Påvirker light-produkter (aspartam) insulin-niveauet?


klausjensen
 Share

Recommended Posts

Coca cola light, pepsi max eller lignende light-produkter, der ikke indeholder nogen (nævneværdig) energi, kan de alligevel "snyde" kroppen og påvirke insulin-niveauet, stort set på samme måde som hvis man drak den sukkerholdige version?

Hvis ja...

Er det aspartamen der gør det, koffeinen eller...?

Link to comment
Share on other sites

Der er vist flere der påstår at et storfobrug af lightprodukter efter længere tid, til sidst kan "snyde" kroppen til at tro det er rigtig sukker. Men jeg har aldrig set beviser på det.

En hurtig pubmed søgning giver bla. følgende artikel: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16280432

Aspartame did not trigger any insulin response.
Link to comment
Share on other sites

Coca cola light, pepsi max eller lignende light-produkter, der ikke indeholder nogen (nævneværdig) energi, kan de alligevel "snyde" kroppen og påvirke insulin-niveauet, stort set på samme måde som hvis man drak den sukkerholdige version?

Hvis ja...

Er det aspartamen der gør det, koffeinen eller...?

Det er der ikke evidens for men du kan jo lave din egen lille test.

Køb et blodsukkerapparat, de er faktisk ret billige, så faster du nogle timer, måler dit blodsukker, drikker noget med aspartam, venter lidt og måler så dit blodsukker igen og ser om der er forskel.

Jo flere gange du laver testen og jo flere gange den viser det samme, der har du dit svar.

Edited by TLunau
Link to comment
Share on other sites

Det er der ikke evidens for men du kan jo lave din egen lille test.

Køb et blodsukkerapparat, de er faktisk ret billige, så faster du nogle timer, måler dit blodsukker, drikker noget med aspartam, venter lidt og måler så dit blodsukker igen og ser om der er forskel.

Jo flere gange du laver testen og jo flere gange den viser det samme, der har du dit svar.

Vi har lavet testen på mit studie med cola light vs. cola. Den viste at blodsukkeret ikke steg af cola light.

/Keki

Link to comment
Share on other sites

Har diskuteret emnet på "Guarden's" facebook for nogen tid siden..

Dog handlede det i lige så høj grad om aspartam kontra sundhed. Teoretisk kan rigtig mange næringsstoffer dog influere blodsukker og hormon niveauer via mange forskellige mekanismer. Men det er et relativt nyt forskningsområde, så der går nogle år inden vi/man kan sige noget relevant omkring dette.

Paster lige nogle af de ting jeg skrev (delvist ude af sammenhæng)...

Mht hvorvidt sødemidler bidrager med en appetitregulerende effekt eller inducerer kropskompositionsændringer i mennesker synes litteraturen nu ret entydigt at pege på ingen effekt (blot et enkelt studie linket til ud af MANGE).

Physiol Behav. 1994 Jan;55(1):139-43.

Intense sweeteners, food intake, and the weight of a body of evidence.

Renwick AG.

Der er lavet rigtig mange undersøgelser i 80'erne omkring selvsamme (pubmed selv for mere evidens).

Der er en - i relation til emnet - meget sjov artikel fra det anerkendte tidskrift Lancet fra 1999, der hedder "Aspartame and the internet".

Lidt citater fra pdf'en

"Our research revealed over 6000 websites(note: husk det er 12 år siden) that mention aspartame, with many hundreds alleging aspartame to be the cause of multiple sclerosis, lupus erythematosis, Gulf War syndrome, chronic fatigue syndrome, brain tumours, and diabetes mellitus, among many others. Virtually all of the information offered is anecdotal, from anonymous sources and is scientifically implausible."

"The antiaspartame campaign purports to offer an explanation for illnesses that are prominent in the public eye. By targeting a manufactured chemical agent, and combining this with pseudoscience and selective reporting, the campaign makes complex issues deceptively simple."

Det er klart at når man laver EKSTREMT mange studier for at påvise en potentiel toksisk effekt af et stof, vil nogle af dem bonge ud med data der afviger fra "normalen" grundet tilfældigheder og/eller dårlige forsøgsdesign. Desuden er doser anvendt in vitro eller i dyremodeller ofte komplet ufysiologiske hvilket desværre sjældent giver anledning til refleksion når medierne/aspartam-jægerne formidler disse.

Link to comment
Share on other sites

Læser du det du linker til?

Ja, det er det første spørgsmål man bør stille og det næste er afsenderen "holicsticmed.com", hvor det er tydeligt at de har ET ærinde (stille aspartam i negativt lys) og ikke se på den samlede forskning. Både EU's og USA's myndigheder har tjekket aspartam af flere gange og det er et at de mest undersøgte stoffer.

Edited by Antaeus
Link to comment
Share on other sites

Ja, det er det første spørgsmål man bør stille og det næste er afsenderen "holicsticmed.com", hvor det er tydeligt at de har ET ærinde (stille aspartam i negativt lys) og ikke se på den samlede forskning. Både EU's og USA's myndigheder har tjekket aspartam af flere gange og det er et at de mest undersøgte stoffer.

Ja det er utroligt at så mange stadigvæk sætter spørgsmålstegn ved det stof.

Her er bla. et review fra 2007 omkring toksisiteten.

Magnuson BA, Burdock GA, Doull J, et al. (2007). "Aspartame: a safety evaluation based on current use levels, regulations, and toxicological and epidemiological studies". Critical Reviews in Toxicology 37 (8): 629–727.

Link to comment
Share on other sites

Den søde smag i sig selv giver en lille insulin respons. Den er dog hurtigt væk igen og vil ikke påvirke ens blodsukker nævneværdigt.

Insulin udskilles i flere omgange i forbindelse med mad.

1: Når maden er i munden vil sødme påvirke insulin udskillelsen en smule.

2: Når maden fordøjes i mave-tarm regionen påvirker dette en række lokale hormoner der er ansvarlige for langt størstedelen af insulin responsen på et givet måltid.

3: Når aminosyrer og glucose når blodet, vil det også lede til insulin udskillelse.

Nr 2 står så vidt jeg ved for 50+% af det totale insulin respons og nr 3 for noget mindre og nr 1 har kun minimal indflydelse på regnskabet.

Mvh Andreas

Link to comment
Share on other sites

heh nu var dte mere for at få respons på det link.

Et er at sige "herp derp langt ude" noget andet er at komme med valide argumenter imod, hvilket der plejer at være folk herinde som kan hurtigt kan fremvise.

Yderligere vedrørende den mæthedsfornemmelsen af arpartam, eller retter sødemidler.

http://politiken.dk/indland/ECE112990/light-sodavand-goer-mange-sultne/

Arne Astrup har mig bekendt rimeligt styr på hvad han udtaler sig om, men kilden og hvad der reelt, fysiologisk er tale om..?

Link to comment
Share on other sites

heh nu var dte mere for at få respons på det link.

Et er at sige "herp derp langt ude" noget andet er at komme med valide argumenter imod, hvilket der plejer at være folk herinde som kan hurtigt kan fremvise.

Yderligere vedrørende den mæthedsfornemmelsen af arpartam, eller retter sødemidler.

http://politiken.dk/indland/ECE112990/light-sodavand-goer-mange-sultne/

Arne Astrup har mig bekendt rimeligt styr på hvad han udtaler sig om, men kilden og hvad der reelt, fysiologisk er tale om..?

Hold op en lorte artikel, den modsiger sig selv flere gange.

»Det er bedre at vælge de kunstigt sødede sodavand frem for de sukkersøde, for studierne viser trods alt, at de kunstigt sødede ikke skaber den vægtøgning, som de sukkersøde drikke gør. Men omvendt, hvis man bliver skrigende sulten og spiser tre ostemadder med tandsmør efter at have drukket en sukkerfri sodavand, så kan nettoresultatet blive, at man har indtaget halvdelen eller måske alle de kalorier, man sparede ved at drikke light«
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share