Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Hvad f..... er det, de gør i Norge, som vi ikke kan finde ud af herhjemme? Jeg følger jo med i Team Ingebrigtsen og deres bedrifter, og Filip og Henrik har netop deltaget i et 10 km gadeløb i Oslo, selv om det egentlig ikke er deres distance, da de er mellemdistanceløbere. De blev selvfølgelig nr. 1 og 2 og satte løbsrekord, det siger sig selv, for de er outstanding, men altså nummer 100 på resultatlisten løber 33:42 ... Niveauet er jo skyhøjt hele vejen ned igennem rækkerne. De kan virkelig noget med talentpleje.

http://live.ultimate.dk/desktop/front/?eventid=4020&ignoreuseragent=true

 

Link to comment
Share on other sites

Uge 9 af 20

Ja, ugen blev som bekendt savet midt over på grund af trykkede ribben onsdag, så resten af ugen stod på miniløb. Lørdag gik det lidt bedre, og i går søndag løb jeg 9 km-turen rundt om Damhusengen og -søen. Så det bliver stadig 5 procent bedre for hver dag. Men det er altså ikke noget, der bare lige går væk. Det gjorde det heller ikke, sidste gang jeg havde 'fornøjelsen' af nogle trykkede ribben. Det tager den tid, det tager. Og så kan jeg endda se på diverse sygehistorier på nettet, at jeg er sluppet billigt.

Da jeg stadig er rekonvalescent, og da de kommende dage her byder på nogle arbejdsmæssige udfordringer, så tager jeg denne uge som en stille og rolig comeback-uge. Ingen stress, jeg skruer stille og roligt op for mængden i takt med, at ribbenene tillader det, og så kan jeg forhåbentlig sætte lidt mere intensitet på igen i næste uge. Takket være de små mikrojoggeture torsdag og fredag kan jeg jo stadig holde statistikken med kun to træningsfrie dage i år indtil videre (minus ferien). :clap:

Link to comment
Share on other sites

Uge 10 af 20

Ja, programmet er i limbo indtil videre, da jeg stadig er besværet af de trykkede ribben. Svigersønnen, som er læge, sagde "6 uger", og det ender sgu med, at han får ret. Nu er der snart gået to uger, og jeg er stadig ret øm i siden, når jeg løber. Virkelig irriterende ...

På den positive side, så kan jeg faktisk godt løbe. I denne uge er det vel endda blevet til 60-70 km, men jeg kan slet ikke sætte fart på, og styrketræning bliver der heller ikke noget af. Men jeg kan dog holde grundformen ved lige, så det er ikke den rene elendighed.

Jeg benytter mig så af lejligheden til også at afvikle en ond forkølelse, som min kone har været så rar at give videre til mig. Så humøret er ikke højt, selv om der ligger en vis rationalitet i at få afviklet to dårligdomme på én gang. Når nu det endelig skal være ...

Jeg må se, hvordan det skrider fremad. Måske ender jeg med bare at løbe nytårsløbet som et træningsløb og så forsøge at løbe en god tid til den halvmaraton, som Sparta afvikler som testløb i marts/april. Det ville sådan set også være fint nok.

Link to comment
Share on other sites

Uge 11 af 20

I forrige uge løb jeg som nævnt 60-70 km, og i denne uge må det blive hele 80-90 km. Jeg har sat distancerne op hen over ugen og har fx løbet 24,2 km i dag, så selv om jeg stadig har holdt igen med tempoet, så har jeg faktisk holdt mit andet løfte mht. træningen, nemlig at sætte mit ugevolumen op. Fredag løb jeg en 14 km-tur, hvor jeg over 3 x 1,2 km satte tempoet lidt i vejret, og det gik fint, så jeg er så småt på sporet igen.

Mine ømme ribben øffer ikke helt så meget mere, og når jeg taper den venstre side op med noget bredt kinesiotape, kan jeg faktisk ikke mærke noget, når jeg løber. Fidusen med tapen er, at den venstre brystmuskel ikke hopper så meget op og ned, og det fjerner den sidste rest af ømhed. Jeg har ikke 'Barolo-patter' (endnu), men brystmusklerne 'hopper med', når man løber, og det kan man modvirke med tapen.

Uge 12 af mit træningsprogram, som jeg går ind i nu, er faktisk en recovery-uge, så det passer fint med, at jeg vil prøve at snige lidt mere af programmets tempo ind igen. Jeg har dog stor respekt for ømheden, så det sker gradvist. Jeg er realistisk set nok først oppe på fuld damp igen om 2-3 uger. Den ufrivillige pause i tempotræningen giver dog gevaldig lyst til at løbe, så det er jo godt nok. Og så har jeg som nævnt fået sat noget volumen på.

Jeg tror såmænd nok, at grundformen stadig er der, for i dag løb jeg lige over 24 km i ro og mag. Det skulle bare være en lang distancetur i langsomt tempo, men det får så godt nok heller ikke pulsen særlig meget i vejret, så grundlaget er der endnu.

Screenshot_20181104-122059_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Får stadig sneget mig sidelæns tilbage til træningsprogrammet. I dag skulle den stå 3 x 1 km tempo med kun 3 minutter imellem, men det ændrede jeg til 3 x 1 km med 2 km imellem. Til gengæld løb jeg lidt længere end foreskrevet med knap 14 km i det hele.  De 3 x 1 km landede på 4:21, 4:21 og ja, godt gættet, 4:21. Vel ikke på niveau med før mit rullefald i Frederiksberg Have, men heller ikke helt håbløst. Så det går stadig fremad. Det er i hvert fald ikke svært at se, hvor de tre tempointervaller ligger henne på dagens pulskurve :raisebrow:

Screenshot_20181107-163614_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Uge 12 af 20

Første uge, hvor jeg næsten er tilbage ved mit træningsprogram. Med 3 x 1 km tempo onsdag som vist oovenfor. Og fredag en 10 km-tur med 3 km opvarmning, 4 km sammenhængende tempo og 3 km afjogning. De 4 km tempo lød på 4:33, 4:32, 4:34 og 4:38, så det var også OK stabilt.

Programmet for denne uge bød egentlig på en 5 km hurtig tur i dag, men jeg foretrak lidt distance, så jeg løb 3 km fra FW på Frederiksberg til Østerbro og løb 15 km til Sparta fællestræning og derefter 3 km tilbage til FW. Rigtig rart at løbe i en gruppe igen, og med 5:00/km havde jeg også fundet det helt rigtige tempo. 

Så ugen lander på 84 km i det hele. Utroligt nok har jeg stadig lidt ømhed dér, hvor jeg trykkede ribbene, men det generer ikke mere under løb. Det kommer alligevel bag på mig, hvor lang tid, det kan tage at slippe helt af med det, men - som jeg tidligere har været inde på - så var det også en langvarig affære sidst.

Den kommende uge ser ond ud på papiret, men jeg er ved at at have 'indhentet mig selv', så jeg kaster mig ud i det.

Link to comment
Share on other sites

11 timer siden, mugge skrev:

Jeg bliver til stadig imponeret over din puls, at du kun kommer op på 137, hvor du har haft intervaller med en bedste tid på 4,01

Min puls ligger vist bare generelt lavt. Mit 'røde felt' starter ved 140-142 stykker, hvor jeg så småt begynder at syre til, så den er god nok, at den topper ved de 137 på en dag som i går. Min maxpuls er nok heller ikke særlig høj. Men det er vigtigt at komme op og arbejde omkring det røde felt, så nu, hvor jeg kan løbe mere normalt igen, vil det klart være der, at mit fokus ligger (ud over det øgede km-tal).

Link to comment
Share on other sites

Lørdag ...

... brugte jeg til fredagstræningen for en gangs skyld. Den lød på 4,5 miles tempoløb, men i stedet for at løbe det fredag, tog jeg ud for at løbe 5 km Amager Strandpark Park Run lørdag morgen tidlig. Den landede på 21:14 uden de helt store sværdslag, og det var egentlig lidt bedre, end jeg havde forventet lige nu efter nogle shaky uger med ømme ribben og alt muligt. Sådan en 5 km midt i træningsturen giver en solid blok på pulsgrafen :)

Screenshot_20181118-163245_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Uge 13

... er igen landet på 82-84 km. Desværre øffer min højre hæl lidt, så måske napper jeg lige nogle lidt mindre ambitiøse dage i den kommende uge. I dag ville tilfældet, at jeg skulle slå nogle timer ihjel i Roskilde, så jeg havde taget løbetasken med og tog en af de gode, gamle landevejsture vest for byen ud over Kattinge og Herslev, ned til Gevninge og hjem over Kornerup og Svogerslev, i alt en 23-24 km. Jeg boede jo i Roskilde i de år, hvor jeg løb aller mest, så jeg kunne sagtens genkalde mig landevejene, hvor jeg har slidt en del sko tynde. I dag gik øvelsen ud på at øge tempoet hele vejen igennem turen, men det lykkedes kun næsten. Dels øffede hælen som sagt lidt, og dels er der godt med bakker i området, så tempoet afspejler ikke helt anstrengelsen. Ellers en fantastisk flot tur i sol.

Screenshot_20181118-163212_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Fredag

... og jeg fortsætter med at snige mig tilbage til træningsprogrammet. Denne her uge bliver næsten all-in, men dog med lidt færre kilometer, da jeg holdt helt træningsfri mandag og kun løb 8 km tirsdag, så den ømme hæl kunne komme sig lidt. Men onsdag stod den så på en 13 km-tur med 6 x 1 km tempostræk lagt ind med 500 meter jogging imellem. De blev løbet i 4:20'erne alle seks, hvad der var helt okay. 

I dag bød programmet på 1 mile opvarmning, 5 miles i 10-km-tempo og 1 mile afjogning. Jeg skar en smule ned til 1,5 km opvarmning, 7 km i 10-km-tempo og 1,5 km afjogning. De 7 km (uden pause) lå på mellem 4:35 og 4:45, og blev løbet med et fint overskud hele vejen.

Det er altså nogle gode programmer, ham Matt Fitzgerald laver, for man når at blive ganske frisk mellem de intensive pas. Søndag står den igen på en lang tur, hvor tempoet skal sættes gradvist op hele turen igennem. Alt sammen peger det frem mod en fornuftig halvmaraton - forhåbentlig.

Dagens tur gav en fornuftig pulsblok på de 7 km - endda med stigende intensitet.

PS: Tro det eller lad være, men der er stadig en smule ømhed tilbage i mine ribben. Hold nu kæft, hvor tager det lang tid, før det er fuldstændigt væk.

Screenshot_20181123-173057_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Uge 14

Ugen lander vist omkring de 72-74 km, da jeg tog en træningsfri dag mandag. I dag stod den på 24 km med gradvist stigende tempo. Det lykkedes rigtig fint, som det fremgår af hastighedskurven. Desværre laver pulsmålingen et freak-hop i starten, så den kan man ikke regne med, men da den besinder dig, stiger den sådan set fint nok resten af turen. Det er dog svært at se, da fejlen i starten får den samlede kurve til at se ret flad ud. Jeg var ikke oppe på 146/min på noget tidspunkt.

Jeg har ikke tidligere løbet lange ture på den måde, men det er altså effektivt. Man får løbet en distance, som er længere end halvmaraton, og så får man langsomt skruet tempoet op, så det virkelig kniber til sidst. Tag ikke fejl: Turen er benhård på den her måde, og jeg skal vist ikke lave meget resten af dagen.

Screenshot_20181125-122400_Connect.jpg

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Uge 15

Hmmm, så er der grus i maskineriet igen. Vejen frem mod en fornuftig halvmaraton den 31.12. ser mere og mere tvivlsom ud, for i denne uge har jeg døjet med den venstre ankel, som jeg vred om på sidste søndag. Det var sådan et klassisk vrid en kilometers penge, før jeg var hjemme. Nogle fliser lå ekstra højt, og det var jeg ikke opmærksom på. Det gjorde ikke så naller i situationen og heller ikke mandag, men midt på ugen kunne jeg godt mærke, at jeg alligevel havde forstrakt anklen lidt. 

Har fået løbet hver dag, men ikke helt så langt og så intensivt, som jeg kunne have tænkt mig. Har holdt anklen under observation, for den har været hævet en lillebitte smule, men det er heldigvis ved at fortage sig igen. I dag nøjedes jeg med 10 km, men satte dog lidt tempo på, og det føltes OK. Så status lige nu er sådan so-so ... det kan gå begge veje. Jeg håber naturligvis på hurtig heling, men jeg synes godt nok, det er en slingrende vej dette efterår med trykkede ribben og øm ankel :/

Så er det nærmest held i uheld, at den kommende uge under alle omstændigheder bliver brudt temmelig meget op, da jeg har to arbejdsdage i Jylland, hvor der ikke bliver løbet meget, plus en del møder og sociale sammenkomster. Det irriterede mig egentlig lidt, men nu må jeg jo bare hilse det velkommen, da det giver lidt ro til bentøjet. Næste weekend er der trods alt tre hele uger før mit halvmaraton, så måske kan jeg nå at komme nogenlunde på fode igen.

Link to comment
Share on other sites

Nå, jeg synes stadig, at forvridningen langsomt er ved at fortage sig, og det påvirker den ikke rigtig, om jeg løber eller ej, så i dag har jeg prøvet at løfte tempoet lidt. Før dagens julefrokost (!) var der lige tid til en 10 km med nogle tempostræk lagt ind undervejs, og det gik faktisk fint. Så jeg krydser fingre for, at jeg slipper med skrækken.

PS: Dagens kurver er med TomTom Run-uret, da mit Garmin - igen - driller med freakmålinger på både puls og tempo.

Udklip.JPG

Link to comment
Share on other sites

Endnu en uge ...

Nu uden ugenummer, da jeg stadig slingrer lidt fremad på grund af den venstre ankel, der er under observation. Den øffer lidt, men det bliver ikke så meget værre på grund af løb. Til gengæld bliver det heller ikke meget bedre ... hmmm ... I dag deltog jeg i 2. afdeling af Frost Cup, og efter både bøjede ribben og en forvredet ankel med deraf manglende fut under træningen i efteråret, var jeg egentlig godt tilfreds med at lande på 43:40 (tiden i skemaet er en bruttotid). Det kunne have været meget værre. Forholdsvis jævnt løb og ingen problemer undervejs, men det hele halter lidt bagefter. For at skåne anklen napper jeg noget så eksotisk som en spinningtime i morge

 :chopper:

Udklip.JPG

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

11 timer siden, kahlua-kalv skrev:

Vippebræt? Det kunne hjælpe lidt, om ikke andet så præventivt mod nye og større forvridning. Stillingssans and all that, u know...

Det er skam fundet frem og bliver brugt, meeeeen måske ikke helt så regelmæssigt og planmæssigt, som det burde. Jeg må prøve at skrue op for indsatsen.

Link to comment
Share on other sites

Jeg har gendannet fabriksindstillingerne på mit Garmin Forerunner 235 i håbet om, at det ville holde op med de der freakmålinger fra tid til anden på hastighed og puls. Som det fremgår, er det næsten lykkedes på dagens lange tur, hvor jeg er tilbage ved den hårde 24 km-tur med stigende tempo for hver 5 km. Der ER altså en hård nyser, men den er samtidig ret fed at løbe. Og både i dag og på næste søndag skal jeg ud på den tur, hvis jeg vil gennemføre mit halvmaraton den 31. december sådan nogenlunde med skindet på næsen. Dels er distancen længere end de 21 km, og dels betyder det stigende tempo, at jeg får arbejdet med tempofornemmelsen. Det lykkedes ganske godt i dag ud over en enkelt lille freaky top på hastighedskurven cirka halvvejs.

Ellers har jeg faktisk været tilbage til træningsprogrammet i denne uge med tempointervaller onsdag og en tur fredag med et langt tempostræk undervejs. De øvrige dage er der løbet mere konservativt, men mon ikke jeg igen er oppe på en 70-75 km? Endda med spinning i stedet for løb mandag. Det havde ankler og akillessener godt af, så det gør jeg nok igen i morgen.

Screenshot_20181216-131418_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Pyha, tung onsdag ...

Jeg er så småt ved at have genoptaget mit oprindelige træningsprogram, og derfor bød onsdagen på 15 km-turen med 2 x 2 km, 2 x 1,5 km og 2 x 1 km tempointervaller undervejs med 500 meter jogging imellem dem. Det viste sig at være ulideligt tungt med ben af beton og en vejrtrækning, der var helt i kulkælderen. Jeg ved sgu ikke, hvorfor det pludselig var så tungt. Måske går jeg med noget virus i kroppen, eller også, ja, måske var det bare sådan. Jeg kunne i hvert fald dårligt presse tempoet under 5 min/km, og intervallerne gik op og ned, som vinden blæser. Det afspejler sig også i pulsen, som slet ikke kunne presses nogen steder (Se lige bort fra den første fejlaflæsning på 145/min. Den skyldes mit løbeur, som åbenbart igen føler trang til at lave en freakmåling i starten. Det er sk...irriterende, men det har stort set alle mine løbeure gjort ...).

Screenshot_20181220-074759_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Hmmmm ...

Udfordringerne fortsætter på uforklarlig vis. Det er blevet mig fuldstændig umuligt at presse pulsen op, og benene er tunge, så nu har jeg endegyldigt vinket farvel til en god tid til halvmaraton den 31. december. Hvis ellers jeg er oplagt til det, tager jeg nok ind og løber det i luntetrav, men der er virkelig intet at skyde med i benene. Om det bare er en generel træthed, om jeg går med noget i kroppen, eller om formen bare ikke er bedre, ved jeg ikke. Men fredagen bød fx på en 10 km med 1 km opvarmning, 8 km i hm-tempo og så 1 km afjogning. Og som det fremgår, så gik det langsomt med en gennemsnitspuls på 112 og en maxpuls undervejs på 124/min. Og jeg kunne bare ikke presse kroppen mere. Når jeg tænker på, at 10 km-turen til Frost Cup forrige søndag trods alt blev løbet på 43:40, så breder mystikken sig. NÅ, men taget i betragtning, at det er jul, har jeg tænkt mig at tage tingene yderst tilbagelænet i de kommende dage og sørge for at få restitueret godt og tanke op på kaloriekontoen. Så må vi reorganisere tropperne og tage den derfra.

GOD JUL!

Screenshot_20181223-133517_Connect.jpg

Link to comment
Share on other sites

Änglamark Nytårsløb

Jeg overlevede formiddagens halvmaraton i nogenlunde god stil. Min venstre ankel værker stadig, desværre, men jeg kom i mål på 1:37, uden at den faldt helt fra hinanden. Desværre var der - for en gangs skyld - gået fuldstændig kuk i Spartas nummersystem, så jeg fik udleveret et reservenummer ved starten og står kun noteret for en 10 km-tid. Men hele turen endte som sagt på 1:37, kunne jeg se ved målstregen, og det er jeg egentlig godt tilfreds med - alt taget i betragtning.

Nu står den på en måned eller to med blandede bolcher - det vil sige både spinning, cykling og løb - indtil den venstre ankel er kommet sig helt. Der er Frost Cup næste søndag, og den har jeg da tænkt mig at løbe, men ellers skruer jeg lidt ned for løbet, så biostilladset kan komme ovenpå igen. Hvis bentøjet ikke makker ret til den tid, fortsætter jeg med en god portion cykling og spinning, tror jeg. Jeg gider simpelthen ikke løbe og have ondt. Det strider imod min motionsfilosofi.

Kom godt ind i det nye år!

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share