Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

16 timer siden, kahlua-kalv skrev:

Nonnemosen :wub: Har KOM på det stykke, men ja, fint område at cykle i generelt!

 

Hedder det Nonnemosen? Det vidste jeg faktisk ikke. Men det er en god rundstrækning, og så kan den varieres med en kortere rundstrækning, hvor man tager den smukke bid vej forbi Edelgave. Skal man ikke for langt væk hjemmefra, så er det et godt sted at tonse rundt ...

Link to comment
Share on other sites

32 minutter siden, Henrik S. skrev:

 

Hedder det Nonnemosen? Det vidste jeg faktisk ikke. Men det er en god rundstrækning, og så kan den varieres med en kortere rundstrækning, hvor man tager den smukke bid vej forbi Edelgave. Skal man ikke for langt væk hjemmefra, så er det et godt sted at tonse rundt ...

Nonnemose eller ej.. Jeg undrer på hvor Kahlua kalv har :love: smiley fra når jeg ikke kan finde den??? 

Link to comment
Share on other sites

40 minutter siden, Bjergtrold skrev:

Nonnemose eller ej.. Jeg undrer på hvor Kahlua kalv har :love: smiley fra når jeg ikke kan finde den??? 

 

Når jeg vælger smileys, får jeg en dialogboks op, hvor jeg se flere kategorier. Når jeg vælger "emoticons_special", får jeg alverdens valgmuligheder ...

Udklip.PNG

Link to comment
Share on other sites

Uge 21

Dejlig uge med ustruktureret træning. Det skal dog ikke forveksles med ingen træning, for jeg har skam været flittig hver dag.

Som nævnt tidligere, blev jeg fristet af raceren allerede torsdag igen, hvor turen atter gik ud omkring Hove. Cyklen kører fint, og stellet er virkelig en positiv overraskelse. Ikke fordi mit sammenligningsgrundlag lige p.t. er så imponerende, men den er både komfortabel og "hurtig" at være undervejs på. Eneste ting, der udestår er lidt efterjustering af forskifteren. Når man starter helt fra bunden med at montere komponenter på et stel, synes jeg tit, at forskifteren kan drille. Enten sidder den for langt oppe eller nede, eller også skal den drejes lidt ... nå, det må komme.

Jeg har været omkring FW til lidt styrketræning to dage i løbet af dagen. Den ene dag var det kun styrketræning, og den anden dag kombinerede jeg det med en 7-8 km løb i nabolaget.

Ellers er der løbet ture fra 7 til 17 km uden de store problemer. Jeg er ved at have en god fremdrift i løbebenene igen, og med alt det andet, der står på tapetet for tiden, passer det fint med bare at løbe, som vinden blæser.

Min højre akillessene mangler lige det allersidste for at komme helt tilbage til normalen. Den er lidt hævet og øm om morgenen, og så forsvinder det i løbet af dagen. De sidste 2-3 dage har det faktisk fået mig til at genoptage tekniktræningen ift. fladfodsløb. Det virker jo fuldstændig kontraintuitivt at skrælle den smule sål, jeg har haft under mine Skechers af og hoppe over i nogle helt flade sutter, men jeg må bare sige, at min akillessene har fået det bedre af det.

Lørdag formiddag investerede jeg i nogle Inov-8 Road Extreme 138, der var på tilbud, og uden indersåler er de hårde som et stykke pap. Det tvinger mig til at stramme op på teknikken, rette kroppen ordentligt op og øge kadencen. Og stik imod hvad man skulle tro lader det til at få bugt med sidste ømhed i akillessenen (så må jeg leve med, at de ligner klovnesko i farverne).

Jeg tænker, at lige nu - hvor jeg bare træner efter forgodtbefindende - er det måske en meget god tid at fokusere på tekniktræningen igen. Det har jeg jo forsømt et stykke tid, fordi jeg "bare har løbet".

 

 

 

14033-00[1].png

Link to comment
Share on other sites

Så blev der købt bog ...

... og det er en værre snakkebog om løst og fast. Men når man selv har snuset lidt til sporten og tilmed er næsten jævnaldrende med "forfatterne", så er den altså virkelig underholdende med et væld af røverhistorier. Ved ikke lige, om nutidens ryttere kan bruge den til så meget.

ItemImage.jpg

Link to comment
Share on other sites

Uge 22

Tro kopi af sidste uge med 2 x styrketræning og løbeture mellem 6 og 14 km. Højre akillessene er stadig lidt stram og hævet, og det begynder jeg så småt at blive træt af. Prøver nu at holde mig selv fast på excentrisk styrketræning af den og på korrekt løbeteknik. Plus ispose på senen så ofte som muligt. Så må den sidste irritation altså godt snart gå væk. Det er godt gammeldags træls.

På grund af senen var det egentlig planen at holde Fars Dag i dag med en lidt længere tur på racercyklen. I går ville jeg for god ordens skyld tjekke kabler mv., og så viste det sig, at bolten, der holder forbremsen på plads i forgaflen var knækket. Det er ikke skide smart, for modsat bagbremsen, bliver den revet med rundt, hvis den løsner sig. Bagbremsen sidder "bag på" baggaflerne og bliver presset ind mod stellet ved hver opbremsning. Forbremsen sidder "uden på" forgaflen og bliver rykket lidt væk fra stellet ved hver opbremsning. Så det kunne lige passe, at jeg havde taget en flyvetur.

Det endte med en halvlang løbetur i sommervarmen i stedet for :raisebrow:

WP_20160605_14_17_22_Rich.jpg

Link to comment
Share on other sites

Uge 23

Same, same. Dog med en ekstra cykeltur smidt i programmet. WTF?! Nej, bare rolig, det gælder stadig løberiet, men så vidt jeg kan mærke, så er cykelturene med til at få min akillessene til at trække sig yderligere. Den har været rimelig symptomfri i ugen, der er gået, så nu skal jeg bare ikke fucke det op (som de unge siger).

Hvad har ugen ellers budt på?

Tja, 2 x styrketræning i FW, den ene gang kombineret med lidt transportcykling, den anden gang med 8 km løb.

2 x ture på racercyklen, måske hhv. 55 og 65 km, ikke prangende, men en rar afveksling.

3 x løbedage på 8-17 km.

Så der er skam blevet trænet hver dag, afvekslende og ikke specielt hårdt eller intensivt nogen af dagene. Jeg får jo oven i træningen også 13-14 km transportcykling hver dag, fordi jeg har fået en kontorplads "ude i byen", nærmere bestemt ude på Christianshavn. Det lyder jo heller ikke af meget, men jeg kan faktisk godt mærke i kroppen, at der lige er smidt lidt ekstra aktivitet oveni puljen. Så alt tæller med i det overordnede regnskab.

Både torsdag og fredag bestod løbeturene faktisk af både en morgen.- og en eftermiddagstur, fordi bilen var på værksted begge dage, torsdag i Brøndby og fredag i Rødovre. Så der løber jeg hjem fra værkstedet om morgenen og derud for at hente bilen sidst på eftermiddagen. 

Cykeltuen onsdag var ud på rundstrækningen på Hove-egnen, mens jeg i går, søndag, tog op på de små veje omkring Farum og Birkerød/Høsterkøb og til sidst fik sneget mig over til - og hjem ad - Strandvejen. Min Boreas passer mig perfekt, og selv om det er nogle godt slidte komponenter, jeg har smidt på, så fungerer den fint som motionsredskab. Jeg kan i øvrigt mærke, at rygmusklerne bliver aktiveret på en helt anden måde end ved løb. Man arbejder godt nok meget med ryggen, når man knokler på en racer, men det mærker man nok først, når man har været væk frra det i lang tid og så hopper tilbage i sadlen.

Hvad angår langtidsplanlægningen, så har den ikke fået fast form endnu. Jeg lurer jo stadig på at komme til Boston i april næste år for lige at få det løb med. Men så overvejer jeg da også, om jeg efter Boston (som er midt i april) simpelthen skulle hoppe på raceren og tage et cykelår ... hmmmm, det må jeg lige tænke over ...

Link to comment
Share on other sites

Jeg bankede rusten af mit TomTom-ur i går og tog det med på løbeturen ned omkring ValbyParken og retur. Jeg kan slet ikke huske, hvornår jeg sidst har haft det med på en løbetur, og det skulle også lades lang tid op og igennem to softwareopdateringer, før det virkede :)

Det var egentlig bare for at få en fornemmelse af, hvor jeg ligger henne efter de her måneders tilbagelænet, laissez-faire træning. Og det gik sådan set OK. Nu havde uret lidt svært ved at komme i gang, men efter lidt hovedregning blev det til 14 km på ca. 4:58/km og med en gennemsnitspuls på 121.

Med andre ord: Kroppen er blevet lidt sommersløv, men så er det heller ikke værre. Jeg fortsætter nok bare med at holde skruen i vandet efter forgodtbefindende i de kommende uger ...

Link to comment
Share on other sites

Uge 24

Ja, ja, same, same, same ... der er ikke det store at skrive om, for jeg fortsætter min sommer"pause". Det er jo kun en pause fra programmer og planer, for jeg får skam bevæget mig hver dag.

Hvad er det blevet til i denne uge? En 4-5 løbeture, heraf den ene med kæden nogenlunde stram som beskrevet ovenfor. I går løb jeg en tur på 17-18 km, som må være den længste tur i lang tid. Det gik rigtig fint, og der er intet med akillessenen i dag. Jeg har været ret konsekvent med at få den strakt ud med trappetræning og med at komme is på, og nu er den altså stille og roligt ved at lægge sig.

Derudover har jeg været en eller to gang forbi FW til lidt styrketræning, og fredag eftermiddag susede jeg af sted på raceren og tog et par runder ude ved Hove i det område, jeg nu har lært hedder Nonnemosen. Fandt ud af på vejen hjem, at pedalerne skal skiftes. Den ene hænger og dingler lidt faretruende, så jeg skal vist lige have fundet dankortet frem og finde et par billige klikpedaler. Det er stadig et lavbudgetprojekt.

Ugen har også budt på en del transportcykling, både til kontoret og til møder. Det er en glimrende ting at få lagt oven på den øvrige træning. Og så skulle jeg til fødselsdag hos den ene svigerdatter lørdag. Det foregik på Vesterbro, så jeg besluttede mig for at gå derind. Efter arrangementet gik jeg ind til centrum og bagefter ud til Empire Bio på Nørrebro for at se A Perfect Day (en rigtig god film!). Bagefter gik jeg hjem, så det er vel blevet til en 15 km gåtur oven i formiddagens 7 km løbetur. Note to self: Husk at gå lidt mere. Det er rigtig rart, og man ser meget af sin by undervejs.

Det var vist det hele. En god uge med lidt af hvert. :bigsmile:

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Friske, blå dæk på fartvidunderet. Det er sgu altid en fornøjelse at få friske dæk på, pumpe dem hårdt op og køre en prøvetur. Dagens tur var den sædvanlige ud omkring Hove, men det var næsten for trykkende varmt. Det må ende med tordenvejr igen ...

13512109_10206815870891337_993314018374318689_n.jpg

Link to comment
Share on other sites

Ja, det er ikke rart i dag. Hverken på cyklen eller nogen andre steder.

Ifølge DMI's radarkort arbejder hidsig torden sig vej fra Polen - så må vi se om gassen går af når solopvarmningen forsvinder.... Frygter næsten igen en nat hvor man ikke kan sove pga højlydt torden.

Link to comment
Share on other sites

1 time siden, Gregers TF skrev:

Ja, det er ikke rart i dag. Hverken på cyklen eller nogen andre steder.

Ifølge DMI's radarkort arbejder hidsig torden sig vej fra Polen - så må vi se om gassen går af når solopvarmningen forsvinder.... Frygter næsten igen en nat hvor man ikke kan sove pga højlydt torden.

Ja tak, jeg gider sgu heller ikke gentage "succesen" fra Sankt Hans. Et bette tordenvejr er hyggeligt, men ikke hele natten :hmmm:

Link to comment
Share on other sites

Uge 25

Samme opskrift - det vil sige en omgang blandede bolcher med 2 x styrke, en god tur på raceren lørdag og en 17-18 km løbetur i dag, søndag. Resten af ugen har budt på en 2-3 løbeture på 9-14 km.

Desværre røg to dage helt ud af programmet. Den ene var planmæssigt torsdag - Sankt Hans - hvor jeg først havde et socialt arrangement om eftermiddagen, efterfulgt af middag med min bedre halvdel, hvorefter vi havde planlagt at se bålet i Frederiksberg Have. Så der regnede jeg ikke med noget træning.

Under middagen begyndte det så at stå ned i stænger, så vi cyklede gennemblødte direkte hjem, og så var jeg halvvågen det meste af natten på grund af det massive tordenvejr, der bare blev ved og ved. Jeg gik så rundt som en zombie om fredagen, så ud over transportcykling blev der ikke trænet.

Jeg fik dog ordnet både min dagligcykel og min discountracer, så de fik friske dæk og lige blev tjekket efter, så fredagen var ikke helt spildt.

På lørdagens cykeltur valgte jeg den traditionelle rundstrækning ude ved Hove og fik lidt af en hovsaoplevelse på vejen hjem. Jeg kører ad Gamle Landevej "bag om" Albertslund og Glostrup hjem, og der kommer en løberkvinde ud fra sti mellem nogle hække, løber tværs over vejen og videre på den anden side uden - OVERHOVEDET - at se sig til siden.

Så jeg må for en gangs skyld bremse, så baghjulet blokerer. Needless to say, hun havde musik i ørerne. Det er alligevel utroligt, for selv om det ikke er verdens mest befærdede vej, så kører bilerne rimeligt frisk på den, så hun kunne lige så godt være blevet kørt helt flad. Tosse.

Nå, no harm done, jeg blev bare irriteret. Til gengæld var de nye dæk skønne at køre på, og den Boreas passer mig altså bare, som var den bygget til mig. Jeg kører absolut ikke stærkt, men jeg må indrømme, at jeg er blevet glad for mine små udflugter.

 

 

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Uge 26

Øv, hverken vejret eller tiden har været til det, så det har været en uge uden en tur på racercyklen. Nu var jeg ellers lige ved at vænne mig til det. Men den dag, hvor tiden var til det, kom der nogle gevaldige byger, og så begejstret er jeg trods alt heller ikke for cykelturen. Byger betyder absolut intet på en løbetur, men på mit nuværende niveau gider jeg ikke rigtig cykle i regnvejr ... kald mig bare kylling, men det må være privilegiet ved at være en doven motionist :)

Onsdag blev det faktisk slet ikke til træning overhovedet på grund af diverse arrangementer. Både den dag og de øvrige dage har der dog været en del transportcykling. Det gælder den faste tur frem og tilbage til kontoret og en del mødeaktivitet hist og pist. Sådan rigtig træning er det vel ikke, men det tæller vel i et vist omfang med i regnskabet. I min alder.

Og hvad er det ellers løbet op i? Tja, to besøg i FW med noget styrketræning. Tre mindre løbeture på 5-9 km, en enkelt på 14 km og så satte jeg trumf på i weekenden ved at løbe 14 km om lørdagen og 18 km om søndagen. Begge dele med ganske gode ben. Kan godt mærke, at der er ved at være lidt fremdrift i bentøjet igen, og at jeg er ved at lægge an til et øget program, når sommeren går på hæld.

Utroligt nok er der stadig en lille ømhed tilbage i min højre akillessene. Den er virkelig hårdnakket, men det ved jeg jo af erfaring, at den kan være. Jeg bearbejder den stadig for fulde gardiner med trappeløft, vippebræt og is på, og ømheden lever nu sit eget liv uden at blive synderligt påvirket af, om jeg løber eller ej. Så jeg forsætter de samme takter. Snart venter et par ugers ferie, hvor jeg nok vil få løbet en del mindre, og så forventer jeg, at det lægger sig helt.

Link to comment
Share on other sites

Mht cykling og regnvejr... Så længe man ikke punkterer er det egentligt ganske hyggeligt så længe det er varmt nok, så man ikke fryser. 20 grader - vindstille - stille silende regn er næsten hypnotisk at køre i. Rengøringen bagefter er til gengæld ikke noget jeg føler for :tongue:

I HvidovreCK er det ret konsekvent at licensafdelingen er de første til at aflyse, blot det drypper lidt. I sidste uge trak licensholdet stikket blot pga våde veje, for det var holdt op med at regne en lille times før mødetid :nono: Nede på motionsholdet skal der trods alt noget mere nedbør til.

Link to comment
Share on other sites

På 26/6/2016 at 15:42 , Henrik S. skrev:

 

På lørdagens cykeltur valgte jeg den traditionelle rundstrækning ude ved Hove og fik lidt af en hovsaoplevelse på vejen hjem. Jeg kører ad Gamle Landevej "bag om" Albertslund og Glostrup hjem, og der kommer en løberkvinde ud fra sti mellem nogle hække, løber tværs over vejen og videre på den anden side uden - OVERHOVEDET - at se sig til siden.

Så jeg må for en gangs skyld bremse, så baghjulet blokerer. Needless to say, hun havde musik i ørerne. Det er alligevel utroligt, for selv om det ikke er verdens mest befærdede vej, så kører bilerne rimeligt frisk på den, så hun kunne lige så godt være blevet kørt helt flad. Tosse.

Nå, no harm done, jeg blev bare irriteret. Til gengæld var de nye dæk skønne at køre på, og den Boreas passer mig altså bare, som var den bygget til mig. Jeg kører absolut ikke stærkt, men jeg må indrømme, at jeg er blevet glad for mine små udflugter.

 

 

Hvor er det fedt, at du har fundet lysten til at cykle igen. Dén Boreas bliver snart en klassisker; alucyklerne fra 90'erne er de næste der får kultstatus, tror jeg.

Jeg har kørt vejene tynde omkring Hove, Herringløse, Slæggerup og hele det område de sidste 20+ år. Jeg lægger oftere og oftere turen derud, for i takt med at der er kommet flere på racercykel er der blevet lidt trængt på de populære ruter nordpå, og ikke nok med det: På de ruter, hvor der konsekvent er mange cyklister udviser nogle bilister et had til de tohjulede, som gang på gang overrasker mig. Jeg er blevet råbt af, kastet dåser mv efter, presset ud i rabatten og hvad ved jeg, også når jeg kører alene og holder pænt til højre. Jeg forstår godt, at nogle bilister er PISSE IRRITEREDE over (motions?)cykelklubber og triatlonklubber, der fylder hele vejen og kører med hovedet under armen. Men come on...

Så det gælder om at finde ruter, der er knap så befærdede, og her er Hove-egnen fantastisk. Der er så få der cykler derude at vi stadig hilser, når vi mødes, som man gjorde i gamle dage.

Men apropos det med Gamle Landevej, som faktisk er grunden til min kommentar: Det er min standardrute ind til byen igen, og har været det i mange år. Men søreme om de ikke havde sat et par skilte op med cykler forbudt, sidst jeg kørte forbi? Et ved motorvejsbroen og et lige efter broen. Dem kom jeg til at overse, og det kan godt ske at jeg kommer til det igen :-). For ellers er det lidt bøvlet, synes jeg, og man generer ikke rigtigt nogen; det er cirka en kilometer med to spor og næsten ingen trafik. Rigeligt plads til en cyklist, der kører godt til: Den sidste fart i benene bliver pr. tradition brugt til skiltet med Storkøbenhavn.

Link to comment
Share on other sites

Men vejene er stadig væsentlig mere interessante nordpå. Hove og omegn er sgu noget fladt i det... 

Hvis det er den tosporede vej jeg tror du mener (og var klubbens standart ind og ud af byen) så blev den, ifølge lokalavisen, lukket for cyklister fordi der var for mange klubber og cykelpendlere der kørte derude. Ja  næsten ingen trafik men det generede åbenbart. Pga de høje kanter, satte vi dog altid prop i ude ved motorvejen, uanset hvor meget vi prøvede at undgå det.

Vejen var dog så fuld at lapper og store langsgående slaghuller at den ikke er det store savn. 

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes nu ikke der er ret fladere omkring Hove, Veksø og ned omkring Østrup end nordpå? Selvfølgelig er der Strø-bakkerne når man tager nordpå, men over en bred kam er mit gæt, at jeg får lige så mange hm på en Hove-tur som en Stumpedysse-og-videre-tur. Men det er egentlig ikke noget, jeg har målt...

De har faktisk fået lappet mange af hullerne på Gamle Landevej. Der er stadig et par stykker tilbage, men den er i langt bedre stand i år end den har været i årevis. 

Hvis man kører Gl. Landevej uden for myldretid, fx om aftenen eller i weekenden, synes jeg ikke det er uforsvarligt at tage den på cykel. Men hvis bilisterne begynder at holde hårdt på deres eneret, vil jeg nok ændre mening.

Link to comment
Share on other sites

Ja OK, Hove et så langt mod nord at Veksø, Ganløse tæller med, så du har ret.

Jeg savner bare f. eks. Folehavevej, der buler godt på vejen ind i landet. Alle de mellemlange bakker på Kongevejen Fredenborg-Hørsholm og fra Hørsholm ud mod Birkerød. Ud af Helsingør. Åsebakken, Søllerød Slotsbakke, Thors Bakke, Benbrækkeren, Geels, Holtebakken, Svinebakken, Øre-et-eller-andet i Helsingør, Vasevej......

Jeg er bare mavesur over at Vestegnen er flad som en pandekage :cry:

 

 

Link to comment
Share on other sites

9 timer siden, polykrom skrev:

Hvor er det fedt, at du har fundet lysten til at cykle igen. Dén Boreas bliver snart en klassisker; alucyklerne fra 90'erne er de næste der får kultstatus, tror jeg.

Jeg har kørt vejene tynde omkring Hove, Herringløse, Slæggerup og hele det område de sidste 20+ år. Jeg lægger oftere og oftere turen derud, for i takt med at der er kommet flere på racercykel er der blevet lidt trængt på de populære ruter nordpå, og ikke nok med det: På de ruter, hvor der konsekvent er mange cyklister udviser nogle bilister et had til de tohjulede, som gang på gang overrasker mig. Jeg er blevet råbt af, kastet dåser mv efter, presset ud i rabatten og hvad ved jeg, også når jeg kører alene og holder pænt til højre. Jeg forstår godt, at nogle bilister er PISSE IRRITEREDE over (motions?)cykelklubber og triatlonklubber, der fylder hele vejen og kører med hovedet under armen. Men come on...

Så det gælder om at finde ruter, der er knap så befærdede, og her er Hove-egnen fantastisk. Der er så få der cykler derude at vi stadig hilser, når vi mødes, som man gjorde i gamle dage.

Men apropos det med Gamle Landevej, som faktisk er grunden til min kommentar: Det er min standardrute ind til byen igen, og har været det i mange år. Men søreme om de ikke havde sat et par skilte op med cykler forbudt, sidst jeg kørte forbi? Et ved motorvejsbroen og et lige efter broen. Dem kom jeg til at overse, og det kan godt ske at jeg kommer til det igen :-). For ellers er det lidt bøvlet, synes jeg, og man generer ikke rigtigt nogen; det er cirka en kilometer med to spor og næsten ingen trafik. Rigeligt plads til en cyklist, der kører godt til: Den sidste fart i benene bliver pr. tradition brugt til skiltet med Storkøbenhavn.

 

Derfra, hvor jeg bor nu (Frederiksberg), er det ret nærliggende at køre ud og bruge nogle af de ruter, vi trænede på i ABC. Og de var traditionelt ude omkring Hove, Smørum, Veksø, Gundsølille, Store Valby etc. Plus en gang imellem op omkring Tyren og Strø. Men sjovt nok aldrig "over" til det rigtige Nordsjælland. Det foregik næsten altid nordvest for byen. Så det er nok bare gammel vane, at jeg tager derud igen. Fra Frederiksberg skal man også ligesom "rundt om" byen for at komme nordpå, selv om det nu også er rart at komme derop og tage turen hjem ad Strandvejen.

I øvrigt tror jeg, at du tænker på den vej, der hedder Vestskovvej. Det er forlængelsen af Fabriksparken, og den er ganske rigtigt lukket for cyklister (selv om jeg også overså det fuldstændigt de første gange, for det giver ingen mening. Der er god plads og god oversigt). Nu er jeg i stedet begyndt at køre lige ud ad Gamle Landevej, som bliver mindre og mindre for til sidst at ende i en cykelsti, som går under motorvejen og bringer en ud på landevejen igen ude i Risby. Det er ikke ideelt, og det er lidt krøllet, men man har den fuldstændig for sig selv. Umuliggør dog skiltespurten :)

PS: Det med alucyklerne er vist allerede så småt ved at ske. En Klein i skrigende pangfarve er højt i kurs.

Link to comment
Share on other sites

9 timer siden, polykrom skrev:

Nårh ja, du har ret. Jeg kørte faktisk ad Gamle Landevej for et par år siden, men synes den endte blindt og kørte tilbage. Må kigge på kortet en ekstra gang :-)

Det er også lidt krøllet og svært at finde, men hvis du efter rundkørslen fortsætter lige ud, så drejer man lidt skråt til højre helt derude, hvor vejen ser ud til at slutte. Så kører man 100-150 meter, og lige før nogle store sten går cykelstien til venstre ind gennem skoven, under motorvejen og ud helt henne ved Risby. Lidt primitivt markeret med rødt på vedlagte kort:

Udklip.PNG

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share