Henrik S.

Motion i balance™

Recommended Posts

Nå, men er stille og roligt ved at få en smule krudt i benene igen. Ugen har indtil videre budt de sædvanlige 2 x 1,5 timers spinning. 2 x løbeture på hhv. 7 og 9 km og så i dag en tur på Avedøre Holme, hvor jeg satte den op til 5 x intervaller langs Kystholmen. I morgen står den på Henrik Jørgensen Mindeløb i Fælledparken og søndag forhåbentlig en længere cykeltur på landevejen. Indtil videre en uge lige efter bogen. Det er vist ret tydeligt på grafen, hvor de 5 intervaller lå henne i dag (hjulpet på vej af lidt side-/medvind på Kystholmen).

Screenshot_2019-02-22-16-20-32-204_com.strava.png

Share this post


Link to post
Share on other sites

HENRIK JØRGENSENS MINDELØB - Det blev et fint og stemningsfuldt farvel til en af vores største løbere nogensinde. Med et par fine taler, et minuts stilhed og så en hyggelig løbetur på 10 km rundt i Fælledparken. Præcis som det skulle være. Endda i tindrende solskin og med start og mål på Østerbro Stadion. Meget smukt og godt tilrettelagt af nogle ildsjæle i dansk atletik. Det er måske ikke så tydeligt på billedet, men langt de fleste tog opfordringen til sig om at løbe med pandebånd som en hyldest til Henrik Jørgensen, der altid brugte pandebånd til at holde styr på lokkerne.

20190223_095556.jpg

Share this post


Link to post
Share on other sites

En smule længere (71 km) og en knivspids hurtigere (24,1 i gns.) end sidste søndag. Tog en lille ekstra sløjfe med i form af Bregnerød runden, nu jeg alligevel var på de kanter. Havde generelt langt mere at skyde med end sidste søndag, hvor jeg gik lidt sukkerkold efter influenzaen. Stadig ret øm nede over lænden som resultat af det intensiverede arbejde for ryggen på cyklen (i forhold til løb). Meen det skal nu nok gå væk.

Med spinning mandag og onsdag, løbeture tirsdag, torsdag og lørdags amt landevejsture fredag og søndag har det været en fin uge. Den kommende må godt blive nogenlunde ligesådan.

Screenshot_20190224-125526_Strava (1).jpg

Share this post


Link to post
Share on other sites

Pyha, nåede lige at få frameldt mig dagens to spinningtimer og tog i stedet en 52 km-tur på landevejen, for første gang uden handsker og uden hue under hjelmen. Det blev til 2 omgange på Hove-runden, og som det fremgår, så går det lidt fremad med at træde.

Screenshot_20190227-171758_Strava.jpg

Share this post


Link to post
Share on other sites

Knap 56 km i det hele i dag med 6 intervaller langs Kystholmen. Intervallerne gik nu ikke så vanvittig hurtigt, da der var lidt sidevind på strækningen. Men den gode tendens fortsætter, synes jeg. Lørdag bliver det vist ikke til meget træning, men satser på en længere tur søndag.

Screenshot_20190301-153423_Strava.jpg

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det blev til 76 km i dag, fordi jeg tog en ekstra runde ved Bregnerød i forhold til sidste søndag. Kæmpede lidt med modvind  og tunge ben i starten, så gennemsnitsfarten er ikke noget at prale af. Til gengæld har jeg været lige ved at runde 50 km/t ned ad bakken på en 14 kg tung vinterlåge med 38C-dæk på. Det må da udløse en eller anden præmie. Blev i øvrigt også sat lidt tilbage, da jeg endnu engang punkterede, og ligesom forrige søndag kunne lappevæsken heller ikke helt lukke hullet denne gang. Det var tæt på, men endte bare med en masse sprøjt af den snaskede væske. Nu har jeg altså bestilt nogle dæk med ekstra punkteringsbeskyttelse til vinterlågen. Det andet her gider jeg sgu ikke, og vægtmæssigt er det lige meget til sådan en sværvægter. Af samme grund vælger jeg  dæk og slanger til Cannondalen, selv hjulene egentlig er forberedt til tubeless (hvor der også skal snask i dækkene). Jeg er nok bare oldschool og tror ikke helt på det. 


 

Screenshot_2019-03-03-19-58-23-156_com.strava.png

Edited by Henrik S.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det blev til to runder på Hove-ruten i dag. Det er kun 52 kilometer, men hvilke kilometer! Der var satme godt nok vind på næsen på et niveau, hvor jeg tre gange var ved at blæse i grøften. Træningseffekten har nok været begrænset, for i modvinden snegler man sig af sted, mens man bliver blæst hjem i medvinden. Men det er godt for moralen 
:beerchug:

Screenshot_20190308-161756_Strava.jpg

Share this post


Link to post
Share on other sites

Lille rekognosceringstur i dag til Herstedhøje, hvor jeg sneglede mig op og ned ad bakken seks gange. Jeg leder jo efter forskellige ruter til de korte og intensive træningsture, og hvor Avedøre Holme er god til intervaller, er turen op ad Herstedhøje god for lårbasserne. Stiv kuling på toppen. Fårene var blæst langt væk.

Screenshot_20190309-153502_Strava.jpg

Share this post


Link to post
Share on other sites

Telefonen faldt ud halvvejs, men eftersom jeg kørte samme tur som sidste søndag og i alt tre runder ved Bregnerød (mod to sidste søndag), må dagens tur være landet på 81 km i alt. Det var tredje dag i træk på landevejen og tredje dag med god blæst, så, ja, jeg var sgu lidt halvtræt, da jeg kom hjem, selv om tempoet nok ikke været rekordagtigt højt.

Til gengæld har jeg alle tre dage kørt med de nye dæk med punkteringsbeskyttelse OG lappevæske i slangerne OG indlæg, så efter to søndage i træk med punkteringer føler jeg mig nu nærmest usårlig. Gad vide, om ikke det nye setup har fået totalvægten på cyklen helt op på 14,5 kg, men dækkene ruller heldigvis rigtig fint. Jeg regner med at blive flyvende, når jeg skal over på en kun 7 kg tung racer ...

:clap:

Edited by Henrik S.

Share this post


Link to post
Share on other sites
2 timer siden, Gregers TF skrev:

Det var stor vægtforskel. Det lyder som et af de sjovere skift mellem vinterged og sommerracer :superman:

 

Tænker også, at 7 kg mindre trods alt gør en forskel op ad bakkerne :) Lige nu er vægten ikke så vigtig, fordi jeg bare er ved at lære at cykeltræne igen, men jeg glæder mig da til skiftet, som nok bliver om et par uger eller tre ...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Fedt at læse om den genopdagede passion for cykling :-) Kan se vi triller en del kilometer i samme område. Måske skulle vi lave en ugentlig MOL challenge, sammen med Gregers og andre i det storkøbenhavnske/nordsjællandske? Første mand der poster en lækker tur havde serveretten og derefter så opnår man serveret ved at køre store dele af den samme tur (man må selvfølgelig godt skippe transport kilometre fra hvidovre til den 'rigtige' rute begynder. Er i game? 

Kan godt forstå du vælge livrem og seler mht punkteringer! Det er sku træls at stå ude og skifte slange om vinteren. Jeg kører dog kun med Durano Plus og indlæg, men det setup er jeg ned på en punktering for ca. hver 5000km.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Indtil videre er der meget begrænset challenge i mine ture, da det bare er 'cykelture' for at komme i gang. Men senere på foråret, ja tak. Har også kun hørt godt om Durano Plus, men nu er jeg gået 100 % safe med nogle ordentlige lastbilsdæk til min vinter-/gravelbike. Egentlig var det jo planen at blande det lidt med nogle ture i skoven og i Dyrehaven, for den tunge ged er beregnet til det, men det er jo fantastisk vejr til ganske almindelig landevejscykling denne vinter, så den kraftige cykel er i virkeligheden overkill, men jeg har også bestemt mig for, at der er grænser for min investeringslyst, så den må klare opgaven som altmulig-vintercykel.

Share this post


Link to post
Share on other sites
10 minutter siden, Henrik S. skrev:

Indtil videre er der meget begrænset challenge i mine ture, da det bare er 'cykelture' for at komme i gang. Men senere på foråret, ja tak. Har også kun hørt godt om Durano Plus, men nu er jeg gået 100 % safe med nogle ordentlige lastbilsdæk til min vinter-/gravelbike. Egentlig var det jo planen at blande det lidt med nogle ture i skoven og i Dyrehaven, for den tunge ged er beregnet til det, men det er jo fantastisk vejr til ganske almindelig landevejscykling denne vinter, så den kraftige cykel er i virkeligheden overkill, men jeg har også bestemt mig for, at der er grænser for min investeringslyst, så den må klare opgaven som altmulig-vintercykel.

Det var nu også mest for hyggens skyld :-)

Tror jeg kører en tur rundt om Roskilde Fjord kl. 11. Det vil nok give dig en fin søndagstur omkring de 90km  ;-) Hvis jeg tager mig sammen loader jeg et billede og så må du eller Gregers eller en 3. mand/kvinde lige kopiere den og samle depechen op!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Sikke et flot opløb midt i Siena, en af verdens smukkeste byer. Og flot kørt af Fuglsang, der kunne blive en fabelagtig klassikerrytter i stedet for at blive ved med at bejle til klassementet i TdF:
 

 

Share this post


Link to post
Share on other sites
På 11.3.2019 at 09:23 , Henrik S. skrev:

Sikke et flot opløb midt i Siena, en af verdens smukkeste byer. Og flot kørt af Fuglsang, der kunne blive en fabelagtig klassikerrytter i stedet for at blive ved med at bejle til klassementet i TdF

Det er vel det, der er Fuglsangs problem: Han kommer (nok) aldrig til at indfri ambitionerne om et podie i TdF eller en af de to andre grand tours. Men hvad skal han så??

Klassikerrytter? Ja, måske. Bortset fra, at hans svaghed - afslutningen - jo kommer ENDNU tydeligere til udtryk i de store endagesløb. 

Fuglsang kan på en god dag matche de bedste i verden. Han er en utroligt lean og kraftfuld dieselmotor. Men det er utroligt sjældent, kan vel nærmest tælles på én hånd, at han kommer først over stregen i de store løb.

Jeg har tit tænkt på, at Fuglsagns højde er et af hans problemer. Han er væsentligt højere end de fleste andre klassements- og bjergryttere og er derfor nødt til at være EKSTRA trimmet. Med mindre man er en Froome, med alt hvad man kan sige om Team Sky, betyder det noget for de eksplosive antrit, der er nødvendige når man ikke kører for en top-5 men for at stå øverst på skamlen. 

 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tja, ift. hans højde, så står han listet til 182 cm.

Geraint Thomas står listet til 183 cm.
Tom Dumoulin står til 186 cm.
Froom 186 cm.
Nibali 181 cm.
Bardet 185 cm.

Så hans højde burde ikke være noget problem. Hans største ulempe er egentlig bare at der er ryttere der er bedre end ham. Han har svært ved at holde niveauet i 3 uger, som det trods alt kræves når man forsøger at vinde en GT. Han har generelt opnået sine største resultater i kortere etapeløb og endagsløb. Han har ikke den stærkeste finish, men kan han komme afsted i et udbrud uden puncheurs, eller kan gøre løbet så hårdt at han kan sætte dem undervejs, så har han gode muligheder. Nej, han kommer nok aldrig til at vinde hverken Fleche Wallonne eller Amstel, men et løb som Liege har en anderledes afslutning, hvor der er mulighed for andre ryttere end puncheurs at vinde. 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Det er egentlig et par ret høje herrer. Man tør slet ikke tænke på, hvor lav Frooms fedtprocent er i tredje uge af TdF :crazy:

Bortset fra det, har min uge ind til videre budt på en del spinning, en enkelt løbetur og træningsfridag(!) tirsdag. I dag en omgang solospinning og så forhåbentlig på landevejen både lørdag og søndag.

Jeg var hos Fyssen i går for at få arbejdet lidt med min ryg/lænd, som stadig er noget øm. Altid rart med en prof vurdering, og ryggen/lænden fejler ikke noget som sådan, men er blot om en smule låst på grund af omstillingen til cykling. Så jeg fik en stribe gode øvelser for mobilitet i lænden og satser på, at de stille og roligt kan få det til at gå væk. Efter øvelserne fik jeg en 30-40 minutters massage, knæk og bræk i ryggen, som virkelig kom i dybden. Fyssen er også osteopat, og hun knækker og løsner, så hele skelettet bliver flyttet rundt. Det er en fornøjelse. Fremover vil jeg som minimum lave de øvelser, når jeg er FW 2-3 gange om ugen, men de kan nu også laves hjemme på stuegulvet, der får jeg det bare aldrig rigtig gjort.

Hvad vægten angår er jeg rykket en smule ned og ligger på 77-77,5 kg om eftermiddagen (76,5 kg på en god dag). Den seneste tid har jeg været lidt slik- og kagesulten, og så kan den lige hoppe på 78 kg, hvis jeg giver efter for det, men ellers virker det meget stabilt. Med lidt opmærksomhed på kosten og gradvist flere kilometer på landevejen kunne den godt ende en smule længere nede endnu, men det er egentlig ikke strengt nødvendigt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Føj, for en tung weekend. Stadig øm over lænden, men laver samvittighedsfuldt mine øvelser. Også fredag, hvor jeg tog en omgang solospinning og noget styrketræning oveni.

I går gik turen til Avedøre Holme, hvor jeg måtte nøjes med fire i stedet for de planlagte seks intervaller på Kystholmen. Jeg kunne simpelthen ikke drive cyklen fremad. Det kunne jeg - næsten - heller ikke i dag, hvor det dog gik en smule bedre, så jeg kunne køre ugens lange tur, der landede på 82 km denne gang. Men altså, i snegletempo. Nu er jeg også snart træt af den heftige bulderblæst i ørerne og trænger alvorligt til et par vindstille ture.

Som det fremgår, var det den sædvanlige rundtur, hvor der er godt med bakker plus tre runder oppe ved Bregnerød:

Udklip.JPG

Share this post


Link to post
Share on other sites

Har nusset lidt om raceren, som jeg regner med at prøvekøre i næste uge. Monteret dæk i str. 25 på for og bag i traditionelt setup med slanger og indlæg i. Tør ikke rigtig gå all-in på tubeless, og da slet ikke her i overgangen til foråret, hvor der ligger masser af små sten o.lign. på vejene. Har derudover indstillet saddelhøjden og sat Speedplay pedaler på. Jeg kunne godt tænke mig for en gangs skyld at prøve Speedplay, og så harmonerer de bedre med cyklen i forhold til de hvide Look Keo, der sad på før. I den første måned lader jeg frempinden vende opad og beholder 50/34-klingerne på. Hvis det passer bedre, vender jeg frempinden senere og sætter de 53/39-klinger på, der fulgte med cyklen. Billedet snyder lidt, for faktisk er styret ret 'lille' i det. Det skal jeg vist lige vænne mig til. MEN ellers er det vel bare med at krydse fingre for, at det bliver racervejr i næste uge.

I denne uge er det indtil videre blevet til 4,5 timers spinning plus mine rygøvelser. I eftermiddag regner jeg med en landevejstur (på den tunge vinterged), før jeg holder weekend med familiearrangement og helt uden træning. Lænd og ryg har artet sig bedre under spinningtimerne i denne uge, heldigvis.

IMG_20190321_150211.jpg

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now