Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

DEN ville jeg gerne prøve!

Racercykel med skivebremser :blink:

Jamen, hvorfor egentlig ikke? Det er nogle towlige schweizere, der har udviklet en konverter og et carbonstel, så man kan sætte hydrauliske skivebremser på raceren. De kan stadig levere en model, der komplet vejer under 7 kg baseret på standardkomponenter. Den ser tilmed ikke værst ud. Og man må da få en fordel i regnvejr :bigsmile:

http://www.dbikes.de/?rub=10&id=25&pg=det

post-52761-030734300 1309081133_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

God weekend og god stil

Rent løbemæssigt blev det en ganske god weekend for yours truly.

Lørdag besluttede jeg mig for at skåne de ømme ben lidt og tog i den lokale FW. Det blev til opvarmning på crosstrainer, styrketræning for hele kroppen efterfugt at 2 km på løbebånd i sindigt tempo, det hele i VFF Bikila. En god omgang, der lige fik kroppen "på plads" igen.

Søndag blev jeg grebet af lidt mild panik ved udsigten til sensommerens anstrengelser i bjergene, så jeg tog et reality check for at sikre mig, at jeg stadig er på nogenlunde rette kurs, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at løbe et maraton i september.

På med pulsbæltet om brystet og de skriggrønne Adizero Adios på fødderne og afsted på en Mosen Classic™. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange jeg har løbet turene her om kring, men det føles lidt anderledes i kroppen, når jeg nu starter ved mosen og løber ind omkring Østerbro Stadion, hvor starten altid gik i gamle dage. Til gengæld er jeg jo tidligere færdig :cool:

Nuvel det blev første gang siden min inflammation i knæet, at jeg igen sneg mig over de 20 km. Ganske vist kun 20,4, men alligevel. Fuld fokus på teknikken og et steady tempo hele vejen fra start til slut. Små skridt, så lille impact på Moder Jord som muligt og et let svæv med et minimum af hopperi.

Den landede vist på 4:32 min/km, hvad jeg er fuldt tilfreds med på nuværende tidspunkt, men det må jeg lige vende tilbage til, for Garmin Connect lader til at være nede for vedligeholdelse nu.

Link to comment
Share on other sites

Så er Garmin Connect oppe at køre igen. Og det blev ganske rigtigt de 4:32 min/km ved 70 procent af maks. Du kan se hele turen her - bemærk: den skal nogle gange lige slås over på km i stedet for miles.

http://connect.garmin.com/activity/94932193

Dejlig tur. Har en god fornemmelse af at være tilbage på sporet :4thumbup:

post-52761-048633000 1309104964_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Hverdage på flad fod

Mandag bød på lidt rundture i Søndermarken og Frederiksberg Have med udgangspunkt i FW Valby. Let jogging med et par bittesmå udflugter til lidt ekstra puls på bakkerne. Det foregik i mine VFF Bikila, da jeg skulle have "nulstillet" bentøjet med skånsomt fladfodsløb. Har mærket lidt svag murren i højre knæ, hvor jeg tidligere døjede med en inflammation, så jeg tog den med ro.

Tirsdag kom jeg forbi FW Lygten og havde tasken med i bilen. Hurtig omklædning og afsted på lidt rekognoscering i den kant af byen, igen iført VFF. Jeg skulle lige over omkring Genforeningspladsen ved Borups Allé og Hulgårdsvej og se nærmere på en sportsplads, som jeg aldrig har været opmærksom. Det er jo tæt på, hvor jeg bor, og det var en god overraskelse.

Her gemte der sig en boldbane og en 400 meter løbebane til fri afbenyttelse. Jeg løb en fire-fem runder og besluttede mig for, at næste gang intervaller lige så godt kan foregå her. Det er på fint underlag af sand/grus, så det er meget skånsomt. Men man har samtidig fordelen af, at distancen er præcis, og at man får stadionfornemmelsen i kroppen.

Hvis man fx skal løbe noget 400, 600, 800, 100 meter "pyramidetræning", så skal det helst foregå et sted, hvor distancen nemt kan reguleres. Og banen ligger lige præcis en opvarmning fra dér, hvor jeg bor. En god, ny variationsmulighed til træningen.

post-52761-074158900 1309270134_thumb.jp

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Den dag der går godt …

… kommer ikke dårligt tilbage. Det kunne godt være mottoet for træningen lige nu. I stedet for at tænke, overveje, planlægge og bekymre sig om skader og skavanker, så tager jeg det snarere en dag ad gangen, og er bare taknemmelig og glad for de dejlige ture i sommervejret.

Jeg tror, jeg har haft held til at skubbe lidt til min helt grundlæggende indstilling til træningen. Ikke engang de seneste dages lette murren i knæet har bragt mig ud af fatning. Herregud. Hvad betyder nogle dages pause i den store sammenhæng. Værre er det altså heller ikke.

Måske er det Zen and the Art of Running, der har fået mig til at tænke lidt over tingene. Måske gør jeg bare som Ingemar i Mit Liv som Hund, der altid kunne finde nogen, der havde det værre end ham selv. "Man måsta jämnföra", som han sagde. I øvrigt en fabelagtig film …

Zenfilosofien består jo blandt andet i at se tingene, som de er, uden at hæfte alle mulige personlige dramaer på dem. Se tingene, som de er. Få dem ned i skala. Betragt dem og læg dem væk. Måske vi alle lige skulle skalere vores problemer ned og finde taknemmeligheden frem.

Link to comment
Share on other sites

Så skal man da vist have klaphatten på til september for at heppe på Alex & Co:

http://politiken.tv/nyheder/sport/ECE1319837/enkeltstartsryttere-testede-koebenhavns-vm-rute/

Jeg tro sku at Alex få det svært, han kunne jo ikke engang køre i top 3 ved de danske mesterskaber. Så jeg tør slet ikke tænke på hvad der ske, når han skal køre mod folk som Tony Martin og Fabian Cancellara. Dog han har jo vist formen i Giroen, så helt umuligt er det jo heller ikke.

Jeg vil tilgengæld holde øje med Annika Langvad, så er det sagt, altså husk navnet Langvad.

Link to comment
Share on other sites

Jeg tro sku at Alex få det svært, han kunne jo ikke engang køre i top 3 ved de danske mesterskaber.

Jeg vil tilgengæld holde øje med Annika Langvad, så er det sagt, altså husk navnet Langvad.

Ja tak, jeg så et interview med Annika Langvad i går, og hun er sgu et rimelig frisk stykke mandfolk. Der må være krummer i hende til noget stort :superman:

Og vi er nok heller ikke de eneste, der undrede os over den tredjeplads til Alex Rasmussen. Selv om vinderen – Rasmus Quaade – dog bagefter så ud som om, at han havde kørt helt ud over kanten.

Nej, så var der mere spark i dem i gamle dage, hvor man ikke brugte tribøjler og den slags nymodens pjat :4disguise:

Når man sammenligner, ser det i øvrigt ud som om, at Fabian Cancellara kører med noget højere kadence, end Ole Ritter gjorde dengang …

http://www.youtube.com/watch?v=fJllJcLU6b0&playnext=1&list=PL99043AA503E69589

Link to comment
Share on other sites

Olé, Miguel!

Det tyske cykelblad Tour Magazin har været en tur omkring Miguel Indurain, der stadig har sin cykel fra dengang i 1991, hvor han vandt Tour de France første gang. I anledning af 20 års jubilæet besøger de den aldrende meste i hjemmet i Pamplona, hvor han jævnligt tager træningsture med sin søn.

Cyklen har Banesto stickers på, men blev fremstillet af TVT. Og det er faktisk carbonrør, der er limet sammen med aluminiumsmuffer. Det var nyt for mig. Han fortæller så i øvrigt, at cyklen var meget blød at køre på, hvad der vel ikke kan undre med den konstruktion. 41/53 foran og 12-21 bag på. Sejt.

post-52761-057962800 1309325930_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Dengang og nu. Proffer og amatører.

Indurains cykel – vist ovenover – har været milevidt fra, hvad man kunne købe i butikkerne dengang. Derfor tager Tour Magazin med sædvanlig tysk grundighed emnet op og har lånt en Focus Izalco Team fra Alexander Kutchinksi fra Team Katjuscha og en Canyon Ultimate CF SLX, som sprinteren André Greipel plejer at køre på (det er ham, der har fået malet et gorillahoved på sit stel).

Hver rytter har typisk en 4-5 cykler til sig selv. 2 er med på rejser til løb. 1 eller 2 står klar som reserve, og så har rytteren en fuldstændig magen til derhjemme til sine egne træningsture. Har et hold 25 ryttere, skal de altså bruge mindst 150 cykler plus diverse TT-cykler etc.

Tour Magazin har splittet cyklerne ad og sat dem i prøvebænken for at sammenligne med de teamcykler, man kan købe i butikken til 5, 6, 7000 euro. Og takket være vægtkrav på de 6,8 kg kan de konstatere, at der i dag faktisk ikke er den store forskel i forhold til det materiel, som profferne rent faktisk kører på.

Greipels Canyon ramme er faktisk en smule tungere end den, der til salg i butikken. Den er forstærket omkring kronrør og krank for at holde til belastningen. Og så har fere af proffernes rammer fået lidt carbon på overrøret, fordi deres spidse prof-numser laver fordybninger i overrøret, når de står og venter eller tisser.

Forbavsende nok giver deres rammer en smule mere efter på udvalgte steder, men det er på grund af komforten. Skal man cykle 6, 7, 8 timer ver dag i tre uger, så duer det ike, at have den stiveste låge på landevejen.Så selv om det sikkert koster kassen, så er deres rammer tilpasset, men det helt ude i marginalerne.

Og komponenterne er standardkomponenter, selv om de naturligvis nogle gange bliver brugt som testpersoner. Kontaktpersonen mellem teamet og Focus fabrikken fortæller dog, at rytterne er nogle konservative starutter, der nødigt skifter til noget nyt. Sidste år kørte de med Campagnolo, men gik i år over til SRAM, og det gik ikke stille af.

I det ømme siddeområde, undgår man også eksperimenter og vælger for en stor dels vedkommende Flite fra Sella Italia. Og så e rde rher og der ændret lidt for at gør mekanikernes arbejde lettere. Man har fx lavet udvendig kabelføring under kranken på Focus Izalco Team, så det er hurtigere at skifte.

Men summa summarum: Der er i virkeligheden ike den helt store forskel, og det er vel også det fede i forhold til Formel 1: Man KAN faktisk komme ud at køre på noget, der til forveksling ligner det grej, som profferne kører på.

post-52761-051808100 1309326906_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Ja tak, jeg så et interview med Annika Langvad i går, og hun er sgu et rimelig frisk stykke mandfolk. Der må være krummer i hende til noget stort :superman:

Jeg fandt lige denne video med Annika

Det har jo vis sig at det ikke kun var golfboldene hun havde succes med. Det var året efter hun for alvor begyndte at køre MTB. Hun startede også i en ret sen alder med at cykle. Hun var vist oprindeligt under uddannelse til skiinstruktør på Oure, men fandt ud af at det der Adventure Race var mere spændende. Jeg mener jeg havde hende som instuktør på et sommerkursus på Oure i 2007, dengang hun ikke var begyndte at stase på MTB. De tog fyre hun køre med er henholdsvis Torbjørn Gasbjerg og Søren Strunge. Hvis det ikke siger dig noget, kan jeg fortælle at de i årene 2007-2008 tilhørte den absolute verdenselite inden for MTB-O med der tilhørerne wm medaljer. Nu staser de fuld ud på adventure race, og er blandt de 10 bedste hold i verden med deres hold "Team DareDevils".

Og vi er nok heller ikke de eneste, der undrede os over den tredjeplads til Alex Rasmussen. Selv om vinderen – Rasmus Quaade – dog bagefter så ud som om, at han havde kørt helt ud over kanten.

Rasmus har bare kørt enkeltstart som den bør køres, lige til kanten + lidt ekstra.

Edited by Triathleten
Link to comment
Share on other sites

Jeg tror umiddelbart ikke at Cancellara stiller til start i enkeltstarten i år. Det der i øvrigt har været Cancellaras force frem for alle andre har været hans teknik. På de flade stykker har han ikke kørt hurtigere end de andre, men så snart der kommer et teknisk stykke så er han fuldstændig overlegen. Specielt på nedkørslerne har han hentet meget tid på andre eksperter. Nu er ruten i DK pandekageflad, uden voldsomt kringlede stykker, og som Alex siger - en rigtig tonserrute.

Til gengæld tror jeg at vi vil se en Cancellara angribe på Attemosevej på sidste omgang af VM ruten, og så ellers køre tempokørsel hele vejen til målstregen.

Link to comment
Share on other sites

Nu er ruten i DK pandekageflad, uden voldsomt kringlede stykker, og som Alex siger - en rigtig tonserrute.

Det kan jeg sagtens følge dig i. Den er super flad. Til gengæld synes jeg, at der er en del sving på den, og det må vel trække lidt den anden vej. Men sving er måske ikke lige Fabians spidskompetence. Eller jo, det er det jo nok, men det kan de andre sikkert også finde ud af. Hvor om alting er: Nu, hvor tiden nærmer sig, er det ved at gå op for mig, hvor stort et arrangement, der egentlig kommer til byen :4thumbup:

post-52761-050420100 1309353347_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Til gengæld tror jeg at vi vil se en Cancellara angribe på Attemosevej på sidste omgang af VM ruten, og så ellers køre tempokørsel hele vejen til målstregen.

Det kunne jeg også sætte en bøjet femøre på. Spol eventuelt frem til 2:41 her og se, hvordan han siddende spadserer fra Boonen. Det er overskud :superman:

Link to comment
Share on other sites

Til gengæld tror jeg at vi vil se en Cancellara angribe på Attemosevej på sidste omgang af VM ruten, og så ellers køre tempokørsel hele vejen til målstregen.

Hvad med Mothsvej? jeg synes den virker genial til et angreb, men den er nok for kort til en Cancellara.

Man kunne godt forstille sig, at Cancellara håber wm ITT ruten ikke blive ved Christiansborgs hovedtrappe, så der kan komme et teknisk brosten stykke på.

Link to comment
Share on other sites

Du kan også blive udtaget til VM

Vil du se landevejs VM på nærmeste hold, så søger DCU faktisk officials, der vil være med til at styre arrangementet. Meld dig her, hvis du vil udtages: Officials søges

Sakset fra siden:

Verdensmesterkskaberne i landevejscykling er en af verdens største

sportsbegivenheder. I 2011 ( 19 .-25. september) skal begivenheden afvikles i

København med enkeltstart i centrum af Danmarks hovedstad og med landevejsløb nord

for København i Rudersdal Kommune, hvor der skal være start og mål på toppen af

Geels Bakke. Enkeltstarterne har start og mål på Rådhuspladsen i København, mens

rundstrækningen i Ruderdal Kommune er på 14 km, og blandt andet kører hen over Geels Bakke og

Søllerød Slotsbakke.

Landevejs-VM skal være en begivenhed for hele cykel-Danmark, og Danmarks Cykle Union har

brug for frivillige hjælpere til en lang række funktioner. Som frivillig hjælper får

du mulighed for at opleve hele det store arrangement indefra og være en del af denne

kæmpe begivenhed.

Vi kræver:

- Du er minimum 18 år

- Du har fri, og er til rådighed i perioden 18.-25. september 2011

- Du er ”driftsikker” og serviceminded og er altid klar til at give den en skalle

Du får:

- En uforglemmelig oplevelse

- Muligheden for at møde mennesker fra hele verden

- Oplevelsen af at indgå i et team og løse opgave i fællesskab

- Nye venner og bekendtskaber

Har du spørgsmål så kontakt:

Event manager Jens Kasler

[email protected]

Link to comment
Share on other sites

To dage mere på flad fod

Onsdag blev det en rimelig rap tur Mosen rundt i VFF. Fantastisk løbevejr. Man skulle da være et skarn, hvis man skulle brokke sig over høj blå himmel, solskin og en mild brise.

Torsdag startede efteråret, så jeg trak ind og ordnede den omgang styrketræning, jeg stadig holder fast i fra tid til anden. Opvarmning på crosstrainer, 2 km på løbebånd, det hele i VFF.

Det har så været fire dage i streg på flad fod i VFF. Har ikke længere gener i læggene af at løbe i dem, og de er klart at foretrække, når der lidt ømhed her og der.

Har mærket en ophobning af noget .... et eller andet ... på siden af knæet i nærheden af den såkaldte gåsefod, jeg har kæmpet med. Det er åbenbart stadig et svagt punkt.

Så jeg har holdt igen på kilometerne, brugt foamrolleren flittigt og strakt ud, som gjaldt det livet. Bilder mig ind, at det holder det i skak, men følger det nøje.

Filosofien er naturligvis, at jeg hellere vil holde lidt igen end at skulle stoppe helt op. Og her er FiveFingers faktisk rigtig gode at bruge, paradoksalt nok.

De fleste vile vælge mere dæmpning, hvis der er et sted, der driller. Men når jeg får FiveFingers på, løber jeg automatisk super skånsomt, og det føles bare "rigtigt".

post-52761-091529100 1309501228_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Barndommens Land™

Jeg har såmænd været i Jylland fra fredag til søndag for at besøge familie. Og da vi slap nogenlunde tidligt ud fra hovedstaden fredag, landede vi i Haderslev ved 16-tiden. Jeg sendte min bedre halvdel i butikker, klædte om i den lokale Fitness World og satte i rask trav gennem byen ud til stien omkring Haderslev Dam. En ret skøn tur, som jeg ikke har været på i mange år. Men jeg husker stadig hver en meter.

Da jeg var dreng, var det den tur, man gik med familien pinsemorgen for at se solen stå op. Senere var det med gymnasiekammerater og en kasse øl i trækvognen. Om vinteren var det på vintercyklen på vej ud til skovene vest for dammen for at træne. Og senere blev det utallige løbeture, når jeg kom tilbage til byen for at besøge min mutter. Den tur sidder mildest talt på rygraden, og det var helt fantastisk at få lejlighed til at løbe den igen. Endda i smukt vejr.

Uden at anstrenge mig, landede den på 4:39/km, og det er absolut godkendt, da det er en sti, der fyldt med sving, trapper, bakker og i det hele taget jævnt mange udfordringer. Jeg havde valgt at spænde pulsbæltet på, da jeg rent faktisk ikke er helt dus med distancen mere, men den endte på 18,35 km i det hele med en ekstra rundtur omkring den nordlige del af byen. Turen kan ses her: http://connect.garmin.com/activity/96453551

Selv om der ikke er de super lange stigninger, så bliver de alle små knolde samlet set til 154 hm. Alligevel fik jeg på de sidste 2-3 km det skønneste Runners High på vejene nord om byen. Benene var begyndt at blive lidt stegte, men pludselig var rytmen der, og jeg havde en klar oplevelse af, at jeg da sagtens kunne fortsætte sådan 2-3 timer mere. Det kunne jeg naturligvis ikke have gjort, men da det er rimeligt lang tid siden, jeg har oplevet det, så var det meget velkomment.

post-52761-080974100 1309694516_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Retro is the New Now®

Jeg er åbenbart inde i en periode af mit liv, hvor jeg går retro – og nyder det! Den gamle Bianchi racer fra først i 1980'erne kører som en symaskine. Mit nye musikanlæg til kontoret består af en Harmann Kardon forstærker fra 1970'erne inklusive en pladespiller og nogle massive Cervin Wega højttalere, der spiller som drøm (og sagtens kunne spille op til halbal).

Og efter at have læst artiklen i dagens Berlinger går jeg med drømme om en dag at tage til Chianti og køre l'Eroica – det ser da cool ud. Og i følge forfatteren til artiklen, så bliver serveret dejlig mad, god stæk espresso og rigeligt med rødvin undervejs :laugh:

Et andet sikkert tegn: Jeg har helt droppet de moderne tight at løbe i og gået over til klassiske løbeshorts. Ikke ligesom 1970'ernes stramme fodboldshorts (der ikke overlod meget til fantasien), men de klassiske løbeshort med slids i siden. De er super duper dejlige at løbe i - specielt i forhold til tights, der gnaver her og der. Kan anbefales.

post-52761-016595300 1309697531_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

- og den slags er vi så nogle der har holdt af at tulle rundt i i flere år. Jeg har aldrig fattet konceptet med at korte bukser skal gå til knæene. Hvis man sveder lidt og er lidt klistret, så hænger de i og er bare trælse.

Korte bukser skal være korte!

Link to comment
Share on other sites

Disaster Sightseeing™

Stik mod forventning var jeg egentlig i løbehjørnet i dag efter hjemkomsten til Hovedstaden fra Hovedlandet. Så jeg spændte løbeskoene på og tog en rask omgang Disaster Sightseeing ind omkring Østerbro. Vores eget hus er sluppet nogenlunde fra gårsdagens skybrud, men det gik anderledes voldsomt for sig inde på 2100.

Der var nu ikke så meget at se, for de havde fået pumpet vandet væk fra Lyngbyvejen. To fyre i shorts stod i kiggede lidt fortabte ned i motorrummet på en Mercedes SLK cabriolet, der var forvandlet til mudderbil. Synd og skam. Der lugtede heller ikke for godt i området. Det samme gjaldt omkring Blegdamsvej, hvor en del mudder vidnede om, at havde været høj vandstand.

Det blev til 15,5 km i det hele på 4:32/km, og benene har det forrygende, så man må sige, jeg har fundet melodien. Nu lægger jeg så gps'en væk igen og freestyler mig igennem de kommende hverdage i mine Vibram FiveFingers.

post-52761-039765400 1309711957_thumb.jp

post-52761-047317900 1309711966_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

The Middle Road

Inspireret af nogle af de bøger, jeg har læst om løb og løbefilosofi for nylig, vil jeg nævne teorien om The Middle Road, der lader til at virke for mig. Hvis træningen skal foregå i balance, så er det en god ide at være opmærksom på, at man holder sig på middelvejen.

Det betyder ikke, at bare skal tulle afsted. Men det betyder, at man skal være opmærksom på at holde sig inden for det felt, hvor det er sundt, inspirerende og overskudsgivende at træne.

Hvis man træner for hårdt, løber man hele tiden ind i skader og tilbageslag. Man bliver måske også for sammenbidt. Træner man for lidt, kommer man i dårligere og dårligere form, bliver slatten og slap og får ikke oplevet den glæde, der er forbundet med fremgang.

Mellem de to yderpunkter findes The Middle Road, som er et "vindue" eller et område, hvor man træner med overskud og i balance.

Hvis blot man holder sig inden for dette område, kan man sagtens forbedre sig ved hele tiden at ligge i den øvre del af området. Så bliver man bedre og udvikler sig på en harmonisk måde og flytter stille og roligt hele området "opad".

Det lader til at virke for mig. For ved at pille de værste ambitioner og faste programmer ud af træningen, er jeg blevet mere opmærksom på at træne i balance og inden for den middelvej, hvor det er sjovt uden at give skader, rynkede bryn og sammenbidte kæbemuskler.

Giver det mening? Tja, for mig gør det :smile:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share