Med løb i livet...

[No Enigma]

Hvorfor en logbog her?

Løbetræning med dertilhørende overvejelser udgør efterhånden en integreret del af hverdagen. Statusopdateringerne på min FB profil, som vedrører løbetræning, er da også oppe på en vis frekvens.

Men da jeg hverken er eller har intentionen om at få prædikatet som sundheds-/motionsapostel og ej heller ønsker utilsigtet at pådrage andre dårlig samvittighed, blev det besluttet, at en logbog herinde måtte være mere formålstjenlig og relevant.

Løbehistoriens første kapitel:

Det begyndte... engang for længe siden.

...I så mange år, jeg ikke husker hvor mange, har drømmen om at løbe den magiske maratondistance eksisteret som en forførende genie i sindet...

Pragtfulde solbeskinnede, frostklare dage i starten af januar brød med vinterens mørke. Jeg vågnede op af vinterens hi, som havde indhyllet mig i eksamenslæsning og ditto –opgaver. Ikke siden (min) hygge-golf sæsonen tog sin afslutning i september (!), havde min krop været nævneværdig aktiveret.

Lysets tiltagende styrke og dobbelt op på effekten ved refleksionen på sneen og rimfrosten, fik spiret lysten til at løbe i den friske natur med vinden i håret!

Et halvmaraton!?!

- skal det gøre ondt, skal det have et formål!

Som en afgørende motivationsfaktor byder min mentalitet mig at have specifikke mål på sigtekornet. Med en (ikke altid kærkommen) tendens til at efterspørge mål, formål og mening blev beslutningen at motionsløbningen skulle sigte mod en halv maraton til efteråret (http://www.fjordmarathon.com/ruter/21-km.aspx).

Sites, artikler og debatter herinde - samt øvrige af relevans – granskedes nøje. Konklusionen pegede på, at det både ville være en rimelig og overkommelig fysisk udfordring med 8 måneder til at optræne en stabil og solid kondition og fysik til formålet.

En langsom start, men stadig en start.

I starten af januar gik startskuddet... med sølle 2,4 km.! Efter halvandet års pause fra flittigt at have gæstet fitnesscenteret og siden med hygge-golf som eneste motionskilde, var et lavt bundniveau frygtet. Men de 2,4 km syntes trods alt at være en relativ anselig undervurdering og blev to dage efter opgraderet til 3,4 km.

Alligevel, af respekt for optimismens fælde og den implicerede risiko for at pådrages trivielle skader, forblev distancen på 2,4 til 3,4 km de første 4 uger.

Med gradvis øgning var distancen i starten af marts 5 km. Tiden blev vurderet moden til 3 uger med hhv. 5 – 5 – 7 km. pr. uge (sådan cirka jf. http://www.motion-online.dk/attachments/loebeprogram2b.pdf).

Et level op

I den forgangne uge stod premieren på 8 km. Efter oplevelsen af den vildeste optur (totally "runners high"! :4thumbup:) på turen/dagen forud for de 8 km, var motivationen i absolut top.

Og de 8 km. var gode (9,5 km/t.) – ikke helt så flyvende en tur, som oplevet tidligere, men gode!

På hviledagen i går, oplever jeg, for første gang siden opstart (ikke i tilsvarende omfang, men dog) en ømhed/træthed i benene eller rettere lårene.

..Straks går tankerne på, om det skal tolkes som tegn på, at har jeg presset den for meget denne gang eller for lidt tidligere..??

Well, this is it so far...

- Mia

Edited March 28, 2011 by No Enigma

[No Enigma]

Don't underestimate the power of endorphins...!

- og heldigvis for det ...for udover den opløftethed man/jeg altid nyder efter en løbetur, var gårsdagens 5,6 km en deprimerende oplevelse: Beton-ben med blyindfatning! Efter sådan en tur, der aldrig synes at ende, er det rart at erfare (herinde ), at man ikke er den eneste, der indimellem har den slags ture.

Da benene stadig har noget træthed/ømhed i sig og det er lige efter "den tid på måneden", der ofte følges op af en letterer hovedpine (note to self: husk jerntilskud!), er det besluttet at holde, en ellers ikke planlagt, hviledag i dag.

Dvs. det bliver 3 hviledage i alt, da de næste 2 dage bliver lange arbejdsdage med Aarhus Uni.

Måske er 3 hviledage for meget (!?) - det vil vise sig på fredag...