Motion i balance™

[Henrik S.]

DOH!

Med beundringsværdig dårlig timing ankom der i dag en pakke fra Amazon med bøger, jeg bestite for et godt stykke tid siden. Nu kan jeg så bare ikke finde ud af, om jeg skal komme dem tilbage i papkassen og finde dem frem, når jeg får løbet noget mere? Eller om jeg skal fordybe mig i dem for at kompensere for den noget tilfældige smule løbetræning, det bliver til lige nu? Hmmm …

[Henrik S.]

5 km morgenjogging på fremmed asfalt

Det har været en spændende og afvekslende uge. Har nuppet lidt styrketræning og lidt cykling blandet med nogle små løbeture. Og i morges stod jeg så klar til 5 km morgenjogging på noget så eksotisk som en Formel 1 bane.

Det kræver en længere forklaring: Det var som bekendt min plan at løbe bjergmaraton i september. Det er simpelthen ikke realistisk med alle de blandede signaler, jeg har fået fra bentøjet. Så den er afsagt.

MEN jeg nåede at booke en plads til 24,4 km løbet på tyske Nurburgring (sorry, af en eller grund kan ikke skrive tysk u med omlyd lige nu …). Med sine 500 hm ville det have været den perfekte forberedelse. Men min højre læg laver hele tiden bøvl, når jeg løber langt, så det forekom heller ikke så realistisk.

Jeg havde imidlertid bestilt flybillet, hotel og lejebil i god tid for at få det billigt, og det var blevet for sent at afbestille det. Min indre jyde var simpelthen for nærig til bare at lade et tomt flysæde og et tomt hotelværelse stå til ingen nytte. Så jeg besluttede mig til at tage det som en lille miniferie, hvad der kom mere end belejligt, da jeg har haft alt for travlt på jobbet i den senere tid.

Som sagt, så gjort. Tog afsted fredag morgen og har nu haft et par dage, hvor jeg er faldet helt ned og har set nogle sjove hjørner af Eifelbjergene (som er tysk eventyrland, når det er bedst med dybe skove og halvhøje bjerge). Bedre løbe-, MTB- og cykellandskab skal man godt lede langt efter!

Når jeg nu alligevel var der, kunne jeg lige så godt booke startnummeret og løbe 5 km turen. Den tager ikke den store Nordsløjfe (= hele den gamle racerbane), men kun den nye Formel 1 bane. Det blev til 5 km virkelig fornøjelig morgenjogging med stort overskud i selskab med en kæmpeflok gale tyskere.

Faktisk løb jeg og smilede hele vejen og hørte ikke et suk fra hverken knæ, lægge eller nogen som helst andre dele af mine ben. Og når beskederne fra den kant udebliver, så er det fordi, de har det godt.

Måske hænger det sammen med, at jeg aktivt arbejder med at "give slip". Det vil sige give slip på gamle ambitioner og uhensigtsmæssige træningsmønstre. Det kan lyde som voodoo, men har noget at gøre med at finde det dybe åndedræt frem igen, få skuldrene ned og mærke efter, hvordan man egentlig har det.

Nu, hvor jeg sidder bænket på Starbucks i Wiesbaden, må jeg konstatere, at det åbenbart virker.

[Henrik S.]

Kunsten at give slip

Et af stederne, jeg har hentet inspiration til at få skuldrene ned, er i bogen "Kunsten at give slip" af Carsten Graff og Bengt V. Andersen. Jeg har haft den med på turen og har fået læst den undervejs. Det en bagatel af en bog om et stort emne. Mne den rammer lige ned i, at jeg lige nu har stor lyst til at mit både mentale og fysisk velbefindende helt på toppen i stedet for at logge så mange kilometer som muligt.

Det dybe åndedræt er jo en øvelse i at give slip, og jeg kan mærke, at jeg virkelig har noget at hente ved at arbejde med det.

Mandag havde jeg - som nævnt tidligere i bloggen - den første af fem Body Sessions hos Body SDS, og det var lidt af en øjenåbner (Bengt V. Andersen, der er den ene af forfatterne bag ovennævnte bog, er manden bag Body SDS, som han har videreudviklet efter sin far, Ole Kåre Føli).

Jeg har jo en selvopfattelse af, at jeg er sund og rask, og det er jeg også. Men når behandleren arbejder dybt med, ja, centeret, maven, eller hvad man nu skal kalde det, så kan jeg jo godt mærke, at jeg noget opspændt og oppustet. Og jeg kan få fat i det område og aktivere det med nogle dybe vejrtrækninger.

I minutterne efter behandlingen summede det i hele kroppen, som om jeg fik et svagt stød hele tiden. Der var virkelig sat gang i noget. Og dagen efter var jeg træt som et alderdomshjem. Det var klare fornemmelse, at behandleren havde skilt mit skelet ad og sat det sammen igen. En meget mærkelig fornemmelse.

Nu har jeg det imidlertid bedre end længe og glæder mig til at "blive skilt ad" igen om en uge.

Som en udløber af behandlingen drikker jeg ingen kaffe og spiser stort set ingen søde sager i de her to uger frem til næste behandling. Det har været forbløffende let for mig helt at skippe kaffen, selv om jeg normalt drikker rigeligt af den. Og det samme med de søde sager, slik og kager (lige nu på Starbucks er den enlige undtagelse, for jeg sidder med udsigt til en Karamel Brownie ).

Vil du høre et interview med de to fofattere bag ovennævnte bog, så er de her i TV2 Lorry (prøv at abstrahere fra den elendige studievært).

Interview

[Henrik S.]

Billeder følger …

Nu klapper jeg snart Mac'en sammen her på Starbucks for at se lidt af Wiesbaden, før jeg skal hjem. Før det sker, kan jeg imidlertid love billeder af nogle usædvanligt lækre cykler, når jeg kommer hjem og får dem uploadet. For da jeg nu alligevel kørte lige forbi i går, kunne jeg jo lige godt lægge vejen forbi "mit" gamle cykelmærke, Storck, der kommer her fra området. De har åbnet en Concept Store i Idstein, og for filen da!! Der var godt nok guf for kendere

[Spinderella]

Det er godt nok ærgerligt at du har måttet vinke farvel til både bjergmarathon og 24 km tur i Tyskland denne sæson - men jeg tager virkelig hatten af for at du lytter til din krop, og tager konsekvensen af de signaler du får. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er det, som du får mest glæde af på længere sigt. :4thumbup:

Og så er jeg i øvrigt ret nysgerrig efter at høre mere om de behandlinger du får. Er der en hjemmeside, hvor det står nærmere beskrevet? Og er det noget man kan "gå til" herovre i det mørke Jylland også?

[Elkjærmark]

Du er jo en belæst herre, så jeg tænkte om du ikke kunne anbefale nogle bøger omkring træning af det mentale under løb/cykling? Du har nævnt flere "eye-opener" i din log, men der må være et par stykker der skiller sig ud?

Jeg føler lidt at det mentale er min weakness (måske et lille knæk som følge af LM), så vil rigtig gerne bruge vinteren på lidt litteratur, der kan give mig nogle hjælpemidler i de situationer hvor krop og sjæl er presset godt i bund.

[Henrik S.]

Det er godt nok ærgerligt at du har måttet vinke farvel til både bjergmarathon og 24 km tur

Er der en hjemmeside, hvor det står nærmere beskrevet?

Jamen, jeg stod også og kiggede ondt efter dem, der skulle ud på den lange tur lørdag morgen. Det er simpelthen en oplevelse at komme rundt på den lange bane, der ligger midt i Eifelbjergene. Det går stort set op eller ned konstant, og landskabet er virkelig smukt. Men så er det heller ikke værre. De løb er der jo også til næste år

Desuden lurer jeg nu altså på at løbe kortere distancer næste år. Det virker som om, at mine ben begynder at sende signaler om, at de ikke bryder sig om at løbe langt. Så hvis jeg ellers rammer en god gænge med løbetræningen igen, kan det godt være, at jeg genoptager min gamle disciplin, 5 km. Det er jo nærmest sådan, at man pr. automatik tumler i retning af maraton, men man kunne jo også forsøge at komme til at løbe stærkt.

Du kan læse om Body-SDS her – jeg har ærlig talt ikke studeret, om de giver behandlinger i Jylland, men det er jo et behandlingssystem, man kan blive uddannet i, så der kan sagtens være nogle selvstændige, der gør det. Prøv eventuelt at ringe til dem.

Edited August 21, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

… nogle bøger omkring træning af det mentale under løb/cykling?

Det giver jeg lige en tanke og vender tilbage.

[Henrik S.]

Løb på den korte bane

Bogstavelig talt. Det blev kun til morgenjogging på Formel 1 banen i stedet for den lange, men det sket med et bredt smil hele vejen og med veludhvilede ben. Så det er i orden, Nu tager vi den herfra.

Se den krøllede rute her

Edited August 21, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Tysk ingeniørkunst #1

Som lovet skal jeg nok poste et par billeder af lækkerierne fra Storck hovedkvarteret. Her er først lidt til enkeltstartsfolket: En Aero2, hvor bremserne er forsvundet helt ind i forgaffel og stel.

Edited August 21, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Tysk ingeniørkunst #2

Det samme princip er de så småt begyndt at bruge på deres landevejscykler. Dog indtil videre kun på den ekstreme topmodel, Fascenario 0.6, som du kan læse om her

[Henrik S.]

Her er "biksen" udefra og indefra …

[Henrik S.]

Tysk ingeniørkunst #3

Tre racere i forskellige prisklasser. Med Scenero er der gået lidt aero i deres landevejscykler …

[Henrik S.]

Tysk ingeniørkunst #4

Sidste omgang spam med cykelbilleder. Jeg havde jo nær glemt mtb'erne, fordi de ikke siger mig helt så meget som landevejsmodellerne. Men her havde de godt nok også nogle lækkerier …

[Spinderella]

Tak for link.

[Gregers TF]

Det er ikke særligt grimt med de integrerede bremser

[Henrik S.]

Det er ikke særligt grimt med de integrerede bremser

He, he, næh, men det er samtidig lidt underligt, at bremserne "er væk"

Til gengæld skulle Fascenario 0.6 med stel, forgaffel, integrerede bremsekløer, saddelpind og krank med pedalarme veje 1750 g i det hele. Det er mindre end 2 liter mælk

[Henrik S.]

Duatlon Weekend™

Havde en uimodståelig lyst til at blive presset lidt på pulsen i dag, så jeg greb til racercyklen. Det vil sige, jeg havde fået forskruet en møtrik på den gamle Bianchi, så det blev min knap så gamle Cannondale vinterracer, der måtte holde for.

Nu er det kun femte tur på raceren i år, og den trofaste Cannondale er slet ikke blevet luftet overhovedet,, så det var lidt spøjst at tumle afsted på den knirkende og temmelig raslende aluramme. Da jeg først var kommet i gang, var det dog okay.

Jeg greb også i posen med gamle ABC-træningsryter, så turne gik over Værløse, Toppevad og Søsum over Veksø, Ballerup og retur. I Veksø tog jeg lige et par runder på ruten forbi kirken, hvor der er en stejl lille satan af en bakke, som jeg tog i et tungt gear for at få sat lidt ind på lårkontoen igen.

Det er stadig min overbevisning, at det nok ikke har været så smart helt at negligere lårene til fordel for løb (der primært træner læg og baglår). Så jeg pressede pulsen lidt op ad bakkerne og på nogle flade stykker med modvind. Det kan da også virkelig mærkes i lårbasserne lige nu.

Men som pulskurven afslører blev det en god, lille kompakt tur. Knap 55 km med 29,9 km/t i snit. Takket være pulsuret kan jge endelig være med, når der skal logges distance

Ude ved Hove mødte jeg i øvrigt nogle MEGET trætte motionister med rygnumre på. Det må have været den absolutte bagtrop af Ritter Classic, og hold da fest i en cykelhat, hvor var de gået sukkerkolde, av, av, av … de cyklede et par kilometer ad gangen og måtte så af

EDIT: Hmm, billederne ville ikke vises, kig eventuelt på ruten her

puls.pdf

rute.pdf

Edited August 21, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

… anbefale nogle bøger omkring træning af det mentale under løb/cykling?

… hjælpemidler i de situationer hvor krop og sjæl er presset godt i bund.

Jeg har godt tænkt, så det har knaget over det spørgsmål om bøger, der kunne være et indspark til det mentale ved løb/cykling. Og det er i virkeligheden et interessant spørgsmål, for jo mere, jeg tænker over det, desto mere går det op for mig, hvor utrolig stor forskel, der netop er på løb og cykling. Egentlig mærkeligt, at jeg "dyrker" begge dele, for der er på mange måder en verden til forskel.

For når jeg skal liste nogle bøger, der har givet mig et kick på det seneste så har de alle noget med løb at gøre. Det er selvfølgelige til dels fordi, at jeg haft tunnelsyn på løb. Men det har til dels også noget med at gøre, at det nok er det mest beskrevne område. Der er vitterligt et væld af bøger om emnet, og jeg har vist været inde på dem, jeg allerede har tygget mig igennem, der hver på sin måde har været inspirerende.

Chris McDougall: Born to Run

Michael Sandler: Barefoot Running

Larry Shapiro: Zen and The Art of Running

I forbindelse med min fremtidige løbetræning glæder jeg mig rigtig meget til at tage fat på Brain Training for Runners af Matt Fitzgerald, fordi det ser ud til, at han tager radikalt anderledes fat i løbetræningen. Hvis jeg vil prøve at løbe 5000 meter næste år, så har han nogle ret anderledes træningsprogrammer, ser det ud til.

MEN som nævnt: Der er himmelvid forskel på at løbe og cykeltræne. Der er et element af meditation i løbetræning, som efter min mening fuldstændig mangler i cykling. Og de nævnte bøger - plus sikkert en hel del flere - tager netop fat i det meditative aspekt. Man har simpelthen mere ro på, når man løber og kan derfor arbejde med det indre på en helt anden måde.

ANDERLEDES når man cykeltræner. Hastigheden er langt højere. Der er ekstreme temposkift, og så er ens omgivelser med andre trafikanter, huller i vejen, nedkørsler og meget mere så stor en fare for en, at man aldrig finder samme ro. Man kan sagtens finde store oplevelser, det er slet ikke det. Vi er bare ovre i en helt anden boldgade.

Og nu har jeg faktisk ledt en lille smule efter bøger, der går specifikt efter den mentale balance i cykeltræningen, og jeg har altså ikke kunne finde nogen. Jeg har ikke nogen selv og kan heller ikke umiddelbart finde nogle på nettet. Der er bøger om træningsprogrammer, om udstyr og om ernæring. Men der er slet ikke samme flod af bøger om det mentale aspekt, som der fås ovre i løbeafdelingen.

ANDRE må gerne byde ind. Findes der sådan nogle bøger derude?

Skal jeg overføre nogle tanker fra de nævnte bøger til noget mere universelt, så skulle det være nogle af de øvelser, der findes i Zen and The Art Of Runing, hvor forfatteren på baggrund af noget zenfilosofi får en til at arbejde med tingene, som de virkelig er. Prøv at lægge alle de følelser og hang-ups, du knytter til en bestemt ting, af vejen og se tingene, som de er.

Det har hjulpet mig til at smide en masse af mine forestillinger om, hvor jeg hurtigt jeg bør løbe og cykle (på baggrund af min ungdoms bedrifter) helt over bord og bare tage tingene, som de kommer. At nyde løbeturen. At nyde cykelturen.

Jeg kan sagtens sætte mig mål og træne meget målbevidst efter at nå dem, men det nytter ikke noget at slæbe et helt læs af forventninger og skuffelser og glæder med i bagagen hver gang. Så handler hver eneste træningsrunde om at leve op til ens egne forventninger og kæmpe med fortiden. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Det har i hvert fald fået mig til at tænke over, hvorfor man egentlig kaster sig ud i et givet projekt. Hvad er det lige, jeg skal bevise. For undertegnede er det i hvert fald meget vigtigt at overveje, for jeg får meget nemt det der tunnelsyn og kan blive frygtelig skuffet, hvis det ikke går helt efter planen. Derfor har jeg tænkt mig at arbejde aktivt med det.

Hvis jeg så ruller tiden tilbage til dengang, jeg var cykelrytter, så ville alt dette lyde som den rene voodoo. Dengang var recepten på modgang sådan set bare at træne endnu mere og få kørt nogle flere cykelløb. Jeg kørte jo cykelløb hver weekend og trænede sammen med andre mange gange om ugen. Når man er inde i den mølle, så betyder det i virkeligheden ikke så meget, om det går skidt en søndag. For der er jo allerede løb næste weekend.

Det er så heller ikke en erfaring, du kan bruge til så meget, for din udfordring er at holde fanen højt til én bestemt dag om knap et år. Den plan har kimen til en stor personlig triumf. Men man skal nok også tænke over, at ting kan gå galt, og ved sygdom, uheld eller andet på dagen, er der også en reel risiko for en meget stor skuffelse. Den skal man nok lige tænke igennem også, vil jeg tro, uden nogensinde selv at have satset så meget på en enkelt begivenhed.

Jeez, what a lot of yabbin' – der var vist ikke den helt store sammenhæng i ovenstående, men jeg har lige en halæv time ved tasterne, før deadlines presser sig på igen, og det skal da udnyttes

Som nævnt oven for: Andre må meget gerne byde ind med gode bud på mentaltræningsbøger på cykelsiden!

[Henrik S.]

Skoanmeldelse #9: Asics – model Piranha SP3

Mød mine nye bedste venner

Nu har jeg fået løbet nogle ture i mine Piranhaer, og jeg brugte dem også til min morgenrunde på Nürburgring den anden dag. Og jeg må sige, at de lever op til forventningerne. Nok det bedste bud på en supplerende sko, hvis man løber forfod og eksperimenterer med Vibram FiveFingers.

De undgår behændigt alle de små ting, jeg har haft at udsætte på de øvrige sko, som hver for sig også er udmærkede, men som – i forhold til at løbe forfodsløb – også typisk har en eller to ting, der kunne være bedre.

Piranhaerne har for det første ikke den typiske bananform, hvor man kurver stærkt over mod storetåen – set oppefra. De giver plads til tæerne og peger lige ud i stedet for at kurve indad.

De løfter heller ikke tæerne opad, men er pivflade. Det vil sige, at tæerne får lov til at arbejde frit og til at gribe fat i underlaget i stedet får først at skulle presse skoen nedad.

Endelig er de heller ikke specielt høje op langs akillessenen, så de belaster ikke senen unødigt. Hvad der ikke er uvæsentligt, hvis man gerne vil løbe lidt længere.

Selve sålen er tynd, men tilbyder alligevel lidt ekstra dæmpning i forhold til helt bar fod eller VFF. Alligevel vejer de ikke meget mere end par FiverFingers. Jeg har ikke tjekket, men jeg vil tro, at det er den letteste "traditionelle" sko, jeg nogensinde har haft.

Så thumbs up for Piranhaerne, mine nye bedste venner :4thumbup:

Edited August 23, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Indtryk fra Eifel

Det er ikke det værste hjørne af Tyskland, jeg lige har besøgt. Hvis jeg – som nu – skulle vælge et sted til MTB, landevejscykling og trail running, så ville det komme højt på listen. Dybe skove, bittesmå veje, brede floder og ridderborge til overflod. Og så er det ikke den mest fashionable del af Europa, så alting er billigt. "Bjergene" er ikke særligt høje – vel op til en 800 meters penge, men det går op og ned hele tiden, så det er udfordrende nok. Og så hænger Eifelbjergene i øvrigt sammen med Ardennerne, der er nok så kendte i cykelsportssammenhæng

[Henrik S.]

… og et brugbart alternativ

Okay, okay, en tur på raceren langs Highwai 1 ville heller ikke være tosset. Nå, væk med gamle feriebilleder og back to work

[MTBforever]

Hvad er det du har ødelagt ad på Bianchi'en?

Hvis det er nogle af dine campy dele så sig lige til. Jeg har en del af de gamle stumper liggende og mange af delene er indbyrdes compatible.

[Henrik S.]

Hvad er det du har ødelagt ad på Bianchi'en?

Hvis det er nogle af dine campy dele så sig lige til. Jeg har en del af de gamle stumper liggende og mange af delene er indbyrdes compatible.

Den er fikset :4thumbup:

Men ellers tusind tak for tilbuddet. Jeg lavede en rigtig rookiefejl ved at sætte en forkert møtrik i det ene bremsegreb, da det skulle skrues fast på styret igen. Jeg kunne derefter ikke få grebet skruet helt fast, men kunne heller ikke få fisket den forkerte møtrik ud igen. Yes, I know, hastværk er lastværk. Men ved hjælp af en tang lykkedes det til sidst. Så den er klar til æde noget asfalt igen

[Henrik S.]

@MTBforever:

By the way: Du er jo til moutainbikes, så du burde egentlig tjekke de fyre, som Rad am Ring hyrer til at tage billeder af blandt andet MTB-løbet dernedes. De tager simpelthen sportsbilleder i særklasse. Langt over niveauet, man normalt oplever, synes jeg. Også om aftenen og om natten med fare for liv og lemmer under 24h-løbet derned:

Sportograf på Facebook

Sportograf hjemmeside