Fyssens vej mod (bjerg-) toppen!


HB66
 Share

Recommended Posts

Så har jeg fundet en rejsemakker til Criquielion, tilmeldingen er gået igennem online - fedest :-)

Så nu lyder de næste otte dages program på;

19/8; Rundt Om Horsens

21/8; 4. og sidste afd. af klubbens enkeltstartscup

25/8; Criquielion

Når jeg ser ovenstående program, kan jeg godt få det sådan, at jeg måske gaber over lidt for meget på lidt for kort tid, men nu er planen lagt, og så må det gå som det går :-)

Fyssen

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

Rundt Om Horsens!

Super løb, super rute med masser af bakker. Grundet varmen havde jeg anskaffet mig en saddelflaskeholder til to flasker ( en ide, jeg fik af jernladyen Jannie ), så jeg kunne få fire flasker med på turen. Efter en lille time kører jeg stærkt ned af en hullet/ujævn bakke, hvilket medfører, at saddelflaskeholderen brækker af og jeg mister min to flasker. Frontgruppen var dannet, og det var ikke en reel mulighed at stoppe, for at samle flaskerne op. På det tidspunkt havde jeg drukket den ene flaske, hvilket betød, at jeg kun havde en flaske til tre timers cykling i en varme, der slog alle rekorder for de to sidste år!! Det var ikke specielt fedt at tænke på, og jeg må indrømme, at det påvirkede mig en del mentalt, da jeg derfor ikke var interesseret i, at løbet skulle blive alt for hårdt. Men det var jeg jo ikke ene om at bestemme, så der blev i perioder virkeligt kørt cykelløb, hvor bakkerne blev brugt til utallige udbrudsforsøg ( igen var der en del licensryttere, der gjorde løbet meget hårdt med deres gentagne ryk, hvilket ikke er en af mine spidskompetencer, endnu ;-) ). Efterhånden blev den frontgruppe på ca. 40 mand, der havde dannet sig ila. den første time mindre og mindre. Da der var ca. 20-25 km igen af løbet, blev to udbrudsgrupper samlet til en på 6-7 mand, og det lignede længe, at de ville holde hjem, men ca. 2 km fra mål fik vi dem indhentet, så vi var en 15-16 stykker, da vi kørte op ad den sidste stigning inde i Horsens by. Her splintredes gruppen i atomer, og folk kom hjem med nogle sekunders mellemrum.

Jeg selv blev 10'er ( snoldede 8 sekunder efter vinderen ), hvilket jeg var meget tilfreds med, omstændighederne taget i betragtning ( bla. krampe de sidste km, en del licensryttere til stede og så den mangelfulde hydrering i varmen ).

Facts:

140,74 km.

03.57.20

35,6 km/t.

1550 hm.

79 km/t ( max. speed )

154/183 ( gns./max. puls )

Nu står den på hvile indtil tirsdag, hvor jeg skal køre klubbens 4. og sidste enkeltstart for i år. Derefter mere hvile i håbet om, at jeg kan nå at blive helt frisk til sæsonens næststørste opgave Criquielion ( 170 km, 3300 hm. ) på lørdag i Belgien :-)

Fyssen

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

Endnu engang stærkt kørt. Hvis du kan sidde med i det løb, så burde der være grobund for mere. Formen fejler i hvert fald ingenting skulle man mene :bigsmile:

Tak, og ja, jeg er vist nødt til at prøve det der licens-noget næste år, bare for at se, hvordan det er ift. motionscykelløb.

Link to comment
Share on other sites

Mandag

Meget træt efter gårdsdagen all-in/all-out i Horsens, valgte jeg at køre et meget kort og langsomt restitutionspas på ca. 30 min. med ca. 27,5 i snit.

Tirsdag

4. og sidste afd. af Craft Enkeltstartscup. Inden start lå jeg nummer fire, men ham der lå nummer tre ( Henrik A. ), kørte gudhjælpemig forkert, så jeg sluttede som samlet tre'er, hvilket gav et par lækre Craft Bib-tights i præmie.

Jeg var ellers på ingen måde kørende idag. Var slet ikke restitueret efter i søndags, hvor jeg kørte mig helt i bund i Horsens, men jeg kom igennem på ren vilje. Min pulsværdier lå konstant 5-6 slag under AT, hvilket ikke er godt nok, med tanke på, at der var tale om en TT, der varer mindre end 50 minutter - et klassisk tegn på træthed og manglende restitution.

Nu skal der bare slappes af ind til på lørdag, hvor jeg skal køre Velomediane Criquielion.

Fyssen

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

Velomediane Criquielion 2012

Er lidt smadret efter lang tur hjem fra Belgien idag.

Løbet gik over al forventning, og jeg kom godt igennem og kørte en god tid ( 05.27 ), efter hvad jeg kan forstå på dem jeg snakkede med dernede, som havde kørt løbet før. Det rakte til en plads som nummer 190.

Mere følger senere.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Velomediane Criquielion 2012

Er lidt smadret efter lang tur hjem fra Belgien idag.

Løbet gik over al forventning, og jeg kom godt igennem og kørte en god tid ( 05.27 ), efter hvad jeg kan forstå på dem jeg snakkede med dernede, som havde kørt løbet før. Det rakte til en plads som nummer 190.

Mere følger senere.

Fyssen

Tillykke med (endnu) et godt resultat. Det bliver spændende at høre om oplevelsen sammenlignet med 'Motten.

Link to comment
Share on other sites

Criquielion part 2

Velomediane Criquielion blev en rigtig god oplevelse. Jeg nåede åbenbart lige akkurat at blive fuldt restitueret til løbet, og de stive ben fra den lange køretur derned fredag, var klar til action om lørdagen.

Min makker og jeg boede i en stor hytte ( et tidligere savværk ) sammen med 20 personer fra KCK Herlev Motion. Hytten lå ca. 15 km fra La Roche en Ardenne, hvor starten skulle gå. Igennem min bror, der bor på Amager, havde vi fået nys om, at KCK-folkene havde nogle ledige sengepladser, så det tilbud benyttede vi os af.

KCK-folkene viste sig at være en dejlig flok af positive mennesker, der tog godt imod os, trods vores jyde-gener, som vi selvfølgelig måtte høre lidt for. Men det var altid med et glimt i øjet, så det var fair nok.

Om aftenen fredag blev diverse vejr-apps brugt og diskuteret flittigt, for der regnede en del udenfor. De fleste apps sagde regn om natten, lette byger morgen, og så opklaring ila. dagen. Desuden stigende temperaturer op til 22 grader og en frisk vind, så lød det jo faktisk ok.

Vi skulle sove i en stor sovesal, hvad jeg ikke var klar over, for så havde jeg taget min ørepropper med. Da jeg tit har svært ved at falde i søvn før "store" løb, tog jeg en halv "slumre-pille". Desværre nåede jeg ikke at falde i søvn inden en af de andre, som lå ret tæt på mig, begyndte at snorke så højlydt, at jeg på et tidspunkt kom i tvivl om, at man havde savværket op igen. Sådan lød det næsten!! Så dag jeg havde ligget og vendt og drejet mig en times tid, sløv af pillen, men uden at falde i søvn, tog jeg madrassen med ned i stueetagen, og læste lidt, for så endelig at falde i søvn.

Om morgenen stod vi op til let regn, så alle var enige om at tage cyklerne ind til La Roche. Efter en hyggelig fælles morgenmad, gjort klar af "morgenholdet" ( alle deltagere havde praktiske opgaver ila. weekenden ), gjorde vi os klar til at køre ind til La Roche. På vej derind begyndte der at komme huller i skydækket, så det så da trods alt lovende ud.

Kl. 9 var der fælles start, dog havde dem, der havde kørt en guldtid inden for de sidste to år, mulighed for at starte forrest. Vi andre måtte vente de 4-5 minutter det tog inden vi kunne passerer måtten, der registrerede chippen, der var placeret i nummerskilt, der var monteret på styret.

Løbet er officielt 170 km og har 3300 højdemeter, og de første højdemetre skulle køres ind på kontoen efter 300m! En 2,8 km lang stigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på 5,4 - så var man ligesom igang!

Det gode ved den tidlige stigning var, at der ret hurtigt kom spredning i det 1550 mand store felt, så man på bakketoppen kunne finde ind i en mindre gruppe. Og så kom bakkerne ellers som perler på en snor, og kun sjældent gik det lige ud. Ikke alle steder var asfalten lige god, så nogle gang var det ret "spændende" at fræse ned ad med 70-80 km/t ( man skulle jo nødig miste kontakten til gruppen ).

Selv om vejret blev bedre og bedre ( de løse ærmer blev smidt efter en tre timer ), så var vejene stadig fugtige, da jeg nåede "Mur de la Velomediane". Mur de la Velomediane er en vej lavet af betonplader, der officielt er 1,8 km med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,8. Flere gange viste Garmin'en over 20 %, og den føltes altså også langt stejlere end de 8,8%, der nogenlunde modsvarer de første 2-3 km på Alpe d'Huez. Nogle steder var der så stejlt, at man helt automatisk rejste sig op, men de fugtige veje medførte, at man lavde hjulspin, så man var nødt til at sætte sig igen, så der kunne komme noget pres på baghjulene, og vejgrebet blev genetableret ( det har jeg sgu ikke prøvet før på en racercykel om sommeren )!!

Næste store udfordring kom efter 67 km, hvor vi var færdige med første sløjfe og kom tilbage til La Roche. Her blev man ledt op ad en brostensbelagt bakke lige ved byens kirke ( derfor kaldes bakken selvfølgelig "kirkebakken", men hedder rigtigt Cote de Gohette ). I forlængelse af denne bakke kom tre bakker mere, tre af de fire bakker med en stigningsprocent på 11 eller mere!! ). I alt blev det til 5,3 km stejl stigning i træk. Som en sjov lille detalje, er der en konkurrence i konkurrencen på denne lange stigning, hvor man registrerer, hvor lang tid, den enkelte deltager er om de 5,3 km. jeg brugte 16.00 minutter, men kan se af resultatlisten, at de hurtigste gjorde det på under 13 minutter!!

Lige før toppen af bakken hilste jeg på vores formand Jan "store klinge" Skals. Jeg er ikke 100% sikker, Men jeg tror faktisk, at han på denne monster-stigning, var nede på den lille klinge foran ;-)

Da jeg ikke har kørt løbet før, kørte jeg generelt semi-defensivt. Det vil bl.a. sige, at jeg ikke kørte så aggressivt opad som jeg måske kunne have gjort og, at jeg lod de villige belgiere og hollændere tage hovedparten af føringerne i front.

Det gjorde så også, at jeg modsat La Marmotte i år, nærmede mig slutningen af løbet uden at være helt kvæstet. Den sidste time må jeg dog indrømme, at jeg var træt, og faktisk syntes, at jeg havde det varmt under hjelmen ( der var nu strålende solskin ).

Rigtigt mange deltagere havde "udstationeret" en person, der kunne række dem nye flasker og mad ude på ruten, så de behøvede ikke at køre i depot. Depoterne efter 60 og 132 km besøgte jeg begge. Jeg kørte kun med to flasker, så det var simpelthen nødvendigt. Jeg var noget træt af at skulle slippe gruppen jeg sad med, for at køre i depot, men begge gange gik der ikke særligt lang tid, så havde en ny gruppe dannet sig. Og jeg vil sige, at modsat La Marmotte, som reelt er en 170 km enkeltstart bortset fra det relativt flade stykke mellem bunden af Glandon og starten på telegraphe, så er det en klar fordel, at finde en gruppe at køre med i dette løb. For selvom der kun sjældent køres i helt fladt terræn, så er farten alligevel så høj, at man med fordel kan ligge på hjul i en gruppe.

Jeg havde hørt, at løbet sluttede med en 9-10 km lang nedkørsel til La Roche, så da vi begyndte på en nedkørsel efter ca. 154 km, tænkte jeg at vi nok manglede en stigning mere, for vi havde heller ikke kørt 3300 hm endnu. Men modsat de andre nedkørsler, bemærkede jeg, at der nu blev kørt som "død og helvede". Det viste sig så, at løbet ikke helt nåede op på 170 km ( det skyldes vist, at ruten var ændret lidt ift. sidste år ) og, at vi derfor var igang med 9-10 km "opløbsstrækning", så det gik tju-hej over stok og sten.

Så efter 164 km kunne jeg køre i mål i tiden 05.27.06, Og en plads som nummer 190 ( 175, hvis man ser på reel køretid, alle krydsede jo ikke startlinien på samme tid ), hvilket jeg var meget tilfreds med, da jeg inden løbet, ved at snakke med KCK-folket, min makker Morten og min bror, der kørte løbet sidste år, havde fået en indikation af, at en tid under 6 timer ville være flot.

Efterhånden som AaCRM-folkene kom i mål, samledes vi os om et bord i ølteltet, sammen med tre Nibe-ryttere, og sluttede løbet af med en dejlig ( og stærk ) belgisk øl. KCK-folkene, der sad lige udenfor, fik selvfølgelig også lige en skåle-hilsen med.

Mange har spurgt mig, hvilket løb af La Marmotte og Velomediane Criquielion, der er hårdest, og der er der for mig trods alt ingen tvivl - La Marmotte er væsentligt hårdere. Dels er det længere, dels er der varmere, dels sidder du i længere tid af gangen med en høj puls tæt på din anaerobe tærskel. Velomediane Criquielion minder mig i hårhed mere om vores kongeetape på træningslejren på Mallorca, men den var nu også hård nok!!

Naturen i de belgiske Ardenner er meget flot og fascinerende, men igen, det slår ikke LM, lang fra.

Men alt i alt er Velomediane Criquielion et løb, jeg på det varmeste kan anbefale. Super godt organiseret. God skiltning og en del officials på ruten, der holdt trafikken tilbage på særligt kritiske steder. masser af liv og fest i start- og målområde, men faktisk også uden på ruten, hvor mange især børn, heppede på os. man kan godt mærke, at cykling er stort i Belgien.

Mht. gearing, var jeg inden løbet i tvivl om, hvad der ville være det rigtige valg. Lad mig sige det sådan, at jeg var meget glad for mit "panik-gear" 34 x 27 på "Mur" og på "Kirkebakken" ;-)

Facts:

Distance: 163,97 km

Tid: 05.27.06

Gns. fart: 30,2 km/t

Max. fart: 77,6 km/t

Højdemetre: 3192

Gns. puls: 151

Max. puls: 178 ( min max puls er 191 )

Om aftenen skulle vi grille med Københavnerne og, KCK's egen slagter havde medbragt de dejligste oksebøffer og grilpølser, så det var bare en perfekt afslutning på dagen. Trætte gik de fleste i seng mellem 22 og 23, velvidende, at der var en lang tur nordpå dagen efter, der skulle overståes.

Fyssen

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

Fed beretning. Lyder som alletiders tur. Den er lige skrevet på to do-listen næste år, hvis det er cyklen, bliver den foretrukne motionsform. Flere af gutterne i Birkerød er også nede at køre det hvert år og fortæller meget begejstret om det.

Jeg kan bekræfte, at der var flere Birkerød-ryttere dernede. Flere af dem, sad også og helte Belgiske øl i halsen efter løbet.

Jeg husker det som, at deres trikot er sort/rød, kan det passe?

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Efter to dages pause ( svømmende dog 1200 m crawl inden saunagus mandag ), kørte jeg to spinningtimer tirsdag morgen. Ikke noget specielt at berette bortset fra, at der var så varmt i spinninglokalet, at selv instruktøren beklagede sig.

Idag rullede jeg 30 km på lige godt en time - ren aktiv restitution, og så en omgang stræk og foamroll af benene bagefter.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Rad am Ring 2012!

Jeg har da vist glemt at fortælle, at jeg godt nok på en beklagelig baggrund, i sidste uge, blev tilbudt, at erstatte en deltager på et firemandshold i den kommende weekends 24 timers løb Rad am Ring. Holdet består af fire ryttere fra en naboklub, hvoraf de tre af dem også kører i "min" klub AaCRM. En af dem brækkede kravebenet i onsdags, og jeg fik dagen efter tilbuddet om, at afløse den uheldige rytter. Jeg ville på det tidspunkt ikke love noget, da jeg på det tidspunkt efter Rundt Om Horsens søndag og enkeltstart tirsdag, var meget træt, og også lige havde et hårdt Velomediane Criquelion, jeg skulle godt igennem.

Men da jeg søndag kunne konstatere, at jeg var kommet godt igennem løbet i de Belgiske Ardenner, ringede jeg og meddelte, at jeg var klar.

Så på fredag kører vi de små 1000 km sydpå, og gør os klar til de 24 timers strabadser.

Bortset fra igen at skulle til at lide på de tyske motorveje, så glæder jeg mig meget, til en udfordring, der er helt anderledes, end noget andet jeg har prøvet før.

Løbet køres bl.a. på Nürburgrings Formel 1 bane, samt "nordsløjfen". En omgang er 28 km og indeholder 500 hm. Og stigningsprocenter på 17%. Det vil faktisk sige, at ruten pr. km, indeholder lige så mange hm som Criquielion, der var rigelig kuperet. Så det faktum, samt det, at der skal køres i intervaller og om natten, gør det til en meget spændende og anderledes udfordring. Og så bliver det også fedt at køre som et hold.

Vi havde "strategimøde" igår, for hvad der er smartest ift., hvor meget vi skal køre af gangen. En af de andre, deltog i 24 timersløbet på Ring Djursland i juni, og han havde en del erfaring, at øse af.

Så nu ruller jeg endnu en let tur imorgen, så burde jeg være frisk til på lørdag.

Fyssen

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

Halløj, hørte lige mit navn i æteren :happy:

Rad am Ring kan du roligt glæde dig til. Jeg har altid haft et særligt forhold til den gamle racerbane i Eifelbjergene. Var nede og se cykel-vm med min far så langt tilbage som 1978. Og før det hørte man som dreng de drabeligste beretninger om de store løb på banen.

Jeg var ganske rigtigt dernede i september 2010. Jeg kørte dog ikke 24 timers løbet, men motionsløbet, der bliver afviklet samtidig. Her valgte jeg at køre løbet på 6 omgange, der hver var på 25 km og med 500 hm. Lidt hovedregning siger 150 km i det hele med i alt 3000 hm.

Det er et stort arrangement, hvor der er løb (altså til fods) om morgenen, hvor man kan løbe 5 km, 10 km eller en hel omgang på Ringen. Midt på dagen er der så start på cykelløbene, og det er både kortere motionsløb, det lange som jeg var med i plus 24 timers løb for både landevej og MTB.

Holdene opslår lejr ved banen, og så skiftes man ellers til at høvle rundt på banen, der er rimeligt udfordrende. Der er dog den kæmpefordel, at banen er meget bred, og at der ikke er anden trafik. Det er meget underligt i starten, at man bare kan køre "over det hele", men man vænner sig hurtigt til den luksus.

Man starter på den store opløbsstrækning og begynder med at køre rundt på den moderne del af Nürburgring, der bruges til F1-løb. Så drejer man fra og kører ud på Nordschleife, den lange gamle racerbane. Og den byder på næsten konstante stigninger, op, ned, sving og udfordringer. Det er hektisk, indtil man finder en rytme.

Der er nogle lange bakker i starten, og efter en 8-10 km kommer Fuchsröhre, en stejl nedkørsel, hvor det gælder om at køre hurtigst (jeg bakkede af, da jeg ramte 80 km/t). For at understrege pointen, er der sat en fartmåler op i siden af vejen, og der er altså bare nogen, der giver den gas ...

Så følger der flere bakker - nogle ganske lange - og du kommer gennem Carrousell umiddelbart før det stejleste stykke op til Hohe Acht (hvor der er depot). Efter lidt flere sving og bakker rammer du Döttinger Höhe, hvor der falder ro på frem til målstregen. Den runde tog jeg 6 gange, og det var rigeligt for mig.

Så desværre er jeg helt blank mht. natkørslen. Jeg kunne se, at holdene hyggede sig gevaldigt, og jeg er sikker på, at det er kæmpe oplevelse, men det praktiske og tekniske omkring selve kørslen om natten kan jeg ikke rigtig bidrage med, men det kan dine holdkammerater sikkert.

Det er i øvrigt et fantastisk stykke logistik, der skal falde på plads med ale de mange løb, der afvikles samtidig. Der er også et 24 timers MTB-løb, og de kører på en helt anden rute op i bakkerne og rundt om selve Nürburg. De rammer dog Ringen lige før opløbet og kører med rundt på F1-banen, før de igen stikker ud i skoven.

Viel Vergnügen!

Link to comment
Share on other sites

En lille forsmag :bigsmile:

Som du kan se, er det bløde kurver i Fuchsröhre, der er ikke noget trafik og man rammer ikke et sving i bunden, bare en bakke. Så det er udelukkende op til ens egne nerver, hvor meget man vil slippe bremserne. Jeg blev en blævrende kylling ved 80 km/t, men som du kan se, er der nogle der fortsætter ...

Link to comment
Share on other sites

Halløj, hørte lige mit navn i æteren :happy:

Rad am Ring kan du roligt glæde dig til. Jeg har altid haft et særligt forhold til den gamle racerbane i Eifelbjergene. Var nede og se cykel-vm med min far så langt tilbage som 1978. Og før det hørte man som dreng de drabeligste beretninger om de store løb på banen.

Jeg var ganske rigtigt dernede i september 2010. Jeg kørte dog ikke 24 timers løbet, men motionsløbet, der bliver afviklet samtidig. Her valgte jeg at køre løbet på 6 omgange, der hver var på 25 km og med 500 hm. Lidt hovedregning siger 150 km i det hele med i alt 3000 hm.

Det er et stort arrangement, hvor der er løb (altså til fods) om morgenen, hvor man kan løbe 5 km, 10 km eller en hel omgang på Ringen. Midt på dagen er der så start på cykelløbene, og det er både kortere motionsløb, det lange som jeg var med i plus 24 timers løb for både landevej og MTB.

Holdene opslår lejr ved banen, og så skiftes man ellers til at høvle rundt på banen, der er rimeligt udfordrende. Der er dog den kæmpefordel, at banen er meget bred, og at der ikke er anden trafik. Det er meget underligt i starten, at man bare kan køre "over det hele", men man vænner sig hurtigt til den luksus.

Man starter på den store opløbsstrækning og begynder med at køre rundt på den moderne del af Nürburgring, der bruges til F1-løb. Så drejer man fra og kører ud på Nordschleife, den lange gamle racerbane. Og den byder på næsten konstante stigninger, op, ned, sving og udfordringer. Det er hektisk, indtil man finder en rytme.

Der er nogle lange bakker i starten, og efter en 8-10 km kommer Fuchsröhre, en stejl nedkørsel, hvor det gælder om at køre hurtigst (jeg bakkede af, da jeg ramte 80 km/t). For at understrege pointen, er der sat en fartmåler op i siden af vejen, og der er altså bare nogen, der giver den gas ...

Så følger der flere bakker - nogle ganske lange - og du kommer gennem Carrousell umiddelbart før det stejleste stykke op til Hohe Acht (hvor der er depot). Efter lidt flere sving og bakker rammer du Döttinger Höhe, hvor der falder ro på frem til målstregen. Den runde tog jeg 6 gange, og det var rigeligt for mig.

Så desværre er jeg helt blank mht. natkørslen. Jeg kunne se, at holdene hyggede sig gevaldigt, og jeg er sikker på, at det er kæmpe oplevelse, men det praktiske og tekniske omkring selve kørslen om natten kan jeg ikke rigtig bidrage med, men det kan dine holdkammerater sikkert.

Det er i øvrigt et fantastisk stykke logistik, der skal falde på plads med ale de mange løb, der afvikles samtidig. Der er også et 24 timers MTB-løb, og de kører på en helt anden rute op i bakkerne og rundt om selve Nürburg. De rammer dog Ringen lige før opløbet og kører med rundt på F1-banen, før de igen stikker ud i skoven.

Viel Vergnügen!

Hej Henrik!

Tak for at du gad bruge tid på at øse ud af dine erfaringer. Jeg har også set videoen, som du linkede til. Det ser lidt vildt ud.

Jeg har været i tvivl om, hvilket hjul- og gear-setup, jeg skulle vælge, men med de mange hm in mente, har jeg bestemt mig for at køre med mit bjerg setup, 34 x 27 og Fulcrum Racing Zero. Mine højprofiler MCC SR, vil selvfølgelig kunne få mig hurtigere ned af bakkerne, men til gengæld er de trods alt lidt tungere, at få med op over de mange bakker. Jeg kørte med samme setup i Belgien der, hvad angår hm pr. km, kan sammenlignes med "Rad am Ring", og det fortrød jeg ikke.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share