Motion i balance™

Henrik S.
 Share

Recommended Posts

1 time siden, Kermit skrev:

Kina er bestemt kommet efter det, og så længe man køber fra ordentlige producenter, så går man altså ikke helt galt i byen. 

Det er også mit indtryk. For 5, 6, 8 år siden var der frygtelige historier om kvaliteten, men der er efterhånden nogle producenter, der sælger direkte og ser vældig fornuftige ud. Jeg tænker her specielt på rammer og hjulsæt, frempind, styr mv. På selve komponentsiden halter de vist stadig lidt bagefter.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Ikke så meget at berette herfra. Efterårsfornemmelsen er så småt ved at sætte ind, så jeg løber og cykler bare lidt efter gehør og holder formen nogenlunde vedlige. Skulle egentlig have været nogle dage i Frankrig for at holde fødselsdag i ugen, der er gået, men det blev der sat en stopper for, så det blev et lille besøg i de tyske alper i stedet for. Det var så langt sydpå, man kunne komme, da vi bookede.

På grund af vejr, vind og en højre side af hoften, der øffer lidt, blev det lidt løb på hotellets løbebånd (gaaab, det er kedeligt at træne indenfor) og til en enkelt cykeltur op ad bjergsiden. Jeg lejede en 10 år gammel, tung Scott mountainbike og satte kursen mod den, der hedder Rossfelder Panoramastrasse. Med en stigningsprocent på 24 ud af byen blev det en blanding af langsom cykling, smålunten og gang en del af tiden, men det var sgu meget fedt at tilbagelægge over 1000 højdemeter på bare 12 km. Da jeg kom længere op, gik det faktisk bedre, og jeg blev mindet om, at der skal nogle bjerge til næste år, hvis ellers der er styr på coronasituationen.

Har siden været en tur omkring fyssen for at få hans mening om den højre side af hoften, og det er lidt samme sang som sidst med en svag højre side, der kan øffe fra tid til anden (ømheden flytter rundt). Så NU skal jeg være bedre til at lave mine øvelser. Dem har jeg sandt at sige forsømt lidt, så nu skal jeg lige hanke op i mig selv.

Ellers er der ingennye planer. Det bliver opprioritering af løb (og styrkeøvelser for hoften!), og så må vi se ...

Screenshot_2020-09-04-07-05-57-555_com.garmin.android.apps.connectmobile.jpg

Link to comment
Share on other sites

Nej, bare rolig, jeg har ikke købt flere cykler. Men der er altså et eller andet fedt ved sådan et 1 x 11 setup. Her er der en Standert Kreissäge (= Rundsav) til salg på den engelske eBay. Den minder mig om mine cykler i ungdomsklassen, hvor der heller ikke var behov for frontskifter. Gad vide, om ikke der er rigeligt med gear til de fleste danske landeveje (undtagen lige dem omkring Vejle). Standert er i øvrigt et super-cool firma, der har hjemme i Berlin, men får smedet deres alurammer i Italien. Se mere her: https://standert.de/collections/road-bikes

Udklip.JPG

Link to comment
Share on other sites

Altså, jeg ligger jo generelt og roder rundt med en lav arbejdspuls og har notorisk svært ved at få banket den i vejret. Men det er sjovt at se, at jeg trods alt har nemmere ved det under løb.

Se bare de to kurver her fra mandagens løbetur (til venstre) og søndagens cykeltræningstur (til højre). Nu ved jeg godt, at cykelturen var meget længere og varede 3:13 (for 87,2 km) i forhold til løbeturens 1:14 (for 14,2 km). Så jeg har naturligvis været længere tid i gang på cyklen, og det har jo i sig selv også en træningseffekt. Men det er godt nok en noget mere massiv pulsblok, jeg har fået ud af løbeturen. Gennemsnitspulsen ligger betydeligt højere, og der er - naturligvis - ikke nogen steder, hvor jeg kører på frihjul. 

Jeg vil tro, at træningseffekten (på kredsløbet) har været større af løbeturen end af cykelturen. Det bliver man ikke bedre til at køre på cykel af, men objektivt set vil jeg mene, at hjerte/lunger/kredsløb har arbejdet mere for føden mandag end søndag, hvor der alligevel har været lange perioder med en puls under 100 (siden gennemsnittet kun er 99).

Hvorom alting er, så skruer jeg i disse dage og uger lidt op for løbet og ned for antallet af cykelture. En 14 km-tur med under 5:00/km er faktisk ikke så ringe, så jeg tror, at jeg så småt er ved at have trænet mig op til at træne. Forstået på den måde, at jeg snart kan begynde at løbe lidt i skoven, løbe lidt tempointervaller og bakker mv. En tonsertur i samme tempo som den i går bliver også lidt kedeligt i længden.

Benene har det fint med det lidt forøgede løbevolumen. Nu høster jeg frugterne af, at trods alt har løbet en lille smule ved siden af cykeltræningen det sidste år til halvandet. Jeg har slet ikke de ømme ben, men ellers kan få af denne overgang. Desuden har cykeltræningen givet nogle solide sener og vedhæftninger, så jeg krydser fingre for, at der ikke dukker skavanker op.

Udklip.JPG

Link to comment
Share on other sites

På 12.9.2020 at 16:22 , Henrik S. skrev:

Ja, det kan noget. Som ungdomsrytter kørte jeg med 1x5 pga. gearrestriktioner, og jeg husker det ikke, som om kæden faldt af hele tiden.

Dengang du (og jeg selv) kørte ungdom, var der heller ikke alle de skifteramper på klingerne foran, som vi har i dag. Kæderne var også bredere og havde ikke de fiffige udformninger som gør, at de næsten beder om at tage fat på tandhjulet ved siden af.

Man tænkte sig lidt mere om, før man skiftede gear! Til gengæld faldt kæden aldrig af :-)

Så det er helt sikkert muligt at køre 1 x 11, 1 x 12 eller 1 x 13 (som Campagnolo er på vej med). Men det er nok bedst at køre med et 1 x system (kæde og tandhjul), der er beregnet til det. Og så er det omdiskuteret, om det rent teknisk er en god ide: En forskifter vejer og fylder muligvis mindre aerodynamisk end de (ret store) kassetter, mange har på når de kører 1 x. Og så har det vist sig, at det ift. kædefriktion er en dårlig ide at køre med en 10'er som mindste tandhjul bagpå...kæden skal simpelthen bugte sig for meget.

ALT DET har ikke noget at gøre med det æstetiske indtryk, og cyklen du slog op er helt sikkert mega flot :-)

Link to comment
Share on other sites

På 15.9.2020 at 06:51 , Henrik S. skrev:

Altså, jeg ligger jo generelt og roder rundt med en lav arbejdspuls og har notorisk svært ved at få banket den i vejret. Men det er sjovt at se, at jeg trods alt har nemmere ved det under løb.

Se bare de to kurver her fra mandagens løbetur (til venstre) og søndagens cykeltræningstur (til højre). Nu ved jeg godt, at cykelturen var meget længere og varede 3:13 (for 87,2 km) i forhold til løbeturens 1:14 (for 14,2 km). Så jeg har naturligvis været længere tid i gang på cyklen, og det har jo i sig selv også en træningseffekt. Men det er godt nok en noget mere massiv pulsblok, jeg har fået ud af løbeturen. Gennemsnitspulsen ligger betydeligt højere, og der er - naturligvis - ikke nogen steder, hvor jeg kører på frihjul. 

Jeg vil tro, at træningseffekten (på kredsløbet) har været større af løbeturen end af cykelturen. Det bliver man ikke bedre til at køre på cykel af, men objektivt set vil jeg mene, at hjerte/lunger/kredsløb har arbejdet mere for føden mandag end søndag, hvor der alligevel har været lange perioder med en puls under 100 (siden gennemsnittet kun er 99).

Hvorom alting er, så skruer jeg i disse dage og uger lidt op for løbet og ned for antallet af cykelture. En 14 km-tur med under 5:00/km er faktisk ikke så ringe, så jeg tror, at jeg så småt er ved at have trænet mig op til at træne. Forstået på den måde, at jeg snart kan begynde at løbe lidt i skoven, løbe lidt tempointervaller og bakker mv. En tonsertur i samme tempo som den i går bliver også lidt kedeligt i længden.

Benene har det fint med det lidt forøgede løbevolumen. Nu høster jeg frugterne af, at trods alt har løbet en lille smule ved siden af cykeltræningen det sidste år til halvandet. Jeg har slet ikke de ømme ben, men ellers kan få af denne overgang. Desuden har cykeltræningen givet nogle solide sener og vedhæftninger, så jeg krydser fingre for, at der ikke dukker skavanker op.

Udklip.JPG

Tror du har ret mht puls og effekt, men det er også lidt æbler og pærer... Den lange rulle tur er jo primært for udholdenhed og stimulering af fedtforbrændning. 75 minutter løb er lidt en blanding af forskellige effekter, men nok primært udholdenhed. For begge pas vedkommende vil jeg mene der skal væsentlig mere intensitet i træningen for at få en effekt på konditionen.

Link to comment
Share on other sites

16 timer siden, polykrom skrev:

Dengang du (og jeg selv) kørte ungdom, var der heller ikke alle de skifteramper på klingerne foran, som vi har i dag. Kæderne var også bredere og havde ikke de fiffige udformninger som gør, at de næsten beder om at tage fat på tandhjulet ved siden af.

Man tænkte sig lidt mere om, før man skiftede gear! Til gengæld faldt kæden aldrig af :-)

Så det er helt sikkert muligt at køre 1 x 11, 1 x 12 eller 1 x 13 (som Campagnolo er på vej med). Men det er nok bedst at køre med et 1 x system (kæde og tandhjul), der er beregnet til det. Og så er det omdiskuteret, om det rent teknisk er en god ide: En forskifter vejer og fylder muligvis mindre aerodynamisk end de (ret store) kassetter, mange har på når de kører 1 x. Og så har det vist sig, at det ift. kædefriktion er en dårlig ide at køre med en 10'er som mindste tandhjul bagpå...kæden skal simpelthen bugte sig for meget.

ALT DET har ikke noget at gøre med det æstetiske indtryk, og cyklen du slog op er helt sikkert mega flot :-)

Du har helt sikkert ret i det med vægten. Sådan en Red-forskifter vejer sgu ikke mange gram, og det kan godt være, at det kommer ud på et med den større kassette. 

Jeg har i mellemtiden fundet ud af, at bl.a. SRAM laver noget, der hedder en Narrow-Wide klinge, som skulle være endnu bedre til at gribe fat i kæden, så det med at den skulle falde af, er nok ikke en udfordring.

Link to comment
Share on other sites

15 timer siden, kahlua-kalv skrev:

Tror du har ret mht puls og effekt, men det er også lidt æbler og pærer... Den lange rulle tur er jo primært for udholdenhed og stimulering af fedtforbrændning. 75 minutter løb er lidt en blanding af forskellige effekter, men nok primært udholdenhed. For begge pas vedkommende vil jeg mene der skal væsentlig mere intensitet i træningen for at få en effekt på konditionen.

Ja, helt enig. Jeg arbejder også på at bringe lidt mere variation ind i løbetræningen igen og tossede fx rundt på bakkerne i Søndermarken i går. På søndagens cykeltur havde jeg et godt pas ca. midtvejs på turen, hvad der også kan ses på kurven. Den første halvdel foregik i medvind og med nogle punkteringer i gruppen undervejs. Den sidste halvdel kørte jeg alene og forfaldt til kørsel i samme hastighed.

Link to comment
Share on other sites

Altså, på nær en juleuge og et par uger i august og september har det jo været en ganske vedholdende træningsmængde det seneste år uden de store huller, men nu begynder løberiet at tage over, og det kommer til at se mindre imponerende ud på Strava  :raisebrow:

Runder ganske vist 10.000 km på cykel for i år lige om lidt, men kan godt mærke, at jeg i den kommende tid nok højst får slæbt mig ud på den 1-2 gange om ugen. Der er en decideret efter-sæsonen-fornemmelse i luften, og så er det nemmere at nappe sig en lille løbetur.

Udklip.JPG

Link to comment
Share on other sites

35 minutter siden, Gregers TF skrev:

Uhh, spændende :wub:

Ja tak, det er sgu ligesom at vente en baby igen. Vi er blevet 'godkendt' hos opdrætterne. Nu skal de sidste ting bare falde i hak, så får vi et nyt familiemedlem i starten af november. Det er en beagle, så vi får sikkert hænderne fulde :bunny:

Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

Der bliver stadig løbet lidt, men ikke så målrettet, at det gør noget. Trillede en lille tur på raceren i går, men altså hold da op: 14 dage uden det store cykling kan da virkelig mærkes. Jeg var helt radbrækket, da jeg kom hjem. Til gengæld går løberiet fint og indtil videre uden skavanker og lignende. Det giver tid til overs til arbejdet, som er lidt overvældende for tiden, også til de mange forberedelser, før ham den lille fyr her flytter ind den 3. november. Han er allerede en frisk fyr, så vi får formodentlig hænderne fulde :clap:

IMG_20201018_163245.jpg

Link to comment
Share on other sites

På 19/10/2020 at 06:46 , Henrik S. skrev:

Arghhh det er jo totalt cuteness overload. Rigtig god vind med ham lige om lidt :hippy: 

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...
På 12.11.2020 at 13:50 , Davai skrev:

Håber jeres nye ven er faldet godt til :)

snoozerdog.jpg.ac91fc6a5c14bd6ae180cf304797659f.jpg

Han er faldet super godt til, og han er meget, meget dygtig :)

Hans ankomst har medført, at jeg ikke rigtig får trænet noget i en periode, men det er sgu okay. Jeg har for første gang i mit liv bestilt en badevægt, så jeg - trods alt - lige kan holde et vågent øje med vægten. Det bliver ikke til andet end en 2-3 små løbeture om ugen, men det jo kun en periode.

Apropos billedet, så er planen faktisk at anskaffe en hundeanhænger til cyklen, så jeg kan få lidt ekstra motion, når han skal ud og gå med snuden i sporet i skoven. Så slår vi to fluer med ét smæk.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Jeg får sådan nogenlunde holdt fast i at løbe tre gange om ugen. Ikke særlig langt, men det er nok til, at jeg lige får rørt benene. Er fuldstændig holdt op med at registrere distancer og har slettet min Strava-konto, men da jeg kender alle ture her omkring ud og ind, så ligger de vel mellem 6 og 9 km. Aner dog ikke, hvor hurtigt det går. Sådan bliver det nok hen over vinteren, hvor ham Kanonkongen stadig er en hvalp, og så må vi se, hvad det bliver til næste år.

I øvrigt er jeg begyndt at måle en anden ting, nemlig vægten, da jeg har købt mit livs første badevægt. Den er for at veje vuffer, men også for at holde mig selv lidt i ørerne, så jeg ikke får en total dadbod på grund af manglende motion. Det er så ikke sket indtil videre, hvor vægten - der tidligere lå på 77-78 kg - indtil videre kun er krøbet op på 79-80 kg. Det er egentlig kommet bag på mig, for jeg er himmelråbende inaktiv og spiser det, jeg plejer. Så det er jo godt nok. Skruer nok lidt ned for kalorieindtaget i de kommende uger og måneder og langsomt op for lidt mere løb, så passer pengene nok igen.

Og hov, nå ja, sorry, der skal vel et billede af Kanonkongen Kuno med. Han har allerede taget mere på end mig og har lige rundet de 6 kg.

IMG_20201130_123545.jpg

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share