Fyssens vej mod (bjerg-) toppen!


HB66
 Share

Recommended Posts

Lørdagen blev brugt til at se to cykelløb på samme tid. Samtidig med OL-linieløbet, blev der nemlig kørt et criterium centralt i byen, hvor man bl.a. kørte ad Danmarksgade, hvor jeg bor. Ud over mange af de bedste danske ryttere, deltog Pettachi, Kessiakoff og løbets vinder S. Schumacher.

Idag trænede jeg med klubben. Vi skulle køre den hårdeste af de mange ruter, vi kører ila. året. Der er rigtigt mange stigninger, som ialt giver ca. 1000 hm.

Det blev en super træning. Dels var det en fantastisk rute med masser af bakker, dels blev vi delt, fordi vi var mere end 20 ryttere på hold 1, og jeg kom til at køre i en god 9-mands gruppe, dels er formen bare god for tiden. jeg havde masser af overskud på bakkerne, og ingen problemer med rulleskiftene, der ellers godt kan trææte mig noget, specielt tidligt på sæsonen. Vejret var ok de første par timer, men der kom noget regn i den sidste time.

De sidste 15 km. kørte jeg alene, da vi kun var tre tilbage, og de to andre bare ville rulle hjem. men når man har en af de dage, hvor man, som jeg har det for tiden, bare kan blive ved og ved, så¨gav jeg den lige lidt mere gas indtil, jeg nåede bygrænsen.

Facts:

105,08 km

03.04.29

34,2 km/t

1005 Hm

144/186

Fyssen

Ps. Tør næsten ikke tage dopingsnakken op igen, men kan ikke lade være med at tænke på, at siden Vinokourov's positive dopingprøve i 2007 og efterfølgende 2 års karantæne, er han blevet fem år ældre. Er det sandsynligt, at han er blevet fem år ældre, og nu vinder OL som ren rytter? Jeg tænker bare, hvis han er så god uden doping som 38 årig, var der vel ingen grund til at dope sig som 33 årig, hvor han alt andet lige, havde bedre forudsætninger grundet alderen, for at køre rigtigt stærkt!! Der er bare et eller andet, der ikke stemmer!!

Alternativet skulle være, at for fem år siden, var alle dopet, og derfor var det nødvendigt for at opnå resultater, og at et renere felt anno 2012, giver rene ryttere muligheder for at vinde cykelløb??

Link to comment
Share on other sites

Jeg har læst flere steder hvor folk undrer sig lidt over Vinos sejr i går, men der er heldigvis mange faktorer der spiller ind.

1. Dengang han blev taget for doping kørte han klassement. Så vidt jeg husker vant han Vueltaen i 2006 med ham landsmanden på 2. pladsen. Alt andet lige må man gå ud fra at dopingen har været mere udbredt såfremt man ønsker at holde sig fremme i et etapeløb.

2. Det lader til at dopingen i dag er meget mindre end hvad den var. Der er sikkert stadig doping til i dag, men mængderne er betydeligt mindre for ikke at kunne spores.

3. Sådan som hele løbet forløb sig var det tydeligt at det ikke var den stærkeste der vandt. Vino sørgede for at rykke på det helt rigtige tidspunkt sammen med en anden, mens resten af gruppen bare så til. De havde været heldige til at få et hul til feltet, et hul som englænderne ikke kunne lukke igen da finalen nærmede sig. Da Vino rykker fra de øvrige udbrydere får de hurtigt et hul, da de andre stopper op og kigger på hinanden. Det er klassisk. At Vino og Uran så bliver enige om et samarbejde betyder bare at de hurtigt kan tage tid på de andre. Hele finalen sørger Vino for igen at rykke på det rigtige tidspunkt hvor Uran er uopmærksom - mindede faktisk lidt om Schlecks angreb på Armstrong tilbage i 2009 hvor Armstrong hele dagen har lukket hullet hver gang Frank er stukket, men i et øjebliks uopmærksomhed rykker Frank og kommer fri.

Jeg havde selv samme tanke omkring Vino, da jeg egentlig aldrig har brudt mig særlig meget om manden. Men når jeg kigger hele løbet igennem, så er doping ikke det der står øverst i mine tanker på Vinos sejr. Hans 38 år har nok bare været ensbetydende med mere erfaring, og Vino ER en snu rytter.

Link to comment
Share on other sites

Mandag er min normale restitutions- og styrkedag, og sådan var det også i dag. Det blev til 30 min opvarmning/restitution på spinningcykel, inden 45 minutter fullbody styrke inkl. 4 x 110kg. squat. Styrken i benene er vedligeholdt i sæsonen, selv om det kun bliver til en gange styrke/uge modsat udenfor sæsonen, hvor det bliver til 2-3/uge. Styrke i overkroppen er til gengæld faldet en del, men det kan åbenbart ikke undgåes, og er sikkert en kombi af vægttab og nedsat styrketræningsmængde. Fair nok.

Imorgen har jeg planlagt pyramideintervaller, hvis benene er til det. Sidste uge var hård, så kan jeg ikke holde intensiteten i intervallerne, bliver det bare til et let pas, inden klubtræning onsdag.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Dagens træning blev udført som planlagt i form af 1,5 times cykling med pyramideintervaller ( 1,2,3,4,4,3,2,1 minut - pause af samme længde ) puttet ind efter 50 minutters cykling. Pulsen var kom aldrig op i zone 5b ( 177-182 ), men lå snarere i zone 4 ( 162-172 ), hvilket kunne tyde på, at jeg endnu ikke er fuldt restitueret efter styrke igår, samt sidste uges hårde træning.

Nu er der halvandet døgn til klubtræning, hvor der jo altid bliver givet gas. Håber jeg når at blive frisk til det.

Facts:

45,78 km

01.28.15

31,1 km/t

379 Hm

137/171

Fyssen

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

Jeg var spændt på dagens træning med klubben, for jeg laver normalt ikke træning med høj intensitet dagen før en klubtræning, men det gjorde jeg jo igår, endda med en vis træthed i benene. men jeg havde formået at restituere mig godt, for benene var gode idag.

Men det blev en super klubtræning. Vi kørte syv mand afsted som et slags 1+-hold. Vi kørte stærkt fra starten, og kørte rulleskifte 80% af træningen, så der blev virkeligt gået til stålet. Vi kom hjem med årets hurtigste snit 36,4 km/t!! Trods pyramideintervaller igår, hvor jeg var lidt træt, havde jeg gode ben idag. Var oppe og ramme 191 i puls ifm. et ryk 6-700m. fra afsluttende Hasseris-skiltespurt, som jeg forøvrigt ikke vandt, da jeg "eksploderede" 100m fra skiltet. Men formen er forrygende for tiden. Faktisk lige et niveau over La Marmotte-formen. Det er en fantastisk følelse, når man føler, at man bare kan blive ved og ved.

Oversigt

Afstand: 59,24 km Tid: 1:37:42 Gnsn. hastighed: 36,4km/t Højdeforøgelse: 390 m Puls: 150/191

Link to comment
Share on other sites

GP Criquielion køres på udfordrende belgiske landeveje med masser af små stejle stigninger. I år foregår det den 25. august, og der er efterhånden mange danske klubber, der laver en tur ud af det. Det skulle være alle tiders arrangement. Og det er opkaldt efter Claude Criquielion, der var en belgisk tonser, som vandt en masse klassikere. Og VM i ... 1984?

Her er hjemmesiden:

http://www.ententecyclisteacrenoise.be/

Link to comment
Share on other sites

GP Criquielion køres på udfordrende belgiske landeveje med masser af små stejle stigninger. I år foregår det den 25. august, og der er efterhånden mange danske klubber, der laver en tur ud af det. Det skulle være alle tiders arrangement. Og det er opkaldt efter Claude Criquielion, der var en belgisk tonser, som vandt en masse klassikere. Og VM i ... 1984?

Her er hjemmesiden:

http://www.ententecy...teacrenoise.be/

Tak for assistancen Henrik :-)

Link to comment
Share on other sites

Endnu en fed træning med 2 x 20 min. "threshold-intervaller", ( 10 minutters pause mellem intervallerne ), hvor pulsen skal ligge i zone 4-5a ( 162-176 ). Benene var ok friske ift. den sidste halvanden uges højintense træning.

Vejret var fint med 20 grader, sol og jævn v-vind.

Facts:

1. interval blev kørt med 34 i snit ( sidevind og modvind ) og 163 i gns.puls.

2. interval blev kørt med 39,1 i snit ( sidevind og medvind ) og 166 i gns.puls.

86,93 km

2.36.01

33,4 km/t

150/175 ( snit-/max. puls )

358 hm.

Fridag eller let og kort tur imorgen, inden der sikkert skal gives gas til klubtræningen på søndag.

Link to comment
Share on other sites

Tak for assistancen Henrik :-)

You're welcome :bigsmile:

Jeg ved det kun, fordi der hvert år er en del gutter fra Birkerød BC, der tager ned og kører løbet. De er meget begejstrede for det. Der er en masse stejle stigninger, så selv om de ikke er så lange som til Marmotte, så bliver det alligevel til en del højdemeter samlet set ...

Link to comment
Share on other sites

Let tur inden klubtræning imorgen. Kiggede ikke ret meget på computeren, og blev meget overrasket, da jeg så snittet 5-6 km. hjemme fra. Efter 30 minutter var snittet således under 30, men jeg kørte åbenbart lidt mere i modvind end omvendt, for på turen hjem, kørte jeg stærkt med lav puls. Formen er forrygende for tiden.

32,17 km

01.00.56

31,7 km/t

198 hm.

126/154

Link to comment
Share on other sites

Hvis det hele går, som jeg har planer om, bliver de næste otte uger mine mest "løbs-aktive" nogensinde. Jeg håber at kunne deltage i følgende løb:

8/8 - Det Østjyske Bakkeløb, 60 km. ( Harlev )

12/8 - Fjordløbet, 100 km. ( Randers ). Jeg holder indflytterfest d.10/8. Bliver det for vådt/vildt, kan det være, at jeg "nøjes" med klubtræningen.

19/8 - Rundt Om Horsens, 145 km ( Horsens ). Samme dag køres der Sydvendsyssel Rundt, kun 10 km fra, hvor jeg bor. Det er selvfølgelig mest oplagt at køre det løb, men dels kørte jeg det sidste år, og fandt ruten ret kedelig ( læs flad ), dels skulle løbet i Horsens være et rigtigt godt løb ( og med masser af bakker :-) )

21/8 - 4. afd. af Craft Enkeltstartscup, 32 km ( Aalborg ). Dette er sæsonens 4. og sidste afd. af vores klubs enkeltstartscup. Et medlem i klubben er engageret i Craft, som sponsorerer en del præmier, hvorfor enkeltstartscuppen for andet år i træk er navngivet efter sponsoren, i bedste cykelstil :-)

25/8 - Criquelion, 170km/3300hm ( Belgien ). Kommer jeg ikke afsted ( mangler lige nu en at rejse med - gider ikke tage derned alene ) kører jeg et kort men meget intenst løb "Vodskov Byløb" d.26/8.

1/9 - Markedsløbet, 135 km ( Brønderslev ). Har jo egentligt lyst til at køre Århus-København. De lange løb er lige noget for mig. men jeg kan sgu ikke lige overskue logistikken i det - bil parkeret i Århus, mål i Kbh., tilbage til Århus med

tog med cykel mm.!!

8/9 - Skive Cykelløbet, 100 km ( Skive )

16/9 - Holdløb for Nordjyske Motionscykelklubber, 73 km ( Gistrup )

29/9 - Sæsonafslutning, ( 6 omgange på 5,9 km lang meget kuperet rundstrækning ). Denne dag er vel det, der kommer nærmest et klubmesterskab i linieløb.

21/10 - Alpetramp, 125 km ( Broby ). Skulle formen og motivationen være intakt, vil jeg ikke udelukke, at jeg kunne finde på, at køre til Fyn og køre dette løb, der skulle være ret hårdt pga. det kuperede terræn. Men der er lang tid til, så lad os nu se.

Men der er i hvert fald lagt op til, at jeg kan få styret min konkurrencelyst det næste stykke tid.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Idag stod den på klubtræning. Jeg valgte at køre små 30 minutter/14,8 km inden træningen, da det var en relativ kort rute.

Det blev endnu en hurtig klubtræning. Jeg skal love for, at folk er kommet i form. Der er flere end normalt, der kan følge med hold 1, og endda bidrage med føringer. Gennemsnittet faldt en del ifm. to punkteringer, hvor vi rullede frem og tilbage, men alligevel kom vi hjem med det, jeg tror er årets højeste snit på en søndagstur. Der var en del bakke- og skiltespurter, og det er altid sjovt. Dem blander jeg mig altid i, da det ikke naturligt er min spidskompetence. Og det blev da også både at komme først, både på en bakke og en flad skiltespurt.

Nu venter to lette dage inden "Det Østjyske Bakkeløb" i Harlev v. Århus på onsdag.

Facts:

1) Solotur 30 min/14,8 km

2) Klubtur

02.32.15

91,47 km

36,0 km/t

580 Hm.

138/188 ( snit/max puls ).

Fyssen

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

Hvis det hele går, som jeg har planer om, bliver de næste otte uger mine mest "løbs-aktive" nogensinde. Jeg håber at kunne deltage i følgende løb:

8/8 - Det Østjyske Bakkeløb, 60 km. ( Harlev )

12/8 - Fjordløbet, 100 km. ( Randers ). Jeg holder indflytterfest d.10/8. Bliver det for vådt/vildt, kan det være, at jeg "nøjes" med klubtræningen.

19/8 - Rundt Om Horsens, 145 km ( Horsens ). Samme dag køres der Sydvendsyssel Rundt, kun 10 km fra, hvor jeg bor. Det er selvfølgelig mest oplagt at køre det løb, men dels kørte jeg det sidste år, og fandt ruten ret kedelig ( læs flad ), dels skulle løbet i Horsens være et rigtigt godt løb ( og med masser af bakker :-) )

21/8 - 4. afd. af Craft Enkeltstartscup, 32 km ( Aalborg ). Dette er sæsonens 4. og sidste afd. af vores klubs enkeltstartscup. Et medlem i klubben er engageret i Craft, som sponsorerer en del præmier, hvorfor enkeltstartscuppen for andet år i træk er navngivet efter sponsoren, i bedste cykelstil :-)

25/8 - Criquelion, 170km/3300hm ( Belgien ). Kommer jeg ikke afsted ( mangler lige nu en at rejse med - gider ikke tage derned alene ) kører jeg et kort men meget intenst løb "Vodskov Byløb" d.26/8.

1/9 - Markedsløbet, 135 km ( Brønderslev ). Har jo egentligt lyst til at køre Århus-København. De lange løb er lige noget for mig. men jeg kan sgu ikke lige overskue logistikken i det - bil parkeret i Århus, mål i Kbh., tilbage til Århus med

tog med cykel mm.!!

8/9 - Skive Cykelløbet, 100 km ( Skive )

16/9 - Holdløb for Nordjyske Motionscykelklubber, 73 km ( Gistrup )

29/9 - Sæsonafslutning, ( 6 omgange på 5,9 km lang meget kuperet rundstrækning ). Denne dag er vel det, der kommer nærmest et klubmesterskab i linieløb.

21/10 - Alpetramp, 125 km ( Broby ). Skulle formen og motivationen være intakt, vil jeg ikke udelukke, at jeg kunne finde på, at køre til Fyn og køre dette løb, der skulle være ret hårdt pga. det kuperede terræn. Men der er lang tid til, så lad os nu se.

Men der er i hvert fald lagt op til, at jeg kan få styret min konkurrencelyst det næste stykke tid.

Fyssen

Sgu et flot program, håber at du kan holde formen ved lige, og om ikke andet bare have det sjovt med det. Nogle af de løb vil højst sandsynlig blive kørt lidt ala licensløb, med ryttere der gerne vil køre ræs. Jeg har fuld forståelse for din beslutning om ikke at køre licens, da det er de samme årsager der til tider holder mig tilbage(transport tid, styrt, ønske om at se familie), men vil nu alligevel sige at hvis du ender med at køre ræs i de motionsløb, så kan du også godt køre licens. Risikoen for at styrte er lige så høj i begge typer løb. Og man kan jo vinde på andre måder end i en spurt :bigsmile: Jeg synes i hvert fald du bør overveje det, da du virker som om du er i virkelig god form, og har sans for cykling. Du behøver jo ikke indløse licens, men nøjes med et klippekort i første omgang.

Link to comment
Share on other sites

Du har ret Kermit, og så sent som igår, var jeg inde og checke pointstillingerne for jysk-fynske licensryttere, for at se, om nogen af dem jeg kender og sammenligner mig med, har været dygtige nok, til at køre point ind, og det har de.

Og muligheden for at prøve licenscykling af ved klippekorts-ordningen gør da, at jeg vil overveje det til næste år.

Link to comment
Share on other sites

Det Østjyske Bakkeløb!

Som planlagt kørte jeg til Harlev v. Århus. En tur på 120 km, som kun tog en time, da der var motorvej hele vejen minus de første og sidste tre km.

Jeg ankom i god tid, så der var god tid til at varme op. det blev til en lille halv time, så da starten gik følte jeg mig godt forberedt. Men jeg blev snart klogere. For det er ikke nok, at man er fysisk klar, hvis man ikke er mentalt klar. Jeg lavede et par begynderfejl, der fik stor betydning for resten af løbet.

For det første fik jeg placeret mig for langt væk fra startlinien, da jeg pga. min opvarmning ankom lige før start, og ikke ville "måge" ind foran andre, der havde stået pænt og ventet. Det betød, da starten gik, at jeg havde en ordentlig flok foran mig. Og alle tre distancer startede samtidigt, hvilket betød, at jeg havde en del "klassiske motionister" foran mig, der ikke kom så hurtigt ud af starthullerne. Derfor brugte jeg de første 5-6 minutter på at køre fra bagenden af feltet til frontgruppen, med al for høj puls til følge ( læs tilsyrede ben ). Fronten var pga. det høje udlægstempo allerede reduceret til ca. 20 mand ( tror pokker at det var så hårdt at komme derop så ).

Bedst som jeg troede, at nu kunne jeg slappe af, begik jeg fejl nummer to. Efter et sving, som jeg ikke er verdensmester i, benyttede seks mand chancen til at rykke sig fri, og pludselig var jeg i front af resterne af 20-mands gruppen. Hvad gør man så. Jo, jeg brugte lige præcis så lang tid på at overveje situationen, at jeg ikke kom med. Og der var ikke kørt mere end små 7 km!! Jeg tænkte, "det skal f..... være løgn - med den form jeg er i, skal jeg kunne køre med frontgruppen"! Så jeg tog jagten op på 6-mands gruppen, selv om det var tydeligt, at de havde bestemt sig for, at skille fårene fra bukkene. Fra 7. til 15. km. kørte 13 minutter alene, med pulsen konstant mellem 181-185, hvilket er langt over min AT ( 173 ). Jeg øgede afstanden til gruppen jeg forlod, men hentede det meste af tiden ikke nævneværdigt ind på 6-mands gruppen, så flere gange var jeg ved at give op, men til sidst lykkedes det at komme op, og fange baghjulet på den bageste af 6-mands gruppen. Og der blev jeg så de næste ti minutter. Der var godt nok en, der spurgte, om jeg ikke ville tage føringer. Jeg fortalte ham om min solokørsel, og så var det vist ok.

Selv om jeg kom op til førergruppen, kom jeg aldrig til at føle overskud igen. Det var som om, at det, at køre en stærk gruppe op alene over så lang tid, fjernede de "øverste to cylindre". men jeg må sige, at niveauet i gruppen var suverænt det højeste, som jeg har oplevet i år. Da vi kørte ind på de sidste 20 km., benyttede de to-tre stærkeste ryttere samtlige bakker ( og dem var der mange af ), til at forsøge at rykke fri. Jeg tror, at det var tre kammerater, for de snakkede meget sammen på hele turen. Jeg tror simpelthen, at de havde aftalt, at rykke på skift.

Da vi nærmede os Harlev og målet, blev det hele lidt mere taktisk, hvilket var befriende, for endelig oplevede jeg, at pulsen i korte øjeblikke var under 160. da vi kørte ind i byen, virkede folk overraskende passive, så jeg benyttede lejligheden til at rykke mig fri, da jeg kunne genkende området lige før start og mål området. At kende ruten er altid en fordel, for til min store overraskelse, skulle vi ikke køre op til målområdet ad den kortest mulige vej. Nej vi skulle en omvej rundt om byen, og der fusede den sidste luft ud af ballonen. de andre overhalede mig, da der blev angrebet, og jeg kørte med jævn fart mod mål. Ham der angreb blev indhentet, og så gik der taktik i den, hvilket betød, at jeg kom op til dem igen. Men med 3-400 m. tilbage blev der angrebet igen. Jeg forsøgte i sådan cirka fem sekunder at tage kampen op, men der var udsolgt, og jeg rullede i mål, ca 10 sekunder efter nummer et, godt tilfreds med overhovedet at komme med denne stærke gruppe. Det var SÅ tæt på, at jeg ikke var kommet op til dem i starten af løbet, så det at køre en stærk gruppe ind, over 8 km/13 minutter, vil jeg betegne som min sejr og succes idag :smile:

Løbet overraskede mig en del. Jeg havde troet, at det var et lille løb, hvor niveauet ikke ville være så højt, men jeg blev meget klogere. Her bagefter tænker jeg, at det er et løb, der har gjort mig endnu skarpere, så jeg er glad for at jeg tog afsted. Og så var der, trods navnet på løbet, overraskende mange og stejle bakker, så det var fedt, at komme ud i ukendt terræn.

Facts:

60,28 km.

01.39.29

36,4 km/t ( flot snit, vind og terræn taget i betragtning )

161/185 ( de pulsværdier siger alt - jeg var presset )

641 Hm ( pænt kuperet på en 60 km-rute )

71 km/t ( Max. speed - ca. samme hastighed som jeg nåede ned af Galibier!! )

Fyssen

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

Fjordløbet ( Randers )!

Super gennemført løb. Sparede mig den første halvanden time, hvor jeg ikke havde en eneste føring, men gemte mig i den ca. 50 mand store føregruppe ( der var 466 startende på den lande distance ).

I Mariager kørte vi først over et svært brostensstykke og i forlængelse af det, en lang og stejl bakke, som de forreste i frontgruppen benyttede til et afsæt. Da jeg ikke kendte ruten, var dette en stor overraskelse for mig, og et oplagt sted at prøve at skille fårene fra bukkene. men jeg fik arbejdet mig op nede fra den bageste halvdel af gruppen, og kom lige præcis med som ottende og sidste mand. Herefter arbejde vi godt sammen hele vejen hjem, hvor kun en måtte slippe.

Sidste 55 minutter blev kørt med ca. 40 i snit trod let mod- og sidevind, så det var sgu hårdt. Jeg lå de sidste 55 minutter med pulsen konstant liggende mellem 170 og 180, med enkelte toppe på ca. 185, så endnu engang var jeg presset, men dejligt at konstatere, at moralen er i orden, og at jeg ikke bare giver op, fordi det er hårdt.

Jeg kom hjem sammen med seks andre, hvoraf minimum de fire af dem var licensryttere ( bl.a. Mads Cristensen fra Aalborg cykelring, der er nystartet licensrytter fra i år, og allerede kører b-licens, hvor han vandt sit første løb!! ). Der gik som sædvanlig taktik i den på de sidste km, hvor jeg lagde mig på hjul af Mads, der kørte fra spids på den sidste km. Det gik stærkt, men jeg kunne lige holde hans hjul. Hvad jeg ikke vidste ( han fortalte mig det først efter løbet ), var at han ikke ville køre spurten, pga. de ydre omstændigheder ( smal opløbsstrækning, mange cyklende børn mm ), så da vi 3-400m fra mål, bliver overhalet af tre andre, kører han ikke med. Jeg rykker forbi ham men når akkurat kun lige at nå op til ham der bliver nummer tre, så det var lidt ærgerligt. men alt i alt er jeg meget tilfreds med løbet. Specielt taget i betragtning af 1) at jeg 27 timer før løbsstart kommer fuld hjem fra byen efter indflytterfest, og kun sover 2,5 t. inden jeg skal videre ( havde en aftale kl. 10 ), 2) at jeg kører hjem med minimum 4 licensryttere og 3) at jeg umiddelbart vurderet, var ældste mand i gruppen med ca. ti år ned til næstældste.

Så jeg må vist snart erkende, at formen er god, og næste skridt må være, at prøve at køre et licensløb.

Facts:

100,60 km

02.30.26

40,1 km/t

652 Hm

74,4 km/t ( max speed )

151/186 ( gns. og max puls )

Mht. licensløb, så arrangerer Aalborg Cykle Ring licensløb 1/9, og i den forbindelse, har de valgt at lave en "Motionist-række", ( "Top-gear-løbet kalder de det ) for motionister uden licens, der kunne tænke sig at prøve, hvordan det er at køre cukelløb, med det setup der er ifm. licensløb, og præmier og det hele. Dvs. at motionsrækken indgår på samme vilkår som licensrytterne, kører samme rute ( 3 x 25, 5km ) på afspærede veje, men i deres egen række.

Jeg meldte mig til løbet for et par dage siden, hvorfor det planlagte "Markedsløb" i Brønderslev samme dag udgår.

Nu vil jeg lægge mig lidt ud i solen og vente spændt på "race-rapports" fra MOL's triatleter ( N. Gadegaard, Motta og Jannie ved jeg i hvert fald deltager ). Vejret har de i hvert fald været heldige med, selv om det nok føles rigeligt varmt under den afsluttende "løbetur".

Fyssen

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

Mandag:

30 min. restitution/opvarmning på spinningcykel efterfulgt af 45 full-body styrke.

Tirsdag:

Let cykling, ca. 1.20 min/40km/30 i snit. Trætte ben, men ellers ok.

Onsdag:

Endnu en hurtig og hård klubtræning, som jeg dog kom fint igennem, selv om benene ikke var 100% friske. Men formen er simpelthen god, som det kommer man langt på.

Facts:

74,53 km.

02.07.20

35,3 km/t

610 hm.

144/185 ( snit/max puls )

Nu skal jeg kun have lette eller fri-dage indtil på søndag, hvor jeg skal køre det stærkt kuperede løb "Rundt Om Horsens" ( 145 km - 1650 hm ).

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Henrik; jeg har været ledig på arbejdsmarkedet siden 1/7-2012 ( for første gang i mit liv ). Jeg vil selvfølgelig helst have et arbejde at stå op til hver morgen, men når nu situationen er som den er, så må jeg få det bedste ud af det, og det er for mig, at leve som en "prof. Cykelrytter" ;-)

Når det er sagt, så ligger løbene jo uden for normal arbejdstid, så jeg kunne sagtens have deltaget i de løb, selv om jeg gik på arbejde.

Mht. Criquielion, så har jeg stadig lyst til det, men er igang med at lede efter en, der har lyst til at tage med derned. Det er en lang tur at køre alene!

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

Nå, shit, sorry, den så jeg ikke lige komme. Det var faktisk ment som en morsomhed :blush:

Det er sgu' da surt show. Men som du selv er inde på: Når man er mellem jobs, er det en god ting at kunne afreagere med andre interesser. Og det afspejler sig da mildest talt i din forrygende form.

Jeg krydser fingre for, at du snart får noget at rive i. Og så må du jo rive i cykelstyret imens. HVIS du kommer til GP Criquiellon, må du meget gerne skrive om det, da det er et af de arrangementer, jeg selv lurer på næste år, hvis jeg går all-in på cykelfronten.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share