Hånden på hjertet


CloudHands
 Share

Recommended Posts

Ja det er en vane...

8 dage siden sidste opdatering. Kom ikke og sig at der ikke sker noget. Jeg har også pisse travlt med alting, så forsømmer jeg det vigtige... Såsom at logge. Nåh men til det vigtige, nemlig træningen... Arj først så skal jeg lige have sagt at jeg fik 10 i mundtlig matematik. Kom op i modellering (differentialligninger) og beviste bl.a. den generelle løsningsformel til den lineære differentialligning. Uha uha.

Fuck jeg skriver som en idiot. Måske det har noget at gøre med at jeg ikke har sovet den sidste uge og har svært ved at komme ned fra mit eksamensstress over min matematikeksamen igår???

Nåh det var den træning jeg kom fra...

Mandag 4. juni

Squat op til 2x118,5

OHP op til 5x45

Chins 5x5

Tirsdag 5. juni

Løb 6km 34min 54sek gns puls 153 max puls 174

Onsdag 6. juni

Bænk op til 5x77,5

Dumbell rows op til 5x32

Torsdag 7. juni

Løb 5,3km 32min 35sek gns puls 152 max puls 184

Fredag 8. juni

Deads op til 3x1x140 PR og milepælen 3 skiver på hver side! :D

Chins 5x5

Dips 5x8

Søndag 10. juni

1km barefoot running på 5min 26sek max puls 163

Tirsdag 13. juni

Løb 5,42km 33min 13sek gns puls 153 max puls 174

Link to comment
Share on other sites

Nice. Så begynder det at se ud af noget.

Hvor længe har du dødløftet?

Tak :D

Jeg har dødløftet i 1½ års tid, men jeg har altid og holder stadig, en del igen pga. min ryg... Har både slidgigt og knogleskørhed, samt en medførdt sammenvoksning der giver en del smerter. Så babysteps som man sige ;)

Edited by CloudHands
Link to comment
Share on other sites

Dejligt Dødløft. Må se om den kan nakkes når min hamstring er gået over.

Har selv fundet ide af hvor dårlig en ide det er at give den gas for at bekraftige at man er skadet. Husk at man skal holde hele livet, og nogle gange skal man sgu tage den med ro. Jeg tror ens form og løft over det lange løb bliver meget bedre.

Btw godt gået på eksamens siden.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 months later...
  • 10 months later...

Vildt at det snart er et år siden jeg postede noget af værdi her i loggen...

Når men træningsmæssigt har det været et sært år uden de store fremskridt. Har været ned og runde 78 kilo, men er røget op og ligger pt. ret stabilt omkring 82kg. Ville gerne have været ripped her til sommer, men skole, skader, familie, arbejde, sygdom (både min og andres) og flytning har gjort det henved umuligt at holde en stabil diæt.

Af større træningsmæssige afstedkommelser i årets løb har været at jeg har løbet 14,5km, at jeg har lavet to handstand pushups og at jeg har bænkpresset 92,5kg.

Kom for fire måneder siden galt afsted med ryggen i forbindelse med et squat lige omkring min 1rm på 122,5kg. Jeg gik for hurtigt ned og prøvede at redde den med ryggen. Op kom jeg, men det var ikke kønt og jeg har haft mere ondt end jeg plejer lige siden. Forsøger at komme det til livs ved at styre uden om tunge squats og ved at lave mere kropsvægtsbaseret træning. Jeg ved endnu ikke om det hjælper særligt meget, men jeg har fået smage for kropsvægtsøvelserne.

Tog et billede af bentøjet forleden og tænkte at det kunne være et fint indslag her i min log, næsten et år efter sidste indspark. Måske det her varsler en øget loggingaktivitet???

post-18376-0-51191000-1372802692_thumb.j

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Er gået i gang med squatten igen for alvor og ligger nu uden de store gener fra ryggen og roder med en vægt der hedder 5 reps på 100 kg. Det er jeg glad for.

I forgårs dødløftede jeg for første gang i over et halvt år (efter min ryg incidence med squatten) 140 kg. Det var tungt og det var dejligt, kun 5 kg fra mit tidligere absolutte max. Er pt. kun 20 kilo fra 2 x BW :D

I går løb jeg 15,11km for første gang i mit liv. Du kan kalde mig en idiot, men jeg gjorde det fastende på selve dagen og dagen forinden (med dødløft) havde jeg kun spist 4500kJ og derudover glemte jeg at tage vand med på turen... Ja idiot! Det var sgu fedt nok at se hvor meget jeg kunne presse den fastende, men at jeg ikke havde taget vand med var bare tåbeligt. Jeg tænker ikke så meget i über GAINZ i disse dage, men mere på at have en god følelse og presse mig selv så meget jeg kan. Turen var smuk og skøn ad snørklede markveje. Jeg elsker denne årstid og at alting summer af liv. At løbe sådan er for fedt!

Dette var turen:

post-18376-0-74073400-1377067582.png

Til min store skuffelse og overraskelse dumpede jeg min eksamen i medicinsk celle og vævsbiologi tilbage i maj måned (sammen med 33% af alle dem der tog eksamen). Jeg forsøgte at læse op til reeksamen i midten af august, men valgte at skyde den et semester. Vi blev tilbudt et rækkehus til leje på ubestemt tid med ordnede forhold i en god boligforening, som jeg ikke følte at vi kunne sige nej til. Så fokus var på flytning og siden indretning og sommerferie, i stedet for på at læse og blive klog. Så nu har vi holdt dejlig sommerferie i det skønne danske sommervejr, ordnet hus og bare hygget os gevaldigt. Om lidt er det tid til at læse og arbejde en masse.

[arbejdsrelateret rant]Apropos arbejde, så irriterer det mig gudsjammerligt, at jeg ikke kan finde et fast job der passer med mine kompetencer og samtidigt giver en rimelig løn, passer med mit familieliv og mit studie. Jeg ved ikke om det bare er for meget at bede om i dagens kriseDK, men jeg tænker at der må være brug for en medicinstuderende, der også har en bachelor i psykomotorik og afspændingspædagogik og har 16 års erfaring fra primær sektoren til aftenarbejde nogle dage om ugen til 250kr+/time (alt efter hvor meget ansvar jeg kan få lov at få).

Jeg har i det sidste halve år forsøgt mig med at få nogle flere kunder i mit eget firma. Her coacher jeg på kost og træning, giver afspændende behandlinger og ergonomisk rådgivning. Det giver godt når der endelig er kunder i biksen, men det er fandme svært at hive nye i land og ofte kræver det så meget af mig tidsmæssigt og personligt, at det ender med ikke helt at være det værd. Jeg er på en eller anden måde tvunget til at arbejde som social- og sundhedshjælper i et vikarbureau fordi det er der det er nemmest at få arbejde. Men vikararbejde er omend at jeg er fantastisk god til det og altid får gode anmeldelser og ros fra mine kunder, en usikker levevej. Det er kun i spidsbelastningsperioderne omkring jul og sommerferie, at jeg er sikret arbejde. Så jeg leder efter noget der kan give mig en fast indtægt og som inddrager mine nuværende kompetencer og muligvis kunne være med til at udvikle min lægefaglige kompetencer, altså det må gerne være studierelevant.

Jeg forestiller mig at jeg kunne have noget at bidrage med i genoptræning, prøvetagning, testning fysisk såvel som psykisk, interview, udarbejdelse af spørgeskemaer og andet dataindsamlingsmateriale, blogging, coaching, træning, idéudvikling indenfor plejen, særligt med fokus på forflytningsprocedurer og kommunikation, undervisning... Og ja der er mange ting jeg kunne arbejde med, men det meste som er studierelevant hverken kan eller vil tage min anciennitet i betragtning når der skal forhandles løn. Der er sædvanligvis en fast løn til de fleste studiejobs og den ligger sjældent over 150kr/time og det er bare ikke nok for at få hjulene til at dreje rundt og er i betragtning af mit kompetenceniveau ret lavt sat.[/arbejdsrelateret rant]

Mvh Klodshans ;)

Link to comment
Share on other sites

Cool at se lidt gang i loggen igen.

Løb på den her årstid er fedt, det er det sådan set hele året når man først bliver bidt af det.

Tror jeg har været mere ude i naturen den sidste tid som løber, en jeg har været de foregående 10 år.

Trist men sandt.

Man kan sagtens løbe lange tur, hvis man bare husker ikke at tonse igennem. Da jeg har et nørde/info gen når jeg går igang med noget har jeg læst utroligt meget om løb, men føler stadigt der er meget jeg ikke ved endnu.

Men roligt løb har nok været den største øjenåbner for mig. At man bliver hurtiger og stærkere af at løbe langt og langsomt er jo utroligt.

Ift. erfaring og løn, tror jeg bare man nogle gange skal huske på at det er lidt det samme som at købe en bil.'

Jeg betaler ikke mere for bilen fordi den køre godt uden problemer. Det forventer jeg ligesom.

Link to comment
Share on other sites

Studierelateret arbejde til god løn. Det hænget desværre ikke på træerne. Hvad giver FADL-arbejde i disse tider?

Når du engang er færdig, kan du dog se frem til god løn :)

Jeg taget sku hatten af for, at du starter medicinstudiet i 30'erne. Jeg synes det var slemt nok, da jeg var i 20'erne :P

Edited by jsc
Link to comment
Share on other sites

Studierelateret arbejde til god løn. Det hænget desværre ikke på træerne. Hvad giver FADL-arbejde i disse tider?

Når du engang er færdig, kan du dog se frem til god løn :)

Jeg taget sku hatten af for, at du starter medicinstudiet i 30'erne. Jeg synes det var slemt nok, da jeg var i 20'erne :P

Problemet med FADL er at det rent lønmæssigt er op ad bakke. Jeg har knap 16 års anciennitet med min nuværende uddannelse som sosu-hjælper og det betyder faktisk at mit arbejde uanset om jeg er vikar eller fastansat er betydeligt bedre end de fleste FADL-vagter. Jeg ville godt kunne slæbe en tilsvarende løn ind gennem FADL hvis jeg brugte tiden på at arbejde mig op gennem rækkerne, f.eks. med ventilatørkurser, stikkerkurser, dialysevagtkurser etc. Men der går et godt stykke tid før end at jeg kan gøre de ting og arbejdsforholdene under alle de nødvendige kurser og for den sags skyld også under selve arbejdet er suboptimale for en familiefar. Alle de ting jeg kunne lære gennem FADL ville være super nice, men vejen dertil vil være meget dyr for vores familie, både økonomisk og tidsmæssigt (hvis man da overhovedet kan skille de to ad).

Min grundløn som afspændingspædagog (26.000ish) er endnu bedre end min grundløn som sosu-hjælper (24300ish), men der eksisterer ikke et medicinsk fagligt relevant job der kan bestrides i aftentimer indenfor mit fag. Jeg kan undervise på aftenskole, men lønnen og arbejdsforholdene står slet ikke mål med hvad jeg kan hive hjem som sosu-hjælper i en vikaraftenvagt.

Min drøm og mit mål er at få min KBU gennemført og så drage udenlands i et års tid og tjene nogle penge til familien. Forhåbentligt kan jeg slippe af med min studiegæld på den måde og komme hjem som en "fri mand" :D

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Cool at se lidt gang i loggen igen.

Løb på den her årstid er fedt, det er det sådan set hele året når man først bliver bidt af det.

Tror jeg har været mere ude i naturen den sidste tid som løber, en jeg har været de foregående 10 år.

Trist men sandt.

Man kan sagtens løbe lange tur, hvis man bare husker ikke at tonse igennem. Da jeg har et nørde/info gen når jeg går igang med noget har jeg læst utroligt meget om løb, men føler stadigt der er meget jeg ikke ved endnu.

Men roligt løb har nok været den største øjenåbner for mig. At man bliver hurtiger og stærkere af at løbe langt og langsomt er jo utroligt.

Ift. erfaring og løn, tror jeg bare man nogle gange skal huske på at det er lidt det samme som at købe en bil.'

Jeg betaler ikke mere for bilen fordi den køre godt uden problemer. Det forventer jeg ligesom.

Ja jeg ved ikke om jeg kan kalde det "gang i loggen igen" med mit opdateringsinterval...

Men nogle gange er det meget fint med en lille update, som f.eks. når jeg laver en personlig all time PR i dødløft på 147,5kg. Jeps!

Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Tak for omsorgen (?) Jeg har en sød lille notesbog som jeg skriver ned i. Det fungerer rimelig godt. Hvad angår coaching var jeg bare nysgerrig. Jeg synes at min egen fremgang pt. er helt ok og trænger ikke umiddelbart til et betalt skub, men jeg ville gerne vide hvilke erfaringer folk havde med den slags for at få en fornemmelse af om der var noget særligt at hente der og om det i givet fald var pengene værd.

Link to comment
Share on other sites

Før man overvejer coaching som fattig studerende, skulle man nok se på, om man har optimeret alt andet.

- Træner man målrettet (ikke løb+styrke+cut+bulk+osv) og hårdt?

- Spiser man en rimelig kost med tilstrækkeligt med protein (hvad man så tror det er?)

- Får man sovet nok?

- Får ens børn føden og klæden

- Får ens kone nye sko med passende intervaller?

- Osv osv

Ingen spurgte mig, men.. ;)

Link to comment
Share on other sites

Før man overvejer coaching som fattig studerende, skulle man nok se på, om man har optimeret alt andet.

- Træner man målrettet (ikke løb+styrke+cut+bulk+osv) og hårdt?

- Spiser man en rimelig kost med tilstrækkeligt med protein (hvad man så tror det er?)

- Får man sovet nok?

- Får ens børn føden og klæden

- Får ens kone nye sko med passende intervaller?

- Osv osv

Ingen spurgte mig, men.. ;)

Og svaret på ovenstående er at "det gør man ikke" for så var man stærkere :)

Link to comment
Share on other sites

  • 2 months later...
  • 3 months later...

Første træningssession med vægte i 58 dage... Fejrer at den første rigtigt store eksamen på medicin er overstået. Formål med træning i dag og sandsynligvis også næste gang: At vejre dybden af mit forfald.

Dips 3x10xBW

Chin 5x3xBW (sørgelig udvikling :/ Har været oppe på 10 reps da vægten sagde 82, men nu når den siger 89 og armene er blevet slappe af at læse, så er det lige pludselig ret nederen)

Squat 10x20, 10x40, 10x50, 8x60, 8x70, 5x80, 5x90, 5x100 (anstændigt taget i betragtning at jeg lige har læst i min anatomibog at quadriceps atrofierer betydeligt hurtigere end de fleste andre muskler i kroppen :P)

Front squat 5x5x60

Seated rows 15x25, 10x45, 3x10x55

Single kettlebell clean & press 3x10x12(x2)

Udstrækning og generel hyggelig nedkøling med dertilhørende kæwetræning med en af de finere kvindfolk i centeret.

Intaget i forbindelse med træning en lille koffeinholdig drik og indkøbt til senere indtagelse en liter lækker kakaomælk.

Igangsæt mission "større muskler end før jeg begyndte at læse"

Link to comment
Share on other sites

De sidste tre dage, her inden eksamen, løb jeg også hver dag 5km på lige omkring 30 min. bare for at få afløb for noget af alt den nervøsitet og rastløse energi der hober sig op i mig når eksamen nærmer sig. Jeg har også prioriteret at sove meget i tiden op til eksamen og det tror jeg har gjort underværker. Jeg har aldrig problemer med at sove, men natten før eksamen tog det mig fucking 3 timer at falde i søvn. Det var vildt, hvordan at mit tankemylder med eksamensspørgsmål bare kaprede al min båndbredde. Til sidst fandt jeg en teknik der virkede. (En klassiker) Jeg talte ned fra 100 og hver gang jeg opdagede at mine tanker drev væk fra at tælle, vendte jeg tilbage til at tælle igen indtil jeg faldt i søvn. Jeg nåede til 57... Det var nice :)

Selvom at man jo ikke kan spare søvn op tror jeg at det var rigtig godt at sove mellem 7 og 8 timer hver nat plus små powernaps i dagene op til eksamen. Det gav alt andet lige en del overskud, som jeg så kunne bruge på selve natten hvor jeg ikke kunne sove.

Det er fedt at lære sig selv bedre og bedre at kende. Tror vitterligt at det er sandt at man først rigtig lærer sig selv at kende under stort pres.

Edited by CloudHands
Link to comment
Share on other sites

Trods doms tog jeg en rask 7km løbetur på ca. 45 min. Er fandme blevet tung i gumpen, ikke at jeg nogensinde har været hurtig, men det føles bare pisse hårdt at holde kadencen oppe. Derudover fik jeg kørt 6km x 2 på en et-gearet damecykel til og fra arbejde. Det var en fest! Denne weekend arbejder jeg fredag aften, lørdag dobbeltvagt og så søndag dag. Sjældent at jeg får så mange vagter lige oven i hinanden, så det er bare om at slå til og tjene pengene mens de er der. Næste træning må blive søndag eftermiddag og jeg spår at det bliver noget med dødløft.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har aldrig kunne undlade at træne, selv under den skrappeste eksamenslæsning. Jeg havde selvfølgelig heller ikke børn dengang, men har aldrig kunnet klare, at være 100 % "ånd".

Fedt at anatomi(+) eksamen er vel overstået, og tillykke med vagterne. Det er vel via FADL, går jeg ud fra? Hvilke spændende opgaver løser du på disse vagter? :)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share