Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Uge 18

Et enkelt lille ugepip mere. Blot for at konstatere, at denne uge har lignet den sidste, og at det nok bliver et 'blueprint' for de kommende uger indtil videre. Det vil sige:

2 x solospinning med efterfølgende styrketræning

1 tur på racercyklen - det blev så lørdag og denne gang en 70-72 km

6-14 km løb alle de øvrige dage

I går løb jeg sydpå. Det er 14-km turen ned omkring Valby Parken og tilbage. Jeg kunne mærke tunge cykelben i starten efter lørdagens tur på raceren, men så skal jeg ellers love for, at der kom træk i stængerne.

Det har altid været lidt underligt for mig at træne både løb og cykling på samme tid, men hvem ved, måske kan jeg have glæde af det her hen over sommeren. Lige nu går det i hvert fald meget godt.

Og så har jeg i øvrigt givet raceren to små fikse opgraderinger. Den ene er en lillebitte pumpe, der forsvinder helt bag flaskeholderen. Det andet er en 'cykelflaske' med skruelåg, der rummer multiværktøj, slanger og dækjern mv. Det er godt nok en smart opfindelse! Så slipper jeg for min skumle, lille cykeltaske ... Og bemærk i øvrigt, at jeg havde væske med på turen lørdag! Det viste sig at være totalt overkill til så kort en tur, for det var slet ikke så varmt, som jeg regnede med :/

IMG_20170506_162717.jpg

Link to comment
Share on other sites

Hmmm ...

Tog min ugentlige tur på raceren lørdag morgen/formiddag, og det gik super fint. Er virkelig glad for de lavprishjul, jeg købte hos Wiggle. Næst efter stellet er hjulene det vigtigste på en cykel, og jeg synes, at Cosine hjulene er snorlige, super stive og også lette med deres vægt på under 1500 gram. Lige p.t. er mit sammenligningsgrundlag så særdeles sølle, men jeg er glad for dem.

Spørgsmålet er så, hvornår de opgiver ånden, om fælgen pludselig flækker, eller navet står af, for Wiggle har ud af det blå stoppet med at lagerføre og sælge dem. Det kunne altså godt tyde på kvalitetsproblemer. De er simpelthen forsvundet ud af sortimentet over night. Deres vægt/pris-forhold vat også næsten for godt til at være sandt, så måske har der ligget en hund begravet et sted ...

Nuvel, indtil videre ruller de fantastisk, og eftersom jeg ikke skal køre særlig ofte eller særlig langt - og ikke kan træde mange watt - så fortsætter jeg nok bare, som om intet var hændt. Hele cyklen spiller stadig forrygende.

COSINE-32mm-Alloy-pair-profile.jpg

Link to comment
Share on other sites

Lagde et Parkrun ind på morgenens løbetur. Og det er jo ikke svært at se, hvor de 5 km ligger henne på pulskurven. Meeeeen altså, der er lang vej igen, før jeg kan løbe bare lidt stærkere end nu. Løb også lidt tempotræning onsdag i Herlev, men det er sgu tungt indtil videre. Godt at jeg har hele sommeren til at 'bygge om'. Det tager altså tid, når man ikke lige er en vårhare længere. Og hvem ved, måske er det også begrænset, hvor meget jeg kan rykke. I dag blev det komfortable 21.30 for de 5 km, og jeg kan simpelthen ikke flytte benene meget hurtigere. Så jeg må til at eksperimentere lidt med, om jeg kan flytte min maksimale iltoptagelse. Måske de har nogle træningsprogrammer hos Ældre Sagen :4jumpy:

Udklip.PNG

Link to comment
Share on other sites

17 minutter siden, Schroinx skrev:

Jeg syntes da at det er okay at løbe en 5k på 21 minutter med en gns puls på 138 ;-)

Her er et 5k træningsprogram du kan hygge dig lidt med, hvis at du ikke er tilfreds ;-)
http://www.runnersworld.com/race-training/solving-the-5k-puzzle/

Pulsen skal ses i sammenhæng med, at min maxpuls ikke er særlig høj. For nogle år tilbage, lå den vel omkring 170, så den er måske kun 165-167 stykker nu. Det er jo det, der sker med alderen.

Artiklen fra RW er faktisk rigtig god! Den opsummerer fint mine tidligere erfaringer, for jeg ved jo egentlig godt, hvad der skal til. Jeg skal bare til at blande brikkerne, som forfatteren nævner i artiklen.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har fejret den store maratondag i København ved at hoppe på racercyklen, køre nordpå og nappe to omgange på Tyren. Det var hyggeligt at være tilbage. Og også lidt overraskende, hvor utroligt mange motionscyklister, som var ude at lufte geden. Der var sgu trængsel deroppe.

Link to comment
Share on other sites

Twin Peaks revisited ...

Som altid dukker der god musik op, når David Lynch kaster sig ud i et filmprojekt. Sådan er det også i de fire første afsnit af den nye Twin Peaks, hvor Cactus Blossoms dukker op på Bang Bang Bar i slutningen af 3. afsnit. De har indtil videre kun udgivet én plade, men den har jeg da godt nok hørt mange gange allerede:

 

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

På 21/5/2017 at 18:41 , Henrik S. skrev:

Jeg har fejret den store maratondag i København ved at hoppe på racercyklen, køre nordpå og nappe to omgange på Tyren. Det var hyggeligt at være tilbage. Og også lidt overraskende, hvor utroligt mange motionscyklister, som var ude at lufte geden. Der var sgu trængsel deroppe.

Ja, Tyren er ved at være overrendt. Jeg er også ved at indstille mig på, at jeg ikke når millionen men kun når 999.970 omgange deroppe, for kører der sjældnere og sjældnere :-)

Stemningen mellem cyklister og bilister på Tyren er i øvrigt kun blevet dårligere, mens du har været fokuseret på løberiet. Nu anlægger de en cykelsti på stykket op mod Ganløse, og når den åbner om en måneds tid, er man nødt til at køre på den. Men det gider jeg jo nok ikke, så der må nye jagtmarker til. Heldigvis er der masser af gode og stille veje i området sydøst for Ganløse; du ved hvad jeg mener. Her møder man andre i lycra så sjældent, at man stadig hilser, som man gjorde i gamle dage :-). Bilerne er også færre og slet ikke så aggressive som på Tyren mv.

Du ved, hvilket område jeg mener, men jeg nævner det ikke eksplicit, for jeg vil gerne nøjes med at dele det med de erfarne cyklister lidt endnu. Jeg gør også et stort nummer ud af at køre hensynsfuldt, så bilisterne derude kan se, at det ikke er ALLE på racercykel, der kører tosset. 

Edited by polykrom
Link to comment
Share on other sites

Ork ja, der er masser af småveje og kringlede ruter, hvis man freestyler lidt uden for de kendte rundstrækninger. Men når man bare sådan snuser lidt til cykeltræningen igen, har man (jeg!) en tendens til bare lige at vælge den nemme løsning. Og Tyren er - i sig selv - en glimrende rundstrækning at træne på, men ja, der er lidt crowded. Sidste gang var der også en bilist, der valgte at trykke hornet i bund, da han var helt oppe på siden af mig, selv om jeg kørte alene og simpelthen ikke kunne komme tættere på vejkanten. Det var nok nogle opsparede aggressioner, han lige skulle af med :/

Mine år som licensrytter foregik jo i Sønderjylland, men årene som ivrig motionist fra 2005-10 gav mig et ganske godt kendskab til landevejene vest for Storkøbenhavn (med ABC) og til hele Nordsjælland (med Birkerød BC). Og det er sjovt, for når først geografien er nogenlunde indprentet, så bliver den hængende.

Næste weekend tager jeg muligvis tilbage til de gamle landeveje og kører Haderslev Næs Løbet (kommer lidt an på vejrudsigten - man er vel blevet luksusmotionist). Lur mig, om ikke jeg nærmeste kan de veje i søvne stadig væk. I guder, hvor har jeg tilbragt mange timer af mit liv på dem ...

Link to comment
Share on other sites

Ahr.... hvis det er reel cykelsti hvor man ikke skal krydse vejen hver 500meter som f. eks. I Ll. Skensved og maskinlagt med fin glat asfalt, så tager jeg den gerne. Nylagte cykelstier er trods alt federe at køre på, end end veje af ældre dato.

Hmm, jeg kan slet ikke have den hadske stemning deroppe, så jeg kommer nok ikke derop alligevel.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Nemlig - for mange af den slags oplevelser, dåser der bliver kastet efter én osv. Selv om Tyren er fantastisk, fordi den har det hele på 11 km. Op, ned, lidt teknisk og nogle rullende bakker til tons. 

Jeg er blevet en fan af at tage vestpå, og så har jeg faktisk købt  mig en Garmin 820, hvor man kan nørkle med kort derhjemme, finde små ukendte veje, overføre til Garmin'en og få turn-by-turn navigation i bunden af skærmen, når man er ude at køre. 

Gregers: Det er rigtigt; jeg er heller ikke principiel modstander af cykelstier. Men hvis man tager den normale vej rundt på Tyren, skal man krydse vejen to gange på cirka en kilometer. Og så er dobbeltrettede stier som fodgængere og cyklister skal deles om, ikke det bedste. En fodgænger har ingen mulighed for at regne ud, at jeg kommer kørende med 35-40 km/timen, som er det normale på det sted; man er nødt til at køre efter forholdene. 

Link to comment
Share on other sites

59 minutter siden, polykrom skrev:

Og så er dobbeltrettede stier som fodgængere og cyklister skal deles om, ikke det bedste. En fodgænger har ingen mulighed for at regne ud, at jeg kommer kørende med 35-40 km/timen, som er det normale på det sted; man er nødt til at køre efter forholdene. 

Jeg tager normalt cykelstien, når den er der, for jeg kører alligevel ikke specielt hurtigt. Men lige præcis det stykke til Ganløse bliver giftigt, fordi der vil køre mange racer- og motionscyklister (i begge retninger) tilsat fodgængere, skoleelever m.fl. Fremover vil jeg dér være fristet til at holde mig ude på vejen - med risiko for chikanerier fra bilerne :/

Link to comment
Share on other sites

22 minutter siden, Henrik S. skrev:

Fremover vil jeg dér være fristet til at holde mig ude på vejen - med risiko for chikanerier fra bilerne :/

Det ville jeg normalt også gøre, for jeg er helt enig. Der er et stykke ude omkring Ledøje, hvor situationen er præcis den samme, og her tager jeg vejen - og giver lidt ekstra gas, så det er hurtigt overstået.

Men lige præcis på vej til Ganløse tror jeg, at bilisterne vil se rødt, endnu mere end de gør i forvejen, hvis de ser en cyklist på vejen, hvor der er cykelsti. 

Edited by polykrom
Link to comment
Share on other sites

Udfordringen er vel også at mange klubber har brugt bakken ind mod byen, som nu har fået en fin cykelsti, til at køre intervaller på. Det gør man bare ikke på en cykelsti.

I klubben har vi generelt sløjfet at træne på Tyren, for der var simpelthen for mange. Bregnerød er ved at være der også, desværre. Det er sgu lige før at man skal trække billet for at komme ud på ruten. En del af vores træning er blevet rykket op omkring Lynge, eller ud til Søsum/Veksø. Lidt færre cykelryttere, lidt flinkere billister.

Link to comment
Share on other sites

Jeg er selvfølgelig helt enig i at hvis cykelstien er fyldt med mange andre og især børn og barnevogne, så er det noget hø og de fleste intervaller er umulige dér. Selv jeg kører for hurtigt til at turde/ville overhale uden at sætte farten ned og på mit niveau kan jeg godt leve med at lette gassen i forbindelse med passage. Det gør jeg alligevel gennem små byer og hvor der ellers er risiko for at der pludselig står en bil på tværs, så det er blevet en helt naturlig kørestil :chicken:

I Ledøje er det vist mest heste og hestepærer der er plagsomme men det er også jævnt fælt! Og så er stien jo decideret fjendsk at komme ind på og ud af, så jeg kan sagtens forstå dem der tager vejen. Jeg er bare så langsom at at jeg er kommet dertil, at jeg bare altid tager stien når den er der; så slipper jeg også for at tage stilling når vejen frister. Og så er nylagt asfalt lige pludselig altid en fest.

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Haderslev Næs Løb

Krøllede racercyklen sammen i den lille bil tidligt søndag morgen og kørte tilbage til min ungdoms landeveje for at køre med i Haderslev Næs Løbet. Det er et lille, overskueligt motionsarrangement, som min gamle cykelklub står for. Jeg tænkte, det ville være hyggeligt at rulle en tur i velkendt terræn, og det var det absolut også. Endda uden en dråbe regn!

Vi var vel en 30-35 stykker, der stævnede ud på den mellemste rute på 78 km, og det gik traditionen tro snart over stok og sten. Der var godt med vind og bakker, så efter et stykke tid knækkede det hele over i nogle mindre grupper, hvad der var rigtig rart, for nogle af de modne herrer, jeg kørte med - faktisk de fleste - sad sgu lidt usikkert på cyklen og kunne ikke rigtig finde ud af det med at køre på vifte. Når man efterhånden kommer ned i en gruppe på en 6-8 mand, bliver det mere overskueligt, og der falder ro på.

Selv om ruten ikke er så lang, er der alligevel godt med højdemeter på, for det er der altid i Østjylland. Blandt andet en lokalt meget kendt benbrækkerbakke nede ved Kalvø, som er 500 meter med en stigningsprocent på knap 11. Det kan godt mærkes i de gamle ben.

Turen var rigtig fin af to grunde: Dels var det alle tiders at køre på de gamle landeveje igen (som jeg stadig kender ud og ind efter alle de år). Og dels var der rigtig fin bund i trådet. Jeg var ikke i krise på noget tidspunkt og kunne egentlig give den god gas på bakkerne, selv om det vel bogstavelig talt kun var sjette tur på raceren i år.

Vi kom igennem på godt 2,5 time, hvad der giver et gennemsnit på 31-32 km/t, og det er jeg da fint tilfreds med.

Udklip.PNG

Link to comment
Share on other sites

Memory Lane

I forlængelse af weekendens tur til det sønderjyske har en FB-bekendt postet et billede fra fortiden, hvor en storvommet hjemmeværnsmand dirigerer rundt med os til et træningsløb i det meget tidlige forår. Det er mig med den kække, lyse uldhue, og jeg ligger på hjul af ... Henning, tror jeg ... fra Rødekro CC. Der var ikke noget fancy modecykeltøj dengang, bare trøjer, vindjakker, strikhuer, havehandsker og lange uldbukser :)

18835674_1532650823433691_1288010020064939057_n.jpg

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Lever endnu - og i bedste velgående - men har efter mit motionscykelløb haft et par uger med ikke ret meget træning.

Sidste weekend gik turen til Antwerpen og Bruxelles med nogle gamle klassekammerater, og ja, det betød belgiske øl, pommes fritter og husmandskost ...

I denne uge har græspollen slået til med fuld styrke, og tirsdag bankede der så lige en ondsindet sommerforkølelse ind, som jeg stadig kæmper med. Halsen er helt snørret sammen, næsen løber, og det er en jammer. 

Satser på at komme ud at røre mig i weekenden. Det er godt nok kedeligt at være groundet på grund af noget så usommerligt som en forkølelse, vorherre bevares :bruce:

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Still alive ...

Ja, jeg lever endnu og har det godt, men jeg orker altså ikke at klikke en pop-up væk, hver gang jeg skifter side herinde :nonono:

Samtidig er træningen ikke så vanvittig målrettet, selv om jeg som overordnet tema lige for tiden har 'ombygning'. Jeg er simpelthen ved at lægge mere tempo og bakketræning og den slags ind i træningen for at vænne kroppen til at bevæge skinkerne lidt hurtigere.

Mit 'fjernmål' er stadig at kunne løbe en respektabel 5 km næste år, og så må jeg jo hellere begynde at forberede mig.

Lige for tiden har jeg nogle nogenlunde faste uger, hvor jeg mandag og fredag besøger FW og tager 40 relativt intense minutter på en spinningcykel efterfulgt af en omgang styrketræning, hvor jeg er begyndt også at tage benene mere med.

1-2 gange om ugen løber jeg lidt mere intenst - det vil sige noget bakketræning, intervaller eller evt. et ParkRun lørdag morgen.

1 gang ugen løber jeg en længere tur eller erstatter den med en tur på landevejsraceren.

De øvrige dage er stille og rolige løbeture på 6-14 km. Så jeg er - naturligvis - i gang hver dag.

Min højre akillessene har rørt lidt på sig, og det er en af grundene til, at jeg tager et par dage med spinning/cykling. Sammen med lidt 'trappeløft' har det faktisk fået det til at gå væk igen, så jeg er pt. helt fri for optræk til skader og skavanker. Det kan forhåbentlig fortsætte, selv om jeg hen over efteråret og vinteren planlægger at skrue intensiteten mere op.

Det bliver spændende at se, om biostilladset kan holde til det. Jeg ser ikke så 'dramatisk' på det, da jeg bare hopper over på cyklen, hvis bentøjet giver problemer. Jeg kunne sagtens gå all-in på cykelmotion igen, men så længe benene har det fint med det, foretrækker jeg nok løb - ikke mindst fordi det ikke kræver så utrolig meget tid som cykling.

Nå, men det var bare et pip herfra. Der er ingen arrangementer under opsejling, så træningen fortsætter bare stille og roligt for at bane vej for 'ombygningen'. 

Hep! :beerchug:

 

Link to comment
Share on other sites

En tanke.. der findes et stykke software der hedder Blur.. det er opretter falske mail adr./navne/kredit etc. Så når man får pop up/skal registrere et stred man ikke gider, kan man blot bede Blur om at sætte en falsk adr... Det holder pop ups stangen nogle uger af gangen. alternativt, ha en junk mailfolder/adresse... Man bruger til chikaner som den før omtalte pop up-

Link to comment
Share on other sites

1 time siden, don155 skrev:

En tanke.. der findes et stykke software der hedder Blur.. det er opretter falske mail adr./navne/kredit etc. Så når man får pop up/skal registrere et stred man ikke gider, kan man blot bede Blur om at sætte en falsk adr... Det holder pop ups stangen nogle uger af gangen. alternativt, ha en junk mailfolder/adresse... Man bruger til chikaner som den før omtalte pop up-

Hmm, måske værd at undersøge ...

Link to comment
Share on other sites

1 time siden, Gregers TF skrev:

Jeg har bare givet den en fake mailadresse - en jeg var sikker på ikke findes, så jeg ikke rammer en eller anden stakkel. Og jeg får ikke flere popups :-)

Men hvor sætter du den ind henne Gregers - må være skønt at være fri for pop ups :-) 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share