Motion i balance™

[Henrik S.]

Skoanmeldelse #5: Terra Plana, model Vivo Evo

Der findes et hav af de såkaldte "barfodssko" derude i den store verden. Nogle løber sågar i sandaler, i balletsko, badesokker og meget mere. Et af de mere etablerede firmaer er Terra Plana, der faktisk laver alt muligt fodtøj.

Deres filosofi er at lave "etisk forsvarligt" fodtøj, der tager hensyn til såvel den menneskelige anatomi som vores fælles miljø. Ja, det lyder højpandet, og det er det, men på den anden side set: Hvis skoene er fede, så gør det vel ikke noget, hvis de – også i overført betydnig – har et minimalt footprint?

Nuvel, deres almindelige sko ser faktisk meget okay ud, men her drejer det sig om løb og deres Vivo Barefoot serie. Jeg anskaffede mig et par Vivo Evo for at have nogle barfodssko, der ikke nødvendigvis fik folk til at dreje hovedet og pege fingre (som stadig kan forekomme med FiveFingers).

De blev indkøbt over nettet dengang, men så vidt jeg kan se, er de også ved at finde forhandlere herhjemme. Og de har et – efter min mening – ret distinkt og moderne design. Overdelen har kubeformet mønster i en blanding af net og nylon.

Og jeg ved sgu ikke rigtig … Men de er altså ikke blevet den helt store succes hos undertegnede. Man står ikke så fast på underlaget som med VFF, og overdelen føles ikke særlig behagelig. Måske egner de sig bare ikke til netop mine fødder, så prøv dem, hvis du har chancen, og bedøm selv.

Det skyldes måske også, at de føles noget plasticagtige i forhold til VFF. De er ikke så rare at røre ved og have på. Jeg ville frygteligt gerne holde af dem, fordi de har et gennemtænkt design og en meget sympatisk filosofi som grundlag, men de frister en tilværelse på hylden uden at blive luftet særlig tit.

[Henrik S.]

Træning … med måde

Efter søndagens lange tur var benene lidt stegte, så jeg forsøgte mig med en 5-6 km på Nørrebro og omegn. om mandagen. Jeg kunne dog mærke, at jeg uvilkårligt havde aflastet mit venstre knæ søndag ved at lægge mere vægt på højre ben, hvad der resulterede i en øm, højre læg. Så det blev kun til eftertænksom jogging.

Tirsdag føltes stilladset nogenlunde ved afgang, og det blev vel til en 9-10 km i det hele. Den højre læg blev imidlertid stjernøm, så jeg nærmest måtte humpe hjem de sidste kilometer. Det er ikke en fiber eller noget, men blot resultatet af min helt ubevidste aflastning af venstre ben på grund af det ømme knæ.

Så jeg er i stadig dialog og får hele tiden feedback fra steder i kroppen, der trænger til lidt ekstra opmærksomhed. Generelt virker bentøjet lidt "træt" lige nu, så jeg tager lige en løbepause resten af ugen, så jeg – forhåbentlig – kan blive ømheden helt kvit. Hvem ved, måske man skulle lufte Bianchi'en en dag

Jeg har helt ærligt lige nu absolut ikke den fjerneste anelse om, hvor vidt jeg kan komme til Tyskland og løbe mit testløb den 20. august. Distancen på de 24,4 km er ikke noget problem, men jeg gider ikke tage derned, hvis ikke jeg kan løbe det igennem med et godt overskud og nyde turen undervejs.

Og heldigvis må der være noget fra mine studier af løb i balance, der har hængt ved, for jeg er faktisk ikke irriteret over det eller specielt frustreret. Der kommer andre løb, og lige nu er jeg inde i en god gænge. Det er for at holde fast i den, at jeg lige erstatter løbeturen med rigelig udstrækning, foam rolling og is.

[Morten D]

Jeg løber i den grønne model. Så snakker vi om green

Jeg fik den på tilbud til omkring 400,- på wiggle.

Jeg har også den grønne, men gav 1000,-!

Egentlig er det okay, for jeg vil gerne støtte de små specialbutikker (købte dem i Keep Running i Århus).

De har i øvrigt lige fået de her, som er kommet på ønskelisten: New Balance Minimus

[Henrik S.]

De har i øvrigt lige fået de her, som er kommet på ønskelisten: New Balance Minimus

De ser også rimeligt cool ud. Man kan vist roligt tale om en trend, der ruller ind over markedet lige nu. Alle producerer jo efterhånden minimalsko …

Faktisk er Postmand Per lige kommet med et par Asics Piranha til mig. Dem glæder jeg mig til at prøve, når bentøjet er blevet lidt friskere …

EDIT: Har New Balance ikke skelet ret meget til ovennævnte Vivo Evo, da de designede Minimus? You be the judge.

Edited August 3, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

Det er vel egentlig federe med WIN end med FAIL COMPILATIONS … Vi mennesker kan jo egentlig præstere det mest utrolige … (inklusive at finde den største vandpyt og spørjte hele fortovet til )

[Morten D]

EDIT: Har New Balance ikke skelet ret meget til ovennævnte Vivo Evo, da de designede Minimus? You be the judge.

Jo, ikke mindst, når man står med begge modeller i hånden. Men fyren i Keep Running mente vist, at Minimus vinder i praksis af de 2.

[Henrik S.]

Jo, ikke mindst, når man står med begge modeller i hånden. Men fyren i Keep Running mente vist, at Minimus vinder i praksis af de 2.

jeg synes nok, der var en lighed. Og det skulle ikke undre mig, om NB vinder, for som det fremgår af ovenstående, er jeg ike blevet den store fan af Vivo Evo.

Til gengæld regner jeg med at blive fan af de Asics Piranha SP3 der lige er landet på bordet foran mig. De er pivflade, ingen tåhævning, minimal løft af hælen og rigtig god plads til tæerne. Nu forstår jeg, hvorfor den er mange barfodsløberes valg, når de skal have sko på.

Det er så paradoksalt, at jeg ikke kan komme ud og give den gas i dem de første par dage, men jeg ser det som en test af min viljestyrke

PS: Det er rart at nørde lidt sko, når man har været vant til cykeltræningen og dens fantastiske, uendelige strøm af gadgets og gear

[Henrik S.]

Shh, der læses …

En sidste kommentar for i aften: Hvis loggen bliver lidt stille i de kommende dage, så skyldes det ikke alene, at jeg lige hviler de gamle løbeben plus det faktum, at jeg får nogle travle dage på jobbet. Det skyldes måske også, at jeg lige er gået i gang med endnu en løbebog. Dem har jeg tygget nogle stykker af, og jeg synes, at jeg tager lidt med mig hver gang.

Christopher McDougall skrev nyklassikeren Born To Run, der bobler over i ren begejstring over naturligt løb. Hvis ikke man bliver glad i låget af at læse den …

Michael Sandlers bog Barefoot Running indeholder et væld af helt lavpraktiske tips og tricks til dig, der vil løbe på flad fod.

Larry Shapiro er ude i et andet ærinde med Zen and The Art of Running, hvor han inspirerer til at arbejde med den mentale side af træningen.

Matt Fitzgerrald og hans Brain Training for Runners er så den nyeste, og jeg har kun læst forordet og lidt af det første kapitel. Ikke desto mindre bliver den højst interessant, hvis den blot holder en brøkdel af, hvad den lover.

Matt Fitzgerrald vender tingene fuldstændig på hovedet og giver isg i lag med at udfordre al konventionel visdom. Han fokuserer på hjernens rolle, for den er i virkeligheden den store organisator, når man skal disponere ressourcerne på en lang træningstur eller i en konkurrence.

Man siger, at kroppen løber tør for krudt på et tidspunkt, men hvorfor kan man så alligevel hente nogle sidste ressourcer til at slutte af med et par ekstra hurtige kilometer? Det er fordi, hjernen hele tiden modtager informationer i et feedback loop. Når kroppen begynder at blive træt, beskytter hjernen automatisk kroppen ved at holde igen.

Tænk på en anden sjov ting: Man havde i årevis talt om, at komme under 4 minutter på en mile. I årevis! Så brød Roger Bannister endelig 4 minutter barrieren. Og inden for 1 år havde 16 andre løbere gjort det samme. Det give ringen mening, med mindre man køber argumentet med, at de - oppe i hovedet – fik demonstreret, at jo, det kunne lade sig gøre.

[Henrik S.]

Hovsaoplevelse på en torsdag

Når man selv har lidt dialog med bentøjet og resten af kroppen, der ikke rigtig vil makke ret, så kigger man ofte efter det kapitel, der hedder skader, når man tjekker en ny bog. Og ganske rigtigt: Matt Fitzgerrald har også et kapitel om det i sin bog Brain Training.

Da han var omkring de 30, fik han Runner's Knee, der giver smerter på ydersiden af knæet. Han gik til behandling, startede træning, fik smerter, gik til behandling, startede træning, fik smerter … om og om igen. Der gik næsten tre år, før han var skadesfri.

Til sidst fandt han sin egen formel og fik kæmpet sig tilbage til regelmæssig træning, hvad der blandt andet fik ham til at love sig selv: Aldrig mere træning med smerter. Gør det ondt, skal du stoppe. Lige med det samme. Ellers bliver pausen bagefter bare meget længere.

Men nok så vigtigt: Det var først, da han begyndte at plukke de enkeltkomponenter, der lod til at virke, og selv satte dem sammen, at der begyndte at ske virkelige fremskridt. Det omfattede blandt andet coretræning, kortere skridtlængde og mere naturlige sko.

Det var med den lære i baghovedet, at jeg i går tog mig en dejlig solskinstur på den kære, gamle Bianchi. Jeg havde sat mig ned og kombineret mig frem til, at en "lårsport" som cykling burde kunne gennemføres uden at belaste knæ og læg, hvor det i øjeblikket kniber lidt.

Som sagt, så gjort. Det blev en skøn tur i fantastisk vejr. Op til Tyren og ud på en runde. På vejen hjem var det så, at jeg fik lidt af en hovsaoplevelse: Mine lår er simpelthen blevet markant mindre og mine lægge tilsvarende større. Jeg fulgte Matts opfordring om selv at tage ansvar.

Og så lagde jeg to og to sammen: Jeg begyndte at løbe i september sidste år, og mine ture på raceren kan tælles på én hånd siden. Sammen med den nye løbestil forklarer det de større lægge og de mindre lår (og tro mig, den er god nok. Jeg har siddet rigtig meget på en cykel og ved, hvordan mine ben plejer at se ud fra den vinkel ).

Min fys betoner igen og igen, at mine lidt skrøbelige knæ skyldes et "forkert træk" eller vrid i knæet, der er uhensigtsmæssigt. Bagsiden af mine lår er blevet meget stærke, og det samme gælder lægene. Hvis man nu leger Sherlock og lægger det sammen med langt svagere forlår (quadriceps?). Så giver det en skævhed, der vil noget.

Min tanke er: Måske har jeg egenhændigt sørget for et skævt træk i knæet ved fuldstændig at negligere forlåret og i stedet får en virkelig stærk bagside af benet (som jo er den, man bruger, når man "sparker bagud" under løb). Der e rjo åbent for enhver spekulation, men den virker ikke usandsynlig.

Konklusionen burde være, at jeg hen over vinteren skal lave noget coretræning og samtidig styrke forsiden af låret for at genoprette balancen i bentøjet. Hmm, stay tuned, måske har jeg fat i noget. Måske er det fuldemandssnak …

Edited August 5, 2011 by Henrik S.

[Henrik S.]

… og tak til den lysegrønne klassiker for endnu engang at levere rendyrket køreglæde i solen :4thumbup:

[Henrik S.]

Skoanmeldelse #6: Vibram FiveFingers, model Flow

Det er ikke alt, der glimter, der er guld. Og det er ikke alle sko med fem tæer, der er lige komfortable. Jeg investerede i de rappe, camouflagefarvede Flow, fordi de har termooverdel, men jeg har aldrig lært at holde af dem.

Målet var at kunne løbe femfingret vinteren igennem, og derfor virkede det helt logisk at supplere VFF-flåden med Flow, da denne varme variant kom på markedet.

Den har den forholdsvis tynde udgave af VFF-sålen (alt er jo relativt, men fx Speed-sålen er faktisk lidt tykkere, og det er den nye Komodo vist også). Overdelen på Flow er fremstillet i en elastisk type nylon, der hele vejen hen over foden og ud i de fem tæer har fået et termofor.

Det betyder, at den sidder ret stramt på foden, og tæerne er nærmest lidt klemt. Ikke kritisk, men dog markant anderledes end de øvrige VFF-modeller, jeg har prøvet.

Alt dette ville ikke være noget problem, hvis man til gengæld kunne jogge frit året rundt og have varme tæer. Problemet er bare, at det kan man ikke. Jeg har prøveløbet dem flere gange i frost og sne, og både fødder og tæer bliver super kolde.

Ja, jeg ved godt, at der findes dedikerede barfodsløbere, der løber i en halv meter sne i helt bare tæer, men det gør jeg ikke. Og dem her er ikke nok til at holde mine fusser varme, når vinteren virkelig tager fat.

I virkeligheden kommer man længere omkring uden de store problemer i de traditionelle VFF plus Injinji femfingrede sokker. Men – hånden på hjertet – for mig har de også en begrænsning i kulde/sne og i iskoldt slud. De dage må man enten trække inden for på løbebåndet eller trække noget mere solidt på fødderne.

Mine VFF Flow får nok en chance mere her til efteråret, men jeg har en fornemmelse af, at de aldrig rigtig bliver mine store favoritter.

[Henrik S.]

Hell, NO!

http://www.youtube.com/watch?v=CnrPP3qkM0E&feature=related

[Henrik S.]

Når nu man ikke lige skal løbe så meget denne weekend, så er det da godt, at byen har nogle andre tilbud. En hel andre tilbud rent faktisk …

Copenhagen Historic Grand Prix

Opløb i Post Danmark Rundt

Copenhagen Fashion Week

Stella Polaris i Østre Anlæg

Prince & Co på Amager

Hold da op, det hele er vist ved at komme lidt op i omdrejninger efter ferien. Er der noget, jeg har glemt? Sikkert. Selv vælger jeg nok de mange hestekræfter i Fælledparken til Copenhagen Historic Grand Prix. Det er forbandet god underholdning. Her et par billeder fra 2007.

[Kermit]

Min bror ringede faktisk i går da han kørte hjem fra Kbh og nævnte at de var igang med at sætte halmballer op ved Nørre Allé Så tror også jeg tager et smut derud i morgen eller søndag og nyder duften af høj oktan benzin og franske hotdogs.

[Henrik S.]

…nyder duften af høj oktan benzin og franske hotdogs.

Ja, de kører sgu stærkere end man skulle tro, de gamle travere. Og en fransk hotdog kan man vel altid bruge. Det er sportsernæring af høj klasse :4thumbup:

http://www.youtube.com/watch?v=XtloMwSzol0

[Henrik S.]

Sorry

Er på lidt af et Tom Petty trip her i eftermiddag. Havde fuldstændig glemt ham. Men han skrev nogle ret gode all-american sange i den klassiske tradition. Og så var det i MTV's storhedstid, hvor man lavede videoer som små spillefilm – inklusive Faye Dunaway og en meget ung Johnny Depp

[Henrik S.]

Hva så, drengerøve

Så er første dag til Copenhagen Historic Grand Prix godt overstået med masser af ræs og buler. En nyhed i år var Legend Cars, efterligninger af de klassiske biler fra 30’erne, bygget i skala 5/8 og forsynet med en stort set samme MC-motor for alle. Det var svært underholdende. Ikke mindst fordi nogle af holdene havde meget let påklædte pit crews! Og nå ja, der blev også kørt race. Jeg har lagt et lille mobilklip ud på YouTube.

[Henrik S.]

Skoanmeldelse #7: Nike, model Zoom Streak

Se, det er jo en rigtig lille frækkert af en let racersko. Den vejer ikke meget, og det skyldes blandt andet dens overdel, der er noget ultratyndt og helt perforeret nylonnet. Meget fleksibelt og komfortabelt på foden.

Nu er jeg ikke pr. automatik den store Nike-fan, men da jeg så det her par ligge i rodekassen hos den lokale Sportigan til 300 kroner, så var jeg jo næsten nødt til at tage dem med hjem.

Jeg har ikke løbet vanvittig mange kilometer i dem, da de i virkeligheden var et halvt nummer for små. Men da jeg kunne smyge dem på foden uden sokker, og de så tilmed kan give sig så meget i overdelen, så kan de lige akkurat bruges. Det er altså en minimalsko på alle måder – både hvad angår vægt, materialer og størrelse.

Nike Zoom Streak er vel det, man kunne kalde en klassisk racersko. Meget flad, ikke den stor hældæmpning og derfor heller ikke den helt store forskel på hæl- og tåhøjde. Kileformen er dog en bønne mere udpræget i denne her sko end i de nyligt indkøbte Asics Piranha SP3.

Jeg tør godt skrive under på, at Nike Zoom Streak er et godt valg til korte byløb på asfalt, intervaller o.lign. Den "føles" hurtig, fordi den sidder så tæt om foden, at man har eminent kontakt med underlaget. Dog e rjeg ikke klar over, om de stadig laver den. Der var måske en grund til, at den havde endt sine dage i butikken ude i rodekassen.

En af de mange fordele ved at droppe hællandingen er jo, at man får en langt bredere vifte af – lette – sko, som man bare kan hoppe ud i. Og derfor kan man bare slå til, når der viser sig et godt tilbud som dete.

Endelig bør det måske tilføjes, at dette par lige nu er blevet hijacket af min bedre halvdel, som også har genoptaget løberiet. På længere sigt ville de nok have været for små til mig. Og med en tyk løbestrømpe i, kan hun lige akkurat bruge dem. Hun er ret begejstret for den lave vægt og det feminine farveskema

[Henrik S.]

Skoanmeldelse #8: Adidas, modellerne Ride og Salvation

--- REVIEW NOT AVAILABLE ---

:laugh:

Nej, seriøst, det ville være for ondt. Men jeg anskaffede mig jo de her to par helt tilbage i efteråret 2009, hvor jeg for første gang forsøgte mig med et comeback til løbetræningen, efter at jeg i 2005 måtte lægge det på hylden pga. nogle genstridige ankler.

Jeg gik dengang den slagne vej med en såkaldt "løbeanalyse" i en rigtig løberbutik og fik til min overraskelse anbefalet Adidas. Husk på, at Adidas for år tilbage var et no-go, når det gælder løbesko. De havde forpaset joggingrevolutionen fuldstændig og fandt aldrig rigtig ud af at lave løbesko.

Men, ja, de må have genopfundet sig selv inden for de seneste 4-5 år, for nu ser man jo Adidas her, der og allevegne. Det mærke vil bare ikke dø og med vanlig tysk grundighed har de åbenbart sat sig for, at de bare vil tilbageerobre det marked.

Recepten tilbage i efteråret 2009 viste som bekendt at være helt forkert. Jeg fik anbefalet de her sko og købte argumentation med mere dæmpning, mere styring af foden, mere hightech. Og ganske rigtigt, efter nogle måneder gjorde anklerne lige så naller som tidligere. Tilbage på cyklen.

Det er så samtidig grunden til, at jeg stort set aldrig bruger dem mere, for skoene er totalt uegnet til landing på forfoden/mellemfoden. De har en kæmpe hæl, der næsten ikke kan undgå at ramme underlaget først. De er så bløde og wobbly, at man ingen kontakt har med underlaget. Og så er de så sindssvagt tunge, at man føler det som en klumpfod, når man først er vænnet fra denne her slags sko.

Hvis man løber skadesfrit og glad ved at lande på hælen, så er de givet ganske udmærkede sko. Men hvis fødderne er "sat fri", så føles skoene alt, alt for stramme omkring foden og specielt tæerne. Der er ingen fri bevægelse inde i dem overhovedet. I følge min filosofi vil fødderne, svangen og tæerne bare blive svagere og svagere i denne her type sko. Så kræver de mere dæmpning, mere svangstøtte. Bliver svagere … etc.

Hvad der bringer os tilbage til indledningen, for det ikke rigtig relevant for mig at anmelde dem. Det svarer til at tale om cykler, hvis man skal anmelde biler. Jeg tage r en sjælden gang en tur i dem stadig væk, for lige at huske, hvordan det er. Men ellers bliver de mest brgt i haven, hvad billedet vist også afslører …

[Henrik S.]

Gå planken ud?

Planking er den store modedille på nettet. Der bliver planket både her og der og taget billeder af folk i vandret stilling de mest underlige steder. Det er heller ikke gået min næse forbi, at der også bliver planket i træningscentrene. Her på MOL, er der vist også nen del, der går planken ud.

Som tidligere nævnt prøver jeg at snige noget lår- og coretræning ind i mine FW-rutiner, og de sidste to gange har jeg derfor prøvet planken. Jeg troede egentlig ikke rigtig, at det kunne give noget, men hold da op, jeg er sgu halvøm i mavemusklerne her til morgen

[Kermit]

Planken er genial selvom man lige umiddelbart tænker at der ikke burde ske noget ved det. Dejlig øvelse

Man kan vel sige at dromedarerne får et par på puklen

Edited August 8, 2011 by Kermit

[Henrik S.]

Man kan vel sige at dromedarerne får et par på puklen

He, he

[Lars mikkelsen]

Skoanmeldelse #8: Adidas, modellerne Ride og Salvation

--- REVIEW NOT AVAILABLE ---

:laugh:

Nej, seriøst, det ville være for ondt. Men jeg anskaffede mig jo de her to par helt tilbage i efteråret 2009, hvor jeg for første gang forsøgte mig med et comeback til løbetræningen, efter at jeg i 2005 måtte lægge det på hylden pga. nogle genstridige ankler.

Jeg gik dengang den slagne vej med en såkaldt "løbeanalyse" i en rigtig løberbutik og fik til min overraskelse anbefalet Adidas. Husk på, at Adidas for år tilbage var et no-go, når det gælder løbesko. De havde forpaset joggingrevolutionen fuldstændig og fandt aldrig rigtig ud af at lave løbesko.

Men, ja, de må have genopfundet sig selv inden for de seneste 4-5 år, for nu ser man jo Adidas her, der og allevegne. Det mærke vil bare ikke dø og med vanlig tysk grundighed har de åbenbart sat sig for, at de bare vil tilbageerobre det marked.

Recepten tilbage i efteråret 2009 viste som bekendt at være helt forkert. Jeg fik anbefalet de her sko og købte argumentation med mere dæmpning, mere styring af foden, mere hightech. Og ganske rigtigt, efter nogle måneder gjorde anklerne lige så naller som tidligere. Tilbage på cyklen.

Det er så samtidig grunden til, at jeg stort set aldrig bruger dem mere, for skoene er totalt uegnet til landing på forfoden/mellemfoden. De har en kæmpe hæl, der næsten ikke kan undgå at ramme underlaget først. De er så bløde og wobbly, at man ingen kontakt har med underlaget. Og så er de så sindssvagt tunge, at man føler det som en klumpfod, når man først er vænnet fra denne her slags sko.

Hvis man løber skadesfrit og glad ved at lande på hælen, så er de givet ganske udmærkede sko. Men hvis fødderne er "sat fri", så føles skoene alt, alt for stramme omkring foden og specielt tæerne. Der er ingen fri bevægelse inde i dem overhovedet. I følge min filosofi vil fødderne, svangen og tæerne bare blive svagere og svagere i denne her type sko. Så kræver de mere dæmpning, mere svangstøtte. Bliver svagere … etc.

Hvad der bringer os tilbage til indledningen, for det ikke rigtig relevant for mig at anmelde dem. Det svarer til at tale om cykler, hvis man skal anmelde biler. Jeg tage r en sjælden gang en tur i dem stadig væk, for lige at huske, hvordan det er. Men ellers bliver de mest brgt i haven, hvad billedet vist også afslører …

Sjovt min kæreste som er udpræget forfodsløber elsker at løbe i salvation, jeg har også nogle selv, men der er lidt for meget pronationskile i til mig, men gode sko til en gåtur rundt i byen - hvornår jeg så lige kommer i en by thihihi

[Lars mikkelsen]

Gå planken ud?

Planking er den store modedille på nettet. Der bliver planket både her og der og taget billeder af folk i vandret stilling de mest underlige steder. Det er heller ikke gået min næse forbi, at der også bliver planket i træningscentrene. Her på MOL, er der vist også nen del, der går planken ud.

Som tidligere nævnt prøver jeg at snige noget lår- og coretræning ind i mine FW-rutiner, og de sidste to gange har jeg derfor prøvet planken. Jeg troede egentlig ikke rigtig, at det kunne give noget, men hold da op, jeg er sgu halvøm i mavemusklerne her til morgen

Når det gælder om at opbygge et stabilt mellemleje så er mavebøjninger og lignende ikke umiddelbart kompatible et stabil og fast mellemleje. Plankeøvelser eller coreøvelser er der imod funktioneltræning, men sikkert ikke så visuelt forskønnende for mellemlejet som mavebøjningerne.

[Henrik S.]

Sjovt min kæreste som er udpræget forfodsløber elsker at løbe i Salvation …

Det kan man strengt taget også, og jeg gør det selv en sjælden gang. Men det kræver god fokus på teknikken, fordi hælen er så høj.