Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

Uge 42

Har været i Toscana fra onsdag til søndag, hvor det blev til nogle korte løbeture op og ned ad bjergene i nærheden af dér, hvor vi boede.

Mandag og tirsdag blev der også løbet, så de gamle ben er skam blevet holdt i gang, selv om volumen ikke har været imponerende :)

Link to comment
Share on other sites

45 minutter siden, mugge skrev:

Lyder lækkert. jeg elsker italiensk mad.

Ja, det er skønt. Specielt, når man som os boede på en Bed and Breakfast på det mest idylliske kloster, hvor Ornella ude i kontoret kokkerede og tryllede tre toscanske retter plus kage til dessert frem hver aften. Det var toscansk landkøkken i særklasse, hvad anmeldelserne på Tripadvisor også vidner om:

https://www.tripadvisor.dk/Hotel_Review-g644280-d1016646-Reviews-Agriturismo_Sant_Anna_in_Camprena-Pienza_Tuscany.html

Det hjalp også, at maden blev serveret punktligt klokken 20 hver aften i den store spisesal:

IMG_20161022_215421.jpg

Link to comment
Share on other sites

45 minutter siden, mugge skrev:

Det ligner ens hedeste drømme om ferie i Toskana. Efter billederne i linket at dømme forstår jeg godt, hvis din badevægt viser nye tal. 

Kan kun anbefales.

Det koster 100 euro/døgn for to, og middagen om aftenen koster sølle 25 euro/person.

De er dog ved at lukke ned for vinteren og åbner først igen til påske 2017.

Link to comment
Share on other sites

Uge 43

Nå, begynder at stramme ballerne bare en lille smule, så på nær fredag - hvor den stod på fredagsbar i mit kontorfællesskab og efterfølgende en tur i biffen for at se Doctor Strange - er der blevet løbet hver dag.

Det har været ture på mellem 6 og 14 km rundet af med en langtur på knap 25 km i går i det mest fantastiske efterårsvejr. Jeg løb "rundt om byen" langs havnen først og langs søerne hjem, og det var simpelthen ikke til at sparke sig frem for mennesker, der var ude at nyde det usædvanligt varme vejr. Sådan en dag kan det godt være lidt af en udfordring at holde kadencen, når man løber på de maleriske ruter i byen.

Kan absolut intet mærke i benene i dag efter langturen i går. Med noget 5:10/km-tempo gik det heller ikke vanvittigt hurtigt, men dog i et fornuftigt tempo, så det er et godt tegn, at der ikke er skavanker at mærke steder. Det vil jeg så fejre ved at nappe en spinningtime og noget styrketræning i dag i stedet for løb.

Langsomt, men sikkert styrer jeg imod den samme rutine hen over ugen som sidste vinter op til mit maraton i Hannover: en langtur hver søndag og så ellers lidt blandet gods hen over ugen med et par halvlange ture, heraf en med lidt tempo på, et par halvkorte og så ellers det løse. Plus helst to gange styrketræning i løbet af ugen (i denne uge har jeg kun nået det én gang).

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSangTM

Nu hører jeg jo aldrig musik, når jeg løber, men jeg forestiller mig, at dette her remix af et Tosca-nummer fra en Hôtel Costes-plade ville være det perfekte nummer at løbe til. Og se lige bort fra videoen, som en eller anden har strikket sammen fra Pans Labyrint).

 

Link to comment
Share on other sites

Uge 44

Rigtig fin træningsuge, der har kørt lige efter bogen. Har egentlig været en lille smule uoplagt og følt mig lidt vintertræt, energiforladt og oppustet, men selve træningen har fungeret okay.

Mandag og fredag stod den på spinning og styrketræning. Til mandagens spinningtime gik jeg lige lovlig meget til den oven på sidste søndags lange løbetur, og det gav faktisk temmelig ømme lår i nogle dage efter. Af samme grund blev det bare solospinning og styrketræning om fredagen.

Tirsdag, onsdag og torsdag bød alle dage på 14 km løb, dog på lidt varierende ruter. Onsdag gjorde jeg som tidligere det, at jeg løftede tempoet lidt nogle kilometer med mere tilbagelænet løb indimellem.

Lørdag nappede jeg igen en 14 km tur - denne gang i afslappet tempo - og i dag løb jeg hjemmefra ind til Østerbro Stadion og løb med på sæsonens første fællestræning frem mod Copenhagen Marathon næste år. Løb hjem bagefter, så det totalt blev til 28 km. På fællesdelen af turen løb jeg med 4:50-holdet.

Det giver alt i alt 84 løbekilometer plus to dage med spinning og styrketræning, hvad der alt i alt er et særdeles fint volumen. Dagens langtur gik fint, men lige nu kan jeg da godt mærke, at jeg har taget volumen et step opad i denne uge.

Næste uge ser lidt broget ud mht. arbejde og arrangementer, så da får jeg nok hvilet benene lidt mere, men det gør heller ikke noget. Jeg er ved ganske godt mod i forhold til at komme derhen, hvor jeg skal være før april næste år.

Som det fremgår af dagens tur, så jeg faktisk længere alene end sammen med holdet, men det var nu meget rart at komme af sted til fællestræningen alligevel:

 

 

Udklip.PNG

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSangTM

Den nye "plade" fra Jim James har kørt på heavy rotation her de senere dage. Det er en soloplade, men han har også et band, der hedder My Morning Jacket, og var med i supegruppen Monster of Folk. Den nye skive - Eternally Even - har et dejligt dovent swing, der lægger nye nuancer til hans repertoire, som ellers er ret americana-præget:

 

Link to comment
Share on other sites

1 time siden, Gregers TF skrev:

Det lyder ellers ikke ret nyt, det øverste nummer. Nærmere noget Ballng og Bahs ville lade spille i Huset på Christianshavn, hvis de skulle sidde og spise hash-kager oppe hos Egon og Karla. Men det er vældigt lækkert :wub:

 

Og hvad er der nu i vejen med Huset på Christianshavn? :hmmm: :w00t:

Link to comment
Share on other sites

Uge 45

Ganske god træningsuge, der har budt på følgende:

2 x styrketræning i FW i forbindelse med løbeture.

Løbeture alle dage på nær onsdag, hvor det bare ikke kunne lade sig gøre rent tidsmæssigt.

De har været på 6-14 km undtageni dag, hvor jeg for første gang i lang tid lige sneg mig op over 30 km.

Så alt bliver det vist en 73-74 km i det hele, hvad der er fint nok, når man tager de korte dage og den manglende træningsdag i betragtning.

Langturen i dag var igen med Spartas søndagsfællestræning, og jeg løb igen hjemmefra og derind - og hele vejen hjem igen bagefter. Den taktik går nok ikke i fremtiden, når turene gradvist bliver længere :)

Nedgraderede mig selv til 5:00-holdet (løb 4:50-holdet sidste søndag). Det gav lidt mere ro undervejs og et lidt bedre tempo på frem- og tilbageturene, så langturen i alt endte på 5:07/km. Det er fint nok. Jeg har ikke ambitioner om andet end at ramme mit sædvanlige maratontempo på 5:00/km (som jeg kunne løbe i søvne sidste vinter).

15094892_10207836888336135_3999094711608367158_n.jpg

Link to comment
Share on other sites

Mandags MorgenSangTM

I ly af de mange andre musikerdødsfald, som 2016 desværre har budt på - blandt andet Leonard Cohen - har den gamle klaverbokser Leon Russell stemplet ud søndag. Han var vel primært studiemusiker, men har skrevet og sunget et vildt antal sange og været et idol for mange andre musikere. Blandt andet Elton John, som fik stablet et samarbejde på benene i 2010-11, der resulterede i pladen The Union. Et smukt træk af Elton John og en i øvrigt vellykket plade med blandt andet dette nummer:
 

 

Link to comment
Share on other sites

Uge 46

Der er blevet løbet alle dagene, men uden de helt store udsving.

Turene har været på 7-14 km med en enkelt 18 km-tur smidt ind søndag, hvor tiden ikke tillod den sædvanlige langtur. Det er vel blevet til en 70-80 km i det hele. 

Dagene flyder lidt sammen, fordi der hverken har været den lange tur eller den sædvanlige tempotur, men alligevel en nyttig uge, hvor der er lagt lidt yderligere til fundamentet.

To af dagene - mandag og fredag som sædvanlig - stoppede jeg ved FW i Valby og lavede noget styrketræning.

Så alt i alt business as usual. Af samme grund fuldstændig uden ømme ben og ansats til øvrige skavanker. Og akillessenen er for længst tilbage ved det gamle.

Har i øvrigt tilmeldt mig det traditionelle nytårsløb (halvmaraton) i Fælledparken den 31. december. Har ingen ambitioner om en bestemt tid, men det er blevet en hyggelig tradition.

Link to comment
Share on other sites

Hold da op:

Det kan være, det bliver billigere end planlagt at rode med cykler her hen over vinteren. Jeg har tænkt mig at bygge Schrøderen op som en super elegant citycykel og så forsyne min Boreas med nye komponenter. Og på grund af pundets styrtdyk, kan man da godt nok få nogle grupper til fornuftige priser på den anden side af Nordsøen:

http://www.chainreactioncycles.com/dk/en/groupsets?f=2259

EDIT: Fx en komplet Ultegra gruppe til 5000 kroner ...

 

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Uge 47

En uge med god volumen og en fin langtur i dag. 

Skemaet har været det samme som de foregående uger med løbetræning hver dag. Mandag og fredag kombineret med et stop i FW og en omgang styrketræning.

Har dog løbet en bønne længere nogle af dagene, og lagde i dag en 32 km-tur oveni, så totalen lander på 95 km. Det er vist alligevel et stykke tid, jeg har været tæt på de 100 for en uge.

Det har så også været fabelagtigt vejr, hvor jeg har løbet nogle ture sidst på eftermiddagen, med blå himmel, solnedgang og hele molevitten, virkelig smukt.

I dag ville jeg gerne styrke moralen med en 32 km-tur, så jeg satte af sted på den byrundtur, jeg løb en del gange sidste vinter. Løb konservativt med omkring 5:20/min i snit for hele turen, så der var fint overskud i benene hele vejen. Tog et par hurtige slurke vand ved Utterslev Mose, men løb ellers på tom dunk. Det var ikke noget problem.

Jeg skal ikke løbe længere ture end det før mit maraton næste år, men har tænkt mig at gentage turen nogle gange hen over vinteren. Det giver et godt moralsk rygstød, når man står på startstregen, og man ved, at det rigtige løb først starter ved 32 km-mærket ...

Udklip.PNG

Link to comment
Share on other sites

Uge 48

Ja, ja, ugerne går med gode løbeture, jeg kan sætte på bankbogen.

Denne uge har været den samme som den sidste - DOG med lidt færre kilometer og kun én omgang styrketræning.

Jeg vil sjusse mig til en total for hele ugen på omkring 75 km.

Onsdag løb jeg min 14-15 km tur i sydlig retning og satte for en gangs skyld lidt tempo fra tid til anden. Lørdag fik jeg også pulsen lidt mere op med en 11-12 km rundt i Søndermarken og i Frederiksberg Have med lidt bakketræning. Begge dele er nok noget, jeg vil fortsætte med i de kommende uger. Det virker som om, at akillessenerne har det fint med det.

Torsdag og fredag skruede jeg til gengæld helt ned for blusset med korte 6 km-ture som en slags restitution.

I dag har jeg traditionen tro haft ugens lange tur, og det var for en gangs skyld med fællestræning i Herlev. Fantastisk tur oppe omkring Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Solskin og varme. Og ikke en vind, der rørte sig.

Alt vel herfra. Jeg har fortsat god appetit på løberiet. 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share