Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

@Henrik: tak for videoen og dine kommentarer. Tror helt bestemt at jeg skal have kigget på sådan en rulle-'satan'. Det er lidt svært at ramme sædeknuderne og de øverste muskler omkring ballerne med massagebold mm.

Er i øvrigt vild med din log. Gode betragtninger og en fed tilgang til træning. Det minder mig meget om Terry Laughlins Total Immersion, der vægter det mentale, inkl. træning af nervesystemet som den vigtigste måde at træne svømning (indlæring af korrekte bevægelsesmønstre). Lidt flippet men ganske effektivt :bigsmile:

@tjr: jeg træner ikke styrketræning i et center, så vi har lejligheden fuldt af mit udstyr. Sammen med vores dykkerudstyr, guitarer, lego og pladesamlinger giver det et noget overfyldt indtryk i vores hjem (og jeg har, hånden på hjertet, også en lille smule udstyr, der er blevet brugt meget få gange og nu bare står og samler støv :tongue: ) Så jeg synes liiige jeg vil forsvare min bedre halvdel :laugh:

Ift. træning og parforhold: tror tit det handler om, at man i et forhold skal gøre det klart at man tager hinanden alvorligt og lytter til hinandens behov - også selv om man ikke lige er til stede fysisk. Og måske kræver det også, at man som glad sportsudøver af og til også er i stand til at leve med en dag i sofaen eller en lang gåtur sammen med sin udkårne, selv om man egentlig burde løbe intervaller :cool:

Link to comment
Share on other sites

Til at slå mig selv på baglåret med?? :tongue:

Du kunne jo slå gemalen med pvc-røret indtil han makker ret.

Man bruger PVC-røret på samme måde som skumrullen - den er bare hårdere. Jeg synes stadigvæk en skumrulle gør herrenas på forlåret, men på baglåret/baller/læg kan jeg sagtens tage det.

10001_big.jpg

Link to comment
Share on other sites

Og måske kræver det også, at man som glad sportsudøver af og til også er i stand til at leve med en dag i sofaen eller en lang gåtur sammen med sin udkårne, selv om man egentlig burde løbe intervaller

Ja, ja, den går begge veje. Og så længe sporten ikke er ens levevej, så overlever man nok en dag eller to uden den skemalagte træning. Det er nu også noget, jeg selv heldigvis har fået et lidt mere afslappet forhold til med tiden :smile:

Link to comment
Share on other sites

Jordens puls er åbenbart 7,83 Hz

I Barefoot Running bliver Michael Sandler i et af kapitlerne rimeligt vidtløftig. Han taler om jordens egen frekvens, som vores hjerner åbenbart er synkroniseret med. Den kaldes The Schumann Resonance, og han bruger den som argumentation for at løbe barfodet. På den måde kommer man nemlig i sync med selve Moder Jord. Yeah right

Der er så åbenbart noget om snakken, for jorden svinger åbenbart med en lav frekvens på omkring 7,83 Hz.Det kan du læse om her. Så måske kan man rent faktisk bruge det i bioenergisk sammenhæng. I følge forfatteren sov Lance og hans temamkolleger på tæpper, der var plugget til jorden under Tour de France.

Røverhistorie? Måske. Bloggeren her er i hvert fald med til at bringe det videre, men jeg har indtil videre ikke været i stand til at gurgle mig nærmere en verifikation. På den anden side set: Det kan være, man for en gang skyld skal tage ja-hatten på og sige: Hvorfor egentlig ikke …?

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Crap!

Der bliver vist mere end nogensinde brug for en zenbuddhistisk tilgang til vejret i den kommende uge :crazy:

Hej Henrik!

Du må undskylde, men jeg har aldrig forstået, hvad der skulle være problemet i at løbe i regnvejr!!

Risikoen for at løbeskoene punkterer - nej vel?

De mange timer på landevejen, hvor man bliver våd og kold - nej vel, træningen er for de fleste overstået på 30-60 minutter!!

Det store arbejde med at vaske og smøre løbeskoene efter træning - nej vel?

Fyssen :wink:

Link to comment
Share on other sites

… jeg har aldrig forstået, hvad der skulle være problemet i at løbe i regnvejr!!

Sammenlignet med cykling er det absolut INTET problem at løbe i regnvejr :smile:

Alligevel skal jeg mobilisere al min nyerhvervede overbærenhed og meditative attitude for at se det muntre i dagens femdøgnsudsigt. Det har ikke noget med træningen at gøre, men er bare sådan en generel fornemmelse af mindre overskud i hverdagen, når det står ned i stænger.

Man kunne indvende to ting.

Dels tager meteorologerne som bekendt ofte fejl. Og dels er der ingen grund til at tage bekymringerne på forskud. Vi lever lige her og nu, og der er jo strengt taget ikke nogen grund til at være deprimeret i dag over et regnvejr på søndag :laugh:

Jeg sad engang i en bil på vej til et møde i Jylland med to medpassagerer. Vi sad i kø uden om Vejle, og det så ud til, at vi ville komme for sent. Den ene var ved at vride hænderne af led over, at vi ikke ville komme til tiden. Den anden sagde: Tag det roligt. i er ikke kommet for sent endnu. Det er vi først om tyve minutter.

Det er forskellen på stress og zen :cool:

Link to comment
Share on other sites

Søerne Classic™

Det blev til en god løbetur i forbindelse med noget jobkørsel. Jeg havde i løbet af dagen tid til at klæde om i FW Lyngbyvej og løb derfra til Trianglen, alle Søerne rundt og retur til FW. Måske en 10-11 kilometer i det hele, vil jeg skyde på. Ganske fornuftigt tempo, selv om lungerne ikke er helt på plads endnu efter en omgang halsonde i weekenden.

Det er ellers en god rute til lidt high speed træning, for den byder vel højst på 5-10 højdemeter (og det skyldes udelukkende nogle trapper). Men selv om den blev gennemført i god ro og orden, så er min vejrtrækning stadig lidt presset.

Indimellem kan jeg godt lide at snuppe en Søerne Classic™, selv om det vrimler med menesker, hunde, barnevogne og andre løbere. Det er stik imod alle odds en ret fed rute at give den gas på. Sidst på eftermiddagen har man så den ekstra fornøjelse at komme betydeligt hurtigere rundt end de massive bilkøer, der er langs med søerne.

Efter mine forskellige småskader har jeg endelig lært at give mig tid til strækøvelser efter løbeturene. Hold da fast, hvor bliver der straks igennem. Jeg har aldrig tidligere lavet strækøvelser, men jeg er faktisk begyndt at holde af det. Så kan man lige lade roen falde på og tænke lidt over, hvor priviligeret det er, at man er så mobil.

Og hvad siger programmet så for weekenden? Ja, det siger ikke en dyt, for vi tager den på gefühlen :wink:

Link to comment
Share on other sites

Fra en anden planet

Abebe Bikila vandt som bekendt maraton ved OL i Rom 1960 på bare fødder. Fire år senere vandt han i Tokyo, denne gang med sko, men om muligt endnu mere overlegent. Det var de første Olympiske Lege, der blev flot og moderne filmet, så dokumentationen er helt unik. Se bare vedlagte filmklip (og se bort fra den lejlighedsvise noget svulstige musik). Han løber gudesmukt og lander perfekt på mellemfoden lige under kroppen. Helt afslappet selv om han vandt på omkring 2 timer og 12 minutter!

Omkring 7:13 inde i filmen krydser han målstregen og lunter afslappet over og laver lidt lette strækøvelser. Han virker helt upåvirket. Måske var han i virkeligheden en alien fra Roswell :blink:

Link to comment
Share on other sites

Improvisation med indlagt syndflod

Var i Hvidovre for at købe noget så eksotisk som baglygter til Volvoen (ja, hvor etableret kan man blive. Villa, Volvo … og nej, ingen vovse, men det skal såmænd nok komme en dag). Tog et hurtigt stop i FW Valby, der ligger i bekvem nærhed af Søndermarken (den nederste park på kortet). Klædte om og satte i gang.

Stien langs yderkanten af Søndermarken er en rigtig god lille vaskebrætrute med små stigninger, der kan udfordre pulsen lidt. Så jeg tog tre runder i sindigt tempo plus en runde i Frederiksberg Have (den øverste park på kortet) afsluttende med tre gode løb op ad bakken til Frederiksberg Slot.

Undervejs åbnede himlens sluser sig, men i stedet for at brokke mig valgte jeg at se det som en god lejlighed til at afprøve en mere filosofisk tilgang til regnvejret.

Min indre dialog må have lydt noget i retning: Hold kæft, nu bliver du våd! Ja, og hvad så? Om en halv time står du alligevel under bruseren, og kroppen er rimelig vandtæt konstrueret. Men du bliver jo iskold? Nej, egentlig ikke, det er en sommerbyge. Jamen, tøjet bliver pjaskvådt og lige til at komme i vaskemaskinen? Ja, og det ville også være tilfældet, hvis jeg var ude at løbe i en hedebølge.

Det virkede! Bygen blev skaleret ned i størrelse oppe i mit hoved, så jeg kunne lægge den til side og koncentrere mig om at nyde løbeturen.

Bakketræning i Søndermarken og Frederiksberg Have kan i øvrigt anbefales. Jeg vil helt sikkert vende tilbage, når jeg får lidt mere fart i fusserne igen. Jeg løb i FiveFingers i dag, og de er jo som skabt til sådan en gang improviseret parkløb. Eneste udfordring er, at Søndermarken er et af de få steder i hovedstaden, hvor det er tilladt at lade sin hund løbe frit.

post-52761-026106800 1308313936_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Apropos FiveFingers …

… så synes jeg ikke, at der er helt så mange, der glor vantro efter dem mere. Ellers også er jeg bare begyndt at overse dem. Under alle omstændigheder kunne det være sjovt at løbe i en stor flok engang. Det ser ret underholdende ud i følge denne her video fra Boston :smile:

Link to comment
Share on other sites

Dedikeret og ambitiøs – det var dengang :laugh:

Sidder og kigger i min træningsdagbog fra juni og juli 1982. Det træningsprogram ligner simpelthen en Ikea samlevejledning på warp speed. 2 x 12 minutter 15+15 sekunders ryk. 10 x 200 meter med 15 sekunder pause. 100, 300, 500, 300, 100 meter sprint. 12-14 ryk à 300 meter. Skovtræning. Koordination. Trappeløb. 2 x (4 x 200 meter). Hold da op. Det hele gejlet op med nogle landevejskilometer efter behov.

Meget forskelligt fra mig i juni 2011, må man sige. Tænk, hvis man kunne møde sig selv fra dengang- gad vide, hvad man ville tænke? En dedikeret og ambitiøs ung mand på 21? En rimeligt ensporet fyr, der burde få sig et liv? Det fremgår så af selvsamme kalender, at jeg rent faktisk havde et liv ved siden af, og jeg syntes nu ikke, at jeg gik glip af noget. Som studerende uden familie og forpligtelser så verden selvfølgelig også noget anderledes ud.

Den eneste grund til, at jeg overlevede al denne specialtræning var da også, at jeg – efter bedste Arthur Lydiard-maner – havde tonset rigtig mange kilometer hele vinteren. Og belønningen kom, da jeg inden for nogle uger i juni og juli løb 1:59:9 på en 800 m, 2:37:6 på en 1000 m og 15:02:8 på en 5000 m. Og nej, det er ikke tider, jeg kan i hovedet, de står lige her midt i alle instrukserne fra det program, træneren lagde.

Det var godt nok hurtigt, og jeg har – som tidligere nævnt – også holdt op med at "konkurrere med mig selv". Nu ser jeg bare på kalenderen og tænker: Hold da op. Det gik stærkt. Og det var sjovt med de hyggelige træningsdage på Østerbro Stadion og det gode fællesskab i klubben.

Når jeg kigger på hele det forår, kan jeg også se, at jeg løb mig i form gennem konkurrencer. Jeg løb rigtig mange konkurrencer. Og sådan havde jeg også haft det nogle år tidligere som cykelrytter: Man kørte da alle de løb, man overhovedet kunne komme til at køre. Jeg lærer nok aldrig at forstå dem, der træner og træner og træner frem til en bestemt konkurrence. Man konkurrerer sig altså frem til en skarp form.

Til illustration: Da Thomas Vinterberg havde haft overvældende succes med Festen havde han svært ved at komme videre, for hans næste film skulle være endnu bedre, så han arbejdede og arbejdede på den. Efter sigende ringede han til sin mentor Ingmar Bergman og beklagede sig over det idemæssige dødvande. Hvad skulle han gøre? Du skal da se og få lavet ogle film, sagde den gamle.

Bergman lavede snesevis af film, og de var ikke altid toppen af poppen, men han lærte og kom i bedre og bedre filmform. Man kan ikke tænke sig til et mesterværk, var hans filosofi.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Man kan åbenbart også arve fra sin søn

Jeg har i hvert fald arvet et halsonde med efterfølgende riv i lungerne fra den ældste, så jeg er rimeligt ukampdygtig her i weekenden. Det kradser i luftvejene, så jeg er lige på nippet til at hoste hele tiden, og det suger energi ud af kroppen. Øv. Det havde jeg da ikke lige bestilt. Hans omgang var heldigvis overstået på ret kort tid, så jeg satser på det samme. Det er altså underligt at være lidt halvsløj, når det er sommer og lyst til klokken 22. Det harmonerer ligesom bedre med november og storm uden for vinduerne :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Har Lance Armstrong sans for humor?

Det kan vel diskuteres, men han kan da i hvert fald joke med et eventuelt comeback 3.0 på sin Twitter-profil. Det ligger vist mellem linjerne, at det ikke vil ske, selv om han kører et hyggeløb i Aspen …

post-52761-095164300 1308376639_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Det var sørme da nogle seriøse tider du løb back then!

Jeg er ikke helt opdateret med, hvor skabe tiderne skulle være for at konkurrere om podiepladserne dengang, men du må have været tæt på???

Det viser så også at der er en direkte sammenhæng mellem ens tidligere og nuværende formåen! Du løber, din alder og skadeshistorik, skide godt den dag i dag, hvilket må hænge sammen med den indsats du lagde for dagen i 70'erne. Din krop responderer lynhurtigt på intensiv træning, for det har den lært for mange år siden. Nu halter det dog lidt med holdbarheden, men det er bare alderen der viser sit slemme ansigt;-)

I øvrigt utroligt med den Storck ramme. Det er jo nærmest Canyon "value for money" prisniveau....

Link to comment
Share on other sites

Det var sørme da nogle seriøse tider du løb back then!

Jow tak, det gik pænt over stepperne :smile:

Men podiepladser, nej. Jeg var små 10 sekunder fra at kvalificere mig til at løbe DM på 5000 meter. Og de øvrige tider var da okay i min daværende klub, men der var godt nok en del, der løb betydeligt hurtigere. Det var jo i starten af 1980'erne, og dengang blev der generelt løbet betydeligt hurtigere. Alle de bedste maratontider i DK er fra dengang.

Det er et interessant paradoks, at der aldrig har været så mange, der har løbet maraton som i dag. Og der er aldrig blevet løbet så langsomt. Mens bredden strømmer til, tynder det ud i eliten. Man skulle tro, at der ville blive flere at rekruttere fra, men det er åbenbart ikke tilfældet. Maraton er blevet sådan en byfeste for hr. og fro Danmark. Det er der absolut intet forkert i, men det har ikke smittet af på dem, der løber hurtigt. Underligt.

Det er i øvrigt interessant, hvad erfaringen betyder for indsatsen, når man kommer lidt op i årene. Jeg kan selvfølgelig mærke, at jeg har fornemmelsen af løb i benene, og jeg kan også træne på gefühlen. Men løb er på det punkt mere ubarmhjertigt end cykling. Det er simpelthen hårdt at løbe uanset hvad, mens der i cykling er mange andre faktorer som at placere sig rigtigt og lige køre lidt på frihjul i læ af de andre, så man kan få vejret igen osv.

Da jeg forrige år var nede at prøve kræfter med La Marmotte, talte jeg også med en garvet, tidligere cykelrytter, der havde kørt i eliten herhjemme (for mange år siden). Han underspillede lidt sine chancer, men fik altså disponeret sit løb, så han kom hjem i en fantomtid. Han var naturligvis i god form, men havde også overblikket og rigtig mange års erfaring med at stå strabadserne igennem.

Link to comment
Share on other sites

Så fik jeg også fundet vej ind i din nye (b)log - dejligt at have dig tilbage. :bigsmile:

Mht. diskussion omkring løb i regnvejr, så har det faktisk aldrig generet mig synderligt. Altså, selvfølgelig foretrækker jeg at det ikke står ned i stænger, og har nok også lidt svært ved at komme ud af døren i sådan et vejr. Men jeg har faktisk oplevet at blive sådan nærmest små-euforisk over at blive fanget i en kraftig byge, faktisk uanset om det er i forbindelse med motion eller bare er almindelig gøren og laden. Måske er det en lidt barnlig benovelse over naturens kræfter? Og et eller andet sted på grænsen mellem støvregn og let regn slår mig som noget nær det perfekte løbevejr. :blush:

Link to comment
Share on other sites

Men jeg har faktisk oplevet at blive sådan nærmest små-euforisk over at blive fanget i en kraftig byge, faktisk uanset om det er i forbindelse med motion eller bare er almindelig gøren og laden.

Velkommen tilbage selv :smile:

Kan sagtens følge dig mht. at opleve og trodse naturen kræfter. Det kan godt give et kick. Det gælder i høj grad også med cykeltræning. Hvis man finder rytmen op ad lang bakke eller et sejt tråd i strid modvind – det er en helt speciel oplevelse. Og i virkeligheden langt mere interessant end bare at suse afsted i heftig medvind. Det er også derfor de seje altid begynder cykeltræningsturen i medvind, hvis det kan lade sig gøre. Så bider modvinden desto mere på vejen hjem :crazy:

Link to comment
Share on other sites

Er der Schwalbe-fans derude?

Så har Bike24 lige nu en rigtig fornuftig pris på Ultremo R.1. Jeg kørte selv med Ultremo og var meget begejstret. Så vidt jeg husker, havde de et kvalitetsproblem for et par år tilbage, men det skulle være løst med R.1. Selv har jeg absolut ingen aktier i Bike24, men jeg har handlet der, og de plejer at levere prompte.

Schwalbe Ultremo R.1 til 21.99€

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share