terrænet og mine manglede tempo-evner og -erfaring ikke. Det var et langt angreb i "bjergene"

2. omgang kørte jeg på 09.50 ( 35,8km/t ), hvilket jeg var meget tilfreds med, da det viste, at jeg trods alt havde kunnet holde udlægstempoet på anden omgang. Så kunne det da ikke gå helt galt, eller hva'?

Ham der startede 30 sekunder bag mig, var stadig bag mig, men jeg kunne se, at han lige så stille hentede ind på mig, på trods af mit sindsyge udlægstempo. Jeg kunne godt regne ud, at det kun var et spørgsmål om tid, inden han ville passere mig.

3. og 4. omgang mindede meget om de to første, bortset fra, at jeg blev mere og mere træt, hvilket også afspejlede sig i omgangstiderne, som blev langsommere og langsommere, men ikke så meget som jeg havde frygtet.

3. omgang blev kørt på 09.58 ( 35,2km/t ) og 4. omgang på 10,01 ( 35,2km/t ).

Da jeg gik igang med sidste omgang lå "min skygge", der startede 30 sekunder efter mig,nogle få meter efter mig.

Efter ca. 1,5 km passerede han mig. det gav mig fornyede kræfter ( og lidt indigneret arrigskab :devil: ), så jeg forsøgte at holde kontakten med ham ( det er en fin fyr, som jeg har det godt med, så jeg fik sagt "godt kørt" til ham - no bad feelings der ).

På den sidste nedkørsel og starten af den sidste opkørsel gav jeg den det sidste jeg havde i et håb om trods alt at slutte foran ham rent fysisk ( han var jo reelt allerede 30 sekunder foran mig ).

Jeg fik overhalet ham og skabt et hul på 10-15 meter, men jeg stivnede fuldstændigt til på bakken op mod mål, og måtte til sidst se ham passere mig igen for at slutte to sekunder, og dermed 32 sekunder foran mig i den reelle stilling.

Det at jeg gik "all-in" på den sidste omgang fik stoppet den negative tendens fra 3. og 4. omgang med langsommere tider. Ja faktisk fik jeg sat ny pr, for 5. og sidste omgang blev kørt på 09.32 ( 37,0km/t ), hvilket jeg aldrig nogensinde havde troet muligt. Og så på den sidste omgang efter fire mega hårde omgang med op til flere "nærdøds oplevelser"!!!

Jeg sluttede som nummer fem i klassementet, 1.33 efter vinderen, hvilket er meget tilfredsstillende, da jeg faktisk slog nogle af klubbens "tonsere", hvilket jeg faktisk ikke fatter. De mange højdemeter må ikke have bekommet dem vel.

Behøver jeg at sige, at jeg er så overrasket og meget tilfreds med min egen præstation idag?

Normalt anser jeg mig selv som en rimelig beskeden og jordbunden fyr, men idag var sgu en af de præstationer, hvor jeg virkelig forbavsede mig selv og, hvor jeg kan læne mig tilbage og sige "godt gået kammerat" :smile:

Stats:

Tid: 00.49.13

Distance: 29,39km

Snit: 35,8km/t

Højdemeter: 402 ( hvilket viser at det er en meget kuperet rute - vel en slags "bjerg-enkeltstart" efter danske forhold ).

Derudover blev det til 20km kørsel ifm. opvarmning/nedvarmning.

Fyssen :bigsmile:

Edited by HB66

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sikke en formidabel indsats du leverede :superman:

Du må være en af de typer der leverer 10-15% ekstra, når der sidder et nummer på ryggen af dig :bigsmile:

Det er et helt perfekt tidspunkt at du fyrer sådanne klassepræstationer af (inkl. Jyske Ås). Du bekræfter overfor dig selv at formen er knivskarp forud for Marmotten :smile:

Til trods for din skæve start på sæsonnen, har du formået etablere en sindsyg form. Det er der ikke mange der vil kunne gøre dig efter :4thumbup: :4thumbup:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har lige checket en 9-døgns vejrudsigt for Bourg.

Hvor der mandag og tirsdag er fantastisk vejr med sol og 30 grader, går det derefter bare nedad med temperaturen, så der fredag er udsigt til ca. 18 grader :devil: ( onsdag torsdag forøvrigt en smule regn!! ).

Jeg kan normalt ikke få det varmt nok ( inden for visse grænser naturligvis ), så det var ikke ligefrem sådanne lave temperaturer , jeg havde satset på.

Med 18 grader i Bourg tør jeg næsten ikke tænke på, hvor koldt der er på toppen af Galibier :cold:

Og så til noget jeg har spekuleret over, men som måske er irrelevant med tanke på ovennævnte vejrudsigt.

Jeg har flere steder læst om La Marmotte-deltagere, der taler om vigtigheden af at indtage salttabletter under løbet.

Jeg går ud fra, at det kun er i tilfælde af, at der er meget varmt og, at man derfor sveder meget.

I de gængse sportsdrikke er der jo et nøje afbalanceret forhold mellem diverse salte og i visse tilfælde mineraler. Er det ikke nok salt at indtage? Er det virkeligt nødvendigt med extra salt?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har lige checket en 9-døgns vejrudsigt for Bourg.

Hvor der mandag og tirsdag er fantastisk vejr med sol og 30 grader, går det derefter bare nedad med temperaturen, så der fredag er udsigt til ca. 18 grader :devil: ( onsdag torsdag forøvrigt en smule regn!! ).

Jeg kan normalt ikke få det varmt nok ( inden for visse grænser naturligvis ), så det var ikke ligefrem sådanne lave temperaturer , jeg havde satset på.

Med 18 grader i Bourg tør jeg næsten ikke tænke på, hvor koldt der er på toppen af Galibier :cold:

Og så til noget jeg har spekuleret over, men som måske er irrelevant med tanke på ovennævnte vejrudsigt.

Jeg har flere steder læst om La Marmotte-deltagere, der taler om vigtigheden af at indtage salttabletter under løbet.

Jeg går ud fra, at det kun er i tilfælde af, at der er meget varmt og, at man derfor sveder meget.

I de gængse sportsdrikke er der jo et nøje afbalanceret forhold mellem diverse salte og i visse tilfælde mineraler. Er det ikke nok salt at indtage? Er det virkeligt nødvendigt med extra salt?

Æææææv det lyder kedeligt! Havde håbet på min 25grader og masser af sved. Skal lige have pakket en varm jakke med til nedkørslen fra Galibier! Læste et andet sted på nettet om en der havde været henover her sidste weekend, 4 grader og stadig sne på toppen!

Mht salt så er det især vigtigt ved varme temperaturer og når man sveder meget. Dog ville jeg stadigvæk indtage nogen under løbet for at maksimere optag af kulhydrat og retention af kulhydrat i kroppen. Desuden vil væske optager også være bedre med en stabil elektrolyt balance. Men som du skriver, så er det elektrolytter i de fleste sportsdrikke.

/M

Share this post


Link to post
Share on other sites

Som salig Seinfeld sagde i sit show: Hvis meteorologerne er så fandens gode til at lave femdøgnsprognoser, hvorfor kan de så ikke bare nøjes med at være på tv hver femte dag :laugh:

Der er vist så mange faktorer, der påvirker vejret så lang tid frem, at der ikke er nogen grund til at bekymre sig. Det er alligevel den ene ting, du absolut intet kan gøre ved på dagen.

Forrige år prøvede jeg faktisk at tage salttabletter både før og under løb med meget varme og mange bakker/bjerge. Jeg bildte mig ind, at de hjalp lidt, men det er jo i sagens natur svært at vide.

Mit valg skete på baggrund af mange debatter på nettet om samme emne. Meningerne er vist meget delte, for som du selv er inde på, så er der jo salte i de sportsdrikke, man anbefaler til løbet.

Men eftersom det er svært at køre samme tur med og uden salte, er det vist mest af alt et trosspørgsmål. Jeg husker ingen negative effekter ved at fylde lidt ekstra salt på. Og jo, jeg fik krampe alligevel.

Prøv eventuelt at oprette en tråd herind under "Ernæring". Måske nogle skarpe hoveder ligger inde med videnskabeligt belæg for det ene eller det andet …

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er selvfølgelig for sent nu at eksperimentere med nye ting, men de dersens Zero brusetabletter fra High5, er jeg blevet meget glad for.

Men mest fordi jeg ikke har set antydningen af krampe efter jeg er begyndt at komme dem i vandet. Trods der er elektrolytter i energidrik, så svedte jeg alligevel mine salte ud (men har også et ret voldsomt væskeforbrug under træning).

½ zero i en dunk med energidrik og 1 zero i rent vand og farvel til krampe.

De dage jeg drikker meget giver de desværre en "sjov" fornemmelse i maven - har ikke haft bøvl med den, men det snerper hen af sure opstød.

Edited by Gregers TF

Share this post


Link to post
Share on other sites

Super flot kørt enkeltstart!! Ruten har nok passet dig bedre end du lige har troet, for med over 400 højdemetre på kort tid, så kommer man aldrig ind i en rytme. Så om man står op eller sidder ned bør ikke gøre nogen forskel på sådan en rute. Der hvor aero hjelm, hjul og enkeltstartscykler for alvor får deres ret er når det er så fladt som overhovedet muligt. Så det lader til at du har grebet det helt rigtigt an med skiftevis at sidde og stå. Det er faktisk også selv den måde jeg kører enkeltstart på. Jeg er ikke god til det med at sidde og bare trampe.

Og noget tyder på at du har fået et godt adrenalin boost ved at køre det løb. Det gør at man kan køre åndssvagt hurtigt uden at det gør ondt. Har selv oplevet det et par gange når jeg har kørt løb, hvor jeg har kunne sidde i vinden med 40 km/t og en puls på 95% af max, og tænke at jeg kunne fortsætte sådan her i lang tid.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Super flot kørt enkeltstart!! Ruten har nok passet dig bedre end du lige har troet, for med over 400 højdemetre på kort tid, så kommer man aldrig ind i en rytme. Så om man står op eller sidder ned bør ikke gøre nogen forskel på sådan en rute. Der hvor aero hjelm, hjul og enkeltstartscykler for alvor får deres ret er når det er så fladt som overhovedet muligt. Så det lader til at du har grebet det helt rigtigt an med skiftevis at sidde og stå. Det er faktisk også selv den måde jeg kører enkeltstart på. Jeg er ikke god til det med at sidde og bare trampe.

Og noget tyder på at du har fået et godt adrenalin boost ved at køre det løb. Det gør at man kan køre åndssvagt hurtigt uden at det gør ondt. Har selv oplevet det et par gange når jeg har kørt løb, hvor jeg har kunne sidde i vinden med 40 km/t og en puls på 95% af max, og tænke at jeg kunne fortsætte sådan her i lang tid.

TAK :smile:

Fyssen

Share this post


Link to post
Share on other sites

Vejrudsigten for Bourg lørdag d.2/7-2011 siger idag 21 grader, sol og svag vind.

Jeg elsker sol og varme, men ret beset får man vel næsten ikke bedre cykelvejr end det lovede.

At der så sikkert er pissekoldt om morgen i Bourg og på toppen af Galibier er en anden sag, som lidt extra tøj må klare.

Fyssen

Share this post


Link to post
Share on other sites

Torsdag

Havde egentlig tænkt mig, at køre en tur på et par timer med nogle intensive intervaller, men jeg havde i den grad stadig den hårde enkeltstart fra tirsdag i benene.

Benene var tunge og uden power, og pulsen kunne jeg slet ikke presse op ( Garmin har sendt mig et nyt pulsbælte ).

Så det blev en rolig tur, som alligevel føltes tung og hård.

Rigtig dårlig fornemmelse i kroppen. Det er åbenbart at acceptere, at når man er nået en vis alder, så restituerer man ikke så hurtigt længere :mad:

01.18.40

35,79 km

27,3 km/t

119/142

323 m.

Fredag

Startede rigtigt dårligt med, at jeg på text-tv fandt ud af, at Dennis Marshall, en Costa Ricansk fodboldspiller, som jeg kender fra min tid i AaB, torsdag døde i en trafikulykke.

Dennis var meget skadet i sin første tid i AaB, hvorfor jeg naturligvis har tilbragt en hel del tid sammen med ham. Tid hvor jeg har lært ham at kende ret godt. En stille fyr, som viste sig at indeholde en masse godt, når man først lærte ham at kende.

Trist trist trist at det skulle gå ham og hans kone sådan.

Jeg deltog på et af mine kollegers knæhold idag, Jeg skal træne holdet et par gange en uge i sommerferien, så det var fint at se, hvilket niveau de var på. Og jeg fik en masse god styrketræning til lårbasserne selv.

Lørdag

Havde planlagt en rolig dag idag.

Dels havde jeg så trætte og tunge ben i torsdags, at jeg åbenbart har brug for lidt let træning ( ønsker ikke at komme træt til Frankrig ).

Dels skal jeg køre sidste lange tur inden La Marmotte imorgen med klubben.

Så det blev til en relativ let tur i selskab med min kæreste Eva.

Benene havde det bedre idag, så det går den rigtige vej.

01.26.06.

39.01 km.

27,2 km/t

127/218!! ( på trods af nyt pulsbælte, var der igen abnorme pulsdata, men denne gang kun 2-3 tilfælde ).

Jeg har igen lånt en Compex el-stimulations apparat med hjem fra arbejde, og har fået en restitutionsbehandling. Satser på at tage en tur mere i aften, så skulle jeg gerne være klar til klubtræning imorgen.

Vil undersøge om det er muligt, at låne en med til Frankrig - det ville bare være perfekt, hvis det kan lade sig gøre.

God weekend.

Fyssen

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now

Sign in to follow this