EQUILIBRIUM


Jaaanie
 Share

Recommended Posts

Kære Log,

Hej og velkommen. Nyt navn, til en ny periode ja.

Ja jeg har gang i et nyt projekt og jeg kan slet ikke forklare jer det hele i et indlæg, så forklaringen må komme spredt ud. Jeg kalder mit nye projekt equilibrium fordi det er ved det handler om, at opretholde ligevægtstilstanden. Det handler ikke om styrke, udholdenhed, sund kost eller vægttab. Det handler om balance. Det handler om at lære at holde min vægt, ved at holde ligevægt i mit indre. At udvikle nye copingstrategier til at tage pladsen som mad har udfyldt i mit liv, om at føle, mærke og alt det der bløde psykologilort som vi elsker at hade. Det handler om at tage sidste skridt ud af spiseforstyrrelsen.

Dagens indlæg vil være langt og rodet og nok slet ikke give forklaring nok. Men jeg vil tage de forskellige emner op efterhånden.

SPISEFORSTYRRELSE

Sådan, der nu er det sagt. I har jo nok haft gættet det før og jeg har jo nok også sagt det uden at bruge dette frygteligt tabuiserede ord. Men nu kryber jeg altså til korset og erkender at jeg siden jeg var… erhm tidlig teenager har haft en spiseforstyrrelse.

SPISEFORSTYRRELSE - Lorte ord.

Nå men. Lad mig få gjort rent bord. Og lægge resten af kortene på bordet. Så kan vi tage den der fra når jeg har fortalt færdig.

Jeg gider ikke at sætte en diagnose på mig selv, det er efterhånden lang tid siden jeg har kvalificeret til en, men hvis nogle er interesserede kan vi godt snakke om spiseforstyrrelser mere indgående.

Spiseforstyrrelser er ikke det samme for alle og nu skal jeg fortælle i korte træk had det har været for mig, hvad det er nu og hvor jeg skal hen.

Da jeg var tidlig teenager begyndte jeg at spise en masse crap i skjul, is slik osv. Men alt mad kunne egentlig fungere. Jeg var ensom, trist og kunne ikke helt finde ud af det med venner og drenge, mad var vel trøst men det var også dæmpende for en tilstand af utilpashed som jeg nu kender det rigtige navn for, angst.

Mens jeg spiste kunne jeg dulme den uro jeg havde i kroppen og når jeg var færdig så var utilpasheden så overvældende at den dulmede. Efterhånden begyndte jeg at kaste op, fordi jeg spise så meget at jeg tog på og at det gjorde ondt.

Jeg var flov, både over min spisning og over mine opkastninger, og skjulte det så godt jeg kunne. Til aftensmad spiste jeg alligevel selv om maven var fyldt til renden af kvalmende mænger regnbueis og matadormix så ingen skulle finde ud af noget. Og lige så stille vænnede min krop sig til at kunne spise rigtig rigtig meget.

Bekymringen for overvægt var aldrig det primære for mig som det er for mange spiseforstyrrede, maden var en aktiv copintstrategi, og på et tidspunkt holdt det op med at blive et bevidst valg. Jeg ved ikke hvornår jeg mistede fornemmelsen for at skelne mellem ægte og emotionel sult, men efterhånden blev det ødelagt.

Årsagssammenhængen blev også ødelagt eller nærmere sprunget over, maden var en måde at handle i stuationer som jeg følte jeg ikke kunne håndtere eller løse. Maden var en måde at undgå at tænke og føle det, så ganske hurtigt, blev processen ubevidst. Tilstand i kroppen --> spise. Hvorfor var tabt, præcis som det skulle blive... Jeg følte ingen dårlige og håndterlige følelser længere, blot en trang til at spise jeg havde kendt så længe jeg kunne huske der kom og gik. Jeg troede jeg var et grådigt menneske, et svagt menneske, jeg forstod ikke hvorfor jeg ikke kunne styre mig selv. Men trangen til at spise var en tilstand så ubehagelig at jeg ikke kunne holde ud at lade være.

Senere kom fikseringen på vægten, jeg var blevet overvægtig og pludselig så kunne jeg gøre min overvægt til skylden for alt og forløberen for alt. Hvis jeg kunne bekymre mig om min kost, og min vægt, så behøvede jeg ikke at bekymre mig om de ting som virkelig var galt. Det er i hvert fald min opfattelse i bakspejlet nu. En overspisning og en opkastning, et nyt slankekursprojekt eller lign. Kunne være det som jeg kunne fiksere alle mine tanker og energi på så jeg ikke behøvede at forholde mig til andet.

Nogen gange var min kost også restriktiv at bare kosten i sig selv også skabte trang til overspisninger.

I mange år følte jeg mig aldrig vred, aldrig noget som helst dårligt. Bare trang til at spise. Mad var den måde som jeg undgik at forholde mig til mig selv og mit liv. Og jeg forstod ikke hvad jeg gjorde, troede det bare var sådan jeg var.

For nogle år siden, oplevede jeg en periode af så meget fred og ro at det gik op for mig at jeg hele mit liv havde levet i en konstant storm af stress og kaotiske følelser. Jeg havde aldrig forstået at der var en anden tilstand en den skramlende uro som jeg konstant følte, den konstante trang til at spise osv. I den periode af fred og ro opdagede jeg at min appetit var normal, min trang til at spise ud over min sult (en fornemmelse som jeg dårligt kendte) var væk. Det blev startskuddet til at jeg tog mit liv op til revision. Jeg har lavet meget arbejde siden da. Og jeg er et andet sted i dag.

Meget af det arbejde har gået på at identificere hvad fanden der sker når jeg lige pludselig står ude ved køkkenbordet og er ved at smøre en leverpostejsmad…. At få stoppet processen, der normalt går STØJ à MAD…. Så i stedet få en proces der er STØJ à TÆNKE à IDENTIFICER PROBLEM/FØLELSE. At få støjen oversat til følelser, så jeg kan begynde at finde ud af om de ting jeg føler er reelle eller udtryk for dumme tankemønstre? I starten var det en helt mærkelig proces hvor jeg måtte kigge min dag igenne med lup for at finde en hændelse der kunne have gjort mig utilpas, og selv når hændelsen var på størrelse med en elefant forstod jeg det dårligt. For jeg havde for lang tid siden besluttet mig for at sådan noget sårede da ikke mig? Eller det var da helt okay. Eller SELVFØLGELIG KUNNE JEG DET! En masse beslutninger jeg havde taget helt uden at konsultere… Mine følelser, mit indre, eller hvad man skal sige. Beslutninger taget af en hård perfektionistisk kerne, som ikke tolererede noget slinger i valsen.

Min arbejde har også gået på at lære min krop at kende igen, at rydde op i det kaos af følelser der larmede så meget jeg ikke kunne høre mig selv tænke. Finde ud af hvem jeg egentlig er, hvad jeg har lyst til og ikke har lyst til. Hvad der gør mig ked af det og hvad der gør mig utilpas. Hvad mit liv er værd og hvad jeg på ingen måde kan bruge min tid på.

Up to date.

Jeg ved godt hvem jeg er nu, hvad jeg vil, kan og ikke kan. Det er okay jeg ikke er en superstar, sådan da. Men lidt ambitioner er også okay at have. Jeg ved hvad pris jeg er villig til at betale for dem nu.

Identificeringsprocessen går bedre og bedre, det går hurtigere og hurtigere med at få identificeret støjen, og dens ophav. Og efterhånden er jeg også blevet dygtig til at teste min tanker og smide de dumme irrationelle selvdestruktive tanker ud, til at blivevred og sige ”fuck dig” og ikke vende vreden ind i stedet.

Men nogle gange så har mit problem været at enten så er følelsen ikke en der kan afvikles, den er ikke udtryk for et dysfunktionelt tankemønster men helt reel. Fx stress, sorg, vrede, angst eller ydmygelse. I disse tilfælde har jeg følt mig magtesløs. Jeg har vidst hvad problemet var, men har ikke kunne afvikle det. Så valget har været imellem at udholde det kaos eller falde tilbage til at spise, acceptere at det er det bedste jeg kan for nu, og aktivt vælge at bruge den strategi.

Mit projekt er nu at tage det sidste skridt ud af spiseforstyrrelsen og få fasttømret nogle andre strategier til ALLE situationer. At aldrig mere bruge mad som en strategi til at regulere eller undgå følelser eller tanker.

At kunne fastholde et indre equlibrium.

At kunne imødekomme mine egen følelsesmæssige behov adækvat og på en hensigtsmæssig måde.

Min udfordring for mig selv er at ikke længere spise som en reaktion på en følelsesmæssig tilstand. Men hver gang jeg oplever støjfølelsen så identificere og analysere og foretage den hensigtsmæssige handlen, og når ingen handlen som sådan er mulig, så udvikle og bruge adækvate coping strategier.

Jeg vil regelmæssigt tjekke ind og registrere fremskridt og nederlag og så får vi se om jeg kan holde min vægt i en helt måned.

I går vejede jeg 88.1kg

Dag 1: Deadline dag, masser af stress, perfekt håndtering, verbaliseringscoping, snak med en ven

DAG 2: perfekt, en kortvarig forstyrrelse blot bevist og fravalg, god stressfridag.

I velkommen til at spørge til det hele, hvis jeg ikke vil svare så siger jeg det bare, no worries.

Edited by Jaaanie
Link to comment
Share on other sites

Jeg ELSKER din nye logtitel! Og jeg er fuld af beundring for dit seneste indlæg - jeg synes virkelig du er klog, sej, stærk og modig. :superman:

For tiden har jeg desværre ikke det store overskud til at deltage aktivt, spørge ind, diskutere osv. - men jeg læser med fra sidelinien, og hepper som ind i helvede!

Link to comment
Share on other sites

Hej Log,

Forleden dag var jeg en superhelt, men det fik jeg slet ikke fortalt. Jeg var på arbejde i børnehaven og alene på legepladsen på grund af toiletbesøg og pauseudskiftning. Et barn kommer løbende ”Pige 3år er ved at falde ned fra træet!!” Når man får sådan en besked tænker man jo hverken på løberknæ eller andre sådanne rationelle overvejelser, så jeg satte jo omgående i sprint de omkring tyve meter og rundt om hjørnet. Det gik lidt for hurtigt til jeg sådan fik registreret hvordan det sådan kronologisk hang sammen, men lige da jeg kommer om hjørnet så ser jeg den treårige hænge i hænderne fra en gren med et bange udtryk i ansigtet. Og et sted mellem hjørnet og træet ser jeg hende også give slip. Jeg ved ikke helt hvordan det lykkes, men jeg når det. Jeg når at halvt springe, halvt glide ind under træet og gribe hende således at hun lander siddende i mine arme og på mit knæ. Efter 5 sekunders forskrækket stirren udbryder hun selvfølgelig i forskrækket gråd. Jeg sidder bare der og griner fjoget og fortæller hende at jeg har hende og puster på hendes hånd som gjorde lidt ondt fra grenen, til hun holder op med at græde og vi kan lege videre.

Resten af dagen spiller supermand temaet lidt afdæmpet i baghovedet.

Fed dag mand. Når jeg bliver voksen vil jeg være en helt.


I går vejede jeg 88.1kg


25/6: Dag 1: Deadline dag, masser af stress, perfekt håndtering, verbaliseringscoping, snak med en ven


26/6: DAG 2: perfekt, en kortvarig forstyrrelse blot bevist og fravalg, god stressfridag.



27/6: DAG 3: God dag, ingen støj

28/6: Dag 4: Støj, var til skrivegruppemøde og jeg blev opmærksom på flere problemer med min speciale problemformulering, er stadig i skrivende stund ikke sikker på hvordan jeg skal løse det. Gik ind til naboen for at snakke det igennem og hyggede. Det virkede lidt at hygge.

Træning 28/6:

Massage og udstræk

1 km powerwalk på incline 5

benpress

3x12x25kg lidt irriteret på sidste sæt, men jeg var også i en lidt ynkelig forfatning efter jeg cyklede til og fra nørrebro forleden. Jeg er lidt optimistisk nogen gange.

Hofte øvelse

3x12x10kg frem-tilbage-og ud

Justerede vægten ned da jeg tror det har været for meget de sidste par genga. Tanken er jo at programmet skal være et udgangspunkt til rehab som jeg kan bygge vægt på.

Hoftemaskine – ind

3x12x 30kg? Tror jeg.

Pulldowns

3x12x25kg

biceps og triceps, lidt blandet vægt, og lidt laterals, meget udspænding af stramt bryst og skulder. Var dog stadig en dum ide, men skal nok strække ud lidt dagligt. Lidt overbelastet i begge skuldre i dag.

(Puha sikke det tordner! Godt man ikke skal ud I det og på arbejde snart! Eller vent… :/)

Rotatorcuff

Sædvaneligt

Core

Fokus på at sætte sværhedsgraden lidt ned, for jeg tror jeg var spænet lidt for langt frem således at jeg belastede ryg og nakke lidt. Har haft nogle dage med spændingshovedpiner.

Så fokus på ordentlig stabilitet og kun at arbejde med kernen.

- Tog heller ikke så mange da jeg som forsøg ville bruge det som opvarmning til hyper ekstentions, I håbet om god aktivering, så jeg ville ikke udmatte helt.

Hyper ekstentions

3x10xbw

virkelig god aktivering af bade kerne og af baller og baglår da jeg fik ændret fodstilling lidt så jeg kunne presse igennem hælene. Jeg er helt sikkert også blevet stærkere I lænden, hvilket også føles fantastisk! Virkelig fedt fornemmelse at denne øvelse er ved at spille. Håbet om en smukt trænet numse, og problemfri lænd brænder I lys levende og lattermild lue I mit sind (Ja, jeg er forfængelig nok til at have den smukke numse først på listen… Doh…).

Og tja, bare det at en del af min træning viser helt tydelige fremskridt og ikke er en konstant kamp frem og tilbage. Fantastisk.

Det føles som om alting går som det skal selv om jeg er så skadet. Må bare blive ved med at prøve at få genoptræningen til at spille! Jeg har også besluttet jeg skal have lidt instruktion til genoptræningen og teknikken omkring skuldrene.

Det var en rigtig god beslutning at få fokuseret på ligevægt og få det på plads, det var den bedste beslutning længe. Jeg har fået alt håbet og energien tilbage med hensyn til tanker om træning og vægttab. Det føltes så umuligt at fortsætte med et vægttab når jeg hele tiden følte at det ville blive en evig kamp fordi jeg ville tage på igen hver gang jeg blev stresset, presset eller på anden måde fucked up.

Link to comment
Share on other sites

Hej Log,

Jeg er mega glad.

Alting går som det skal.

Træning og ligevægtsprojekt.

Nå men her er opfølgingen

25/6: vejede jeg 88.1kg


25/6: Dag 1: Deadline dag, masser af stress, perfekt håndtering, verbaliseringscoping, snak med en ven


26/6: DAG 2: perfekt, en kortvarig forstyrrelse blot bevist og fravalg, god stressfridag.



27/6: DAG 3: God dag, ingen støj

28/6: Dag 4: Støj, var til skrivegruppemøde og jeg blev opmærksom på flere problemer med min speciale problemformulering, er stadig i skrivende stund ikke sikker på hvordan jeg skal løse det. Gik ind til naboen for at snakke det igennem og hyggede. Det virkede lidt at hygge.

29/6: Dag 5: Fin dag, stadig lidt rastløs dog, men fino.

30/6: Dag 6: Jeg er lidt i tvivl om jeg var lidt rastløs og spiste lidt i forhold til det, eller om jeg bare fik bøvlet med min måltidsrytme... Eller måske begge dele! Lidt træls dag all around.

1/7: Dag 7: Helt fin dag!

2/7:

Vægt 2/7: 87.8kg Awsome. Første uge slut prut, fint resultat.

Træning Søndag d. 1/7

Massage og udstræk

500 meters powerwalk, bare lige lidt, turde ikke give så meget gas da jeg gik LANG tur i går.

BENPRESS

3x12x25kg

Hofteøvelser - frem, tilbage og ud

3x12x10kg

Hofteøvelser ind

3x12x40kg

helt perfekt nu, jeg er helt sikkert blevet stærkere. Sad med is på lidt om aftenen, selv om det ikke føltes nødvendigt og heller ikke i dag føles det som et issue. Doms er der heller ikke. Super, super fedt. Mit genoptræningsprogram til understellet lader nu til at være "kalibreret". Jeg kan stadig godt mærke jeg bliver udmattet i min hofter, men det skulle snart være slut med det. Min teknik føles også fin nu.

Snart vil jeg også ud til Famebro og lære at squatte! Måske næste år mit knæ er stærkt nok.

PULLDOWNS

3x12x25kg

Synes ikke det gik så godt men tja...

[ss]

Biceps

1x10x4kg

2x10x3kg

Triceps one arm overhead

3x12x2kg

[/ss]

Rotatorcuff halløj

3x20x2,5kg

CORE

svæveben

hjerteslag

Hyper ekstentions

3x12xBW

Rigtig god aktivering af både core og bagkæde, især på de to sidste sæt. Jeg elsker denne her øvelse jeg bliver så glad som rødgrød over jeg kan lave den.

Massage og udstræk.

Jeg glæder mig virkelig meget til at komme videre i mit vægttab nu, det er svært at vente og ikke bare tænke "jamen det her stabilisering kan jeg jo gøre bagefter!". Men alt litteratur peger på at det er klogest at gøre det mens man får nok at spise således at man kan mærke sin krop og dens signaler ordentligt i forhold til mæthed og sult og i forhold til at man er mere psykisk sårbar når man er i underskud. Derfor er det bedst at få lagt nogle gode vaner og strategier mens man har et overskud så de er nemmere at trække på når man er i underskud. Det giver pisse god mening. Jeg må bare vente og glæde mig. Verdenen er min rødgrød.

Jeg lavede rødgrød i går

Bilka havde tilbud, 9 kroner for frosne bræ og grønsager. Jeg tror Aleks bliver sur når hun opdager der ikke er mere plads i fryseren... hihihi ;)

Link to comment
Share on other sites

Hej Fwiends

Jeg har fået udvidet mit sædvanlig program med et numseprogram baseret på følgende artikel og bog (Her er linket: http://www.t-nation.com/free_online_article/sports_body_training_performance/dispelling_the_glute_myth TAK TJR!). Jeg er gået i gang med hans fase 1, som jeg dog i skrivende stud kun planlægger at blive i, i to uger da jeg jo faktisk allerede laver en del øvelser som dem han foreskriver allerede (alt mit hofte halløj og hyper ekstentions), men det at strække er awsome. Snart bliver min numse awsome! At få strukket mine hoftebøjere føles faktisk lidt som ”the missing link” som gør jeg at min træning nu bliver bedre. I det hele taget er jeg mega glad med hensyn til min træning i øjeblikket. DET GÅR PISSE GODT!

Træning tirsdag d. 3/7-2012: kom først af sted meget sent så udførte en del af programmet hjemme og sprang et par øvelser over.

Uge 2/3, dag 1/3

BENPRESS: 3x12x25kg

HOFTE frem, tilbage, ud: 3x12x10kg

HOFTE ind: 3x12x40kg

BOSU: ikke i dag

PULLDOWNS: 3x12x25kg

[sS]

BICEPS: 3x12x3kg

TRICEPS ekstention one arm over: 3x12x2kg

[/sS]

ROTATORCUFF: 3x20x2,5kg

[MS]

KNÆPLANKE: ikke i dag

CYKELBEN OG PENDULBEN

LIDT HJERTESLAG

HYPER EKSTENTIONS: 2x12xbw, 1x15xbw

FASE 1/4: uge 1/2, dag 1/3

[/MS]

HOFTEBØJERSTRÆK

[MS]

GLUTEBRIDGE: 2x10 med 5 sekunders statisk hold på toppen – nu uden inderlårs krampe!

BIRDDOG: 2x10 med 5 sekunders statisk hold på toppen

LIGGENDE ABDUCTION: 2x10 med 5 sekunders statisk hold på toppen

[/MS]

88.1kg


25/6: Dag 1: Deadline dag, masser af stress, perfekt håndtering, verbaliseringscoping, snak med en ven


26/6: DAG 2: perfekt, en kortvarig forstyrrelse blot bevist og fravalg, god stressfridag.



27/6: DAG 3: God dag, ingen støj

28/6: Dag 4: Støj, var til skrivegruppemøde og jeg blev opmærksom på flere problemer med min speciale problemformulering, er stadig i skrivende stund ikke sikker på hvordan jeg skal løse det. Gik ind til naboen for at snakke det igennem og hyggede. Det virkede lidt at hygge.

29/6: Dag 5: Fin dag, stadig lidt rastløs dog, men fino.

30/6: Dag 6: Jeg er lidt i tvivl om jeg var lidt rastløs og spiste lidt i forhold til det, eller om jeg bare fik bøvlet med min måltidsrytme... Eller måske begge dele! Lidt træls dag all around.

1/7: Dag 7: Helt fin dag!

2/7: god dag

87.8kg

3/7: ikke så god dag, men ingen problemer med maden.

Link to comment
Share on other sites

Hej Log

Tidlig morgen træning

Uge 2/3, dag 2/3

MASSAGE OG STRÆK

Powerwalk: lidt

BENPRESS: 3x12x25kg

HOFTE: 3x12x10kg

HOFTE ind: 3x12x40kg

BOSU: s:60sek, b:40sek, s:30sek med 8kg + 12 flip

ROTATORCUFF: 3x20x2,5kg

[ss]

SVÆVEBEN: 1x12

HJERTESLAG: 1x12

KNÆPLANKE 1x30sek

HYPER EKSTENTIONS: 2x12xbw, 1x17xbw

[/ss]

ikke mere tid, gluterutine i aften

OSTEKAGE: DONE (tak til søde TJR for proteinpulver!)

Har en rengøringstjans og noget ferievikar på job i øjeblikket, så mine skuldre er mildest talt lidt sure på mig, så jeg turde ikke lave noget armgejl andet end lidt rotation for lidt blodcirkulation. Øv.

Ved i hvad jeg skal i næste uge? Jeg skal besøge Jane i Odense, nemlig! Jeg skal også i følge min hjemmestrikkede genoptræningsplan forsøge at øge vægten forsigtigt i benpress. Jeg er super spændt på begge dele! Min genoptræningsplan er baseret på at jeg bruger samme vægt, som er lav nok (25kg lige pt. Lol – jeg har intet trænings ego længere…) til at den ikke laver irritation. På den tredje uger introducerer jeg så langsom en 2,5kgs stigning, så pt. 10%.

Jeg håber min plan virker.

Ligevægtsprojekt

88.1kg


25/6: Dag 1: Deadline dag, masser af stress, perfekt håndtering, verbaliseringscoping, snak med en ven


26/6: DAG 2: perfekt, en kortvarig forstyrrelse blot bevist og fravalg, god stressfridag.



27/6: DAG 3: God dag, ingen støj

28/6: Dag 4: Støj, var til skrivegruppemøde og jeg blev opmærksom på flere problemer med min speciale problemformulering, er stadig i skrivende stund ikke sikker på hvordan jeg skal løse det. Gik ind til naboen for at snakke det igennem og hyggede. Det virkede lidt at hygge.

29/6: Dag 5: Fin dag, stadig lidt rastløs dog, men fino.

30/6: Dag 6: Jeg er lidt i tvivl om jeg var lidt rastløs og spiste lidt i forhold til det, eller om jeg bare fik bøvlet med min måltidsrytme... Eller måske begge dele! Lidt træls dag all around.

1/7: Dag 7: Helt fin dag!

2/7: god dag

87.8kg

3/7: ikke så god dag, men ingen problemer med maden.

4/7: kortvarig arbejdsrelateret panik, som jeg dog gnidningsløst fik håndteret.

5/7: god dag

Jeg er faktisk lidt overvældet over hvor let det går. Hvor tæt på målstregen jeg måske egentlig hele tiden har været men jeg bare ikke helt kunne finde ud af at se hvordan jeg skulle komme over den. Det føles næsten som spild af tid at holde min oprindelige plan af en måned med dette projekt før jeg øgede sværhedsgraden. Men jeg ved min plan var god og forsvarlig, en måned er et minimums tidsrum til at fastlægge nye vaner så jeg vil opretholde den selv om det virker gnidningsløst. For det bliver uden tvivl meget svære når jeg kommer i underskud.

Nå arbejde nu og numsetræning og ostekage senere, jubii!

Link to comment
Share on other sites

Det var så lidt. Håber den blev god.

http://www.myprotein...ct_whey_protein

Ostekagen var god, jeg ændrede lidt på opskriften da jeg ikke havde noget sødemiddel andet end tabletter, så jeg opløste fire af dem i det varme vand til at udrøre husblasen i. ligeledes brugte jeg rigtige vaniljekorn og ikke vaniljesukker/essens og kun 5 blade husblas. Det gik fint, den blev ikke så sød, dog heller ikke sur, blot cremet.

Og efter træning i dag smagte jeg jordbærproteinpulveret på mine havregryn. For det siger TranceT altid er vejen til awsomeness. Havregryn med proteinpulver.

Link to comment
Share on other sites

Træning Søndag d. 8/7-2012

Massage og udstræk

Benpress: 3x12x25kg

Hofte frem, tilbage, ud: 3x12x10kg

Hofte ind: 3x12x40kg

Bosu: s: 60, b: 30, s: 12 flip+ 10kg

Pulldowns: 3x12x25kg

[ss]

Biceps curls: 3x12x3kg

Triceps overhead: 3x12x2kg

[/ss]

Rotator cuff: 2x20x2,5kg

Hoftebøjer stræk

[ss]

Hyper ekstentions: 3x12xBW

Glutebridge 2x10 (5 sekunders isometrisk hold på toppen)

Birddog 2x10 (5 sekunders isometrisk hold på toppen)

Fire hydrant 2x10 (5 sekunders isometrisk hold på toppen)

[/ss]

Ligevægt:

87.8kg

3/7: ikke så god dag, men ingen problemer med maden.

4/7: kortvarig arbejdsrelateret panik, som jeg dog gnidningsløst fik håndteret.

5/7: god dag

6/7: God dag

7/7: Kedelig dag, rimelig meget som sidste lørdag. Må lige være lidt mere obs på at opretholde spiserutiner når jeg bare er hjemme og tøffer rundt. Lidt uro omkring forskellige ting.

8/7: God dag.

Link to comment
Share on other sites

Ligevægt:

87.8kg

3/7: ikke så god dag, men ingen problemer med maden.

4/7: kortvarig arbejdsrelateret panik, som jeg dog gnidningsløst fik håndteret.

5/7: god dag

6/7: God dag

7/7: Kedelig dag, rimelig meget som sidste lørdag. Må lige være lidt mere obs på at opretholde spiserutiner når jeg bare er hjemme og tøffer rundt. Lidt uro omkring forskellige ting.

8/7: God dag.

9/7: 86.7kg oki-doki.

Link to comment
Share on other sites

Ostekagen var god, jeg ændrede lidt på opskriften da jeg ikke havde noget sødemiddel andet end tabletter, så jeg opløste fire af dem i det varme vand til at udrøre husblasen i. ligeledes brugte jeg rigtige vaniljekorn og ikke vaniljesukker/essens og kun 5 blade husblas. Det gik fint, den blev ikke så sød, dog heller ikke sur, blot cremet.

Og efter træning i dag smagte jeg jordbærproteinpulveret på mine havregryn. For det siger TranceT altid er vejen til awsomeness. Havregryn med proteinpulver.

Var det win? :cool:

Godt at se det kører på skinner for dig, Jannie :smile:

Link to comment
Share on other sites

Kære Log

I DAG HAR JEG FÅET EN KÆMPEVABEL

På ydersiden af mit lår…

ELLER MÅSKE DET ER PEST!

Så ved man da man har fået massage rullet godt og grundigt….

Om lidt vil jeg straffe mine ben videre og gå ud på badeværelset og tænde for torturmaskinen fra helvede, også kaldet CDON.COM, som vil relokere alle de små hår der KONSTANT INSISTERER PÅ EN EKSISTENS PÅ MIN KROP. Relokere dem til ikke-min-krop. Revet ud ved roden i et grundigt og møjsommeligt tempo til en snurrende ensformig lille melodi.

Bagefter vil jeg se Riddick, og kigge på Vin Diesels lange og slanke muskler. Men det kan jeg ikke for jeg kan ikke se TV3+.

Det er nu ca. en million timer siden min sidste update og i mellemtiden har jeg været i Odense og undersøgt Flotfyrspotentialet OBBC (noget skal man jo lave når man er i udkantsdanmark…) og det er som altid godkendt.

Jeg lavede også sammen med Jane en flot Jordbærkage. Næste gang skal vi lave et vandbakkelstårn. Klistret sammen med kamel (og ZEBRA!). Og kigge på fyre selvfølgelig. Vi dansede også moderne og gik på stylter. Men det er vidst sjovere at gøre end høre om.

Med hensyn til ligevægtsprojektet er det gået okay! Ugen i Odense gik rigtig fint, intet stress eller noget så min krop regulerede perfekt, jeg havde endda overskud til at tage kloge Åge hatten på og tøffe rundt efter Jane og belære hende!

Søndag eftermiddag landede jeg igen på planet speciale og så kom stress og bekymringer tilbage. Kloge Åge hatten, tja… Jeg skal helt sikkert nok trampe rundt med den trukket godt og grundigt ned over øjnene som sædvaneligt, før vi får set os om, men lige nu har jeg et lidt mere ydmygt forhold til det. Jeg har ikke taget på men jeg har helt sikker spist af uro, og det var jo mit primære mål at ikke spise af andet end sult og lækkersult. Appitit reguleret. Eller hvad man skal sige. Jeg er lidt ærgerlig men alt i alt så har projektet jo været en succes. det er vidst bare om at blive ved med at blive bedre til at identificere, afvikle, udholde cope og bla bla bla.

De næste fire uger kommer nu til at gå med et begyndende cut.

Min vægt var i går 87,4

Jeg vil prøve at lægge mig lidt op af IF og Leangains principperne i håbet om at hvis jeg lægger en masse kcal efter min træning så kan jeg stadig genoptræne mine skader og blive stærkere, jeg ved ikke helt om det holder men, det er et forsøg værd. Ellers må jeg lægge en ny plan. Denne plan kommer som sagt til at løbe over de næste fire uger, så må jeg evaluere om jeg skal tweake det. Så de næste fire uger skal jeg ligge på 2000 kcal som jeg skal indtage mellem tolv og tyve, dog et lille pre-workout måltid før tolv. Min træninger bliver nu fortrinsvis formiddagstræninger der kommer til at ligge mellem 9-12 sådan ca.

Jeg har tænkt meget over det og er kommet lidt frem til at noget der går godt for mig er at fokusere processuelt frem for resultatorienteret. Derfor er mit mål for disse 4 uger at overholde 2000kcal hver dag og så må vi se hvad resultat der kommer ud af det. Der er altså ikke nogen sådan veje-deadlines, hvor jeg står og bliver demotiveret af at jeg pga. Væske ikke kan se noget resultat på vægten eller lign. Succeskriteriet er at jeg holder mig på 2000 kcal om dagen.

Jeg tænker faktisk lidt at først veje mig igen om en måned, men det ved jeg ikke helt om jeg kan holde, hvad tænker i om min tilgang?

NÅ JA OG SÅ LAVEDE JEG FØR FØRSTE GANG I DAG (i endnu flere millioner timer) EN ØVELSE DER MISTÆNKELIGT NOK MINDEDE OM INCLINE DB BENCHPRESS.

Ellers var det en lidt træls træning da jeg har hævet lidt for meget reps med hyperekstentions sidst, så jeg har lidt irritation ved min balle og det trækker på knæet så alt skulle være meget forsigtigt og jeg brugte en krig på at massere og strække ud.

Nogen der for resten har et godt ballestræk hvor man ikke rigtig vrider/hiver i knæet?

Men her er hvad det blev til i dag:

BENPRESS –bred skrå fodstilling, fokus på inderlår og baller as usual.

2x12x27,5kg

Seated Rows: overhåndsgreb: 3x12x21,5kg

Hofte tingeling: 2x12x12,5kg

[ss]

Biceps curls: 2x12x4kg

Triceps med reb: 3x12x17,5kg

Incline DB Benchpress 2x12x4kg

[/ss]

rotatorcuff: 2x20

[ss]

Hyper ekstentions: 3x12

Corehalløj

Weighted glutebridges: 2x12xBW+5kg

[/ss]

Knæplanke – selv fra knæene hader jeg denne øvelse.

Lidt stræk, mest for at kigge på en flot træningsfyr lidt længere før jeg gik. DISKRET SELVFØLGELIG. Jeg er DISKRETIONEN selv, især når jeg glor.

Her er jordbærkagen:

Jeg synes selv jeg fortjener et 10tal i husmor.

548051_10151958417545287_281104532_n.jpg

Edited by Jaaanie
Link to comment
Share on other sites

Var det win? :cool:

Godt at se det kører på skinner for dig, Jannie :smile:

jo tak !

Det var super fint!

Du har absolut ingen grund til at supplere din kost med proteinpulver. Nu får du et godt råd, drop al "bodybuilding" du får intet ud af det, andet end skader. Fokuser i stedet på cardio og diæt.

Tak for tippet, jeg prøver egentlig dog ikke på at bodybuilde. Og proteinpulver ville bare være et supplement, en mulighed, så man kunne nogle andre ting med sin kost, jeg har ingen illusioner om at jeg behøver at downe tre shakes om dagen. Min træning er fokuseret på at styrke mine led, og få en stærk og sund krop. OKAY JEG INDRØMMER DET, jeg prøver på at bodybuilde min numse lidt. Men jeg er faktisk ret sikker på den skal styrkes som en del af vejen mod skadesfriheden.

Jeg tror at det sidste jeg skal gøre er at droppe styrketræningen, jeg skal bare gøre det korrekt og med tilpas lav belastning så alle de mindre muskler kan følge med. Det er i hvert fald min hypotese og hvorfor jeg render rundt og benpresser 27,5kg. Nice eh. Jeg tror min plan virker. Men vi får se.

Link to comment
Share on other sites

Kære Log

Jeg har lidt svært ved at fokusere på mit speciale så til sidst gav jeg op og besluttede mig for at holde tidligt for i dag og i stedet fokusere lidt på min plan for de næste fire uger.

En af de ting som jeg har fundet ud af virker for mig, som jeg snakkede om i går er at fokusere på processen, gøre den til noget sjovt. Og finde nogle andre ting at gå op i end et tal på vægten.

For at holde motivationen har jeg derfor konstrueret mig selv en af disse kalendere man kan sætte store røde krydser i, når en dag er overstået. Jeg tænker at det ville virke motiverende at følge mit forløb på denne måde. At se de røde krydser dag efter dag signalere hvor godt jeg gør det og hvor flot jeg holder mig til planen.

Så mens jeg sad og lavede denne ”fine” (ja jeg tror jeg laver den lidt finere undervejs) afkrydsningskalender kom jeg til at tænke på hvor sjovt jeg synes det er at have små temaer og fokus-områder for forskellige perioder. I husker måske mit træningsbingo?

Så derfor har jeg besluttet at de næste fire uger hver skal have et tema/fokusområde. Jeg har fundet på to af dem allerede.

Denne uges tema er mobilitet OG KAGE. Så tanken er så at denne uge der prøver jeg at fokusere på mobilitet på alle mulige forskellige måder. Tage til yoga, fokusere på at få strukket ud igennem dagen, google og læse om mobilitet osv. Hvad jeg nu kan finde på. Det behøver ikke være en hver dag ting, men jeg tænker jeg vil skrive de ting på som jeg finder på, på min kalender.

Kagetemaet handler om at man skal huske at nyde selv hvis man ligger i underskud. Det sidste stykke tid har jeg bagt en eller anden form for kage/dessert hver weekend og det nyder jeg egentlig meget at gøre. Så denne uges udfordring vil være at finde opskrifter på kager med et overskueligt kcal indhold som jeg kan lave en af hver weekend de næste fire uger. Så kan det jo være man finder nogle klassikere som man ender med at holde af (Jeg skal selvfølgelig nok komme med anmeldelser og opskrifter!).

Næstes uges tema er vand. Jeg vil gerne have købt en plade og komme ned og øve crawlben som Jane har vist mig (puha det var hårdt, nogle gange føltes det som om jeg ingen vegne kom!), og så måske også kommer på stranden? Fokus på at få drukket meget vand? Aquatræning? Osv.

Jeg ville synes det var mega sjovt og hyggeligt hvis i have idéer til temaer/fokusområder til de to sidste uger, de må gerne være lidt mærkelige eller abstrakte, så man skal tolke lidt på dem ”GRØN”, eller virkelig konkrete som ”INGEN MÆLK”!

Nå nu vil jeg finde et yogahold og tilmelde mig…

Edited by Jaaanie
Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Hej Log så gik der sørme to uger!

Så her får i lige en mindre recap.

Den første uge var jo mobilitets uge og det lykkes mig at komme til yoga en enkelt gang, jeg fandt åbenbart på konceptet lidt sent på ugen i forhold til placeringen af yogaholdende på ugeplanen i mit lokale center. Ellers har jeg bare haft meget fokus på at strække ud og varme op.

Den næste uge var jo vand-ugen, så jeg har blandt andet ligget på stranden og lavet speciale, været oppe og svømme, og så har jeg siddet med en kande med vand på mit bord konstant når jeg har arbejdet. Fint Fint.

Jeg har kun fået lavet en kage, og det var den ostekage som Cloudhands skriver om i off-topic. Den har jeg lavet en enkelt gang før og den bliver mega god. Jeg lavede den fordi min mor skulle komme på besøg og se hvor jeg bor for første gang!

7724019760_281c6e9ff2_z.jpg

Ja det er rigtigt min kyllingemor vovede simpelt hen pelsen og kom til København. Jeg ved ikke om i kan huske det, men imellem hende og hendes hund er de simpelt hen bange for så mange forskellige ting at det har umuligtgjort at de/hun kom til København. Så det var jo flot. Så viste jeg hende selvfølgelig rundt på Amager.

Speaking of Amager.

Check lige prol-faktoreren på det her par trusser! Ja ja, man skal jo ikke få fine fornemmelser bare fordi man bor i Ørestaden.

7724019092_45401d9b3c_z.jpg

Ud over det så var jeg med min ene sambo til Stella Polaris i går, så der blev danset en del moderne! og drukket en del, erhm. Det kom dog heldigvis ikke over den grænse hvor jeg begynder at gå rundt og klappe søde fyre i numsen, eller prøve på at overtale dem til at tage tøjet af, men jeg nåede dog at starte flere samtaler med fremmede om så spændende emner som som det at fiske (jeg har nemlig flere års erfaring med dette fænomen, at det er fra omkring femårs alderen kan vel være hip som hap), krøller og så selvfølgelig stormagtspolitik og etniske minoriteter.

Klart klart.

Jeg fik også fundet en ny kæreste til Aleksandra og udstyret ham med hendes nummer. Hendes nuværende kæreste er slet ikke et hit, slet slet ikke. Jaloux og kontrollerende hvis man tilsætter alkohol, ligeglad og ligegyldig hvis man tilsætter hverdagen, nedladende og bedrevidende hvis man tilsætter "nyhederne".

Hendes forhåbentlig ny kæreste hedder Søren og er en meget sød fynbo, med flotte blonde krøller. Så håber jeg på han bruger rigtig meget tid let påklædt i vores lejlighed.

Måske jeg skulle have givet ham mit eget nummer, men det er altid lettere at være kæphøj på andres vegne og detsuden så var det jo en fyr til hende jeg var på udkig efter. Hun havde nemlig siddet og fortalt en masse om hvor træt af ham hun var og NU ville hun altså tage en pause fra ham.

Ttjek. Ny fyr. Her. Sød og flot og sporty.

Jeg er bare en nice veninde.

Vi forsøgte også at stjæle en af de der Somersby sækkestole, men der kom en venligt insisterende frivillig og fortalte os vi ikke måtte tage. Der var desværre ingen let flugt da den var så stor og uhåndterlig så vi måtte desværre se os besejret og fortabt og cykle hjem til Ørestaden sækkestoleløs.

I dag skal jeg skrive en lang mail til Somersby og forsøge at overtale dem til at give os den alligevel.

Nå men lidt drukvæske aside (pish posh), så var jeg på vægten for første gang i dag og jeg vejede 85.5kg så det er et tab af 2.9kg på to uger. Fint nok. Forhåbentlig er min væske balance ikke helt masakreret og jeg kan regne med et nogenlunde og ikke særlig misvisende resultat om en uge til lige at tjekke præcis hvor meget underskud jeg ligger i.

Træningen går okay, har nok været lidt rigeligt med arbejde for glutes og hofter (jeg kan dog ikke finde nogen hoftemuskler på mit muskel atlas - så jeg antager at det er noget af glutes muskulaturen?!), så jeg har sat lidt mere roligt tempo på dette, og benpress og knæet generelt kører som det skal. Skulder er status quo, skal stadig have fundet mig noget teknikhjælp og eventuelt en ny fys. Men jeg er broke. Øv bøv. Så jeg fortsætter bare med rotatorcuff øvelser.

Denne uge har jeg, på trods af så flotte forslag som "suppekurs-uge" og "no-carb-uge" (yeah right!), valgt at gøre til "gå-uge" Hvilket egentlig bare betyder jeg skal ud og gå en masse ture. Eller i hvert fald tre.

Så nu må jeg hellere lave kaffe og speciale.

Vi ses

Forslag til temaer til sidste uge modtages stadig.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share