Motion i balance™


Henrik S.
 Share

Recommended Posts

12 timer siden, kahlua-kalv skrev:

Hvor sikker er du på det ikke er den rigtige puls der vises?

Jeg synes normalt Garmin, Polar, Suunto og wahoo har ret præcise målinger, når der bruges bryststrap. 

 

Jamen, jeg er 100 procent sikker på, at det ikke er den rigtige puls. Den er alt for høj.

Har forsket lidt i det siden, og det er åbenbart en velkendt svaghed ved TomToms ure med pulsmåling ved håndleddet. I et forum var der en, der havde denne teori:

https://en.discussions.tomtom.com/spark-and-spark-3-runner-2-and-runner-3-473/tomtom-spark-cardio-heart-rate-too-high-1003932

Han skriver, at pulsen ved håndleddet i starten af løbeturen er så svag, at uret i mangel af bedre viser kadencen i stedet for. Det passer sjovt nok ret præcist med, hvad mit ur viser, så der er måske noget om det. 

Heldigvis er det ikke nogen kæmpekatastrofe, da jeg ikke træner efter pulsen, men udelukkende bruger distance og tid. Så jeg tror ikke, jeg går tilbage til brystremmen, selv om det er mere præcist, som du også er inde på. 

Link to comment
Share on other sites

Apropos vejret ...

... så er det her højtryks-frostvejr bare vanvittig flot vejr at løbe i. Ja, man bliver sgu helt høj af det. Havde for en gangs skyld min telefon med i går og tog et billede af Damhussøen med skarv-øen i midten. Umiddelbart efter tabte jeg telefonen på asfaltstien, og i et forsøg på at redde den, kom jeg til at sparke den, så den strøg hen over den ru asfalt. Det skete der sjovt nok ikke noget ved. Jeg er meget glad for min murstenstelefon, der er skabt til fummelfingrede brugere :)

IMG_20180225_164734.jpg

Link to comment
Share on other sites

Frost Cup 5. afdeling

Så blev det tid til sidste afdeling i årets Frost Cup, der som sædvanlig fandt sted på en relativt flade rute ved DTU i Lyngby. Den er særdeles penibelt opmålt, så den er præcis 4 x 2,5 km. Derfor er jeg ganske godt tilfreds med min tid på 41:54 på dagens strabadser. Dels fordi det giver en ganske god km-tid tid på 4:11, og dels på grund af fornemmelsen undervejs. Der var nemlig kun 5 sekunders udsving på runderne, og benene havde det fint undervejs.

I sidste uge syntes jeg, at jeg kunne mærke en lille forskel i benene. Som om der var ved at komme lidt mere krudt i stængerne. Ikke meget, men dog en lille fremgang. Måske er det her Brain Training-program slet ikke så tosset alligevel? I dag slutter min uge 4 ud af 16 uger, og det har været en recovery-uge (lige på nær løbet i dag). Så nu tager jeg fat på den næste 4-ugers cyklus, som på forhånd ser lidt udfordrende og ret indviklet ud.

Udklip.PNG

Link to comment
Share on other sites

Brain Training - uge 5 ud af 16

Ja, jeg fortsætter mit crazy træningsprogram med mærkelige øvelser og what not. Denne 4-ugers periode tegner noget skrappere med mere tempoløb af den forholdsvis intense slags.

Onsdag stod den på 10 x 400 meter intervaller med 3 minutters jogging indimellem. Og i dag bød på ikke end 15 x 30 sekunders tempoløb med 30 sekunders jogging indimellem.

Det er godt nok nogle towlige ting at løbe på denne her tid af året, men nu har jeg lagt hele min tillid i programmet, og så må det briste eller bære. Det er under alle omstændigheder mere underholdende end bare at tonse kilometer.

Udklip.PNG

Link to comment
Share on other sites

Tak for det. Jeg er spændt på, hvor det fører hen.

Sidste dag (i går) i min uge 5 ud af 16 bød på 3 km opvarmningsjogning, 9 km i maratontempo og 3 km afjogning. Nu fortsætter det sådan de næste to uger med stigende tendens, så jeg om to uger skal igennem:

14 x 400 meter intervaller i 3000 meter-tempo
22 x 30 sekunder i 5000 meter-tempo med 30 sekunders jog imellem
12 km i maratontempo imellem opvarmning og afjogning

Læg dertil tre dage med 8-12 km ture med mine spøjse øvelser og en enkelt joggedag, så skulle den ged vist også være barberet, og ugen være godt besat.

Mine ben begynder at blive godt ristede efter de her dage, men eftersom programmet ikke omfatter de super lange og meget udmarvende ture som tidligere, så er jeg egentlig ganske oplagt, når først jeg er kommet i gang. Turene når i hvert fald aldrig at blive kedelige ...

Link to comment
Share on other sites

Nå, jeg må tage hatten af for sammensætningen at mit Brain Training-program, for selv om det på papiret ser hårdt ud med den måde, de nuværende 4 uger er struktureret på, så falder dagene faktisk smukt i hak. Onsdag blev det hele 12 x 400 meter i 3.000 meter tempo (med 3 minutters jog imellem), og fredag stod den som nævnt på 20 x 30 sekunder i 5.000 meter tempo (med 30 sekunders jog imellem).

I dag bød programmet så på 2,5 km opvarmning, 11,5 km i maratontempo og 2,5 km afjogning, og oven på ugens strabadser var jeg sgu lidt i tvivl om udfaldet (specielt fordi sidste søndags tur efter samme skema gik ret sløjt. MEN det var fantastisk vejr, og turen foregik med et formidabelt flow, så jeg er helt ovenpå. De 11,5 km blev løbet på mellem 4:30 og 4:45/km - vel at mærke helt afslappet. Det kom faktisk bag på mig, at det gik så fint, men dels er formen muligvis ved at rykke sig lidt, og dels er dagene bare optimalt fordelt, så jeg alligevel når at blive nogenlunde frisk.

Turen var min high-speed-rute sydpå ned omkring Valby Parken og Strandmarkskvarteret, hvor der er et minimum af lyskryds undervejs.

Udklip.PNG

Link to comment
Share on other sites

11 minutter siden, Henrik S. skrev:

Nå, jeg må tage hatten af for sammensætningen at mit Brain Training-program, for selv om det på papiret ser hårdt ud med den måde, de nuværende 4 uger er struktureret på, så falder dagene faktisk smukt i hak. Onsdag blev det hele 12 x 400 meter i 3.000 meter tempo (med 3 minutters jog imellem), og fredag stod den som nævnt på 20 x 30 sekunder i 5.000 meter tempo (med 30 sekunders jog imellem).

I dag bød programmet så på 2,5 km opvarmning, 11,5 km i maratontempo og 2,5 km afjogning, og oven på ugens strabadser var jeg sgu lidt i tvivl om udfaldet (specielt fordi sidste søndags tur efter samme skema gik ret sløjt. MEN det var fantastisk vejr, og turen foregik med et formidabelt flow, så jeg er helt ovenpå. De 11,5 km blev løbet på mellem 4:30 og 4:45/km - vel at mærke helt afslappet. Det kom faktisk bag på mig, at det gik så fint, men dels er formen muligvis ved at rykke sig lidt, og dels er dagene bare optimalt fordelt, så jeg alligevel når at blive nogenlunde frisk.

Turen var min high-speed-rute sydpå ned omkring Valby Parken og Strandmarkskvarteret, hvor der er et minimum af lyskryds undervejs.

Udklip.PNG

Dejligt at læse :hippy: Jeg tror faktisk virkelig, at den slags programmer kan noget, dels pga temposkiftene og dels fordi, at intervaltræningen er mere struktureret og "intelligent", end når vi selv bakser noget sammen (inkl velvidende at din træning har været på højt/elite niveau) og måske ofte kommer til at ligge for højt for længe. Det har i hvert fald også været min oplevelse med Hechmanns programmer. Ja og som en af mine yndlings spinning instruktører siger "pas nu på, at det hele ikke bliver lyserødt" men snarere med de markante skift mellem zonerne. Fortsat god vind :hippy: Spændende at se hvor det bærer henad :headphonedance:

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

2 timer siden, Bjergtrold skrev:

Jeg tror faktisk virkelig, at den slags programmer kan noget ...

Absolut. Der ligger også noget befriende i at slå den evigt analyserende, vurderende og følende hjerne fra og så bare følge et program fuldstændig blindt i en periode. Tidligere har jeg også med fornøjelse løbet med fællestræningen om søndagen inde i Sparta, for så er der fartholdere og rutevisere på, så man ikke skal bekymre sig om andet end at løbe.

Da jeg - for 100 år siden - løb 'rigtige' konkurrencer i 1-2 år, havde jeg også en træner til at lægge et program. Og ligesom med mit nuværende program, ser noget af det 'alt for let' ud, mens andet ser 'alt for svært' ud. Det er jo noget af det, sådan et program kan, fordi det ser på udfordringen udefra og foreslår nogle overraskende kombinationer.

Link to comment
Share on other sites

Fitness M/K

For dem, der gerne vil nørde sportsfysiologi og den slags, er Fitness M/K på Radio24Syv tit meget interessant. Sidst tog de et emne op, der hedder 'preconditioning'. Det vil sige, at man dagen - eller timer - før en konkurrence eller vigtig træning laver fx en omgang let styrketræning for at gøre musklerne lidt mere 'sprøde' til indsatsen. Ved ikke meget om emnet, men har en instinktiv fornemmelse af, at der kan være noget om det.

https://www.radio24syv.dk/programmer/fitness-mk/26794110/138-sportsstottetraening-preconditioning-og?start=0

 

Link to comment
Share on other sites

Tour de France 1972

Hvis nogen vil have øvet deres tyske, så ligger der en skøn video fra Tour de France 1972 på YouTube. Den viser egentlig ikke så meget selve løbet, som den viser hele karavanen og hele det cirkus, der følger med. Journalister, der klaprer på skrivenaskiner, mænd der har overskæg, uvejr i Pyrenæerne og opløb på cykelbanen i Paris i stedet for Champs Élysées. Selv om det også dengang var en stor sportsbegivenhed, så virker det ufattelig primitivt sammenlignet med i dag. Med smalle opløb og næsten ingen sikkerhedsforanstaltninger.

 

Link to comment
Share on other sites

Uge 7 ud af 16

Pyha, sejeste uge indtil videre, men ganske godt overstået.

Ud over 'mellemdagene' med kortere/mellemlange ture med indlagte øvelser, bød ugen på:

  • Onsdag 14 x 400 meter intervaller med 500 meter jogging indimellem (det tog næsten 7 runder i Frederiksberg Have)
  • Fredag 25 x 30 sekunders tempo med 30 sekunders jogging indimellem
  • Søndag 2 km opvarmning, 13 km i maratontempo og 2 km afjogning

Onsdagen var godt nok sej og krævede noget moral at komme helskindet igennem. Fredagens 30 sekunders intervaller er derimod forbavsende 'friske' at komme igennem, fordi musklerne ikke rigtig når at blive udmattede. Søndagens lange tempotur var så igen lidt af en sejtrækker, men km-tiderne for de 13 km lå dog på mellem 4:29 og 4:49, så det var egentlig på niveau med sidste søndag, hvad der er fint taget i betragtning af, at det var længere, og at ugen har været hårdere.

Nu bliver der så traditionen tro skruet lidt ned for denne uge (uge 8), før det går løs med programmet for uge 9-12. hvor der bliver skruet op til hhv. 600 meter og 1 minuts intervaller onsdag og fredag samt søndagsture i halvmaratontempo.

Jeg har også smugkigget lidt på 12-16, og der bliver træningsdagene (i hvert fald om onsdagen) så indviklede, at jeg må ind på banen for at overskue intervallerne.

Det skal nok blive sjovt :dumbbell_lift:

 

Edited by Henrik S.
Link to comment
Share on other sites

Halvvejs

Søndag - påskedag - rundede jeg halvdelen af mit 16-ugers træningsprogram. Det skete med den sædvanlige søndagstur, som den har ud de seneste fire uger af programmet, det vil sige noget opvarmning, en lang omgang løb i maratontempo og så afjogning. Det blev i går til 2 km opvarmning, 10 km i maratontempo og 2 km afjogning. Det fremgår egentlig også af pulskurven,. selv om den ser mere ujævn ud, end den burde. Jeg har halvt om halvt opgivet mine puls- og gps-ure, der giver vilde udsving på både puls og tempo. MEN jeg kan bruge dem til at holde styr på længden - både i km og minutter - af mine øvelser undervejs. 

Deltiderne for de 10 km lå i går mellem 4:22 og 4:38 og dermed en lille smule hurtigere end sidste søndag. Jeg håber på, at det er et tegn på lidt fremgang i formen, selv om det er beskedent. 

Udklip.PNG.adb7e2da0f4aae55aebd37fa285072ac.PNG

Link to comment
Share on other sites

Degnemoseløbet

Selv om der egentlig er 4 uger til mit første 'tune'up'-race i følge programmet - og 8 uger til mit første egentlig løb - så tager jeg et lille afbræk i det faste program og løber Degnemoseløbet næste lørdag som en erstatning for det hårde træningspas om fredagen. Det er et gammelt motionsløb, hvor man løber 4 runder omkring Degnemosen ved Bellahøj. Masser af sving, små bakker og krøllede stier, så det kræver lidt teknik at komme rundt. 

http://degnemoseloeb.dk/begivenhed/degnemoseloebet-3/

Link to comment
Share on other sites

Mads som sælger

Vi var nok en del, der sad med nerverne uden på tøjet, da Mads Pedersen holdt et kobbel af verdens bedste cykelryttere bag sig og blev 3'er i Flandern Rundt søndag. Han er kun 22 år og en del af en helt vildt lovende årgang af ryttere. Og så lader han også til at have en god humor:
 

 

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share