Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Nej, det er rigtigt, rækkefølgen har jeg vist ikke ramt. Måske man skulle slutte af med svømning i de rigtige konkurrencer. Så kommer der det ekstra spændingsmoment, om nogen drukner. Det bliver et hit! :w00t:

Mit program frem mod Hannover bliver det samme som det sidste lange, stykke tid: Så mange kilometer som muligt, uden at kadaveret går i stykker, krydret med lidt tempoløb i ny og næ. Ikke den store videnskab. Jeg skal primært fastholde udholdenheden, så jeg ikke dør på de sidste 10 km.

Link to comment
Share on other sites

Not rocket science ...

Her er baggrunden for, at jeg ikke kalder min træning lige nu for raketvidenskab. For jeg er på mange måder tilbage ved Ground Zero, det vil sige dengang jeg sådan begyndte at løbe for alvor. I efteråret 1981 havde jeg fundet ud af, at jeg ikke var skabt til maraton, men skulle satse på 5000 meter. Og dengang var formlen enkel: Så mange kilometer som muligt for at lægge et solidt fundament. Så fra september/oktober 1981 og hele vinteren løb jeg rigtig langt (det skal dog siges, at de rigtige eliteløbere løb længere).

Efter at have flirtet med forskellige teorier, så er jeg nu tilbage ved dengang, og jeg tænker, at jeg bare skal løbe så langt, som kadaveret kan holde til. Plus lidt forsigtigt tempoløb fra tid til anden. Det virkede jo dengang, så hvorfor fanden skulle det ikke også virke i dag. Der er nok ikke rigtig nogen genvej i form af smarte programmer og teorier.

Prøv at se min træningsdagbog fra februar 1982, hvor der står kilometer på (tallet i parantes er supplerende joggingture). Jeg kan godt lide, at jeg sådan en passant løb et vintermaraton den 20. februar på 2:45 og kaldte ugen efter med 131 km for restitution. Den indsats var nok til at gøre mig sådan cirka halvgod dengang. Og så længe de store talenter i dag ikke lægger samme pensum for dagen ude på landevejen, så får de altså ikke de gode tider. Jeg tror, det er lige her, vi finder grunden til, at der ikke bliver løbet hurtigere i dag end i 1980'erne ...

Hilsen fra gammelkloge Gammelfar.

PS: Det skal siges, at min træningsprogram to måneder senere rent faktisk lignede raketvidenskab, for så skulle der jo bygges oven på fundamentet, men det er en anden sag.

 

WP_20160210_18_23_41_Rich.jpg

Link to comment
Share on other sites

31 minutter siden, Henrik S. skrev:

Not rocket science ...

Her er baggrunden for, at jeg ikke kalder min træning lige nu for raketvidenskab. For jeg er på mange måder tilbage ved Ground Zero, det vil sige dengang jeg sådan begyndte at løbe for alvor. I efteråret 1981 havde jeg fundet ud af, at jeg ikke var skabt til maraton, men skulle satse på 5000 meter. Og dengang var formlen enkel: Så mange kilometer som muligt for at lægge et solidt fundament. Så fra september/oktober 1981 og hele vinteren løb jeg rigtig langt (det skal dog siges, at de rigtige eliteløbere løb længere).

Efter at have flirtet med forskellige teorier, så er jeg nu tilbage ved dengang, og jeg tænker, at jeg bare skal løbe så langt, som kadaveret kan holde til. Plus lidt forsigtigt tempoløb fra tid til anden. Det virkede jo dengang, så hvorfor fanden skulle det ikke også virke i dag. Der er nok ikke rigtig nogen genvej i form af smarte programmer og teorier.

Prøv at se min træningsdagbog fra februar 1982, hvor der står kilometer på (tallet i parantes er supplerende joggingture). Jeg kan godt lide, at jeg sådan en passant løb et vintermaraton den 20. februar på 2:45 og kaldte ugen efter med 131 km for restitution. Den indsats var nok til at gøre mig sådan cirka halvgod dengang. Og så længe de store talenter i dag ikke lægger samme pensum for dagen ude på landevejen, så får de altså ikke de gode tider. Jeg tror, det er lige her, vi finder grunden til, at der ikke bliver løbet hurtigere i dag end i 1980'erne ...

Hilsen fra gammelkloge Gammelfar.

PS: Det skal siges, at min træningsprogram to måneder senere rent faktisk lignede raketvidenskab, for så skulle der jo bygges oven på fundamentet, men det er en anden sag.

 

WP_20160210_18_23_41_Rich.jpg

Det er ikke noget du behøves og tro Henrik - det er sådan det forholder sig. ;o)

Link to comment
Share on other sites

Marmotte udvider!

For cykeltosserne: Marmotte udvider med flere løb. Blandt andet et i Pyrenæerne, som ser meget lovende ud med 2 x Tourmalet - det vil sige fra begge sider. Med i alt 5600 hm skal nok kunne mærke si lårbasserne. 

http://marmotte.sportcommunication.info/epreuve.php?C=5&L=en#undefined2

Link to comment
Share on other sites

Uge 6

Nå, men de der kilometer løber jo ikke sig selv, så det har været en fin uge med god volumen. Ser egentlig lyst på formen frem til den 10. april. Nu skal jeg bare undgå at fange en omgang influenza :)

Mandag bøde på 9,5 km løbetur.

Tirsdag 12 km jogging med indlagt styrketræning i FW.

Onsdag 19 km med lidt indlagt tempoløb sådan noget 3 x 1 km og 2 x 2 km cirka.

Torsdag blev det til 14 km turen op omkring Kagsmosen

Fredag 12 km som om tirsdagen med indlagt styrketræning undervejs.

Lørdag 11 km løb i den mest fantastiske eftermiddagssol.

Søndag knap 31 km på 5:03 min/km. For en gangs skyld med Spartas søndagstræning (maratonforberedelse).

Jeg cyklede til FW Forum og løb derfra til Østerbro Stadion. Fællestræningen var på 22 km, og så løb jeg en ekstra sløjfe tilbage til FW, så turen blev knap 31 km i det hele. Jeg løb med 5:00-holdet, og det var meget præcist. Mine egne, første 3 km til stadion gik virkelig langsomt og har trukket gennemsnittet ned.

Egentlig var jeg lidt forbeholden over for turen i dag, for i går formiddags fik jeg igen den irriterende lille ømhed bag på højre lår, som jeg har haft tidligere. Det er ligesom noget, der kommer lidt i klemme, og det går væk igen efter et stykke tid. Men jeg var lidt opmærksom på det i dag og havde derudover en omgang racermave i går og i morges, så deeeet ...

MEN alt var som blæst væk, da jeg først lagde fra land, og langturen var en ren fornøjelse, som jeg endda delte med en gammel løbe-buddy, så vi fik nærmest snakket os igennem hele turen. Virkelig hyggeligt - og rart at være af sted i en stor gruppe, hvor man nærmest bliver trukket igennem turen. Det samme kunne jeg have gjort i Herlev, men der lander vi typisk lidt langsommere, og nu nærmer tiden sig jo.

Data på turen sagde som nævnt 5:03 min/km, gennemsnitspulsen 117 slag/min og kadencen 171 skridt/min.

Udklip.PNG

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSangTM

Super smooth start på uge 7 med David Sylvian, en af mine all-time favoritter. På en Interrail-tur med en kæreste i maj 1981 (ja, jeg er så gammel) så jeg i en pladeforretning i Rom omslaget på en lp, hvor jeg bare vidste, at det var mig. Det var Gentlemen take Polaroids med Japan, hvor David Sylvian var forsanger. Da gruppen gik i opløsning, fik han en meget spændende solokarriere. Desværre er helbredet vist ikke alt for godt p.t., så spørgsmålet er, om jeg nogensinde får hørt ham live. Det står ellers højt på min liste.

 

 

Link to comment
Share on other sites

Uge 7

Endnu en tand opad på volumen. Nu skal jeg så heller ikke løbe længere, så måske kommende uge bliver lidt mindre ambitiøs.

Here goes:

Mandag 14 km stille og rolig tur oven på langturen om søndagen. Fine ben.

Tirsdag 12 km jogging med indlagt 30-40 minutters styrketræning i FW.

Onsdag 19 km tur med noget tempo undervejs - sådan noget 3 x 1 km og 2 x 2 km cirka.

Torsdag 11 km tur på en arbejdsmæssigt noget presset dag.

Fredag 12 km jogging med indlagt styrketræning som om mandagen.

Lørdag 14 km løb i jævnt tempo.

Søndag 34,22 km med Herlev plus lidt ekstra. Fristende at løbe 8 km og få et maraton i bogen :)

Langturen i dag var den dejlige tur omkring Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Nord for Bagsværd Sø - på vej over til Lyngby Sø - er der det mest fantastiske stykke løbesti i noget, der ligner et sumpområde i Florida. Eminent terræn. Det er en tur, jeg prioriterer højt, når den står på menuen.

Det gik langsomt - over 5:30/km - da der skulle snakkes igennem og samles op undervejs. Men hyggeligt, dét var det! Gruppen var stor, da der er en ordentlig flok fra klubben, der skal løbe maraton i Paris den 3. april. På min ekstra solosløjfe til sidst kunne jeg mærke, at jeg sagtens kunne have løbet hele distancen. En gennemsnitspuls på 114/min. tyder da heller ikke på, at tikkeværket var overanstrengt.

Med 116 km i det hele har det været den længste uge i lang tid, men nu har jeg heller ikke behov for at læsse mere på. Måske de næste uger skal være lidt mere afvekslende ...

Her er dagens rute:

 

Udklip.PNG

Link to comment
Share on other sites

Uge 8

Pyha, ugerne suser forbi, og pludselig er der kun 42 dage til maraton i Hannover. Jeg har ellers taget en temmelig neddroslet træningsuge, da jeg de sidste 1-2 uger har haft et højre knæ, der har øffet lidt. Der har været noget ømhed, der har flyttet rundt og siddet snart på siden og snart under knæskallen. Derfor har jeg skåret ned på distance og tempo i løbet af denne uge for at holde det under observation. Lige nu tror jeg egentlig ikke rigtig, det udvikler sig, for i dag har jeg taget en længere tur i godt tempo, og det har ikke provokeret noget som helst.

Når der pludselig melder sig sådan en ømhed, så tænker man jo automatisk på, om planerne skal udskydes lidt, og jeg må tilstå, at jeg slet ikke er bekymret over sådan noget mere. Om jeg løber noget det ene år eller det næste er ikke vigtigt for mig mere. Og skulle en ømhed udvikle sig til en egentlig skade, så hopper jeg bare tilbage på cyklen og har det fint med det. Det er nok noget med, at man bliver lidt mildere med alderen. Jeg kommer alligevel aldrig til at løbe super hurtigt igen, så det kan være hip som hap.

MEN der er da blevet løbet lidt alligevel:

Mandag blev det til 7,5 km jogging med et stop i FW til en omgang styrketræning.

Tirsdag nappede jeg 9,5 km i roligt tempo.

Onsdag blev det til 11 km-turen, hvor jeg stadig havde fokus på knæet. 

Torsdag forsøgte jeg mig med 14 km i jævnt tempo.

Fredag blev det 12 km med styrketræning i FW undervejs.

Lørdag nåede jeg en 11 km joggingtur.

Søndag havde jeg lyst til at teste knæet og tog derfor en 30 km-tur med kæden stram. Den landede på 4:49 min/km uden væske undervejs og uden de store problemer. Knæet mærkede jeg ikke noget til. Til gengæld var jeg lige ved at vride rundt venstre ankel, da jeg var uopmærksom på et tidspunkt. Det virker ikke som om, at der er gået noget væsentligt i stykker :cool:

Det var en rigtig fin tur i dag, hvor jeg takket være de lidt færre kilometer i løbet af ugen havde veludhvilede ben. Jeg løb langs Damhusengen og rundt om hele Utterslev Mose med en ekstra tur rundt om Kagsmosen på vej hjem og en lille sløjfe ned omkring Hvidovre, så turen landede på præcis 30 km. Og med stort set ingen stop undervejs, hvad der var et ekstra plus.

Jeg tænker, at formen sådan set er ved at være der i forhold til at løbe 5:00/km eller lidt under den 10. april. Nu skal jeg bare sørge for ikke at blive syg eller ødelægge biostilladset, før det går løs.

 

Udklip.PNG

Link to comment
Share on other sites

Uge 9

Hurtig update på ugen, der er gået. Har haft travlt med alt muligt hele søndagen, så det må gå lidt tjept. I virkeligheden er der heller ikke så meget at skrive om, ud over at jeg helbredsmæssigt ikke har været helt op at ringe. Ikke noget sådan rigtigt sygdomsagtigt, men bare lidt manglende energi, lidt ømhed her og der og generelt ikke det store overskud. Måske trænger jeg bare til at se noget solskin og til snart at mærke nogle lidt varmere temperaturer.

Any way ...

Mandag en kort, symbolsk joggingtur på 5,5 km efter en lang arbejddag på Fyn

Tirsdag 12 km-turen med indlagt styrketræning i FW undervejs

Onsdag 19 km-turen led lidt løftet tempo undervejs - det gik faktisk helt OK, men jeg fik enormt ømme lægge undervejs ...

Torsdag 11 km-turen igen-igen i jævnt tempo

Fredag 12 km med styrketræning efter samme opskrift som tirsdag

Lørdag 14 km løbetræning o jævnt tempo med ganske OK ben

Søndag i alt vel 18 km cirka med årets sidste afdeling af Frost Cup

Jeg synes ikke rigtig, jeg kunne rive en lang dag helt ud af kalenderen, så jeg klædte om i FW Lyngby og løb ud til Frost Cup-ruten ved DTU. Inklusive lidt opvarmning er den nok landet på omkring de 18 km i det hele, vil jeg tro.

Der var lovet møgvejr, og det blev det. Kold regn og godt med blæst. Og lige da starten skulle det, slog det om i slud og sne. Men altså, når først man er ude i det, så er det sgu ikke så slemt. Ruten var den velkendte firkantede rute på DTU, som er 2,5 km, så vi skulle fire gange rundt. Jeg lagde lidt konservativt ud, men strammede så tempoet lidt på anden runde. Tabte igen to sekunder på runde tre, men løb så klart hurtigste runde på den sidste gang rundt. Alle fire omgange lå dog inden for ni sekunder, så det er fint og stabilt. 

Sluttiden blev 41:23, og det er helt fint som afslutning på en 90+ km-uge. Undervejs var der ingen ømhed at mærke overhovedet, så alt i alt en god afrunding på en lidt shaky uge. Jeg synes altså, at den seje form er ved at indfinde sig, og jeg var ikke nær så mærket som mine medløbere fra klubben i dag efter turen. 

Om alt går vel, bliver den kommende uge igen med god volumen, og så skal jeg ugen efter løbe Spartas tredje testløb i Fælledparken den 20. marts. De har - som noget nyt - lagt et ekstra løb ind på hele 25 km, som jeg regner med at bruge det som en seriøs generalprøve på mit maraton den 10. april.

Hep herfra :dumbbell_lift:

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSangTM

Altså, med Trump på vej til at vinde kandidaturet for det republikanske parti er åbningsnummeret fra den fantastiske debutplade fra Was (Not Was) da mere aktuel end nogensinde: The Woodwork Squeeks and Out Come the Freaks" :sleepy:

 

 

Link to comment
Share on other sites

The Power of ... Fællestræning :)

I dag tog jeg for en gangs skyld til fællestræning i Herlev, og vores gruppe delte sig op. Den sædvanlige coach var der ikke, og nogle ville i skoven, mens vi var en 6-8 stykker, der gerne ville løbe vinterruten med dens dejlige lange tempostykker.

Først var jeg ved at komme for sent, så jeg måtte øge tempoet i starten for at nå op til gruppen. Dernæst løb vi alle tre tempostykker (cirka 3 x 2 km) uden pause og med støt stigende tempo. Så efter den første stigende kurve følger en lang kurve, som også stiger, så man må sige, at vi løb den helt efter bogen.

Til sidst lå Claus og undertegnede og gav den gas, og ingen ville rigtig give os, så vi endte med at løbe under 4 min/km det sidste stykke, hvor min puls var oppe på svimlende 147/min. Det er da godt nok et stykke tid siden, den har været der.

Der er lige nogle kraftige afbræk ved nogle lyskryds, men ellers rigtig god træning. Det der fællestræning kan lige få presset pulsen lidt ekstra. MEN nu tager jeg lige nogle meget tilbagelænede dage for ikke at løbe ind i problemer med bentøjet.

Udklip.PNG

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share