Henrik S.

Motion i balance™

Recommended Posts

The Boserup Trail™

En af de vidunderlige ting ved børn er jo, at man på et tidspunkt slipper for dem igen. Når de bliver store og er ved at flyve fra reden, så får man sin ungdommelige frihed tilbage og kan gøre lige præcis, hvad man har lyst til. Det udnyttede jeg i dag til at smutte en tur til Roskilde, klæde om i deres FW (hvor jeg forrige vinter kørte mit livs varmeste spinningtime :crazy: ) og så løbe en skøn tur fra "de unge år".

Ned gennem Byparken, hen over havnen og op til Skt. Jørgensbjerg, uden om Sankt Hans langs vandet og ud i Boserup Skov. Her kan man løbe den fedeste tur hele vejen rundt i kanten, først lang kysten ud mod fjorden og så ad en laber, silkebløb single track med små bakker og sving retur til stien langs fjorden og op igennem Byparken til sidst.

Jeg boede i Rioskilde 1981-1982, hvor jeg løb allermest, så jeg kan nogenlunde finde rundt i omegnen. Det blev derfor en stærkt lystbetonet affære med lidt let fartleg på de små bakker i skoven. Jeg tog for en gangs skyld min Garmin med, for lige at lave et reality check og sikre mig, at jeg ikke bare laller rundt i en hippiedøs.

Den sagde knap 4:50/km, men vel at mærke kun ved en puls på gennemsnitlig 66 procent af max., så det har da været et okay overskud. Lige nu er de gamle ben også helt på toppen, og det var også en af grundene til, at jeg lige skulle ned omkring den skov.

Det var nemlig i begyndelsen af april, da jeg sidste gang løb i Boserup Skov, at jeg fik den inflammation i den såkaldte gåsefod (på indersiden af knæet), der satte mig mere eller mindre ud af spillet i en halvanden måneds tid.

Og jeg har det altså sådan – og kald det bare en fiks ide :blink: – at jeg skal lige runde det sted, hvor det gik galt, før jeg tilbage ved square one og kan komme videre. Så idag løb jeg præcis samme tur i de samme sko og i samme tempo. Godt nok lidt forsigtigt og konservativt for ikke at provokere noget igen. Men NU har jeg også ligesom rundet den og er helt tilbage på sporet.

Så jeg er glad og taknemmelig for en super dejlig løbetur. Man skulle også være et skarn andet, når man runder hjørnet af Sankt Hans (ved Toftebakken, tror jeg), hvor der står tre skilte med hhv. Akutpsykiatri, Klinik for Selvmordstruede og Klink for Traumatiserede Flygtninge. Man føler sig priviligeret, at man kun kommer forbi lige dér, fordi man er ude på en løbetur …

post-52761-075787400 1308498563_thumb.jp

Edited by Henrik S.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Kroppen gemmer på minder …

Og det kan nogle gange komme bag på en. Da jeg i dag tossede rundt i Boserup Skov, var jeg virkelig på en tidsrejse tilbage til dengang for mange år siden, hvor jeg gik på RUC, havde et opvaskerjob og derudover løb en fandens masse kilomer. Men der var altså også tid til andre ting, blandet andet mit livs første Roskidel Festival med tilhørende første hashpibe. Jeg står et eller andet sted i mængden sammen med dem fra kollegiet og hepper på et meget ungt U2, der fik deres danske gennembrud til den koncert (hvor Bono kravlede op i kamerakranen). Det var tider :4disguise:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Der kom en mail …

… fra en anden MOL'er, der spørger til mine erfaringe rmed forfodsløb, for han eksperimenterer selv med overgangen. Jeg tænkte, at det nok ikke gør noget, hvis jeg klipper mit svar ud og også bringer det her. Det kan jo været, at det kan inspirere nogen, selv om jeg ikke er ekspert som sådan på området, men er gået frem efter trial and error metoden.

Hej …

Tak for din besked. Det lyder da interessant, at du arbejder med at lægge løbestilen om. I virkeligheden er det nok et meget godt tidspunkt at gøre det lige efter en skadesperiode. De fleste fortalere for forfodsløb og barfodsløb er enige om, at man helst skal starte meget langsomt og helt fra bunden. Og det kan ikke understreges nok: Start laaaaangsomt. Eller som Michael Sandler skriver i bog Barefoot Running: If it hurts, go home.

Selv lagde jeg løbestilen om sidste efterår i september/oktober, og der er nok ingen tvivl om, at jeg gik for hurtigt frem. Jeg hoppede så at sige bare over på den anden løbestil og løb lige så langt som tidligere. Det var nok ikke så smart, men nu er jeg vist ved at have indhentet det forsømte og er mere i balance.

Min egen bevæggrund for at gøre det, var en gammel skade i den ene ankel, der forhindrede mig i at løbe. Jeg kom på sporet af forfodsløb, prøvede det og kunne mærke, at det måske kunne lade sig gøre at løbe på den måde. I starten prøvede jeg bare at tage lidt kortere skridt, læne mig lidt længere forover og lade tyngdekraften hjælpe mig med at komme fremad.

Men det er vanskeligt at fange den, hvis man har traditionelle løbesko på. Jeg fik så et par Vibram FiveFingers, og når man har dem på, så er det kropumuligt at lande på hælen. De var afgørende for mit skift fra hæl til forfod, fordi de så at sige "tvinger" en til at komme op på fødderne. Det gør ganske enkelt for ondt at lande på hælen i dem.

Man kan gøre det samme ved at løbe barfodet på et løbebånd. Så begynder man også helt automatisk at komme "op på tæerne". Det føles let, og man kan mærke, at det går hurtigt. Men man bliver også meget øm i lægge og sener, og derfor er det vigtigt at lægge langsomt ud.

Når man tager skridtet, tror jeg til gengæld ikke på, at man gør begge dele, det vil sige: Løber nogle ture på forfoden og nogle ture med hællanding. Jeg tror, at man skal gå hele vejen og lægge stilen om. Punktum.

Et par ord om stilen: Man løber ikke helt oppe på tæerne, men lander snarere på midtfoden og fodballerne. Hælen kan sagtens komme ned og røre underlaget, før man sætter af igen. Man løber altså ikke som en balletdanser. Stikordet er snarere, at man skal undgå hællandingen.

Når man løber på den måde, tager man også uvilkårligt kortere skridt. Man sætter fødderne i jorden "under kroppen" og ikke foran den. Og idealet er, at man "slipper jorden" så hurtigt som muligt og trækker benet op under sig, som løb man på glødende kul. Det lyder mystisk, men er helt naturligt, når først man fanger den.

Når det kører for en, så skal hovedet ikke hoppe ret meget op og ned, og man skal ikke lave meget lyd med fødderne. Al energien skal bruges til at komme fremad, og det er derfor en meget effektiv løbeform, hvor man får mest muligt ud af sin indsats.

Desværre er jeg nok ikke selv den bedste coach til at vise andre, hvordan man gør, fordi det for mig har været en indre proces. Selv har jeg heller ikke fået undervisning som sådan, men har på baggrund af videoer mv. fra nettet forsøgt mig frem.

Efter et lille trekvart år med at løbe på denne måde, er mit oprindelige problem med en svag ankel helt væk. Jeg har fået sådan nogle bodybuildede fødder, der virkelig kan holde til noget. Muskler og sener holder det hele i skak.

Mit problem har snarere været, at mit kredsløb har været i fin form, så jeg virkelig kan give den gas uden at anstrenge vejrtrækningen. Det har givet pres på bentøjet, da løb er betydeligt hårdere ved benene end cykeltræning, som jeg dyrkede tidligere.

Sammenfattende om skiftet: Gå hele vejen og læg løbestilen om. Tving teknikken frem ved at løbe barfodet eller i FiveFingers. Og frem for alt: Laaaaangsom progression. Gem alt om distance og fart. Fokusér på teknikken, så kommer alt det andet.

Du spørger efter workshops, og dem må der altså efterhånden være nogle af. Jeg ved, at ham her - www.posemand.dk - afholder workshops, men har ikke selv prøvet dem. Du kan selv prøve at søge på poserunning eller chi-running. Det må findes.

Derudover er der et væld af videoer på nettet, du kan tjekke ud. Søg på barefoot running på YouTube, så sker der noget.

Har du en god løbeforretning i nærheden, kan du måske overtale dem til at flytte kameraet om på siden af løbebåndet, så du kan tjekke din stil set fra siden, efter at du har arbejdet med at lægge den om. Det må være muligt at overtale dem til det. Der er efterhånden stor lydhørhed rundt omkring for andre måder at løbe på. De dedikerede løbebutikker er slet ikke så traditionelle mere, som de har været.

Håber du kan bruge mine svar til noget. Det blev til lidt snak i øst og vest, men det afholder dig forhåbentlig ikke fra at gå i gang. Selv henviser jeg ofte til denne video, når det gælder den grundlæggende teknik:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Triumf eller tragedie. You be the judge.

Comrades Marathon bliver løbet i Sydafrika og nøjes ikke med den sædvanlige distance. I stedet kæmper man sig igennem 89 km, og hvis man gør det under 9 timer, får man en Bill Rowan medalje. Den ville deltageren her frygtelig gerne have, men han er ved at kollapse med målstregen inden for rækkevidde. Det ser ikke vildt sundt ud :crazy:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Dette her klip slår alt, og jeg mener alt.

HOLY CRAP :blink:

Det er frygteligt og frygtelig morsomt på samme tid. Dér, hvor de lige laver "elevatoren" bag reklamebanden :laugh:

Det føjer sig smukt ind i perlerækken af mislykkede afslutninger, hvor denne klassiker stadig er en af mine favoritter:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Hvis jeg var i markedet for en racer

… så ville jeg vælge en Simplon Serum med Campagnolo gruppe. Der er vist ikke nogen, der forhandler dem herhjemme, men de er rasende flotte og scorer både designpriser og gode testresultater. Desværre koster den også små 6300€, så jeg skal lige vinde i Lotto først :laugh:

http://www.bike24.net/p214016.html

http://www.simplon.com/rennraeder-triathlon/rennraeder/serum.html

post-52761-035370400 1308686077_thumb.jp

Share this post


Link to post
Share on other sites

HOLY CRAP :blink:

Det er frygteligt og frygtelig morsomt på samme tid. Dér, hvor de lige laver "elevatoren" bag reklamebanden :laugh:

Det føjer sig smukt ind i perlerækken af mislykkede afslutninger, hvor denne klassiker stadig er en af mine favoritter:

Jeg kan ikke huske om jeg har postet det før, men selv om der ikke er meget sammenhæng med de første par klip af folk, der kravler over målstregen, så fik dit klip mig til at tænke på et af mine all-time yndlings sportsklip. Men ok, jeg har også lidt en svaghed for underdogs. :wink:

http://www.youtube.com/watch?v=-DHgMiN6Nlc

Share this post


Link to post
Share on other sites

… et af mine all-time yndlings sportsklip.

Ha, haaa, EPIC! :laugh:

Den kendte jeg faktisk ikke. Australiens første guldmedalje ved et Vinter OL. Det er sgu sjovt, specielt, når man ser, hvordan de to næste kravler og kaster sig ind over stregen for i det mindste at få sølv og bronze :tongue:

Share this post


Link to post
Share on other sites

Går det hele op i hat og briller og YouTube-klip?

Nej, nej, bare rolig, der bliver skam løbet. En smule planløst, men med fuld indsats, når det sker. Tirsdag bød på en rask, flad tur hele Mosen rundt i mine rappe, røde Nike Zoom racersko. Dem samlede jeg op fra en tilbudskasse for sølle 300 københavnske dollars, og de har vist sig at være lidt af et fund. Superlette og og flade næsten helt uden drop fra hæl til forfod. Sådan skal det gøres.

Og i dag kastede jeg mig over såmænd løberiet i Fælledparken, endda i en ret trykkende varme. Det foregik i mine VFF Bikila. Og da de er som skabt til, ja, mange ting, men ikke mindst trapper, så lagde jeg vejen forbi Riget til en omgang bjergbestigning. Tre gange fra kælder til 16. etage. Eller 3 x 380 trin. Ifølge Google Earth er der en højdeforskel på 66 meter på hver tur, så det er 198 hm :laugh:

post-52761-034445300 1308765501_thumb.jp

Edited by Henrik S.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Google Earth

Ja, man kan sagtens fortabe sig i Google Earth. Det er fx lidt skræmmende, at den lillebitte gruppe af huse midt i Alperne på billedet her er Kl. Scheidegg, hvor der er mål den 10. september, hvis jeg kommer ned og løber Jungfrau Marathon. Hvis man ikke klarer det inden for tidsfristen, så pakker de det hele sammen, har jeg ladet mig fortælle. Og så kan man stå der og fryse, indtil næste afgang ned i dalen med den lille bjergbane :crazy:

post-52761-048936700 1308765973_thumb.jp

Share this post


Link to post
Share on other sites

Breaking News: Massedød i Danmark

Ja, det er så ikke mennesker, men ord. Så hvis du tilfældigvis er en flottenhejmer, en fløs eller noget af en vindbøjtel, så kan du snart ikke være det mere, for ordene er på vej ud af Retskrivningsordbogen. På en måde lidt trist, for der er nogle ret gode ord imellem. Selv er jeg ret vild med obsternasig :4disguise:

Bajads - gavtyv, klovn

Blegsotig – trist, uden gennemslagskraft

Brødflov - sulten, småsulten

Charlatan - bedrager

Djærv - bramfri

Dorsk - sløv, doven

Dosmerseddel - huskeseddel

Døgenigt - doven og uduelig person

I dølgsmål – i det skjulte

Fjæle - skjule

Flanere - drive skødesløst omkring

Flottenhejmer - ødsel person med dyre vaner

Fløs - lømmel

Forfjor - året før sidste år

Forskertse - forspilde

Forsoren - kæk, munter, friskfyragtig

Forvorpen - fræk

Fusentast - letsindig og skrupelløs person

Gebommerlig - kolossal, vældig

Gelassen - overdrevent villig og hjælpsom

Halsstarrig - stædig

Idelig - uafbrudt

Kalas - stor og overdådig fest

Kanalje - fræk og uopdragen person, slubbert

Knibsk - afvisende, snerpet

Knarvorn - gnaven, vrangvillig

Kålhøgen - indbildsk

Langmodig - tålmodig

Misliebig - mistænkelig

Mødig - træt, mørbanket

Negerbolle, negerkys - flødebolle

Obsternasig - Bajads - gavtyv, klovn

Skellig - gyldig, rimelig

Sporenstregs - øjeblikkelig, straks

Spæge - styre eller tæmme

Svanger - gravid

Sysselsætte - beskæftige

Træsk - lumsk, snu

Trættekær - krakilsk, kværulantisk

Tvætte - vaske

Ufortøvet - øjeblikkelig, straks

Vindbøjtel - person, der skifter standpunkt efter hvad der betaler sig bedst, pralhals

Ødeland - person som ødsler sine penge bort

Share this post


Link to post
Share on other sites

Løbløbløbløbløb …

Torsdag fulgte jeg op på trappetræningen onsdag med en rask tur mosen rundt. Ikke helt så langt og helt så hurtigt, som jeg kunne ønske, men det blev presset ind mellem to møder, og så kan det ikke være anderledes. Var glædeligt overrasket over ganske gode ben helt uden antydning af gener fra onsdagens trapper. Det holdt kun til …

Fredag, hvor jeg blev ramt af de ømmeste ben, jeg længe har haft. Kan egentlig godt huske fra sidst, at ømheden ofte først melder sig på andendagen. Det afholdt mig nu ikke fra at nappe en tur fra Lyngby langs Mølleåen til Ravnholm Skov og retur. Og da jeg først kom i gang gik det egentlig nogenlunde let og elegant. Lårene får lige en omgang foam roller.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!

Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.

Sign In Now