Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

4 minutter siden, Henrik S. skrev:

Har I slået jer sammen? :raisebrow:

Jeg er ved at hidse mig op til at få det undersøgt og tænker også, at allergien er en del af denne her cocktail. I år er birkepollen gået direkte over i en god portion græspollen, og det er lige præcis de to ting, jeg reagerer på (ifølge en tidligere priktest). Så det er nok en skøn blanding af flere faktorer, der får mig til at opleve, at jeg mangler de sidste procent.

Gregers og jeg er de perfekte partners in crime :hippy: Og så har vi desværre begge bøvl med luftvejene, så listen carefully og kan kun igen anbefale at komme i kløerne på nogle folk, der ved noget om astma og ikke bruge praktiserende læge i den sammenhæng. Selvfølgelig er der også praktiserende læger, der har interesse for det men lyder ikke til at være tilfældet med din. 

Nå nu skal jeg ikke hidse mig op :hippy:

 

Link to comment
Share on other sites

Lige nu, Bjergtrold skrev:

Selvfølgelig er der også praktiserende læger, der har interesse for det men lyder ikke til at være tilfældet med din. 

Det skal retfærdigvis siges, at var hende selv, der i mailkonsultationen foreslog en lungefunktionsundersøgelse, så hun er sådan set på rette spor. Hun har blot et princip om ikke at udskrive for meget medicin, før hun har set og lyttet grundigt til en face to face og dannet sig en kvalificeret mening, og det er jo sådan set fair nok. Har haft hende i fem år og har kun været i praksis tre gange i forbindelse med bagateller, så hun kender mig ikke på samme måde som den tidligere læge, vi havde gennem 25 år. Der kunne vi godt lige ringe til lægesekretæren og få hende til at fixe tingene, fordi vi kendte hinanden så godt.

Alt det her er i virkeligheden en parallel til dengang, jeg lærte min kone at kende og fik en bonusdatter på 7 år. Hun - altså bonusdatteren - døjede dengang virkelig slemt med astma-allergi og eksem. Det gav  nogle år med rundture til forskellige læger og behandlingsmetoder, indtil vi kom til en specialist i Gentofte, der satte medicindosis kraftigt op med både Spirocort og Bricanyl og hvad har du. Det gav smæk for skillingen og forbedrede hendes tilstand markant til hun blev næste symptomfri. Det er derfor, jeg kan nikke genkendende til, at man skal være forsigtig med at undermedicinere, for det var lige præcis tilfældet dengang.

Link to comment
Share on other sites

1 minut siden, Henrik S. skrev:

Det skal retfærdigvis siges, at var hende selv, der i mailkonsultationen foreslog en lungefunktionsundersøgelse, så hun er sådan set på rette spor. Hun har blot et princip om ikke at udskrive for meget medicin, før hun har set og lyttet grundigt til en face to face og dannet sig en kvalificeret mening, og det er jo sådan set fair nok. Har haft hende i fem år og har kun været i praksis tre gange i forbindelse med bagateller, så hun kender mig ikke på samme måde som den tidligere læge, vi havde gennem 25 år. Der kunne vi godt lige ringe til lægesekretæren og få hende til at fixe tingene, fordi vi kendte hinanden så godt.

Alt det her er i virkeligheden en parallel til dengang, jeg lærte min kone at kende og fik en bonusdatter på 7 år. Hun - altså bonusdatteren - døjede dengang virkelig slemt med astma-allergi og eksem. Det gav  nogle år med rundture til forskellige læger og behandlingsmetoder, indtil vi kom til en specialist i Gentofte, der satte medicindosis kraftigt op med både Spirocort og Bricanyl og hvad har du. Det gav smæk for skillingen og forbedrede hendes tilstand markant til hun blev næste symptomfri. Det er derfor, jeg kan nikke genkendende til, at man skal være forsigtig med at undermedicinere, for det var lige præcis tilfældet dengang.

Ja det er en god pointe med ikke at gøre det over telefon/mail. Men ja ligepræcis historien med folk og især børn/unge, der er undermedicinerede har jeg bare hørt så mange gange. Ja og inklusive fra min nuværende astma læge. Så det er lidt et trigger punkt hos mig. Rigtig god bedring med det og målet, at du ikke er generet og i stedet kan løbe stærkt og få luft :hippy:

Link to comment
Share on other sites

Jeg vil lige blande mig i astmasnakken. Jeg har haft mild pollen- og græsallergi gennem mange år, men i det seneste år er symptomerne aftaget. Til gengæld fik jeg hoste om morgenerne, og når pulsen havde været oppe. Min læge lavede en lungefunktionstest, der viste at min lungefunktion var 140 % af det normale i min aldersklasse, så det var fint. Jeg fik så en henvisning til lungemedicinsk på Bispebjerg.  De testede mig, og diagnosticerede mig for astma. Jeg får nu Bricanyl til når behovet opstår, og en inhalator, der hedder Relevar, som jeg skal bruge hver morgen. Det har taget alle symptomer. Så jeg er meget tilfreds nu. Jeg fik at vide af lungemedicineren, at allergi godt med tiden kan sætte sig som astma, som Bjergtrold skriver. Jeg ville anbefale dig, at få en henvisning til Bispebjerg-Ventetiden til lungemedicinsk er meget kort.

Edited by mugge
Link to comment
Share on other sites

17 minutter siden, mugge skrev:

Jeg vil lige blande mig i astmasnakken. Jeg har haft mild pollen- og græsallergi gennem mange år, men i det seneste år er symptomerne aftaget. Til gengæld fik jeg hoste om morgenerne, og når pulsen havde været oppe. Min læge lavede en lungefunktionstest, der viste at min lungefunktion var 140 % af det normale i min aldersklasse, så det var fint. Jeg fik så en henvisning til lungemedicinsk på Bispebjerg.  De testede mig, og diagnosticerede mig for astma. Jeg får nu Bricanyl til når behovet opstår, og en inhalator, der hedder Relevar, som jeg skal bruge hver morgen. Det har taget alle symptomer. Så jeg er meget tilfreds nu. Jeg fik at vide af lungemedicineren, at allergi godt med tiden kan sætte sig som astma, som Bjergtrold skriver. Jeg ville anbefale dig, at få en henvisning til Bispebjerg-Ventetiden til lungemedicinsk er meget kort.

Okay, I har alle slået jer sammen :bigsmile:

Tak for info! Jeg er blevet overbevist om at gå videre med en test. Nu har nysgerrigheden overtaget ...

Link to comment
Share on other sites

Så er det afgjort :tongue:

Ikke noget med at vente til efter sommerferien, du ringer på mandag. Hvis det skal så lidt til at du bedre kan trække vejret, er det som at fjerne den kogle der ligger i vejen for speederen i sportsvognen. 

Det er altså noget fjolleri at vente. Tænk på at din træning også mangler at speederen kan trykkes helt ned. Selvom du skriver at dit ambitionsniveau er faldet, så tror jeg ikke på at du ikke gerne vil kunne træne optimalt... også til sommer. Og som Bjergtrold så rigtigt skriver, så kan det neddrosle at der løber yderligere ting til. Der er INTET der taler for at vente, andet end din evt. stolthed over at være medicinfri men den er slet ikke alle fordelene værd.

 

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Der bliver skam stadig løbet ...

... og mønsteret har været lidt det samme. Onsdag byttede jeg intervallerne ud med RAC-Milen, som er et serieløb i Rødovre, og lørdag morgen løb jeg Park Run i Amager Strandpark. Begge gang prøvede jeg at tage et ordentligt hvæs Bricanyl før starten, og begge gange prøvede jeg at holde nogenlunde styr på vejrtrækningen i starten af løbet.

RAC-Milen er på 7,532 km, og der landede jeg på 32:21, og lørdagen 5 km Park Run landede på 20:34. Så begge dele ligger igen lidt under tiderne for nogle uger tilbage. Så det er det samme billede, der tegner sig.

Her graferne fra lørdagens 5 km.

Screenshot_20180609-101215_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Onsdag kigger doktoren på lunger

Nu på onsdag lægger jeg så ud med en almindelig lungefunktionsundersøgelse hos min egen doktor. Det bliver spændende at se, hvor meget brændstof, jeg har til rådighed. Min fornemmelse er egentlig den samme, nemlig at jeg burde kunne blæse mere igennem, men nu tager jeg i hvert fald hul på dialogen for at få vendt problemstillingen.

Link to comment
Share on other sites

På velkendte stier ...

Har i øvrigt været på min gamle hjemegn i weekenden, og så står søndagsturen naturligvis på den kendte tur rundt om Haderslev Dam. Det var som sædvanlig en fornøjelse. Og fornøjelsen var nærmest dobbelt op, da det regnede søndag morgen, og det bare tog til i styrke, de jeg løb ved 10-tiden. Jeg løb en 15-16 km i øsregnvejr, og det var skønt at blive gennemblødt efter alle de her uger med tørke. Nu er jeg tilbage i Kbh., hvor det ikke ser ud til ret meget regn foreløbig.

Jeg kender hver en sti og sten på den tur rundt om dammen og kan nærmest løbe den i søvne. Desværre må jeg også have sovet efter omkring 6-7 km af turen, hvor en stor tjørn strakte grenene ind over stien. Jeg fejlbedømte åbenbart afstanden op til de laveste grene, og fik en ordentlig rift i hovedbunden. Det gjorde godt nok nas - tjørnegrene giver sig ikke ret meget, kan jeg fortælle. Der er åbenbart ingen grænser for, hvordan man kan komme galt af sted :raisebrow:

Udklip.PNG

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Update ...

Har været forbi min lægeklinik og er blevet målt og vejet og pustet hhv. før og efter anstrengelse. Nu venter så en snak med lægen tirsdag for at komme lidt nærmere på en afklaring. Så 'Projekt Lungefisk' er sat i gang. 

Samtidig er jeg stadig lagt ned af mit arbejde, og det lader til at fortsætte frem til min sommerferie, så selv om jeg fortsætter træningen som hidtil, har jeg ikke helt det samme fokus på tider og intervaller som op til nu.

Der er nu engang kun 24 timer i døgnet :)

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Park Run

Nå, men altså midt i al jobtravlheden og det manglende fokus, så har benene det faktisk OK. Det blev til glimrende 20:18 på dagens Park Run i Fælledparken. I lighed med sidste gang tog jeg et hvæs Bricanyl og lagde lidt langsomt ud, så jeg kunne øge godt til sidst. Lad dig ikke narre af hastighedskurven, for der var ret jævnt tempo på hele vejen. Der er nogle virkelig store træer i Fælledparken, som forstyrrer signalet, tror jeg. Til gengæld er pulskurven fin med en rolig start, indtil pulsen kommer op og så jævn med en let stigende tendens hele løbet igennem. Plus et - for mig - ret højt gennemsnit på 137/min. Så, nå ja, det går alligevel fremad.

Uanset hvad lægen siger tirsdag, har jeg tænkt mig at løbe et Park Run igen på næste lørdag uden Bricanyl for at se, om det gør en forskel, eller om der er andre faktorer. Det kan blive meget sjovt at sammenligne. Under alle omstændigheder er Bricanyl jo ikke et middel til langvarig behandling, men til den mere akutte bronkieudvidende effekt. Jeg har kun taget et hvæs i forbindelse med de sidste tre Park Run, ellers ikke.  

Screenshot_20180616-211848_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Hmmm, et interessant besøg hos lægen. 

Mine målinger fra sidste uge så fine ud. Faktisk steg min iltoptagelse efter 20 minutters anstrengelse med at få pulsen op. Og så nærlyttede lægen i dag til lunger og hjerte, og alt lyder fantastisk. Jeg har jo som sådan heller symptomer på noget helst, og jeg kan simpelthen ikke leve sundere, end jeg gør, med mindre jeg flytter i et japansk kloster og lever af tang.

Det med den subjektive oplevelse af at få for lidt luft i systemet, det vil sige en slags (mild) åndenød, fik hende imidlertid til at hive den kanin op af hatten, der hedder blodtryk. Så hun tog mit blodtryk, og det lå alt for højt. Well, waddya know. Den så jeg ikke lige komme, selv om jeg mener at mindes, at min mor døjede med for højt blodtryk og fik medicin for det.

Nu er der jo noget, der hedder forhøjet blodtryk på grund af hvide kitler, så jeg har lånt et apparat med hjem, så jeg kan tage blodtryk på mig selv i den kommende uge, hvorefter vi ser, hvor det ligger.

På den måde kan et besøg hos lægen smide ting på bordet, som man ikke lige regnede med. Men hvis der er noget om snakken, skal jeg da selvfølgelig i gang med behandling for det.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

30 minutter siden, Gregers TF skrev:

Nå!

Men ok, du skriver jo også jævnligt her på det sidste, at du er jobmæssigt udfordret og den slags har før i historien vist sig, at markere sig på blodtrykket. Bliver spændende at se næsten skridt. I hvert fald godt at du kom omkring lægen.

:raisebrow: Rigtig godt at du bliver undersøgt i hvert fald superløber. Jeg tror nu stadig mest på, at BT viser sig at være som ved en anden vårhare når først du er hjemme i egne omgivelser og at pollen måske stadig i virkeligheden gav noget astma da det var værst men nu er drevet over. Men igen.. først og fremmest rigtig god vind med helbredet og de hurtige ben :hippy:

Link to comment
Share on other sites

1 time siden, Gregers TF skrev:

Nå!

Men ok, du skriver jo også jævnligt her på det sidste, at du er jobmæssigt udfordret og den slags har før i historien vist sig, at markere sig på blodtrykket. Bliver spændende at se næsten skridt. I hvert fald godt at du kom omkring lægen.

Det var rigtig fint at være omkring lægen. Det med jobudfordringer kan jeg dog punktere. Jeg har til tider travlt, men jeg har arbejdet i reklamebranchen siden 1984, hvor alting foregår med - til tider skarpe - deadlines. Det har jeg aldrig haft stress over, og jeg sover som et barn knap 8 timer hver nat, så lige præcis den side af sagen tror jeg ikke rigtig på. Men lad os nu se.

Link to comment
Share on other sites

57 minutter siden, Bjergtrold skrev:

:raisebrow: Rigtig godt at du bliver undersøgt i hvert fald superløber. Jeg tror nu stadig mest på, at BT viser sig at være som ved en anden vårhare når først du er hjemme i egne omgivelser og at pollen måske stadig i virkeligheden gav noget astma da det var værst men nu er drevet over. Men igen.. først og fremmest rigtig god vind med helbredet og de hurtige ben :hippy:

Ja, nu skal jeg til bunds i sagen!

Når jeg tænker over det, ville det egentlig ikke undre mig, om der var noget med det blodtryk, for jeg har tjekket med min storesøster, og vores mor fik medicin for det. Min far døde tidligt af en blodprop, men jeg aner ikke, om det var derfor.

Som barn og ung havde jeg ret tit uprovokeret næseblod, og da vi i biologi i gymnasiet skulle måle blodtryk på hinanden synes jeg at erindre, at mit lå højt, men det slog vi lidt hen som en tilfældighed. 

Siden har jeg aldrig fået det målt, så det er bogstavelig talt 40 år siden. Jeg har aldrig skænket det en tanke, da jeg siden har været symptomfri, dvs. ingen svimmelhed eller andet unormalt.

Men altså, stay tuned. Frem til næste tirsdag skal jeg i gang med mit lille apparat og føre logbog :raisebrow:

Link to comment
Share on other sites

35 minutter siden, vestjyden skrev:

Det positive er, at det er en af de ting, der er godt at vide, uanset resultatet af undersøgelsen.

Præcis. Jeg er også blevet nysgerrig. Morgenens måling herhjemme lå lavere end hos lægen, men stadig et nøk over det tilrådelige. Det er noget af en cliffhanger  :raisebrow:

Link to comment
Share on other sites

For god ordens skyld ...

... så bliver der altså trænet stadigvæk. Endda i faste rammer, for jeg ved, at det kan være svært at holde kadencen, når man har lidt travlt og ydermere er lidt defokuseret pga. sundhedsudredning. I de tilfælde er det altid bedst at lægge en fast ugeplan i stedet for at improvisere, og min ser sådan her ud i disse uger:

Mandag: Jogger hen i FW Valby, styrketræner og jogger en omvej hjem
Tirsdag: Omkring 10-11 km med 2 x 11 minutters 15+15 sekunder tempo/jog smidt ind
Onsdag: 10-15 km med en eller anden form for intervaltræning fra posen
Torsdag: Samme som om mandagen
Fredag: Afslappet jogging 5-9 km
Lørdag: Park Run 5 km plus opvarmning og afjogning
Søndag en lidt længere tur 14-18 km i et nogenlunde tempo

På den måde holder jeg formen ved lige, prøver tempoet af om lørdagen og spænder ikke buen for hårdt.

Overvejer stadig at arbejde mig hen imod MINI Strandparksløbet, som er et stort 5 km-løb den 3. juli ude ved Amager Strandpark. Derefter bliv er juli lidt af det samme som ovenstående, men så begynder der efterhånden at stå 3 ugers sommerferie i horisonten, hvor jeg næppe vil få løbet ret meget.

Jeg har oplevelse af, at mit 16-ugers program alligevel har rykket mig lidt. Det har i hvert fald ændret min kropsfornemmelse og gjort mig lidt lettere til bens. Lige nu studerer jeg Matt Fitzgeralds 20-ugers program for halvmaraton i den samme bog (Brain Training). Det ville lige præcis passe til perioden fra efter sommerferien og frem til det store halvmaraton nytårsaftensdag inde i Fælledparken. Hm, tænk, tænke, det kunne være en dejlig fast plan for efteråret ...

Nå, men i dag greb jeg i posen og landede på 2 km opvarmning og så 8 x 600 meter intervaller i Frederiksberg Have med 400 meter jogging indimellem og efterfølgende afjogning, og jeg var faktisk glimrende løbende. Det fremgår også af kurverne, hvor man - som sædvanlig lige skal se bort fra freakmålingen af pulsen i starten.

Screenshot_20180620-160323_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Nå, men så har man da lige en hel dag med kvalme og racermave. Det er kraftedeme godt nok ucharmerende, men det kan da være, at vægten lige dykker et ekstra kg. :beerchug:

Under alle omstændigheder resulterer det i årets 2. dag uden løbetræning, efter at jeg også tillod mig at holde træningsfri fredag den 25. maj. Nå ja, og så var der en dag i april, hvor jeg tog en træningstur på cyklen i stedet for at løbe. Det er nu stadig en okay statistik.

EDIT: Jeg bliver slået med mange længder af Englands legendariske Ron Hill, verdens nummer to til at dykke under 2:10 på et maraton. Han er 80 år i dag, men havde frem til sidste år løbet sig en tur hver dag i over 52 år:

https://en.wikipedia.org/wiki/Ron_Hill

 

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Cykelbognørdehjørnet

For nylig efterlyste jeg på et cykelforum et kort over VM-ruten, da landevejs-VM blev afviklet ved Ballerup i 1956. Så blev jeg henvist til denne bog fra 2004, hvor René Preuthun nørder igennem med samtlige VM-løb fra 1927 og frem. Af gode grunde mangler de senere år, naturligvis, men der er godt nok mange gode røverhistorier imellem alligevel. Jeg bestilte den til afhentning på det lokale bibliotek via bibliotek.dk - det er altså en fantastisk service.

https://bog.nu/titler/for-enden-er-regnbuen-rene-preuthun

PS: Ruten i 1956 gik omkring Risby og Ledøje (hvor Fausto Coppi styrtede), men en del af ruten måtte senere lade livet, fordi Hold-An Vej skulle anlægges.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Sundheden ...

... har det stadig fint. Har været omkring lægen igen, og på baggrund af hjemmemålingerne er der ikke basis for at tænke i medicinbaner. Nogle af målingerne lå lidt over det anbefalede, men nogle af dem lå også inden for rammerne, så det giver ikke basis for at finde receptblokken frem. Jeg er jo også blevet målt på lungerne og fået dem lyttet grundigt igennem, og de lader til at have det fint, så måske er vi ude i en blandet pose bolcher med lidt allergi osv.

Lægen sidder også og ser på totalbilledet, og jeg er jo sund og rask - og kan dårligt leve sundere. På baggrund af min 'motionshistorik' har jeg formodentlig et forholdsvis stort hjerte, og det er den sidste flanke, hun gerne lige vil have dækket af. Jeg har derfor fået en henvisning til en hjertekardiolog (hedder det vist), som kan foretage en ultralydsscanning og kontrollere, om hjertet gør det godt nok, og hvordan standen på det er generelt.

Så det er endt med en større teknisk gennemgang af det gamle bygningskompleks. Tanken er, at hvis hjertet har det godt og gør sit arbejde (hvad jeg bestemt regner med er tilfældet), så har jeg bare et stort 'kredsløbshjerte' og et blodtryk, der ligger i den øvre del af normalen. Og i det tilfælde vil det ikke rigtig gøre noget godt at begynde at medicinere, hvis ellers alle lamper lyser grønt.

 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share