Motion i balance™

[Henrik S.]

Running Tours er da i sandhed et super cool og tjekket koncept.

Perfekt studiejob i øvrigt :4thumbup:

Hvordan går det ellers i forhold til dit forestående marathon? Har du så tilpas meget kontrol over skaden, at du føler dig klar og beredt?

Og hvis ja, hvordan har du så tænkt dig at forberede dig på de mange højdemeter?

Ja, jeg kan kun anbefale at inkludere en guidet tur i sin storbyferie. Man får også en masse små bemærkninger med på vejen om livet i storbyen. Robin kunne fx fortælle, at Barcelona er klemt inde på så lidt plads, at det er rablende dyrt at få noget at bo i. Så unge bliver boende hjemme hos forældrene i mange år. Samtidig er det besynderligt nok nærmest livsfarligt at cykle i byen. Man kan cykle fra den ende af byen til den anden på en halv time. Vejret er altid cykelvejr. Og alligevel er der proppet så mange biler ind i gaderne, at det er selvmord at cykle. Paradoksalt.

Hvad angår mine planer, så står de i princippet stadig ved magt, men kan også ændre sig alt efter, hvordan biomekanikken har det. Nu kan det måske lyde som om, at jeg bliver ramt af den ene skade efter den anden, men det er nu egentlig ikke tilfældet. Jeg har filosoferet lidt over denne overgang til løb og har analyseret mig frem til følgende:

Da jeg sidste efterår finder frem til en løbestil, der passer mig, så bliver jeg så glad over det, at jeg går ALT for hurtigt frem. Min form var jo glimrende, så jeg har simpelthen spændt buen for hårdt. Og så følger der altså småskavenker med. Snart det ene led, snart den anden sene. Det har flyttet lidt rundt i kadaveret og er simpelthen et udtryk for, at jeg har været for utålmodig og for begejstret over at kunne løbe igen.

Et godt eksempel: Jeg får i februar/marts gået så meget til den, at mine hasemuskler bliver vildt stramme uden at blive strukket nok ud. Det giver en inflammation i højre knæ, som jeg døjer med i en 4-6 uger. I den periode belaster jeg nok ubevidst mit venstre knæ lidt mere for at aflaste det højre. Da jeg så forrige søndag oveni løber over 28 km med pæn hård belastning, så får jeg lidt væske og en øm sene bag på det venstre knæ.

Den sidste skavank er jeg nu ved at have nogenlunde under kontrol – håber jeg – men jeg har indset, at jeg nok hele tiden vil være nødt til at arbejde lidt med forskellige ømme punkter på kroppen. Så i stedet for at se på det som skader, så ser jeg det som kroppens små vink med en vognstang om, hvor der er svage punkter, jeg skal være opmærksom på. Jeg bliver lidt klogere på kroppen hver gang og bliver lidt bedre til at tage vare på mig selv.

For jeg har indset, at jeg vil fortsætte med at løbe, med mindre en eller anden alvorlig skade en dag skulle sætte en stopper for det. Jeg vil blive ved med at manøvrere mig frem gennem "minefelterne" og ser kroppen som en medspiller, når den sætter fingeren på et ømt punkt, der skal have lidt opmærksomhed.

Samtidig har jeg indset, at det er selve mobiliteten, bevægelsesfriheden, der er vigtig for mig. Jeg har lige nu slet ingen ambitioner om at løbe på bestemte tider eller blive godt placeret. Det kan sagtens komme senere, men lige nu vil jeg bare nyde friheden ved at kunne løbe frit og ubesværet.

Hvad der bringer mig frem til mine planer, for jeg har jo stadig startnummer til et bjergmaraton. Her kan man ganske enkelt ikke løbe en god tid, så det er oplevelsen, der er vigtig. Derfor holder jeg indtil videre fast i, at det kunne være sjovt at deltage, selv om formen ikke er super skarp.

Af samme grund håber jeg allerede 20. august at løbe dette løb. Med sine 24,4 kilomer og 500 hm ville det være den ideelle forberedelse. Og indtil det modsatte er bevist, vil jeg da satse på at løbe det og tage det som strømpil på, hvor vidt det er realistisk at løbe bjergmaraton i september.

Hvad angår de mange højdemeter, så kan man ikke rigtig forberede sig på det herhjemme. Jeg har tænkt mig at fortsætte med trappeløb og så - som nævnt - prøve løbet i Tyskland med godt 500 hm. Heldigvis har jeg fra naturens hånd ret nemt ved at løbe opad, så jeg er egentlig ikke så nervøs for netop den vinkel, men det kan godt være, billedet ændrer sig, hvis jeg i september står nede på en alpe

Anyhow. Det blev et langt indlæg med en masse hvis'er. Jeg tager løbeturene en ad gangen og nyder dem i fulde drag. Så må det blive bonus, hvis jeg får de to løb med.

Edited July 28, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Seneste bog

Har netop hentet en bog mere, der handler om filosofien bag løb i balance: The Runner's Guide to the Meaning of Life. Skrevet af Amby Burfoot, som vandt Boston Marathon i 1968 og efter en lang løbekarriere blev skribent for Runner's World. Han har indtil videre mange indsigtsfulde pointer om, hvordan man får mest ud af sit løb, og hvordan det påvirker ens psyke. Læs eventuelt mere om ham her

[Morten D]

Løbeture med guide i storbyer... Genialt! Det skal jeg da helt sikkert prøve en dag.

[Henrik S.]

Løbeture med guide i storbyer... Genialt! Det skal jeg da helt sikkert prøve en dag.

Ja, man burde sgu selv have fået ideen. Det er virkelig oplagt.

[Henrik S.]

Useless trivia

Et lille stykke trivia, som de færreste nok er klar over: Når BB-folket siger BUM!, så kommer inspirationen faktisk fra en gammel fransk chanson

[Henrik S.]

Hov

Det er da også blevet til en lille smule træning "under radaren" siden hjemkomsten fra Barcelona.

Onsdag landede vi ved 14-tiden, så jeg kunne lige nå i den lokale FW til lidt styrketræning for at "knække" kroppen på plads efter turen. Suppleret af en 5-6 kilometeres løb udenfor.

Torsdag blev distancen vel omtrent det samme efterfulgt af et besøg hos fyssen, der – bogstavelig talt – kunne sætte fingeren på den ømme sene i baglåret og musklen lige under knæet, der sandsynligvis har været årsag til balladen. For satan han tog fat. Heldigvis ventede der mig blid og behagelig massage et par timer senere.

Fredag løb jeg en times tid på Østerbro, hvor jeg inkluderede Fælledparken og de fleste af Søerne. Mon ikke det er landet på en 11-12 stykker, når man tager alle lyskryds osv. med i betragtning? Har ikke luftet min Garmin siden Barcelona, men det må være deromkring. Tempoet var et ganske fornuftigt basistempo.

Lørdag tog jeg i FW og tumlede rundt en halvanden times tid. Opvarmning på crosstrainer, styrketræning primært for overkroppen og så knap 3 kilometer på løbebåndet i et halvhøjt tempo. Det er sådan en omgang, jeg godt kan lide at supplere med en gang imellem, fordi man i fred og ro kan træne lidt styrke og kan tage sig god tid til at strække ordentligt ud.

Jeg har i det hele taget lavet mange strækøvelser og supplerer stadig med is og øvelser på foam roller. Skumrullen må tage prisen som en af de "sportsinvesteringer", jeg bruger flittigst. Det er godt nok et effektivt redskab.

Edited July 31, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Druktur

Som tidligere nævnt i nærværende blog har jeg altid svært ved at få taget tilstrækkelig med væske til mig. Jeg glemmer det ganske enkelt, og så har vi balladen. Eftersom mine umiddelbare planer byder på to løb, der må betegnes som "oplevelsesture", hvor tiden er underordnet, så besluttede jeg mig for at holde en lille generalprøve på det i dag.

Anledningen var, at jeg var forbi Marathon Sport den anden dag, hvor jeg blev fristet til at investere i en Salomon løberygsæk med plads til væske. Hvis jeg skal løbe bjergmaraton skal jeg måske have væske og en ekstra jakke med, så i dag ville jeg prøve, hvordan det er at løbe med sådan en fætter.

Det blev en tur ud i det blå, hvor jeg tilmed var kablet op på gps'en og derfor ved, at den landede på knap 26 kilometer. Men jeg løb bevidst meget stille og roligt, stoppede et par gange for at strække benene ud og tog sågar et par billeder med den medbragte mobil. Pludselig kan man jo have alt muligt med i sådan en rygsæk …

Hvad angår væske undervejs, så voterer juryen stadig med hensyn til, om det er en god ide. Til de kommen deløb vil der være mange væsedepoter undervejs, så det er ikke strengt nødvendigt selv at have noget med. Til gengld kan man tage det med, man er vant til at drikke. Og hvis vejret er gustent, kan man have en ovetræksjakke med i rygsækken.

Den skvulper imidlertid noget, når man løber med den. Og både påfyldning og drikning kræver lidt øvelse. MEN det har jeg jo så stadig et par weekender til at øve i. Dagens druktur var en – betinget – succes.

[Henrik S.]

Turen …

… finder du her

[Henrik S.]

Løbende indtryk

Et par billeder fra to af mine favoritter, som jeg havde lejlighed til at tage billeder af i dag: Dels de små, stejle bakker i Søndermarken og dels de lange seje bakker op til Frederiksberg Slot i Frederiksberg Have. To gode steder, hvis man vil have pulsen lidt op

[N Gadegaard]

Løber du med drikkedunk i tasken, eller bruger du den som camelbag?

Gode tider i øvrigt!

[Henrik S.]

Løber du med drikkedunk i tasken, eller bruger du den som camelbag?

Gode tider i øvrigt!

Thanks

Den har indbygget pose til energidrik plus indbygget slange, så det er vel en såkaldt camelbag. Det er denne model.

[Henrik S.]

Hmmm …

Forbløffende friske ben her til morgen. Er det et godt tegn? Eller er jeg bare pumped fordi jeg starter på arbejde igen? Ingen ved det …

[Henrik S.]

Skoanmeldelse #1: Adidas Adizero, model Adios

Klassisk konkurrencesko fra Adidas med en vægt på lidt over 200 g. Den opnåede instant fame, da Haile Gebrselassie satte VR i maraton i denne model (2:03:59?). Hans Ados var ganske vist gule, men nu kan man købe dem i den karakteristiske grønne farve og få et komplet outfit i samme friske forårsgrønne kulør.

Af alle mine sko, er det her nok den, for bedst forbinder de to verdener – barfodsløb og traditionel løbesko.

Løber du i traditionelle løbesko med hællanding, kan du bruge den som en konkurrencesko, hvis du ikke lander alt for skævt på hælen. Du vil nok opleve den som rimeligt hård at løbe i.

Løber du barfodet eller i FiveFingers, kan Adios være et godt supplement til de dage, hvor du lige skal have lidt ekstra dæmpning under foden. Det er stadig en let sko, der ikke føles for klumpet.

Adios er ikke alt for "bananformet", det vil sige, at den ikke har for skarp en krumning. Der stadig plads til tæerne, selv om de skulle være blevet lidt bredere af at løbe i FiveFingers.

Skoen har heller ikke for meget "tåspring", men den har dog lidt. Det vil sige, at den skubber tæerne lidt opad, hvad der ikke er hensigtsmæssigt, hvis du er vant til at løbe forfodsløb. Det er dog til at leve med.

Skoen er ikke ekstraordinært dyr og kan købes for omkring 7-800 kroner på nettet. Selv bruger jeg den som supplement til mine FiveFingers og typisk på de lidt længere ture. Skulle jeg løbe et maraton i morgen, ville det nok være mit valg.

Kort sagt: Den superlette sko for dig, der lander på hælen og bruger konventionelle løbesko. Og det komfortable spplement, hvis du løber i FuveFingers.

Edited August 1, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Skoanmeldelse #2: Vibram FiveFingers, model Speed

Dette var de første Vibram FiveFingers (VFF), jeg investerede i. Jeg købte dem i september 2010, og de var med til at lære mig forfodsløb over night.

Man KAN ganske enkelt ikke lande på hælen, når man løber i VFF, og derfor er de et godt valg, hvis man vil have et vink med en vognstang om, hvordan man kan ændre sin løbestil til det - efter min mening - bedre.

En løftet pegefinger: Man skal lægge endog MEGET langsomt ud med at løbe i VFF. Og man skal arbejde meget bevidst med teknikken for ikke at få følgeskader. Superkorte ture, instruktion og langsom progression er påkrævet.

Vibram introducerede Speed sidste år som deres bud på en sko, der ser nogenlunde traditionel ud (lige på nær de fem tæer). Overdelen er helt traditionel bygget op med nylonnet og snørebånd. Sålen er også en bønne mere solid end de fleste af deres øvrige modeller.

Når du løber i dem, er det den model VFF, der kommer nærmest traditionelle løbesko, fordi den sidder meget stramt omkring foden. Jeg tror i virkeligheden også, at dens tilnærmede "løbesko-look" var medvirkende til, at jeg hoppede på VFF-vognen.

Jeg bruger dem stadig med stor fornøjese som afveksling fra mine andre VFF-sko. Egentlig er jeg nok blevet større fan af mine Biila med velcrolukning (dem vender jeg tilbage til), men Speed fungerer stadig for mig. Jeg har blandt andet løbet 1000 m intervaler i dem, og det er de helt suveræne til.

Pønser du på selv at eksperimentere med forfodsløb, så kan Speed være en god overgangssko, fordi den har godt fat om din fod og kan snøres godt til. Som nævnt er sålen også en smule tykkere, men til syvende og sidst er det nok en smagssag, hvad du foretrækker af de femfingrede modeller.

Priserne er jeg ikke så opdateret på, men mon ikke de ligger omkring 1000 kroner herhjemme? Det kan synes som meget for så få gram sko, men mine holder fint indtil videre. Det er en af de mere solid VFF modeller.

Bemærk: Når de bliver svedige, så vasker du dem bare i vaskemaskinen. Der fås også femfingerede sokker til dem.

[Henrik S.]

Alt er relativt

Et sølle bjergmaraton i Schweiz blegner totalt, når man ser på Hardrock 100 miles i Colorado. 160 kilometer, over 10.000 højdemeter … det kan ikke tage meget mere end en 25 timers tid …

[Henrik S.]

Skoanmeldelse #3: Brooks, model Green Silence

Letfodsløberens svar på Stressless lænestolen: Uendelig komfortabel, blød og lækker. Passer som en velsiddende handske, giver god plads til tæerne og har det mest bløde overlæder, man kan forestille sig.

Brooks Green Silence er vel strengt taget en såkaldt racing flat, det vil sige en racersko til landevejsløb. Men den er vitterligt helt sin egen.

For det første er der designet. Man kan ganske vist også få den i andre farver, men i denne røde/gule kombination træder det asymmetriske design tydeligt frem. Snøringen er også skæv, men den er meget let at stramme til.

For det andet er skoen meget bred. Mine tæer fylder mere i bredden, efter at jeg er begyndt på forfodsløb, men de har alligevel rigelig plads i Brooks Green Silence.

For det tredje er der materialevalget. Jeg har ikke alle tallene lige her, men inderstoffet, overlæderet, sålen og snørebåndene er altsammen fremstillet af af en ekstremt høj procentdel genbrugsmaterialer. Du redder indlandsisen, isbjørnene og de fleste hvaler, hvis du køber de her sko. Man kan sandsynligvis spise dem uden at få ondt i maven.

Samtidig er skoene meget lette. De belaster ikke vægten mere end de letteste konkurrencesko, men man oplever dem ikke som den typiske racersko, da de er så fodformede. De har lidt opadbøjede såler under tæerne, men det er vel også det eneste minus, når det gælder den grundlæggende konstruktion.

Brooks Green Silence er mit valg, når det skal være komfortabelt og ekstra bklødt at være undervejs. Jeg vil næsten tro, at den typiske løber i traditionelle sko vil kunne bruge dem uden at ødelægge benene. Og de er selvsagt et komfortabelt supplement til Five Fingers.

Hvorfor løber jeg så ikke i dem hele tiden? Tja, dels kan jeg godt lide afveksling. Og dels formidler de ikke den helt nære kontakt med underlaget som FiveFingers eller de helt hårde racersko gør.

PS: Jeg har set, at Marathon Sport er begyndt at føre dem. idligere kunne man vist ike få dem herhjemme, men de er på vej frem. Giv dem eventuelt en chance næste gang, du vil prøve noget yt og ikke er bange for at løbe i Ronald McDonald farver.

[N Gadegaard]

Jeg løber i den grønne model. Så snakker vi om green

Jeg fik den på tilbud til omkring 400,- på wiggle.

[Henrik S.]

Jeg løber i den grønne model …

Cool :4thumbup:

Den kombination har jeg faktisk ikke set før. Mener, jeg så en blå variant i Marathon Sport.

Prisen lyder til at være noget af et røverkøb. Jeg skal vist lige ind og studere Wiggle …

[Lars mikkelsen]

Tillykke med din Salomon - den er fed. Hvis du tager nogle lette engangflasker fra kildevand og ruller dem ind i et badehåndklæde, så kan de stå ret stille og roligt i tasken under løb og i tilgift holde sig kolde, hvis det med at patte på slagen er for træls. :4disguise:

[Henrik S.]

Hvis du tager nogle lette engangflasker fra kildevand og ruller dem ind i et badehåndklæde, så kan de stå ret stille og roligt i tasken under løb og i tilgift holde sig kolde, hvis det med at patte på slagen er for træls.

Tjek. Det skal prøves. Ved heller ikke lige, om slange og indbygget beholder er sagen. Den indbyggede beholder hedder i øvrigt noget så romantisk som "drikkeblære" i Salomons egen beskrivelse af produktet

[Henrik S.]

Anyone for tennis?

Så er det bare med at tage til Dubai, indlogere sig på Burj al Arab og huske at tage ketcheren med. Her kan man da virkelig tale om dropbold

[Kermit]

Nu bruger jeg lige din log til et lille åbent spørgsmål som jeg tænker du kan svare på.

Jeg har en kollega der har løbet i noget tid, men ikke rigtig føler nogen fremgang. Har du nogle gode programmer til hvordan hun kommer til at løbe 3 km under 15 min, og 5 km under 30 min?

Vi har lige fået udstyret hende med en pulsmåler - hun er lidt en shopaholic så det var nemt nok, så det ville være genialt hvis det var noget pulsbaseret noget.

[Henrik S.]

Nu bruger jeg lige din log til et lille åbent spørgsmål som jeg tænker du kan svare på.

Jeg har en kollega der har løbet i noget tid, men ikke rigtig føler nogen fremgang. Har du nogle gode programmer til hvordan hun kommer til at løbe 3 km under 15 min, og 5 km under 30 min?

Vi har lige fået udstyret hende med en pulsmåler - hun er lidt en shopaholic så det var nemt nok, så det ville være genialt hvis det var noget pulsbaseret noget.

Uh, skudt fra hoften, så lyder det som om, at variation er det magiske ord. Forskellige ruter, forskellige distancer. Varieret tempo og varierede træningsformer.

Jeg har ingen grydeklare programmer på lager, for jeg løber selv meget på gefühlen, men der findes vist rigeligt med tal og tabeller på nettet.

Helt grundlæggende vil jeg ikke anbefale pulsur til løbetræning, for løb er altså meget forskelligt fra cykling. Pulsen kommer næsten med det samme godt op, og det er ikke særlig nemt at variere træningen efter pulsen. Derudover mærker man på en helt anderledes kontant måde, når man er presset (i forhold til cykeltræning).

Det kan klart anbefales at prøve forskellige ruter fra gang til gang. Forbløffende mange løber stort set de samme ture i det samme tempo og undrer sig over, hvorfor der ikke er nogen fremgang. Det kan også hjælpe at løbe sammen med andre. Det er mit evige mantra, men der er altså ikke noget som fællestræning, der får gejsten og præstationen i vejret.

Nu ved jeg ikke, hvor ofte din kollega løber, men ser man hen over 2-3 ugers periode, så kunne træningen omfatte følgende i en eller anden kombination:

Rolige lange ture - dem vil de fleste nødigt undvære et par af engang imellem. Det er de ture, hvor man bare jogger afsted og mediterer over livet.

Tempoløb - nogle af de lidt længere turen kan foregå som tempoløb, hvor man over fx 2 x 2 km sætter tempoet op og presser sig selv over et langt stræk.

Fartleg – efter indledende opvarmning løber man en serie kraftige ryk på 100-400 meter med lige så meget helt rolig joggning indimellem. Det virker stimulrende og er en nem måde at presse sig selv på.

Bakkeløb - er der bakker i nærheden, er de helt oplagte at få pulsen i vejret på. Man kan finde en lille rundstrækning med en god stigning på eller løbe på må og få i bakket terræn.

Intervaller - skal der absolut være en måling af fremgangen, så kan man løbe en 2-4 intervaller på tid hver 2. eller 3. uge. Det kan alt fra 600 til 1200 meter intervaller.

Måske du skulle foreslå din kollega at blande kortene og prøve en stærkt varieret træning med nogle af de ovenstående elementer gennem 2-3 måneder. Gad vide, om ikke det ville give en fremgang?

Som allerede nævnt tror jeg, at de færreste løbere bruger pulsur som redskab, men jeg må tilstå, at jeg ikke rigtig har det store overblik. Pulsen er svær at dosere lige så fint, når man løber, som fx til cykeltræning eller spinning. Jeg tror mere på, at man skal få en fornemmelse af, hvornår man er presset og så arbejde lidt over og under den grænse.

Mit umiddelbare bud på en hjemmeside med grydeklare træningsprogrammer – også for bgegyndere - ville være DOURUN, men der findes sikkert rigtig mange andre.

Håber det kan inspirere.

[Henrik S.]

Himlen over Herlev?

Nogle dage er man vel bare sådan lidt … Flim …

http://www.youtube.com/watch?v=RhHkUg-QCwk&feature=related

[Henrik S.]

Skoanmeldelse #4: Vibram FiveFingers, model Bikila

Dette er vel nok mine favorit FiveFingers indtil videre. Hvis fødderne kunne tale … ja, og det kan de jo næsten, for som det fremgår af billedet, så er det her par blevet godt slidt.

Vibram FiveFingers (VFF) Bikila må være noget af det tætteste, man kommer på barfodsoplevelsen uden at risikere glasskår i foden og hundelorte mellem tæerne.

De har et minimalistisk overlæder i nylonnet med et enkelt velcrospænde. Nedenunder er der valset en meget tynd gummisål på, som man ganske vist står rigtig godt fast med, men som – naturligvis – ikke giver nogen form for dæmpning overhovedet.

Mange af mine indvendinger mod traditionelle løbesko og racersko er helt elimineret her. Der er stort set ingen svangstøtte, der er intet løft af tæerne og ingen forskel på forfod og hæl, når man står på underlaget. Tæerne og foden kan arbejde helt frit.

Det er derfor heller ikke en sko, man bare lige tager på som traditionel hælfodsløber. Det kræver tilvænning og meget korte ture i starten. Men når teknikken er ved at være der, så er Bikila ideel. For man mærker praktisk taget ikke, at man har noget på fødderne. På den led kan jeg betydeligt bedre lide den end VFF Speed, der har løbeskoenes lidt snærende overdel med snørebånd osv.

Dedikerede barfodsløbere – altså, rigtige barfodsløbere – vil senest her have løftet en advarende pegefinger. For hvis du er i rigtig god løbeform og lægger din stil om til forfodsløb, så er der en risiko ved at bruge VFF i stedet for at løbe helt barfodet. Løber du helt uden sko, så kræver det så lang tilvænning af huden under fødderne, at du helt automatisk laver en meget, meget langsom reboot af din løbestil.

Hvis du derimod hopper over i VFF, så skal huden som sådan ikke vænne sig til den direkte kontakt med asfalt. Og man behøver heller ikke at se sig helt så godt for mht. småsten og glasskår. Resultatet kan være, at man alt for hurtigt løber for langt og for stærkt, hvad der kan give skader. Jeg tager det med her, fordi jeg nok selv er gået alt for hurtigt frem og derfor har døjet med nogle skavanker.

Jeg anbefaler Michael Sandler og hans bog Barefoot Runing som selvstudium, hvad angår overgangen.