Henrik S.

Motion i balance™

Recommended Posts

Jeg må løbe

Nu snøvler jeg mig sammen til at starte en ny logbog til erstatning for min den gamle, hvor jeg under navnet Cykologen loggede min cykeltræning, der i højere og højere grad blev til løbetræning. Siden sidst er jeg blevet overbevist om, at jeg må satse hele butikken på at fortsætte med løberiet, for det harmonerer bedst med min hverdag og mit liv.

Siden rundt regnet september 2010 har jeg primært løbet, og i den periode har jeg været kompasset godt rundt. Målrettet træning, intervaltræning, testløb, konkurrencer og hvad har vi. Bottom line er, at jeg har lidt for let ved at gå for hurtigt frem. Iltoptagelsen er så god, at jeg meget nemt river biostilladset fra hinanden.

Det har resulteret i lidt forskellige skader, som jeg imidlertid er blevet nogenlunde kvit efterhånden. Det har også fået mig til at revurdere hele tilgangen til træningen, og det er derfor ikke tilfældigt, at navnet på loggen er "Løb i balance". Jeg er ved at finde en afbalanceret måde at træne på, uden at jeg vil afskrive mig muligheden for også at give den gas.

For det første har jeg lige nu helt droppet træningsprogrammer og lignende. Jeg koncentrerer mig om teknik og om velvære under løb. Træningsprogrammer kan være gode, men er også en fælde, fordi man alt for nemt forfalder til at gøre, som der står i dagens program, selv om man måske helst skulle lade være.

For det andet har jeg droppet pulsure, gps og kilometeroptagenelser. Jeg løber i stedet på gefühlen. Af og til laver jeg et reality check for at finde ud af, hvor formen ligger henne. Men den daglige træning foregår het uden distraherende hjælpemidler. Det er også derfor, dette bliver mere en blog end en log.

For det tredje - og vigtigste – arbejder jeg på at vende attituden til træningen helt på hovedet. Når jeg fra tid til anden får en skade, så går jeg helt i sort og bliver super frustreret over den træning, jeg går glip af. Mit nye mantra er i højere grad at være taknemmelig for den træning, der går godt.

Alt det og meget mere vil jeg vende tilbage til i den kommende tid. Det gælder blandt andet to bøger, der ved et tilfælde landede hos mig for nogle måneder siden: Barefoot Running af Michael Sandler og Zen And The Art of Running af Larry Shapiro, der fra hver deres vinkel på emnet ramte lige midt i den drejning, min træning skulle tage.

Hva' så? Betyder det så, at jeg bare sådan sjosker afsted i morfartempo? Nej, overhovedet ikke. Jeg har faktisk bevaret en nogenlunde form, og løbeturene går ganske pænt ud over stepperne. Ved mit sidste reality checkløb jeg 6 x 1000 m på 3:40-3:44/km uden det helt store besvær, så det står ikke helt sløjt til.

Men jeg vil da gerne gøre op med den forestilling, at man kun løber stærkt, hvis man tager tid på turen :cool:

Stay tuned. Jeg skal nok få løbet loggen i gang (hø, hø) og skrive løst og fast om mine overvejelser.

post-52761-037678900 1308145937_thumb.jp

Edited by Henrik S.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Rock'n roll

Nyeste investering er i øvrigt en foam roller med det mere mundrette danske navn: skumrulle. Jeg har på det seneste haft problemer med lidt for spændte muskler bag på låret. Og ud over at det resulterede i en inflammation af den såkaldte gåsefod (på indersiden af knæet), så er det generelt ret irriterende, når det strammer. Specielt fordi netop de muskler kan være vanskelige at få strukket tilstrækkeligt ud. Men jeg skal da love for, at denne her fætter kan massere de ømme benmuskler :crazy:

post-52761-080561600 1308146528_thumb.gi

Edited by Henrik S.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg har stadig en plan

Fraværet af programmer betyder ikke fraværet af planer. Jeg var så heldig at få startnummer til et stort bjergmaraton i Schweiz den 10. september. Og eftersom man kan glemme alt om at løbe gode tider o.lign på de kanter og med den rute, så passer det stadig godt med min mere oplevelsesorienterede måde at træne på. Hvis alt går vel, står jeg derfor på startstregen her:

Jungfrau Marathon

Der er stadig rigtig mange usikkerhedsmomenter omkring deltagelsen, for det er langt fra sikkert, at kroppen kan stå distancen. Går det den rigtige vej, kunne jeg godt tænke mig at besøge den legendariske Nürburgring i august til samme arrangement, hvor jeg var nede at cykle sidste år. Denne gang ville jeg så løbe en omgang i stedet for:

Nürburgring Lauf

Det er 24,4 kilometer med 500 højdemeter og ville derfor være den perfekte forberedelse på mit bjergmaraton. Ellers går mine planer på lidt længere sigt egentlig ud på at droppe maratondistancen og så prøve at løbe nogle kortere distancer. Der er gået lidt for meget byfest i de store maratonarrangementer, og jeg er nok også skabt til at løbe lidt kortere.

post-52761-045981400 1308147439_thumb.jp

Share this post


Link to post
Share on other sites

… og hvad angår løbestilen:

Så er jeg ikke gået helt over til at løbe barfodet endnu. Overvejer at eksperimentere med det, men indtil videre bliver det til løbeture i skiftevis Vibram FiveFingers og diverse letvægtssko med minimal dæmpning. Min nye løbestil er så indarbejdet, at jeg ikke rigtig tænker over det mere og løber i hvad som helst. Mine favoritter til de længere ture lige nu er nok mine Brooks Green Silence, men anything goes, når man først er kommet ud over at lande på hælen.

Forfatteren til Barefoot Running er meget inspirerende at høre om. Her er virkelig en mand, der har gennemført en transformation stik imod alle odds:

Share this post


Link to post
Share on other sites

What? Slet ingen cykling?

Jo, jo, i ny og næ. Jeg napper skam stadig en træningstur på raceren fra tid til anden. Jeg har bare afstemt cykelflåden med de meget begrænsede ambitioner på cykelfronten. Min retro-Bianchi købte jeg sidste år for 500 € og har netop opgraderet den med et gammelt Cinelli-styr i en rigtig mandfolkebredde. Det er model Campione del Mondo, som jeg altid kørte med i gamle dage. Cyklen kører snorlige, og så længe cykelformen er så beskeden, som den er nu, så gør den det lige så godt som et kulfibermonster. Derudover har jeg strammet vinterraceren op og fjernet skærmene på den, så den også kan bruges i en snæver vending. Så jeg er egentlig fint kørende.

post-52761-098361600 1308148866_thumb.jp

post-52761-081394200 1308148876_thumb.jp

Edited by Henrik S.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Zen – to eksempler

Det kan lyde langhåret, at en amerikansk professor har skrevet en bog, der hedder Zen and the Art of Running. Men det giver mening, når han giver en let forståelig introduktion til zen og mindfullnes og sætter det i relation til hans liv som glad amatørløber. Bogen er guldgrube af indsigtsfulde værktøjer og gode pointer, der kan bruges i det praktiske liv. Jeg vil komme mere ind på bogen senere, men kunne fremdrage to eksempler.

For det første er det princippet om det flow, der er vores verden og eksistens. Alting forandrer sig, hele tiden. Floden løber, vinden blæser, og i morgen er alting forandret. Hele det tankesæt kan hjælpe en til at i højere grad at hvile i nuet i stedet for at dvæle ved fortiden eller være bekymret for fremtiden. Det kan også hjælpe mig (der nu er på vej mod 51) med at undgå at leve op til tidligere tiders bedrifter. Man kan tage sit tidligere liv ned som en kær bog fra reolen og kigge i den, men det bliver aldrig sådan igen. Hvad der ikke betyder, at det ikke bliver bedre. Mon ikke mange, der tidligere har dyrket meget sport, kender problemstillingen med at skulle "leve op til sig selv"?

For det andet er det kunsten at reducere ting til det, de er. Har man problemer med at tage en løbetur i regnvejr, skulle man måske se på, hvad det egentlig handler om. Regn er regn. Det er ikke godt, det er ikke skidt i sig selv. Det er bare vand. Alle de negative følelser, du kan hæfte på regnen, er noget af hele den bagage, du slæber med dig. Det er dine attachements, som det hedder på engelsk. Hvis man i stedet reducerer de ting, der fylder alt for meget i ens hoved, så man kan se på dem for det, de er, så falder der en vægt fra skuldrene. Det er en uhyre interessant ting at arbejde med, og man vil blive forbavset over, hvor tit man på den måde kan lægge irritationsmomenter fra sig.

Edited by Henrik S.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Så kom den endelig! Længe ventet, må jeg indrømme.

Jeg glæder mig til at følge din nye blog, som uden den store tvivl vil være "one to watch & read"!

Kunsten at reducere ting til det, de er, kunne jeg godt tage ved lære af. Apropos regn, så sidder jeg allerede nu og spekulerer over, hvordan jeg skal få morgendagens træningspas i hus, når regnen nu har tænkt sig at indfinde sig over Vejle :crazy: Det er sådan en ting som ofte fylder i mit hoved, så det kan jeg meget passende bruge lidt tid på at reducere.

Edited by Elkjærmark

Share this post


Link to post
Share on other sites

Fedt at se du endelig har fået gang i loggeriet (og løbet!) igen. Glæder mig til at følge med fremover:-)

Thanks. Ja, selv om jeg ikke vil logge distancer og tider så omhyggeligt mere, så har jeg indset, at en log nok er meget god kanal at have til rådighed til at vende nogle af ens overvejelser med sig selv (og forhåbentlig andre).

I øvrigt har jeg nu løbet hele tiden, men for nedsat blus, mens jeg havde den irritation ved knæet. Jeg forsøgte mig i den delikate disciplin, der hedder "At løbe med en skade". Og det lykkedes faktisk nogenlunde …

Hvad der minder mig en om den gode gamle serie Oddset reklamefilm, hvor der også var en med en skade :laugh:

Share this post


Link to post
Share on other sites

A Fork in the Road

Hvad angår principperne bag løbetræning, så har der dannet sig to skoler, så vidt jeg kan overskue. I mine unge år havde Arthur Lydiard fået en helt central placering. Han slog til lyd for rigtig mange kilometer som grundtræning af den aerobe kapacitet, og så noget hurtighedstræning på toppen af det.

Modsat slår andre til lyd for, at man slet ikke behøver de lange ture - eller højst en gang om ugen. Det vigtigste er kvaliteten af træningen, og filosofien går ud fra, at der sammen med de mange kilometer også vil komme mange skader. En fortaler for den metode herhjemme er Peder Troldborg.

Der er altså en kløft i vejen, men eftersom jeg indtil videre løber yderst lystbetonet, behøver jeg ike rigtig at bekymre mig om den. Jeg er dog lige nu ved at genlæse min "Løb med Lydiard", og han virker altså ret overbevisende, selv i dag. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvilken en af vejene man skal vælge …

Men derfor kan man jo godt drømme sig til i et andet liv at blive genfødt som Ryan Hall og være i stand til at snuppe sådan et workout, som han præsterer her. For pokker, hvor han løber flot …

Edited by Henrik S.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg var også lige ved at blive utålmodig :smile:

Foamrullen - gys! Jeg har haft sådan en fætter for år tilbage. AV, AV, AV og så var jeg for meget en kylling. Fik vist foræret den til en her fra MOL.

Edited by Gregers TF

Share this post


Link to post
Share on other sites

Ja, den ser så uskyldig ud, men det skal man ikke lade sig narre af :dry:

Gad vide, om den er god til at strække nogle gamle slidte og skadesramte haser ud??

Hvor får man fat i sådan en fætter?? (Selv om jeg tror manden herhjemme bliver træt af det når jeg fylder stuen op med endnu mere skrammel :laugh: )

Share this post


Link to post
Share on other sites

Gad vide, om den er god til at strække nogle gamle slidte og skadesramte haser ud??

Hvor får man fat i sådan en fætter?? (Selv om jeg tror manden herhjemme bliver træt af det når jeg fylder stuen op med endnu mere skrammel :laugh: )

Til baglåret ville jeg købe et PVC-rør i et byggemarked :smile:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hej Henrik :smile: - dejligt at du er aktivt tilbage igen med din egen log. Jeg har altid nydt at læse dine trænings-beretninger og generelle betragtninger.

Og din tilgang til løbetræningen er interessant, og jeg vil glæde mig til at læse mere om det ( selv om det ligger langt fra min egen træningsfilosofi - men lidt inspiration fra "den anden verden" er jo nok ingen skade til ).

Fyssen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

@Stinelykke: Skumrullen kan man få flere steder, men nok ikke i den typiske sportsforretning. De har dem blandt andet hos www.yogaudstyr.dk og hos www.alun.dk – Selv vovede jeg mig ind i Yogaudstyrs butik på Østerbro og hentede en. Hun måtte lige fiske skumrullen frem blandt pilateselastikker, duftlys, urtete og sivmåtter :cool:

@tjr: Det kan der være noget om, men hvis nu Stines mand i forvejen ikke er for meget for mere "skrammel" i stuen, så vil et pvc-rør nok ikke hjælpe på sagen :laugh:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Gad vide, om den er god til at strække nogle gamle slidte og skadesramte haser ud?

Jeg bruger den blandt andet til hasemusklerne, for mine er alt for stramme. Hvis du ser videoen, så er det den øvelse, han laver omkring 1:40 inde i filmen:

Share this post


Link to post
Share on other sites

"Skal du nu ud at løbe igen?!"

Mon ikke den sætning har lydt hos mange par/familier gennem årene? Den glade amatørløber kan ikke vente med at komme afsted, og partneren ser det som dybt uretfærdigt og selvisk. What to do? Det har Larry Shapiro et sjovt bud på i bogen Zen And the Art of Running.

På den ene side kan løberen ikke lade være med at løbe, for det er lystfyldt og afslappende. Det giver ro i sindet, og man bliver mere veloplagt. Tag løbet væk og alt bliver kedeligt.

På den anden side står partneren og ser løbeturen som en meget egoistisk handling, man kun gør for egen fornøjelses skyld. Det er en decideret hån mod pligterne derhjemme.

På den baggrund prøver Shapiro at finde en tredje vej, en ny måde at betragte løbet på, der måske kan forklare tingene og gøre det lettere at finde en fælles forståelse.

Hans bedste bud på, hvad løb betyder for løberen er at sammenligne det med søvn. Man kan ikke undvære det, det er rart, og man bliver mere veloplagt, når man "vender tilbage".

Set i det lys bliver løbet tæt på en livsnødvendighed og i hvert fald en forudsætning for at få tingene til at fungere optimalt – også på hjemmefronten.

Den "hjemmeblivende" partner anerkender nødvendigheden af, at den anden løber. Og den "udeløbende" partner holder op med at have dårlig samvittighed.

Det betyder ikke, at man ikke skal tage hensyn til hinanden. Men hvis man mødes i en fælles forståelse, så kunne det hele måske fungere bedre.

Jeg synes i hvert fald, at sammenligningen mellem løb og søvn, og hvad det betyder for en, er ret god. For det er helt klart mere end en hobby …

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg hører aldrig musik, når jeg løber

Men HVIS jeg gjorde, så skulle det godt nok være denne her perle fra 80'erne. Jeg havde egentlig glemt den, men hørte den her til morgen i radioen. Den er da lige til at blive glad i låget af :w00t:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Godt at have dig tilbage! :smile:

Jeg vil også gerne slå på tromme for foamroller'en. Næst efter Fivefingers har den været det vigtigste hjælpemiddel til at nå mit mål om at kunne løbe langt uden gener.

Mht. at "få lov" til at løbe af partneren, så er det bedste klart at finde sig en partner, der heller ikke kan leve uden motion - det gør alting meget nemmere (og dejligt på mange andre måder). Eller at pege på naboens ølvom. :biggrin:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Jeg kan godt li' din log.

På trods af at jeg har under ~10 løbeture i mit liv, er jeg helt enig med dine betragtninger omkring løb. Når jeg engang begynder bliver det helt sikkert efter samme koncept.

Edit: Og Stines mand skal bare holde sin kæft :smile:

Edited by tjr

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now