Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

11 timer siden, kahlua-kalv skrev:

Nogle er nok reelt lettere afkølede ved målgang, men tror også løbsarrangørerne prøver at vise højt serviceniveau (på en lidt billig måde). 

Sikkert rigtigt, begge dele. I øvrigt var det langt fra så varmt, som man skulle tro, i går. Jeg syntes i hvert fald, at dagens løbetur var på 'den friske side'.

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

På 8/9/2018 at 20:55 , kahlua-kalv skrev:

Du må lige anmelde den når du har haft den ude og rulle. Overvejer selv en ny vinterged og her kunne en gravel være et godt alternativ til den gamle racer

Min Vitus Substance Sora er skam kommet og taget i brug. Efter to kiksede forsøg har jeg nu også endelig fundet nogle skærme, der kan komme på. Den er virkelig tricky at få vredet skærme på, men vedlagte type fungerer, fordi de ikke skal 'igennem' stellet.

Har ikke kørt i terræn med den endnu, men udelukkende til bytransport, og det er den god til. Der er nogle enorme ballondæk på (bredde er 38, tror jeg), så man mærker ikke meget til huller og kantsten mv. Og når man vipper styret godt op, så hviler hænderne fint på bremsegrebene, så man hurtigt kan bremse for de andre cykeltosser i trafikken.

Derudover har jeg monteret nogle Shimano pedaler til almindelige sko på den ene side og med klik på den anden side, så den kan bruges med cykelsko, hvad jeg dog som sagt ikke har prøvet endnu.

Den er fin og stabil at køre på, og jeg kan nemt finde en god kørestilling - også med rygsæk eller skuldertaske, som jeg stort set altid har med mig. Efter lidt tilvænning er jeg også blevet dus med stellets vinkler og tumler den ret hjemmevant i trafikken. Man kan holde et fornuftigt tempo på den.

Ulemper? Dem kendte jeg jo i forvejen: Den er virkelig tung, har mekaniske skivebremser, og komponenterne er fra nederste hylde. De kræver noget justering, før det hele spiller. Jeg regner ikke med, at kæde, krans og kabler og den slags holder særlig længe, men så må jeg jo opgradere hen ad vejen. Med 4900 kr. er det altså en ret billig cykel, så man kan næppe forlange mere.

Stellet virker fornuftigt, men den har ikke ligefrem racergeometri, så den er heller ikke nogen svingmester. Jeg har dog en fornemmelse af, at den vil gøre det ret godt på skovstier, så det skal da prøves inden længe.

Kort sagt tror jeg, at den kan nogenlunde det, som den blev indkøbt til. Har man budgettet til det, ville jeg gå op i en lidt dyrere version med lækrere komponenter, men selve cykeltypen er altså meget fed, hvis man ønsker lidt af en multikunstner.

20180918_153050 - Kopi.jpg

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Tak, jeg er stadig i tænkeboks. 

Jeg kørte 3backroads i weekenden på min Ridley Fenix Sl. Det var 75 km på grus, skovstier og lidt asfalt. Det klarede den rimelig godt med 30mm knopdæk, så den er egentlig ret alsidig med det rette fodtøj, men den skal selvfølgelig helst ikke ud når der er saltet. 

Du burde faktisk kører den type løb, eller bare møde op til fællestræninger i dyrehaven i weekenden og teste cyklen lidt mere grundigt :-) det sku meget sjovt og noget mere alsidigt end landevejstræning. 

 

Link to comment
Share on other sites

En ny 4-ugers periode er begyndt ...

... og den byder på lidt længere bakkeintervaller om onsdagen og lidt længere tempointervaller om fredagen. De er nu på 90 sekunder, og det er fint nok, når det gælder tempointervallerne, men der er altså ikke nogen bakker lige her omkring, der er lange nok til 90 sekunders bakkeløb. Jeg troede egentlig, at Valby Bakke inde  fra byen og op til toppen ville være lang nok, men den tog kun 60 sekunder. Som det fremgår, blev de 8 x bakkeløb løbet ganske disciplineret, men de var altså på den korte side. Næste onsdag gælder det 10 x 90 sekunders bakkeløb, så jeg skal altså på jagt efter en bakke. Måske bakker bag Høje Gladsaxe er lange nok?

Screenshot_20180919-171119_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Uge 5 ud af 20 ...

... blev afsluttet med ugens lange tur, som jeg denne gang landede på præcis 21,1 km. Dels for at gøre den lidt længere end sidste søndag, dels for at gøre den præcis lige så lang som et halvmaraton, der jo er målet med hele dette forløb. Selv om jeg var til god middag med vin og hele molevitten i går, så gik det over stok og sten med 5:02/km. Vel at mærke med et meget stabilt tempo, som det fremgår af puls'kurven', der bare er én, stor blok. Det var også første tur i ét af de to par Skechers GoRun 6, jeg lige har fået fra en svensk webbutik, der byderpå både lave priser og hurtig levering (www.sportamore.dk). Jeg har tidligere været meget glad for Skechers' sko, og de her virker også helt perfekte til min fod og mit løb.

Screenshot_20180923-125212_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

1 time siden, mugge skrev:

Flot tempo på en havmaratondistance. Du skulle da stille op til Copenhagen Half til næste år. Du burde da kunne komme under  5 min/km.

Ork jo, når først formen har det bedre, så kommer tiden længere ned. Jeg løb det berømte CPH Half sidste år, hvor der kom dommedagsregn og torden til sidst, og den endte da på 1:31, så vidt jeg husker. Så det er mit mål at lande på omtrent det samme tid til Änglamark Nytårsløb her den 31. december. Det er derfor, jeg prøver at holde snuden i sporet med træningen. Så det var meget opmuntrende med turen i dag.

Link to comment
Share on other sites

Bakken er fundet ...

Endnu en onsdag med bakkeløb, denne gang hele 10 x 90 sekunder. Og jeg har fundet bakken til det, nemlig Pile Allé nede fra krydset ved Roskildevej og hele vejen op til dér, hvor den svinger og bliver til Valby Langgade. Der kan man endelig give den gas i hele 90 sekunder, men den er desværre ikke super stejl. Næste gang bliver det nok på stien inde i Søndermarken, der går langs med samme strækning, for den virker en smule stejlere. I øvrigt måtte jeg time nedløbet også, så det tog to minutter. På den måde kunne jeg holde styr på, hvor mange bakkeløb jeg tog i det hele. Man mister overblikket efterhånden med så mange omgange.

Screenshot_20180926-174333_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Uge 6 af 20

Sjette uge vel overstået, og jeg har fulgt mit 20-ugers Matt Fitzgerald-program til punkt og prikke. Onsdag bakkeløb, fredag 10 x 90 sekunders tempointervaller. Derimellem almindelige løbedage inklusive to pitstop i FW til lidt styrketræning. Så skibet sejler støt fremad i henhold til planen, og næste uge strammes skruen med nogle 400 og 1600 meter-tempointervaller. Jeg prøver at holde mig selv op på at løbe det intensive arbejde mere intensivt end i foråret. Jeg tror, det er nøglen til at få noget mere fremgang. Mit udgangspunkt er også et andet. Nu, hvor feriebenene er ved at fortabe sig, kan jeg godt mærke, at jeg har taget tråden op fra foråret med den samme type træning. Det falder mig mere naturligt i denne omgang, så jeg er ikke begyndt helt fra nul.

I dag skulle den stå på 21 kilometers Endurance Run, så jeg løb samme tur som sidst, dvs. præcis et halvmaraton på 21,1 km. Havde egentlig gjort op med mig selv, at det skulle lidt langsommere end sidste søndag, men altså det gik over stok og sten, og med 4:48/km landede hele turen på 1:41:25. Det er jeg særdeles tilfreds med på nuværende tidspunkt, og pulskurven er jo én stor rød blok som det skal være med udholdenhedstræning (desværre inklusive en fejllæsning på 169/min hen mod slutningen. Se lige bort fra den!).

Screenshot_20180930-120557_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Note to self:

Tag den lidt mere med ro på søndag. Sidste søndag har været lige frisk nok, for jeg har godt haft ømme skanker og en lidt irriteret akillessene lige siden. Fy for den. I dag lettede det endelig lidt, så jeg kunne få løbet mine 10 x 400 meter tempointervaller, traditionen tro i Frederiksberg Have på min 'løbebane' i yderkanten af parken hele vejen rundt. 2,4 km opvarmning og 2,4 km afjogning. Og 500 meter imellem de hurtige ryk. Det gik faktisk godt taget i betragtning, hvor stegte benene har været indtil i dag.

Screenshot_20181003-170537_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Fredag ...

... og jeg var egentlig vildt uoplagt om eftermiddagen, men kom af sted alligevel. Som det fremgår gik det af sted i langsomt luntetrav, men så kom benene da i gang, så jeg kunne følge programmets anvisninger om at løbe 3 x 1 mile med øget tempo. Valgte 600 meter imellem tempoafsnittene i stedet for de angivne to minutter. Det er nu engang nemmest at holde øje med én variabel i stedet for to på pulsuret. 

Screenshot_20181005-173632_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Søndag ...

... og en lidt mere menneskelig måde at løbe dagens 20 km på, nemlig med 4 x 2 km let løftet tempo og 2 km almindeligt løb ind imellem. Det giver knap så ømme skanker og er en god forberedelse til de kommende uger, hvor temposet skal varieres lidt mere om søndagen.

Screenshot_20181007-122148_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Team Ingebrigtsen

Varm anbefaling af denne reality-serie om løbefænomenet familien Ingebrigtsen fra Sandnes i Norge. Det er vildt, hvad de præsterer, og serien er uhyre sympatisk produceret. De fleste afsnit ligger med engelske undertekster på YouTube:

 

Link to comment
Share on other sites

Onsdag ...

... er ensbetydende med korte intervaller lige p.t., og denne gang var det 9 x 400 meter med 500 meter jogging indimellem. Kurven ser mere disciplineret ud, end den egentlig var, for jeg afviklede dem på min 'løbebane' i Frederiksberg Have, hvor det gode vejr havde lokket latterligt mange mennesker ud i solen. Men trods lidt zigzag gik det alligevel.

PS: Har fået set lidt flere afsnit om Team Ingebrigtsen, og det er godt nok nogle vilde talenter og nogle sympatiske mennesker. Vi er meget langt fra The Kardashians og Familien på Bryggen i denne her realityserie :)

Screenshot_20181010-171010_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Uge 8 ud af 20

.. og den blev igen kørt lige efter bogen. I dag skruede jeg dog - som det fremgår - lidt ned for dampen på dagens 20 km-tur. Og det gjorde jeg af to grunde. Dels har jeg sat volumen lidt op de fleste af dagene, så ugen nu lander på 75-80 km (og det skulle gerne blive mindst lige så langt fremover). Og dels strammer min højre akillessene stadig lidt, så hælen er noget øm. Så jeg er igen gået i gang med hælløft på trappen, varme på etc. i håb om at få den til at lægge sig helt. Det er ikke dramatisk, og jeg mærker absolut intet, når jeg løber, men nu vil jeg gerne have det helt væk. Fokus i de kommende uger bliver lidt større ugevolumen og fuld fokus på intensiteten de hårde dage.

Screenshot_20181014-123245_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Nedlagt i Frederiksberg Have ...

Nå, nu gik det lige så godt, og så blev jeg nedlagt af en hundesnor i Frederiksberg Have. Dagens 12 x 400 meter ser ellers tilforladelige ud, men ved nærmere eftersyn tager den første lidt længere tid. Det skyldes nogle yngre kvinder, der stod og sludrede og sms'ede i den ene side af stien gennem haven, hvor jeg løb intervaller, mens deres lille vuffer var ovre i buskene på den anden af stien for at botanisere. For ikke at blive unødigt forstyrret havde de bundet en lang tørresnor i vuffers hundesnor, og snoren var fuldstændig usynlig på baggrund af stiens brune sand. Og så lå jeg der viklet ind ind i snor og hund.

Det var ikke kønt, men ville egentlig bare have været sjovt, hvis ikke jeg har fået givet venstre side af brystkassen et ordentligt tryk, som her dagen efter gør mere nas, end jeg troede, det ville. Umiddelbart efter kunne jeg nemlig godt løbe videre og gennemføre mine intervaller, men det er jo det sædvanlige, når man er varmet op og er godt i gang.

Selvfølgelig burde jeg have set mig bedre for, men snoren var vitterligt ikke til at få øje på. Og så, nå ja, kan jeg da godt undre mig over, at damerne var helt uopmærksomme på, hvad der skete omkring dem. Der var ikke noget sving på stien lige der, så de kunne se mig 100 meter væk, tilmed iført den skrigende gule Boston-trøje. Der var vist også nogle andre havegæster omkring dem, der undrede sig højlydt og begyndte at diskutere med dem, men livet har lært mig aldrig at diskutere med hundeejere, så jeg valgte at løbe videre, da jeg kunne konstatere, at intet var brækket.

Nu bliver det nok et lignende forløb, som da jeg for en tre års tid siden fald over nogle sten på en skovsti og også fik et ordentligt tryk. Det er ligesom at få et stort, blåt mærke, så der går en rum tid, hvorefter det gradvist forsvinder. Man kan ikke gøre så meget ved det. Jeg har heldigvis sovet godt i nat, og det er jo allerede første trin til at få det bedre. Så alt i alt, ingen døde, men et ærgerligt bump på vejen.

Screenshot_20181017-180933_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Usynlige hundesnore på tværs af stierne er desværre ikke ualmindeligt. Eller den klassiske er at de går midt på stien indtil man møder dem og så trækker hunden til den ene side og i stedet for at ejeren følger efter, går han/hun over i den modsatte side.

Og så er jeg lidt overrasket over hvor mange hundelufter der ikke har reflekser på, nu vi kommer til den mørke tid.

Link to comment
Share on other sites

2 timer siden, Gregers TF skrev:

Usynlige hundesnore på tværs af stierne er desværre ikke ualmindeligt. Eller den klassiske er at de går midt på stien indtil man møder dem og så trækker hunden til den ene side og i stedet for at ejeren følger efter, går han/hun over i den modsatte side.

Og så er jeg lidt overrasket over hvor mange hundelufter der ikke har reflekser på, nu vi kommer til den mørke tid.

Sådan helt generelt er jeg overrasket over, hvor mange, der primært er ude at gå tur med deres mobiltelefon og så bare ved et tilfælde også har deres hund eller barn på slæb, nogle gange begge dele.

 ... sagde den sure, gamle mand :)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share